Anno 1803
Den 3. Januar 1803. Saa, skildrer og Professor Juel ved Charlottenborg var død 58 Aar, man sagde af Chagrin, fordi man i et Engelsk blad havde lastet hans maling, sagt, den var tvungen og stiv.
Den 4. Januar 1803. Rejste om Morgenen Kl. 9 ¼ fra Bagsværd tillige med Frøken Nägler til Kiøbenhavn. Værelserne der i Gottersgade no. 137 var nu forandrede fra 3die til 2den Etage, hvor der ligeledes var 3de smukke Værelser til Gaden og et stort til Gaarden ligesom de i 3die Etage, men disse kostede 200 Rigsdaler aarlig.
Hørte, Professor Hvideveldt, 72 Aar gammel, havde druknet sig selv, som man sagde, fordi en Ladning Marmor fra Italien for hans Regning var forulykket, uden at være assureret.
Den 5. Januar 1803 Eftermiddag mellem Kl. 6 og 7 saa tillige med min Kone og Marie Christine Mineral- og Conquillie-Musæet og røverhistorien i Store Kongens Gade i Vox i fuld Korpus pousseret, saa og samme Sted Erkehertug Carl, Kongen af Preussen, den bekiendte Vise-Kone i Kiøbenhavn, samt Mester-Tyven Peder Michelsen i sit Fængsel med lænker og sin tranlampe. Ligeledes saa i Store Grønne-Gade en stor Sal fuld af vokspostyrer, sidende ved lange Borde. Det fornemste var et meget dejligt ungt til Barsel lavende liggende Fruentimmer med tvillinger, hendes indvortes dele kunne ses samt tvillingerne liggende i moderen i fuld Natur i den sidste Maaned. De andre vokspostyrer var mangfoldige.
Den 7. Januar 1803. Man sagde nu, skildrer Juel skulle have skudt sig selv.
Den 10. Januar 1803 Eftermiddag Kl. 4 kiørte ieg og Frøken Nägler til Bagsværd. Det var en Skarp Kulde med temmelig blæst af NO, som vi havde for det meste imod os, men vi havde en fuld kusk, som kiørte alle forbi, saa vio kom hiem paa 5 Qvarteer. Han hujede og skreg stedse iblandt som en gal Mand og fandt Fornøyelse i at køre paa andre Vogne etc. Da ieg kom hiem, var Kulden i min Stue 6 Grader under 0. Alt var frossen i Stuen: Blækhorn, Æbler, flasker, kunne ikke med alt, hvad der blev lagt i kakkelovnen, drive det til ispunkten, formedelst der alle disse Dage ikke havde været Varme.
Den 14. janar 1803. Formiddag kl 8½ rejste Frøken Nägler ind for at hente sin Fader. Det var et skiønt, stille og mildt Veyr. Eftermiddag Kl. 4½ kom de hertil. Hørte, min Kone havde d. 11. haft en stærk besvimelse, som varede temmelig længe og kom pludselig, at hun med et skrig kastede sig paa Sengen. Da hun kom til sig selv igien, fantazerede hun noget derefter, men siden var gandske vel igien efter at have haft en stærk brækning, som strax efter besvimelsen indfandt sig. Nägler havde giort 21 Visiter derinde.
Den 18. Januar 1803. Formiddag var Secretair Deden, brandinspecteur i Sjælland, tillige med Tømmer Mester Walter fra Lyngby og flere her for at maale bygningerne op til den nye arealskat. Her skulle betales af 5 á 6 Rigsdaler. Ieg lod tilføre, at det ey var et lyststed, men min bestandige bopæl nu i 11 Aar.
Den 30. Marts 1803. Var første Gang i Haven for at spatzere, siden ieg sidst kom fra Kiøbenhavn, hvor ieg paa Hiemreysen var blevet forkiølet, at ieg havde faaet Gigt med Svulst og Smerte i begge Beenene og Hænderne, at ieg næppe kunne gaa eller paa nogen Maade faa støvlerne paa, ofte med et ubehageligt stik under Fødderne som af en Byld eller ligtorn og naale, at ieg i den Tid ikke kunne gaa, ligesom de og stedse var ømme og næppe kunne taale at træde paa, med en bestandig Kulde, som intet uden Gang og stærk trampen kunne opvarme, da det elers blev som en sovning og hendøen i dem. I Hænderne og fingerleddene der begyndte det med en hvid Svulst, som om nogen Tid blev rød og blaa med stikkende kløe iblandt samt en slem riven og sliden i leddene, især de sidste led af fingrene, da neglerødderne til sidst hovnet op med megen rødme og Piine, og Blodet trængte sig noget der igiennem, aad sig ind i neglene, stedse med megen svie, ømmelse og Smerte, ligeledes ved Tommelfingrene, især paa den høire Haand, som dissuden var svulden, ligesom og hele Armen var øm og smertende fra akselen af, mest i skulder- eller aksel-lettet. Ieg havde allerførst haft en meget slem Hovet- Tand- og ørepine med snue, hoste og ondt for Brystet med slim, da det derefter med gewalt slog sig i Ben og hænder. Havde stedse maatte gaaet med vanter paa Hænderne og skrevet med samme samt med flettede Varme pampusser.
Den 31. Marts 1803. Fik at vide i Eftermiddag Kl. 5, at Helene var i gaar Eftermiddag Kl. 4 forløst med en sund og velskabt Søn og havde haft en hastig og let forløsning, de var begge meget vel.
Den 13. April 1803. Saa, Amtmand, Kammer Herre Calmette var død i Kiøbenhavn d. 7., 51 Aar. Hans podagra var ved forkiølelse slaget op.
Den 16. April 1803. Eftermiddag Kl. 5½ kom min Kone og Datter kiørende herud for nu at forblive her med alle i Sommer og ikke i samme Tid have Værelser i Kiøbenhavn.
Den 17. April 1803. Nu ved Foraarets Varme var mine hænder næsten pludselig blevne i Stand igien, men neglene saaledes ved rødderne nedædt, at det syntes en Del af dem ville gaa rent af, svulsten for den største Del gaaet af Fødderne, men meget ømme at gaa paa endnu, at ieg ikke kunne taale at gaa nogle 100 Skridt uden Uleylighed.
Den 10. Maj 1803. Formiddag var en Lieutenant Lütken her af Christian Lütkens Sønner for at ville Leye Værelser hos mig for hans Fader Commandeuren, men som ieg ikke havde Leylighed til, da det nye Hus var for lidet, da han havde 14 Børn, hvoraf denne var no. 6.
Den 22. Maj 1803. Søndag, var den gamle Nägler, hans yngste Datter og min Datter om Eftermiddagen paa Maler-Gaarden i Visit. En chinacapitain ejede den nu, der havde givet 7500 Rigsdaler, for den.
Den 23. Maj 1803. Kiørte om Morgenen Kl. 8½ til Kiøbenhavn med min Datter og Svigerinde. Var paa Veyen inde at se Sølysts Have, som en rig Jøde, Nathan, nu havde kiøbt og meget forskiønnede. Var og paa Skibs-Kirkegaarden for at se mindet over de, som faldt d. 2. April, som var en høj Støtte paa en Bakke med kransen, etc., smukt og simpelt. De lange grave, de var begravne i, var gandske overgroet med Græs og næsten ukendelige.
Var hos Weisvoigts og spiste der til Middag. En Student Ratke, der logerede hos dem, spiste der og havde reyst udenlands i 6 Aar paa naturhistorien, botaniken, fiskerier, især i Norge med mere og arbejdede paa en Reysebeskrivelse, han havde været paa Madeira, i Lissabon, om Nordkap i Norge, etc.
Saa den lille Johan Christian, som var stor, munter og vel, hans Moder ammede ham selv. Han var døbt i Søndags d. 22.
Den 11. Juni 1803. Det var koldt, min Kone, ja endog Bønderne havde i kakkelovnen.
Den 14. Juni 1803. Hørte den gamle Brockenhuus var død i 86. Aar og med ham mange gamle anekdoter fra Frederik d. 5.s Tider.
Den 15. Juni 1803. Hørte Major Bendsen herude havde faaet Afskeed som Obrist Lieutenant.
Den 17. Juni 1803. Eftermiddag var en humlespiller her at spille, som spillede vel og expedit. Om Aftenen Kl. 9½ kom et Bud fra Weisvoigts med Vogn og Brev og meldte, den lille mindste var slet af Kighoste og havde konvulsioner, og at de ønskede, om min Kone ville komme derind. Hun kiørte strax tillige med Marie Christine Kl. 10. Det regnede og blæste noget. I morges, da ieg kom i Haven, var et dejligt ungt valnøddetræ i skiønneste vækst og Høyde i Nat stjaalet bort af Haven, afsavet tæt nede ved roden og overdækket med Iord, Toppen afsavet og kastet i en krog. Det kunne omtrent være af 4 Rigsdalers Værdi.
Den 21. Juni 1803. Om Aftenen Kl. 7½ kom min Kone og Weisvoigt kiørende hertil og berettede, den lille Johan Christian var død i gaar Eftermiddag Kl. --- af et indvortes Slag. Helene var utrøstelig, havde ladet ham afforme i gibs for at lade hans buste forfærdige, som kostede 20 Rigsdaler.
Den 25. Juni 1803. Blev den lille Johan Christian begraven i Vor Frelsers Kirkes Urtegaard paa Christianshavn.
Ieg var om Formiddagen fra 12 til 1 i Skoven, mødte admiralinde Schultz med 2de af hendes Døtre, den ene Madam Ibsen, som excellerede i at spille paa Harpe, den anden Frøken Perbøl. De var her alle efter Begiæring Kl. 1 for at se Haverne og Husene, som de syntes overmaade vel om og gierne ville kiøbt, men ventet ikke at have været af en saadan Storhed og vidtløftighed.
Den 26. Juni 1803, Søndag, var commissionære Schilling her for at se Huuset og om mlig sælge det for 4000 Rigsdaler, det ringest 3800 Rigsdaler.
En Dag i Dyrehaven
Den 8. Juli 1803. Kiørte Marie Christine og ieg ud til Dyrehaven for at se adskillige kunstig mechanik og det andet mærkværdige der. Italiender foreviste et mechanisk bjergværk, som der arbejdede 80 Personer, mig synes ved Leipzig, var artig nok, naar det havde været større og alt bedre og smukkere udarbejdet. Saa en kunstig Hest, som ved skraben med Beenene kunne sige, hvad Klokken var, hilse tilskuerne ved at knæle i forbenene etc. med flere saadanne Kunster. Hesten var dansk, liden, kiøbt for kort siden i en Bondeby paa Sjælland.
Saa dværginden mademoisell Sibberin, der var 44 Aar, 4 Spand eller 1 Alen lang, i alt meget velproportioneret, kunne tale forskellige Sprog, talte især tysk med os, som paa den Tid var gandske alene hos hende.
Lichey foreviste et mechanisk automat, en persisk vis eller sopha i menneskelig Størrelse, som udsagde tydelig, men med svag Stemme paa tysk, alt, hvad man spurgte den om, nemlig hvor gammel enhver af de tilstedeværende var, som ville spørge den derom, om de var gifte eller ikke, med saadant mere. Man tog Penge op af lommen, og han sagde strax af hvad Værdi de var, hvad aarstal de havde, hvad konge de var slagne under. Han sagde enhver nøje, hvad deres klokke var, da den enes Uhr ofte var forskellig fra den andens, og dog sad automatet paa en Stol saa langt tilbage, at det var umuligt, at det kunne se noget af de ure eller Penge, man tog op for at se paa ...
Saa og en levende mandsperson med 3 Arme og en Fod samt 2 saakaldte vilde Mandfolk og et Fruentimmer, som Suobaro og Porter fremviste....
Langt smukkere og kuriøsere var Joseph Legat’s (fra Lüttich) virkelig Italiensk mekanisk Fantocini, 3½ Fod høj, at se eller saadanne smaa marionetter, som formedelst deres naturlige bevægelser, kunstige afvekslinger og overraskende Forandringer kunne ikke andet end behage liebhavere af saadan skiøn mechanik, endskiønt kuns i det spøgende og latterlige. Deres aktion, bevægelser, grimasser og gebærdning var stærk og efter italienernes Indretning. De holdt ofte lange samtaler med hinanden, dantzede som Ballet, drak, røgede Tobak, opførte komiske og lystige Stykker. Elskende antraf hinanden, underholdt sig med hinanden og forsikrede om ævig troskab....
Afvekslingerne og forandringerne var mangfoldige. En vindmølle forvandlede sig til et smukt Fruentimmer og derpaa tillige til en hæslig gestalt.
Imellem saadanne Forandringer er der og andre figurer, nemlig Collombine, Harlequin, Pierot, Scaramuche, som underholder med komiske og lystige stykkker. Afvekslingerne er utallige, alt noget, som ikke hos os har været set tilforn.
Saa og Lüstrings bekiendte mange Kunster i ridning, som ieg ikke havde set tilforn og er værd at se. F.eks iblandt andet staar han lige op paa en Hest, som løber i fuld gallop uden at holde sig ved tømme eller noget, Klæder sig saaledes gandske af paa Hesten indtil skjorten og atter derpaa i andre Klæder... En af hans Selskab agerer tillige med nar og lader sig gandske uøvet i alt og kuns ved tvang lader sig nøde, men viser snart, han er en af de bedste om ikke den allerbedste. Saadanne Harlequin-Streger gøres uden Tvivl for at behage Pøblen og faa tilløb af den, men han synes at være for stor en Kunstner dertil, endskiønt han og har gøde Gaver til at være nar. Man lo meget af ham, blandt andre saa ieg Provst Høg, Guldbergs Broder, som saameget han end gierne ville bare sig, kunne dog ikke andet til sidst end le saa hjertelig, at Vandet gik ham af begge Øynene og ikke mere kunne iagttage nogen tilbageholdenhed.
Kunst er stedse at Ære, og en Kunstner bør selv Ære sin Kunst, blænder han den tillige med narrestreger, synes han at give andre Tilladelse til at foragte ham tillige med hans Kunst...
Saa og nogle vokspostyrer, som tilforn var set i Kiøbenhavn.
Vi var og nede ved kilden, inde i et telt, spatzerede i alléen og kiørte hiem noget før Solens Nedgang.
Den 26. Juli 1803.Hele Armeen havde nu faaet Ordre til at afskiære deres Pidske og Haar, som græmmede mange, men Kronprintzen havde set, de Franske Soldater havde det saaledes, og befalet det samme skulle have Sted hos os. Den Engelske Minister logerede nu her ude Resten af Sommeren i Oxholms Gaard, eller Aldershvile.
Den 2. August 1803. Havde over 21 graders Varme; denne saa vel som den forhenværende store Varme og Tørke, da vi ingen Regn i lang Tid havde haft, havde foraarsaget, at Kornet havde taget Skade og ikke havde synderlig kerne, ja selv i Haverne havde Træer, deres Frugt og meget derved taget Skade, som visnede hen af Varmen.
Den 3. August 1803. Formiddag Kl. 12 var jøden Bernd her, som ejede Gaard i Lyngby, for at see paa Gaarden her og især Haverne tillige med sin gartner. Han sagde at have samme i Commission, men det forekom mig, at det var for ham selv, og at han troede at kunne profitere ved at sælge Træerne, da han flittig spurgte sin gartner, om de forbikomne store Træer kunne forflyttes, hvortil han gemeenlig svarede nej, især den skiønne store valnødde-allé. Det var ellers en artig og manerlig Jøde, som havde det Fruentimmer af den jødiske Nation til ægte, der havde været hos hertgen af Sydermandland i Sverige og saa berømt for sin dejlighed. Han bad os ofte besøge sig i Lyngby, hvor han havde kiøbt Eller og Leeds bekiendte Gaard. M. K. Fr. Dg. f. J y. Ær. gm. in. stkk. knv.
Den 13. August 1803. Saa om Aftenen med de andre længe udenfor paa bænken Sirius og Lira etc. da det var en dejlig stjerneaften. Fyldte i Dag 71 Aar.
Den 10. September 1803. Formiddag kom min Kone op til mig igien af raseri, en hel Time med skrækkelig ondskab.
Den 11. September 1803. Saa Baronesse Bernekov død 69 Aar. Hun var bekendt for hendes grandesse og forfængelighed.Til Visiter lod hun sig, som sagdes, bære op og ned af 2 tjenere af trapperne, siddende paa deres sammenrakte hænder. Naar hun spiste de, havde hun selv salt og peber med sig. Hendes slæb, som var mægtig langt, lod hun bære af en liden Husar eller moer. I Rosenborg Have har ieg ofte set, hun lod det slæbe, hvor det da idelig blev traadt paa, overmaade fuldt af Støv, og hvor da adskillige unge mennekser og Pøbel havde Fornøyelse af at kaste det fuldt af blade og kviste, som hun selv ved gangens Ende paa begge Sider giorde sig umage med at ryste af. Hun var en von John. Hendes Mand havde Afskeed som Obrist Lieutenant.
Den 14. September 1803. Gik om Formiddagen Kl. 11 igiennem Enghaven, Strandvejen til Bruns have, hvor Huuset nu var færdig, og man gav Billetter til at gaa derind. Besaa og Drevesens nye opbyggede Hus der strax ved, som Kammer Herre Preuser tilforn ejede. Denne Gaard var og smuk og vel indrettet, men ey nær færdig endnu.
Den 16. September 1803. Fik Formiddag Kl. 11 til Friderichsdal, drak et Glas Vin i Kroen for at faa nøglen til Grevinde Schulins Lystskov, og spatzerede derind, som har mange smukke Steder og syner.
Den 7. Oktober 1803. Heftig Allarm med pigen og min Kone, gamle Nägler skilte dem ad.
Den 17. Oktober 1803. Spiste i Dag en pære af en fin slags, ieg selv havde saaet kærne til. Havde n her baade spist, Æbler, pærer, kirsebær og blommer, ieg selv havde nedlagt Stene og kærner til, og ved oculering, alt smagt god Frugt af, et æbletræ havde endog alt uden oculering baaret meget skiønne Æbler.
Den 6. November 1803. Formiddag havde ieg som en blænding igien for Øynene med lange blaaagtige, takkede flammer, hvorved objekterne forsvandt og kom igien for Øynene, saa ieg ingen Ting med vished kunne se... Dette vedvarede saaledes omtrent ¾ Time, blev bedre, naar ieg gik i Luften.
Den 19. November 1803. Om Natten Kl. 3 og derover fik ieg den indvendige krampe eller spasma igien saa stærk som endn ikke.
Den 19. December. Min Kone og Datter var her endnu ude og agtede om muligt at forblive her i Vinter, da de her syntes at befinde sig bedre, hvorfor heller ikke endnu Værelser var lejede i Kiøbenhavn.
Den 24. December 1803 spiste den gamle Nägler her om Aftenen, jul etc. var meget fornøyet og glad.
Den 26. December. Aften et meget haardt Liv som ey tilforn.
Den 29. December 1803 om Morgen Allarm med dompappen, som var traadt ihjel af min Kone, kiøbte en anden igien.