Anno 1772

Den 1. Januar 1772. Blev der første Gang hejst Flag paa Rundetaarn Kl. ¾ til 12 for at stryges igien i det Øyeblik Klokken var 12, til Efterretning for Kirke Taarnene og alle at stille urene efter.

Meldte mig til Tieneste i Dag paa Admiralitetet. I Fro Præken i Frue Kirke. Ved dette Aars Begyndelse var ieg tillige med Commandeur Stephansen bleven forflyttet fra 4. Divisions 8 Compagni til 1. Divisions 6. Compagni. Dette skulle være en Grace, da man sagde Struensee ville have 4. Division skulle indgaae og Officererne der  ved have Affskeed, etc.

Den 3. Januar 1772. Lod Contre Admiral Hansen oplæse for Divisionens Officerer, at han havde faaet contreadmirals Gage (1800 Rigsdaler) og denne 1. Division igien givet til Commandeur Schindel. Ligeledes havde Contre Admiral Hooglandt faaet Gage, og hans Division givet til Commandeur Rumohr. U. Kaas paa Dokken faaet det vacante Compagni. Ieg overleverede i Dag paa Admiral Hansens Vegne hans Compagni, som var det 2. i 1. Division, ved en Commission til Capitain I. Gerner, som tog imod det paa Kammer Herre Schindels Vegne. Om Aftenen var paa Fransk Comoedie, da der blev opført en Comoedie, en Ballet og en Oparet.

Den 4. Januar 1772. Forestillede Commandeur Schindel sig selv for Divisionens Officerer, som divisionschef og Admiral Hansen takkede af fra Divisionen paa Gammel Holm, da Schindel igien modtog den. Om Aftenen var paa Italiensk Opera, da La Piscatori eller Fisker Pigen og en Ballet blev opført.

Den 5. Januar 1772. Paa Fransk Comoedie da der opførtes en Comoedie, en Oparet og en Ballet.

Den 6. Januar 1772. Gik om Formiddagen til Lundehuset og tilbage igien.

Den 7. Januar 1772. Formiddag tog imod 1. Divisions 6. Compagni ved en Commission paa Gammel Holm for at forestaa det i Commandeur Stephansens fraværelse. Om Aftenen paa Fransk Comoedie, da der opførtes Le Tamboure Nocturne, en Ballet og Oparet La Servante Matraise.

Den 8. Januar 1772. Havde Vagt paa Nye Holm. Ordet Neapolis, Second-Lieutenant Steen Bille paa Bommen. Fregatten Søe Ridderen Vagtskib paa Reden halede ind af Bommen.

Den 9. Januar 1772. Paa Torris Consert i Klosterstræde.

Den 10. Januar 1772. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes en Comoedie, Ballet Le Tarok, Oparet Tomas Joris i 3 Akter.

Den 11. Januar 1772. Om Formiddagen var alle Officerer ansagte at være ved Parolen for at bekendtgøres, at ingen stadsmundering skulle have Sted mere, men at en Mundering nu skulle anlægges som den daglige tilforn, men tillige med rød Krave og Rabatter samt en stor Guld-epoulet paa hver skulder. Denne havde Struensee selv opfunden, og Hansen sagde man entreret med alt i ham, som han ville have det.

Revolutionen

Den 17. Januar 1772. Om Morgenen blev den regierende Dronning Caroline Mathilde arresteret tillige med greverne Struensee og Brandt, den første i Kastellet, den anden i Stokhuset. General Giæler og hans Frue som og General Gude tillige med i Kastellet, Justitz Raad Struensee og Doctor Berger tilligemed i Stokhuset, Admiral Hansen, Oberst Falkenskiold og løjtnan Abo i deres Huse. Kl. omtrent imellem 9 og 10 stod ieg i mine Vinduer paa Kultorvet og saa Dronningen kom der forbi og kiørte ud af Porten med en escorte af 12 dragoner uden dog at vide, hvad vigtige Ting, der var passerede i Nat og morgenstunden og den revolution, som havde haft Sted, som man sagde Enke-Dronningen egentlig stod for, men Guldberg og flere i Henseende til Overlæg og General, Greve Rantzau især var sjælen ved udførelsen, der nu var bleven vred paa Dronningen og Struensee, som han for kort Tid siden var enig med. Dronningen blev ført til Kronborg i Arrest, havende Castenskiold paa forsædet hos sig med blottet Kaarde, han havde valgt ham dertil, sagde man, fordi han vidste, Dronningen ikke kunne lide ham, ligesom man og sagde, han med en victoriserende mine, da hun steg i Vognen, havde raabt til hende: Adieu Madam, etc.

Om Formiddagen mod Middag kiørte Kongen om i Byen i sin bedste paradevogn med aaben Himmel, 6 Heste, Printz Friderich hos sig, for at vise alle hans Person, og som til en glæde for den fahre, han var blevet befriet fra ved ovenmeldtes arrestering. Ieg stod til proffessor von Aphelens i Rosenborggaden og saa ham komme der forbi, kiørende op ad Kultorvet til, og hvorledes Pøbelen, da Vognen var lav og aaben, ligesom kastede sig ind paa ham, hujede og skreg, saa ieg kiendelig kunne se hans Forlegenhed derved, og hvorledes han selv med Hænderne ville holde dem fra sig dog uden at tale noget Ord, men hans Ansigt udviste til fulde hans fortrydelse.

Det blev bekendtgjort, at Kongen tog mod Cour om Middagen, hvorfor ieg og tog derop. Trængslen var saa stor ved Slottet og rundt om ved Slottet, at man havde stor Møye ved at komme frem. General Echsted red paa en Hest et lidet Stykke forud ved min Vogn, ret som ieg var kommen over højbro, hvor trængslen begyndte. Da Hesten kom ind i trængslen, blev den uregerlig og giorde et mægtig aabent Rum for sig, som forhjalp min kusk og til at komme frem, ved hvilken Leylighed Pøblen og raabte hurra for Eksted, som den dog ofte og bestandig skreg, andre blev vred paa hans Hest. Ieg saa adskillige af Stand endog staa uden for Slotsporten, blot for at se til. Paa Slottet saa man nogle og de fleste med en virkelig glæde i ansigtet især alle, som var af adel, nogle med en forstilt, andre med ingen Forandring. Kongen saa ud, som han plejede. Om Aftenen var hele Byen illumineret, da Pøblen og begyndte at plyndre Gabels Hus, som uagtet alle de Vagter, som blev sendt derhen, gik dog for sig bestandig, ikke alene indtil alt budskabet, men tilsidst og intil Vinduer, Døre, ja kakkelovne og betræk, som saavel med dette Hus som en stor Del flere, man ansaa for berygtede, vedblev til Kl. 4 om Morgenen, da Garden omsider maatte ride i Gaderne.

Om Eftermiddagen var paa Fransk Comoedie, da der opførtes ”L’Obstacle de l’amour”, der kunne synes at være vælget med flid, og en Ballet. Man fik stedse flere og flere anekdoter at vide om denne mærkværdige Morgen, men hvoraf lidet kuns troes.

Den 21. Januar 1772. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Oparet ”Disserteuren” og en Ballet. Comoedien begyndte et Barn at skrige, det blev strax udbragt paa Gangen, men hvorved det skreg endnu mere, alle vendte sig hen til det Sted, skraalet kom fra, og nogle raabte med en slags Urolighed: Hvad er det? Ved denne Leylighed kom der som en slags panisk skræk over alle, der troede en ny revolution var paa færde, og man søgte i en Hast ud af logerne, og begge parterrer stoppede hinanden derved udenfor. Paa det Parterre nærmest Theatret, hvor ieg var, blev alene 3 á 4 Mennesker tilbage, hvoriblandt Commandeur Lousen, som sprang op paa en af bænkene og raabte høyt nogle Gange: ”Hvad var det?”, og at de kunne jo sige, hvad det var. Ved den Leylighed svarede ieg ham, som og blev tilbage, at det var blind Allarm. Kongen blev strax altereret, gik op og ned i logen og ville været ud, som Enke-Dronningen havde Møye med at holde ham fra, ved at forsikre, at det intet havde at sige. Det syntes, han troede, at nogle ville angribe ham, hvilken Tanke og flere havde, og at dette skulle være en modrevolution af Dronningens, Struensees og fleres Parti, som dog synes at være en urimelig Tanke paa en saadan Tid og Sted. Kongen kan mulig have faaet den Tanke ved det, at hans Vagt udenfor formedelst den Trengsel og Allarm, som blev foraarsaget rundt om dem, tog tempo og derved larmede en Del med deres Gevæhrer i Særdeleshed og uden for Kongens Loge, samt da han og for faa Nætter siden endog havde haft Visiter om Natten i sit sovegemak i sin dybeste søvn. Efter et quarteers Forløb saa man alle Folk komme ind igien, halv skamfulde, og indtage deres forrige pladser, ieg spurgte adskillige, hvad de troede det var, men de svarede de flestes Aarsag. Comoedien blev udspillet.

Den 22. Januar 1772. Var paa Italiensk Opera, da der opførtes Demophonte, og en Ballet af Engelske Matroser.

Den 23. Januar 1772. Var til Ball paa Slottet fra om Aftenen Kl. 10 til om Natten Kl. 1½. Ieg saa adskillige Dantze, som ellers aldrig plejede dette, blandt andre Baron Juul Wind, som alt var for denne lykkelige rovolution, og som man sagde, den Kongelige Families frelse.

Den 24. Januar 1772. Fra om Middagen Kl. 12 til d. 25. om Middagen Kl. 12 havde Inspection ved patrolleringen i Byen. Lieutenant Brun gik til haande. Ved den Leylighed var paa Gaden næsten hele Natten rundt omkring i Byen, som den farligste Tid for opløb. disse nødvendige patruljeringer var nu anordnede for sikkerhedens Skyld.

Den 25. Januar 1772. Paa Italiensk Opera, da der opførtes Demophonte og samme Ballet som sidst.

Den 26. Januar 1772. Taksigelse i Kirkerne for Kongens frelse. Grt. Römeling, Kaas, etc.

Den 28. Januar 1772. Havde Vagt paa Nye Holm. Ordet Kronprintzen Leve. Lieutenant Ravn paa Bommen. Oberstlieutenant Hesselberg ved Falkenskiolds regiment som man og havde mistanke til, sad arresteret her neden under i Vagten, hvor kanapeen eller Sovekammeret er, med en Under-Officer og 4 Mand for Døren, samt en Søe Officer inde hos sig. Han maatte ikke betroes Kniv og Gaffel, men officerne skulle skiære hans Mad for ham, ikke maatte faa Mad fra sit hiem, men samme kuns hentet fra et vist dertil anvist spisequarteer, dog var det Capitainen tilladt at give ham af sin Mad. Alt hvad der kom til ham, og alt, hvad han sendte bort skulle paa det nøjeste visiteres. Bad saa vel officeren, som var hos ham, spise hos mig til Middag, som og sendte Hesselberg Mad. I Dag blev der sat Iernstænger i Vinduerne og for Dørene paa den øverste saakaldte Admiral Sal i Vagten, hvor Falkenskiold skulle sidde arresteret og som forventedes i Dag her til. Om Aftenen Kl. 9½  blev Oberst og Kammer Herre Falkenskiold transporteret herud ved Capitain Budde og 2de andre Officerer i en Caret og en Vagt af Matroser om Vognen. Han blev opsat paa ommeldte Sal og foruden en Søe Officer inde hos ham og en Under-Officer uden for Døren med en hukkert, samt 2 Mand uden for Døren, en af den øverste og en paa den underste Trappe. Ved hans opkomst blev han efter Ordre visiteret paa Salen, og alt hans Tøy, paa ham selv fandtes forborgen 10 rigsdalersedler og nogle Sædler fra Hesselberg. Med en tavs forbitrelse lod han denne Visitation foretage, efter at ham var giort undskyldnng derfor, som selv militære og kiendte de militære love og coutumer. Han bad mig ellers meget artig godaften, da han kom og saa, ieg havde Vagt, da han kiendte mig fra Cadetacademiet, hvor han i min Tid og havde været Land-Cadet.

Den 31. Januar 1772. Om Aftenen paa Fransk Comoedie.

Blev i Dag commanderet til Combinerede Ret i næste Maaned tillige med Kriger som Preses, Capitain Ziervogel.

Den 3. Februar 1772. Om Morgenen talt med Admiral Rømeling, om ieg kunne faa den enroullerings chefspost over Falster, Møen og Langelands District, i Faldet, som man sagde, den blev ledig, og der intet, som man og sagde, skulle blive af den Algierske ekspedition. Han studsede ligesom og sagde, der var andet, ieg kunne bruges til, end ligge paa Enrollering. Ieg svarede, at ieg havde 7 for mig endnu til Compagni, og som en af de yngste Capitainer kunne ieg da alt blev roligt ikke vente at blive commanderet til Skibs, da som Næst-Commanderende havde ieg og alt giort tre Reyser ligesom og lagt min Tour paa vagtskibene nu i to Aar. Meningen var at Næst-Commanderende ville ieg bede mig befriet for, da man kuns var nødt til at skulle være dette en Gang, og ieg været dette tre Gange, ligesom og selv paa den Tour i Østersøen selv været Cheff. Han svarede da, at naar ieg selv havde lyst dertil kunne dette vel ske for det første, det var heller ikke min Agt uden for det første, thi den rette Aarsag var, at ieg havde i sinde at gifte mig, som umulig kunne gaa an med capitainlieutenants Gage, der maaske endnu kunne vare 4 á 5 Aar. Ved samme Leylighed kunne ieg da og i nogle Aar smage Landets rolighed og indtagenhed, ieg stedse saa meget havde elsket.

I Dag blev Capitain Grolaus og Capitain-Lieutenant Hammeløvs Dom publiceret, den første, som havde givet den anden et ørefigen offentlig paa Dækket, etc. blev kasseret, den anden som og havde ført sig uanstændig op, blev dagraderet til Premier-Lieutenant i 3 Maaneder. Krigsrettens Dom som var haard og der andre havde haft Fingre i, især for Grolau, blev i alt confirmeret og ikke noget Tegn paa mildhed af den nye Regiering. Hammeløv havde hvisket skældsord til Grolau, der var et hidsig Menneske, men som selv og tilforn havde giort ulykkelige nu selv blev straffet. Man sagde, at Sevel og kommadør Reiersen havde haft Fingre i denne Dom ved auditeuren og Guldberg, der nu raadede for alt, var en fjende af de militære. Var om Aftenen til Apartement paa Slottet fra Kl. 6 til Kl. 9½. Gehejmeraad Juul Wind kom til mig og talte meget med mig.

Den 4. Februar 1772. Var paa Fransk Comoedie da der opførtes Tvilling Brødrene, Balletten til Kongens Geburtzdag og en Oparet.

Den 5. Februar 1772. Paa Italiensk Opera, da der opførtes Ævighedens Tempel, indrettet til Kongens Geburtzdag med Sang. Contreadmiral C.F. Kaas, som ved denne Forandring af Regiering slap vel fra sin algierske ekspedition blev Vice-Admiral i Dag. Commandeur-Capitain Kaas paa Academiet Kammer Herre. Bille fik Grolaus Compagni. Den algierske ekspedition blev udsat for i Aar, det var at sige for altid. Ieg skulle haft bombardergalioten Cometen.

Den 6. Februar 1772. Havde i 24 Timer Inspection ved patruljeringen i Byen, men som det nu aldeles ingen mere fahre havde med.

Den 7. Februar 1772. Vagt. Ordet Gyldensteen. Kløker paa Bommen. Falkenskiold og Hesselberg var arresterede. Lieutenanterne Brøjer var hos den første, Ravn hos den sidste.

Den 8. Februar 1772. Var paa Italiensk Opera, da der opførtes igien Ævighedens Tempel med Dantz. Skrev Capitain Nägler til i Dag.

Den 9. Februar 1772. Døde den gamle commandeurkaptjn Akeleye, 60 Aar.

Den 11. Februar 1772. Var paa Fransk Comoedie, da der opførtes Crispin Medizin, en Ballet og Oparet Les deux Avare.

Den 14. Februar 1772. Kom det ned med vagtskibene, Fregatten Tranquebar i Sundet, som skulle commanderes af Capitain Ziervogel og Lieutenant Schultz, Wildmanden paa Reden af Capitain Thaae og Lieutenant Wigandt, Capitain-Lieutenant Neuspitzer og Grib skulle paa Bæltet. Om Morgenen kom mod det halve Compagni og ville afbetales, fordi de paa den Tid plejede at blive dette. Lod 2 af dem arrestere. Om Aftenen giorde Conferentz Raad Braem en Visit. Han spurgte mig om det var sandt, ieg var forlovet med Capitain Näglers Datter, ieg svarede, at endnu var der intet om. Han ønskede, det maatte gaa vel af, om det skulle blive til, etc.

Den 15. Februar 1772. Paa Italiensk Opera, da der opførtes Alexander og Balletten af Engelske Matroser.

Den 16. Februar 1772. Vagt. Søndag. Ordet Jarlsberg, Kiærumgaard paa Bommen. Lieutenant Wigandt havde Vagt hos Falkenskiold. Dam hos Hesselberg, Wigandt spiste hos mig. OberEqvipage Mester Fontenay var her paa Vagten i Dag og talte med Falkenskiold og Hesselberg, etc.

Skrev Frøken Marie Christina Nägler til i Dag paa Vagten paa Fransk til i Morgen, det var hendes Geburtzdag, og som ieg havde lovet at gratulere til, hun fyldte da 17 Aar. Født 1755.

Den 18. Februar 1772. Afbetalte 6. Compagni i 1. Division.

Den 20. Februar 1772. Var paa Torris Consert, da Kirkoff spillede tillige med paa Harpe. Fr. Juul Wind, etc. var der og.

Den 21. Februar 1772. Paa Fransk Comoedie da de opførte Soliman den 2den, etc. I Dag og i gaar lod bogbinderen indbinde i Huuset adskillige Familiepapirer hos mig, for at forekomme deres uorden igien, og se dem conserveret, da de og saaledes strax hastigst kan tages og efterses.

Den 24. Februar 1772. Var til Apartement paa Slottet.

Den 25. Februar 1772. Var til Ball paa Post-Gaarden efter Indbydning og for Betaling. Ieg var der fra Kl. 10 om Aftenen og til om Morgenen. Der var 70 Mandfolk og omtrent 60 Fruentimmer. Dette Ball var foranstaltet af Søe Etaten i Anledning af Revolutionen, Wintherfeldt havde været den virksomste for dette og for en Del stod for det. Man giorde ellers overalt i Byen feter og Ball i denne Anledning, Hofetaten, Land Etaten etc. ligeledes. Naar det indtraf, at der var mere end et paa dan samme Dag, som nu i Dag, gik man fra det ene til det andet for at give sit bifald til kende, og for og at have været der, saaledes var det og her i Dag, hvortil en Haab af de fornemste ved Hoffet indfandt sig for nogle Timer, og da atter gik til sit eget igien. Commandeur-Capitain Krabbes Kone (en Frøken Sested) var meget munter til dette Ball og bød adskillige først op til Dantz, blandt andre og Geheime-Raad Schack-Ratlou, som maatte Dantze Menuet med hende, og som han dantzede ret vel. Alt,  hvad der var henhørende til Søe Etaten var her, blandt andre og Professor Kofoed-Anker, som ieg talte med, der syntes ret munter, han sad og i Commissionen over Struensee, etc.

Den 28. Februar 1772. Vagt. Ordet Rosenlund. Hos Hesselberg Lieutenant Schultz, hos Falkenskiold Oxholm. Antraf i Dag en forseglet seddel til Hesselberg, som ligeledes blev bragt til oberEqvipage Mesteren. Eqvipage Mester Kruse og Oxholm spiste hos mig til Middag.

Den 29. Februar 1772. Paa dansk Comoedie, da der opførtes Tragoedien Zarine, en original dansk Tragoedie af Nordal Brun, og en Ballet.

Den 2. Marts 1772. FastelavnsMandag. Havde Inspection Dag og Nat ved patruljeringen i Byen.

Den 3. Marts 1772. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes La Mercure Galante, en Ballet og Oparet Le Jardinier de Zidon.

Den 4. Marts 1772. Paa dansk Comoedie, da der opførtes Landsbye Poeten. 

Den 5. Marts 1772. Vagt. Ordet Gotfried. Paa Bommen Schultz, hos Falkenskiold Søbødker, hos Hesselberg Kløcker. Eqvipage Mester, Commandeur Capitain Waltersdorff og Søbødker spiste hos mig. Disse Vagter i disse Tider kostede ofte 3 á 4 Rigsdaler. Skrev Capitain Nägler til i Dag.

Den 6. Marts 1772. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Tragoedien Zaire, en Ballet og derefter en parodi paa Zaire, ligeledes forfærdiget af Voltaire selv.

Den 7. Marts 1772. Paa dansk Comoedie, da der opførtes Mændenes Skole, en Ballet og Comoedie Florentineren.

Den 9. Marts 1772. Rejste Greve Thott, Schak Ratløv, Juul Wind og Stampe til Kronborg, for der som de fire dertil udnævnte, Skriftlig at forhøre eller tage imod den regierende Dronnings udsigende. Var hele Formiddagen paa besigtigelse over hvad Reparation som for et Aar var foretaget paa Nyboders Huse, for 1. Division tillige med bygmesteren, inspecteuren, divisionsskriveren, nogle Under-Officerer, hvorover da blev forfattet en specifikation, som ieg attesterede.

Den 10. Marts 1772. Paa Fransk Comoedie. Hørte, Commissionen i gaar havde forhørt Dronningen.

Den 11. Marts 1772. Giorde Commandeur, Kammer Herre Schindel mig Visit om Formiddagen og var længe hos mig, talte om de nye Forandringer, etc. Han syntes saa vel om mit Skrivebord, at han sagde, at ville lade sig giøre et saadant et.

Den 13. Marts 1772. Afbetalte Compagniet om Formiddagen. Om Eftermiddagen var paa Fransk Comoedie, da der opførtes Soliman den Anden og en Ballet.

Den 14. Marts 1772. Havde Vagt. Ordet Joseph. Ravn paa Bommen, Wulff hos Falkenskiold, Dam hos Hesselberg. Eqvipage Mester Meyer og Wulff spiste hos mig. Det lyde af Arbeyde for Kulde.

Den 15. Marts 1772. Begyndte man ved Land Etaten at commandere arméen paa dansk, hvortil Livvagten i Dag giorde Begyndelse.

Den 16. Marts 1772. Var Commandeur Capitain Kriiger hos mig om Formiddagen og bad mig til at staa Fadder i Morgen til en Søn.

Den 17. Marts 1772. Stod Fadder i Holmens Kirke til ommeldte Barn, som blev kaldet Severin. Frue Fontenay, Frøken Fischer, Obrist Lieutenant Mass, Justitz Raad Kul, Capitain-Lieutenant R. Tønder, kasserer Dumreicher var og Faddere. Vi var alle hiemme, etc.  Gav en speciedukat.

I Aften var paa Fransk Comoedie, da der opførtes L’Avare, en Ballet og Oparet Les deux Chasseur.

Den 18. Marts 1772. Paa Italiensk Opera, da der opførtes Dido Abandonata og en Ballet.

Den 20. Marts 1772. Var paa Fransk Comoedie.

Den 21. Marts 1772. Var paa Italiensk Opera, da der opførtes Dido Abandonata og en Ballet.

Den 22. Marts 1772. Fik en ny Kaarde hos sværdfegeren, ieg havde ladet bestille efter de nu mest brugelige saakaldte store pariserkaarder med en Haab skiøn udgravering med sølvzirater, kostede omtrent 10 Rigsdaler.

Den 23. Marts 1772. Mandag. Vagt. Ordet Joseph. Adeler paa Bommen, Hammeløv hos Falkenskiold (hvilken første nu forrettede lieutenants Tieneste), Ravn hos Hesselberg. WAlterstorff og Hammeløv spiste hos mig. Falkenskiold fik for første Gang i Dag Tilladelse at raseres, som hidtil havde set meget vild ud, dels formedelst skægget, dels formedelst Ærgrelse og forbitrelse, da han ikke troede at kunne tilkomme en saadan grum medfart. Man sagde, man ikke kunne faa nok med dem alle sammen, til at lade dem straffe saa haardt for, som man havde foresat sig, men derfor oprippede gamle Sager og. Sevel skulle især distingvere sig i Commissionen.

Den 24. Marts 1772. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes L’Ecole des Bourschy, en Ballet og Oparet Cloes. I Dag var 1ste sæde af de 35 medlemmer i Dronningens Sag.

Den 27. Marts 1772. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes to smaa Franske Comoedier, to Balletter og en Oparet.

Den 28. Marts 1772. Paa Italiensk Opera, da der opførtes Didonis Abandonata og en Ballet.

Den 30. Marts 1772. Var til Apartement paa Slottet.

Den 1. April 1772. Vagt. Ordet Aalborg. Kiærumgaard paa Bommen. Schultz var hos Falkenskiold, Friis hos Hesselberg, etc. Gik ud over bolværket i Dag ved Christiani 6ti Batteri og besaa det store Stykke, som bliver opfyldt der uden for, og hvorved Batteriet skal forflyttes samme Stykke længere ud i Søen. Besaa og Cadet Fregatten.

Den 3. April 1772. Var paa Fransk Comoedie, da der opførtes Crispin Medizin, Ballet Palmire, Oparet Les deux Avare. I gaar var andet sæde i Dronningens Sag.

Den 4. April 1772. Paa Italiensk Opera, da der opførtes Hadriana in Syrie og en Ballet.

Den 6. April 1772. Blev Dom fældet til skilsmisse i Dronningens Sag.

Den 7. April 1772. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Le Prefuge a la Mode, en Ballet og Oparet Les Sabord.

Den 8. April 1772. Vagt. Ordet Helsingøer, Oxholm paa Bommen, Køster hos Falkenskiold, Schultz hos Hesselberg. Falkenskiold var i Dag i Forhør i Kastellet fra i morges Kl. 9½ til helt ud paa Eftermiddagen. Han syntes helt forbitret, da han kom tilbage. 

Fik et Fransk Brev fra Frøken Nägler og en grøn silkepung med Guld indvirket, hun havde fileret, til forærende.

Den 10. April 1772. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Le Cercel, en Ballet og en Oparet. I gaar blev Dronningen forkyndet Dommen.

Den 11. April 1772. Saa paa Nye Holm Orlog-Skibene Holstein og Dannebrog, hver paa 60 Canoner, løbe af Stabelen. Kongen var der.

Den 14. April 1772. Sad i Krigsret hele Formiddagen, hvori overEqvipage Mesteren, A. Fontenay, præsiderede, samme var kombineret med 2 artilleriofficerer af Land Etaten, da artillerilieutenant af Land Etaten Kruuse blev kasseret. Artillerilieutenant Møllerup af Søe Etaten dømt til tillige med Kruuse at betale 560 Rigsdaler.

Den 15. April 1772. Vagt. Ordet Kiøge. Wulf paa Bommen, Frølich hos Hesselberg, Gyldenfeldt hos Falkenskiold.

H. Bille fik i Dag Munies Compagni, som var død, og Schultz commandeurcapitains Gage. Fik Ordre i Dag at forestaa Kammer Herre Commandeur Schindels Compagni i hans fraværelse, som skulle have Commando over de Skibe, som nu skulle føre Dronning Mathilde til Aalbord, hvor hun nu som i Arrest skulle opholde sig med en liden hostat. Skibene var Vagtskibet i Sundet, Fregatten Tranquebar paa 24 Canoner, commanderet af Ziervogel, Vagtskibet paa Bæltet, Hukkerten Amager, commanderet af Capitain-Lieutenant C. Neuspitzer, og Hukkerten Amerum, commanderet af Capitain-Lieutenant von Hemmert, som der til blev tiltaklet. Kastnskiold og Wintherfeldt skulle være hendes Kammer-Junkere.

Den 16. April 1772. Tog imod bemeldte Compagni, som var det 2det i 1ste Division.

Den 17. April 1772. Lod mig aarelade af La Foret.

Den 18. April 1772. Afbetalte 2det og 6te Compagni i 1. Division.

Den 20. April 1772. Om Aftenen kom hukkerterne tilbage fra Sundet, saasom Dronningen nu skulle gaa til Hannover med et Engelsk krigsskib, man sagde til Zelle eller Stade, hvor hendes Broder ville lade hende bebo Slottet der, ligesom og  en slags Arrest, men vi skulle betale hendes underholdning, efter Rygtet 30 eller 40.000 Rigsdaler aarlig, endre sagde mere, nogle mindre. Af den Commission, som var sendt til Kronborg for at forhøre hende, eller tage imod hendes udsigende, sagde man Schack Ratlou havde opført sig meget lumsk imod hende, som den største juridiske intrigante for at faa hende til at sige, hvad han ville, og dertil at benytte sig paa en nedrig Maade af den Godhed, han troede hun endnu havde for Struensee, og til at frelse ham. Til hendes hofstat i Aalborg sagde man at have udsøgt alle de man vidste hun ikke kunne lide, for Exempel Kammer junkerne, etc.

Den 21. April 1772. Vagt. Ordet Holbæk. Køster paa Bommen, Søbødker hos Hesselberg, Dam hos Falkenskiold. Det blev stedse officerene anbefalet ikke at maatte fortælle dem det ringeste nyt, hvad som foregik med Dronningen, eller de andre arresterede, ingen Rygter eller noget, saa de stedse var uvidende saa vel om de andres, som om deres egen Skiæbne. Hesselberg var stedse i godt humør og stedse forsikrede igien med rette skulle kunne give ham Skyld i noget. Falkenskiold klagede man kom med gamle Ting for at kunne faa ham skyldig, blandt andet at han engang ikke skulle have, da hans regiment excercerede, haft eller vist respekt nok for Printz Friderich, han ønskede helst at maatte skrive sit Forsvar paa Fransk, som han bedre kunne end paa dansk eller tysk. Da de nu havde faaet flere diætpenge om Dagen, bad de ofte Officererne, som var hos dem, at spise med dem, i førstningen sagde man, de fik kuns 28 Skilling daglig, som da er vist, næppe var nok til dem selv, endog med største minagé, og for en Del uhørt, i sær da de selv ingen Penge maatte have; beskyldte, synes det dog ind til de er dømte at bør underholdes paa den Maade, de ihenseende til deres Stand er vant til, i Faldet man ikke ved en ny pludselig dem usædvanlig diæt vil forud ødelægge dem.

Den 22. April 1772. Paa Italiensk Opera, da man opførte Hadrianus in Syrie og en Ballet. I gaar indgav Wivet sin deduction imod Struensee og Brandt.

Den 24. April 1772. Paa en Consert paa Comoedie-Huset, da brødrene Colla spillede paa nogle af dem selv opfundne Instrumenter, der omtrent noget fra saa ud som zitrinker eller citarer og havde strenge. De spillede med en stor Færdighed og adresse de sværeste conserter og Stykker, men instrumenterne havde dog ikke i sig selv, som mig syntes, noget særdeles indtagende eller deres lyd rørende, som maatte stedse beundre kunsten mere end det behagelige. En tysker Zeigler spillede fortræffelig paa Phiolin, Silke paa fløyte, etc.

Struensees og Brandts henrettelse

Den 28. April 1772. En Tirsdag blev greverne Struensee og Brandt rettet om Formiddagen Kl. 9½ paa Øster Fælled efter at alle deres værdigheder, Rang, Ordener, adelskab, Ære, etc, var dem berøvede. Et stort skafot var dertil opbygget. Man havde hastet med Dommen og executionen sagde man, fordi man frygtede for, der fra nogen udenlands Magt skulle blive begiæret formildelse i Dommen, at den blev mindre vanærende. En mægtig stor Vagt var til stede derved i adskillige kredse, selv næsten hele Søe Etaten med. Provst Hee gelejdede Brandt dertil i en Vogn. Den tyske Præst Mynter, Struensee. De conserverede begge modet vel, Struensee sagde paa Veyen ud til skafottet, at det fornøjede ham han saa adskillige, han havde været til Tieneste, etc. De mistede først Haand og Hovet med en Øxe, Struensee som først blev rettet, sagde man fik konvulsioner i det Øyeblik Haanden blev afhugget, som han lidet skal have været genegen til. Derefter blev Kroppen parteret enhver i fire dele, slaget et Reb om enhver Haand, Fod eller Part, og saaledes hejset ned af skafottet til rakkersluffen, som holdt der endnu under, som skal have set barbarisk og affreux ud. Parterne blev derefter lagt paa fire stejler ved den murede galge, samt Hænderne og hovederne paa stager, etc. Saaledes blev mig fortalt af adskillige øjenvidner, da ieg selv ikke saa exekutionen nær ved formedelst vagterne maatte staa over den Dag, at ieg først blev afløst Kl. ½1. Dog saa ieg den fra Vagten i Kikkert, for saa vidt som samme kunne saaledes ses. Ieg havde kendt Brandt næsten fra Barn af og stedse anset ham for et meget skikkelig, høflig og artig Menneske, der viste megen modesti, endog i sin Ungdom til undseelse. Struensee kiendte ieg meget for anseelse, mens kuns engang talt nogle faa indifferente Ord med paa Fransk Comoedie, hans Væsen forekom mig mere haardt, ligesom indbildsk og lidet stødende, men som han og vidste at formilde, hans Broder var en artigere og indtagnere Mand, som ieg har nogle Breve fra. Var i Aften paa Fransk Comoedie, da der opførtes Le Distrai, en Ballet og Oparet Agnete og Lubin.

Den 29. April 1772. Var om Eftermiddagen ved den murede galge og saa Struensee og Brandts Hoveder. Den sidste lignede sig endnu meget, den førstes syntes forvendt, mulig formedelst konvulsionerne. Brandt, sagde man, havde haft et brokbaand paa, da han blev afklædt. Deres kroppe laa paa 8 stejler. Præsten Münter var der samme Tid og ude og saa meget med sit Glas paa dem. Disse stejler og stager laa gandske i synet paa Friederichsbergs Slot, hvor Herskabet opholdt sig. Kroppene begyndte alt at drippe, ved det Solen skinte varm paa dem. At Struensee havde fortjent Døden, det vil ieg gierne tilstaa, men som dog vel uden Skade kunne sket paa en anstændigere Maade; for Resten fandt ieg haardhed og grusomhed i alt dette tillige, men den, som ville lade sig mærke med saadant og ikke i alt tage imod den stemning, man vil have, alle skal have ved denne Leylighed ved alt det, som bliver foretaget, anses for en landsforrædder, et farligt Menneske, der strax maa aloingeres. Ingen ved ret, hvem der er den rette autor til al denne Strenghed, om en, flere eller alle af de, der nu regierer os.

Var i aftes paa Italiensk Opera, da der opførtes Hadrianus i Syrien og en Ballet.

Den 30. April 1772. Blev ieg commanderet til at sidde i Combinerede Ret i næste Maaned tillige med Commandeur Capitain Risbricht, Capitain A. Bille, Capitain-Lieutenanterne Knudsen og Günthelberg, Lieutenanterne Brun, Brøyer, Wulff, Dam og Kiærumgaard. Hørte, at Capitain Grodtschilling havde i gaar haft Bryllup i Helsingøer med Frøken Lovise Lütken, den gamle Capitain Lütkens ældste Datter, der omtrent var 28 Aar.

Den 1. Maj 1772. Paa Fransk Comoedie, da man opførte Le petit Ecole des Mere, en Ballet og Oparet L’Ile des foux.

Den 3. Maj 1772. Søndag. Vagt. Ordet Bragnæs. Frølich paa Bommen. Brøyer hos Falkenskiold, Brun hos Hesselberg. Var i Dag paa Ankerøen og Langøen, besaa og de der nye Takkelage-Huuse.

Den 4. Maj 1772. Til Apartement paa Slottet om Aftenen.

Den 6. Maj 1772. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes en Comoedie og Oparet Sanco Panche eller Don Qvichots Cavallier. Jørgen Leth var om Formiddagen kommen herind fra Langebæk. Tog imod Penge i Dag for 2. og 6. Compagni.

Den 7. Maj 1772. Afbetalte 2. og 6. Compagni med Maj Gage til Huus Leyen, hvorved de blev udbetalt, hvad de havde ladet staa, havde til gode og dissuden fik Forstrækning til Huus Leyen.

Den 8. Maj 1772. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes en Comoedie, en Ballet, Oparet Le Soldat Magigien. Ieg kom iblandt ikke, førend Comoedien var forbi, og blot for at se Balletten og Oparetten, de lange 5-aktcomoedier faldt mig ofte kedsommelige.

Den 10. Maj 1772. Søndag. Vagt. Ordet Kongsberg. Paa Bommen Dam, hos Falkenskiold O. Gerner, hos Hesselberg Gyldenfeldt. Man sagde, de slet inte kunne faa med Hesselberg, og at han var aldeles uskyldig. Br. Juul Wind, der og sad i Commissionen og ieg ansaa for en ærlig Mand og redelig Jurist, havde og nylig rost ham, da ieg talte med ham paa Slottet, og blandt andet sagde han godt kunne svare for sig.

Den 11. Maj 1772. Gratulerede Grodtschilling og hans Frue i deres Hus, der nu varkomne til Byen, etc. Grodtschilling sagde man og paa nogen Maade havde haft Del i Revolutionen, som regnedes for en Ære, og skulle nobiliteres og siden være Kammer Herre, som han dog ikke ville tilstaa for mig at have haft. Man sagde, at han vidste nok at til Greve Hachshausens var nogle Dage før samme bleven udsøgt imod 30 Søe Officerer, man troede at kunne forlade sig paa, i Faldet Revolutionen ikke havde lykkedes saa vel, men skulle været sat igiennem med Magt, og der iblandt sagde han, vidste han nok han havde været, ligesom han og nævnte mig og flere der iblandt, hvilket alt dog var mig ubekendt.

Den 12. Maj 1772. Saa igien Struensees og Brandts Hoveder, det sidste lignede sig endnu noget.

Den 13. Maj 1772. Paa Fransk Comoedie, da man opførte en Comoedie og Oparet, høstfolkene, etc. skrev Nägler til i Dag om majer, etc.

Den 14. Maj 1772. Var von Aphelen, hans Frue og de to smaa, samt Anna Leth, Jørgen Leth og Christian alle hos mig i mine Værelser i anden Etage paa Kultorvet, ligefor Rosenborggaden og som sædvanlig drak Caffe, The, Biskop, spiste sukkerbrød, drak Vin, etc.

Besøg på Kunstkammeret - brokbind

Den 17. Maj 1772. Da ieg i Dag, det var Søndag, efter Prædiken talte med Admiral Fischer, og ieg ikke videre havde hørt om den Enroullerings-Post, ieg havde talt med Admiral Rømeling om, spurgte ieg nu og ham om det. Han svarede Collegiet ikke havde villet Samtykke i dette, at man ikke ville miste mig, men ville mig bedre, at ieg snart skulle faa Compagni med flere saadanne komplimenter.

Den 19. Maj 1772. Om Eftermiddagen besaa alle kunstkammerets Værelser tillige med von Aphelen, hans Kone etc. saa og Jørgen Leth, Christian og Anna Leth. Saa den nye Samling af Fugle, som var kommen siden sidst, ieg tror fra Christiansø, de gamle ægte jødiske, grækiske, romerske, etc. mønter. Da ieg i Formiddag, nemlig Morgen Kl. 8½ gik af Vagt og forbi Hospitalet, gik ieg ind til Kølpin for at tale med ham om Begyndelsen til Brok, som alt mærket til i 4 Maaneder i den venstre Side. Han undersøgte det og sagde, det var forvarsel derfor, og sagde, ieg maatte bestandig gaa med Brokbind, og som han paa Fredag Eftermiddag selv ville paasætte. Da ieg sagde, at ieg da siden saadant endelig var fornøden, vel ikke kunne gifte mig, og beklagede at være i saadan en Grad, sagde han, at saadant var kuns for Sikkerheds Skyld, men at ieg for Resten, naar ieg kuns benyttede mig af samme kunne ride, køre, gifte mig og i alle Tilfælde foretage, hvad ieg ville ligesom ellers, at der mangfoldige havde samme og nævnte endog nogle meget høye Personer.

Den 20. Maj 1772. Paa Fransk Comoedie, da man opførte en Oparet Le Rencontre i tre Akter med Dantz.

Den 21. Maj 1772. Var om Formiddagen ved Proviantens uddeelelse paa Proviant Gaarden til 1. Divisions Mandskab, da der ingen Commandeur Capitain var til Tieneste.

Den 22. Maj 1772. Paa Fransk Comoedie, man opførte en Comoedie og en Oparet. Var hos Kølpin, men havde ey faaet det færdig.

Den 25. Maj 1772. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Oparet Disserteuren i tre Akter med Dantz.

Den 26. Maj 1772. Vi var hos von Aphelens i Eftermiddag, hvor Schoutbynachtinde Flensborg, etc. og var. Var og hos Kølpin i Eftermiddag og fik brokbindet, gav 5 Rigsdaler, havde det og hele Natten paa, var meget traurig ved dette Tilfælde. Han fik ikke mit Navn at vide, eller hvem ieg var.

Den 27. Maj 1772. Var paa Fransk Comoedie, da der opførtes Le Petit Ecoles des Meres og Oparet med 1 Ballet. Gik hele Dagen med Brokbindet, men iagttog, ieg meget vel kunne undvære det om Natten.

Den 28. Maj 1772. Vagt. Ordet Malmø. Günthelberg paa Bommen, Oxholm hos Falkenskiold. Det var en Soulagement, at Hesselberg nu var borte.

Den 29. Maj 1772. Paa Fransk Comoedie da der opførtes Comoedien Le Gouvernante i fem Akter. En Ballet og Oparet og Le Tonniere. Tre russiske Orlog-Skibe kom  Dag paa Reden ved hvilken Leylighed Lieutenant Wigandt som laa paa Vagtskibet forsaa sig med Salut og saluterede den første, hvorfor han strax blev arresteret og ført til Retten i Dag i Forsvar. Da ieg just var i Vagten og saa Wigandt var meget inquet, intet vidste at undskylde sig med, som dog kunne være fornøden isør i disse Tider, da det synte, man ofte ville giøre alt til Capital-Forbrydelser, sagde ieg han jo kunne sige, at det havde forekommet ham, de alt ved Kastrup havde saluteret, som Russerne i Almindelighed giøre saa man ofte har umage for at tælle deres Skud, og tit kuns maa iagttage samme ved Røgen, men at det altsaa maa have været nogle signalskud, hvorved han havde feylet, etc. Retten som ikke ville ham ilde var meget veltilfreds med denne Undskyldning.

Den 30. Maj 1772. Tog Dronning Mathilde fra Kronborg ombord paa den Engelske Fregat med mange Taarer. Hendes medgift, 250.000 Rigsdaler fik hun igien, og 30.000 Rigsdaler aarligt. Hun skulle som bekendt først resideret i Aalborg. Wintherfeldt og Carstenskiold været hendes Kammer-Junkere, etc. hvilke 2de ikke nogen Tid havde været i hendes Grace. Kronnborg saluterede med 3 Gange 27 Skud, Vagtskibet med 1 Gang 27 Canon-Skud, Helsingborg og den Engelske Fregat saluterede ligeledes. Kongeflaget paa Toppen var dertil indrettet med baade det Danske og Engelske Vaaben i, eftersom Commandeur Schindel har sagt mig. Samme Eftermiddag Kl. 4 blev Princessen bragt tilbage til Kiøbenhavn ved en Hoffrøken.

Fik at vide, at overEqvipage Mester Commandeur A. de Fontenay nu igien var afgaaet fra Holmen og Commandeur Reiersen paany var bleven Holmens Cheff. Hans Eqvipage Mester, R. Tønder var ligeledes afgaaet og Thurah som var det tilforn ligeledes blevet det igien.

Den 31. Maj 1772. Blev commanderet til i Parolen at have Inspection ved Proviant Gaarden i næste Maaned, og Jouren ved 1. Division. I Eftermiddag Søndag var i Rosenborg Hauge. AKl. Ab. Klm.  Fik at vide, Contoirerne i Søe Etaten nu og skulle sættes paa den gamle Fod. Divisions-Quarteermester nu, som og de antagne General-Adjudanter afgaa. I gaar afsejlede Dronningen.

Den 1. Juni 1772. Sejlede Dronning Mathilde til Stade med de Engelske Fregatter om Formiddagen Kl. 10. Hun græd og var meget bekymret, syntes nødig at forlade Landet. Man havde været meget streng imod hende og under hendes Arrest. Hauch havde iagttaget mangfoldige ceremonieuse Forsigtighedsregler derved. Den lille Princesse havde hun selv ammet i al denne Tid, under al denne Fortræd og de Krænkelser hun havde haft, men som dog havde begaaet sig for ulykkelige Tilfælde, man snakkede meget særdeles ved denne Leylighed, hun gav hende fra sig nu med Taarer og meget nødig, da mn erfarede dette, sagde man at hun blev tilbuden at tage hende med sig, dersom hun ville tilsta, at det ikke ---- men dette ville hun aldeles ikke, ieg kan næppe tro, man har villet sat hende paa en saa grum Prøve. Var om Aftenen paa Fransk Comoedie, da der opførtes Det Gavmilde Testamente. En Ballet og Oparet, Rose & Cole.

Den 3. Juni 1772. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Les Original, en Ballet og Oparet Le Böhomier, med Biørne, Helvede, Djævle, etc.

Den 4. Juni 1772. I Dag begyndte Reiersen sin Post paa Holmen igien tillige med Thurah, Fontenay og R. Tønder afgik. Var om Formiddagen paa Proviant Gaarden, besigtigede 200 Tønder islandsk Smør som blev brændt. De kommiterede var nu Kiøbke og Lorentzen, Fischer og Winterberg døde.

Den 5. Juni 1772. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Le Matromini i fem Akter og en Ballet.

Den 6. Juni 1772. Besigtede 200 fustager Smør, etc. Om Eftermiddagen forsamlede Tømmer-Mændene sig i stor Mængde og ville tale med Kongen, etc.

Den 8. Juni 1772. Vagt. Ordet Warschou. O. Gerner paa Bommen, Günthelberg var hos Falkenskiold, Wigandt sad arresteret.

Den 9. Juni 1772. Saa væddeløbet med Heste imellem Øster- og Nørre Port, det var i 2 quadriller, etc. Jagtjunker Greve Rantzau vandt prisen, 500 Rigsdaler.

Den 13. Juni 1772. Bad om Tilladelse til at reyse til Helsingøer 8 á 12 Dage.

Den 15. Juni 1772. Kiørte om Morgenen Kl. 8½ til Helsingøer med Diligiencen, en meget stor Caret, var selvanden deri, som var Olrog ved Hospitalet. Holdt i Lyngbye ½ Time, ved Hirtzholm ½ Time, spatzerede i Slottets have og de smukke alléer der; ved Nivaae ½ Time, besaa Nivaae Havn, som nu alt var meget forfalden. Kom om Eftermiddagen Kl. 3 til Helsingøer, stod af uden for Byen og gik ind til det Norske Posthus. Var hos Capitain Näglers om Eftermiddagen. æbr. (?) Frøken Nägler var bleven lidet mere korpulent. Logerede i det Norske Posthus samt tillige spiste der.

Den 16. Juni 1772. Spiste til Näglers Middag og Aften. Om Eftermiddagen var til Capitain Lütkens, som sagde, at nu troede han vist, ieg ville gifte mig her, da ieg kom igien, endskiønt han halv var begyndt at tvivle om det igien.

Den 17. Juni 1772. Var ieg hele Formiddagen paa Marienlyst og havde megen Fornøyelse ved igien at se disse mine gamle og skiønne Steder. Om Eftermiddagen spatzerede til Klostervangen med Capitain Nägler, hans Frue og Datter. Leverede hende deviser, etc.

Den 18. Juni 1772. Til Näglers. Fik deviser af Frøkenen, leverede hende igien, etc.

Den 19. Juni 1772. Var og om Eftermiddagen til Näglers. Leverede Frøkenen en devise; D’une amour sincere & mortelle, jurons nous une fidelité éternelle. Ligesom og; Donnez moy la maind’amitie. Soyez mon fidel & desire, etc. Ville reyst Dagen efter men blev bedet endu at forblive noget.

Frieri til Frøken Nägler

Den 20. Juni 1772. Om Eftermiddagen spatzerede til Theilstrup med Capitain Nägler, Frue og Datter og drak Caffe. Det var en dejlig Sommerdag, Skoven skiøn, Fuglene Sang herlig. Ieg fulgtes alene med Frøken Nägler. Paa Veyen friede ieg kort og uden gené til hende. Hun svarede strax fermt og med bestemthed, at dersom det var mit alvor, saa vidste ieg nok, at ieg havde hendes Samtykke. Derefter holdt hun viften noget for Øynene etc. Ieg sagde intet endnu til hendes Forældre derom, ieg fulgte dem alle hiem til deres Port, da de boede tæt ved mig. Da ieg bad dem farvel, holdt hun atter viften noget for Øynene, førend hun gik ind ad den.

Den 21. Juni 1772. Søndag. Var i tysk Prædiken og Hansen, som prædikede vel. Spiste til Middag til Nägler, drak Caffe i Haven, hvor der var en dejlig Græs-Bænk.

Den 22. Juni 1772. Formiddag paa Marienlyst. Om Eftermiddagen og Aftenen til Näglers, var meget i Haven. Frøkenen var meget munter og lo meget. Hun spurgte, om ieg ikke ville have de Kys         til gode. Ieg tog Afskeed, da ieg agtede at reyse i Morgen.

Den 23. Juni 1772. Rejste om Morgenen Kl. 8½ ned med Dilligiencen til Kiøbenhavn. En dumdristig og uerfaren ung Dreng kiørte den med 4 Heste for. Han kiørte stedse i Gallop, som mig syntes vel om, og som Hestene vel og kunne taale, da Vognen næsten var tom, men da han giorde det samme ned af en Bakke, styrtede 2de af Hestene, som derved saaledes blev indviklet i seletøjet, at de ikke kunne Reyse sig igien, men slog og sprællede mægtig om sig, hvorved de andre ville løbet, da Vognen af sig selv paa Bakken løb ind paa dem. Kusken var meget forlegen og med al sin Magt næppe kunne holde dem. Ieg maatte da ud af Vognen og lægge Stene for hjulene af Vognen og holde Tømmen, Selstøjet maatte da skiæres, men Kusken kunne dog ikke komme af Sted dermed, førend nogle Kongelige Rustvogne kom, hvis Kuske hialp ham. Dette var omtrent ¼ vej fra Lyngbye. Siden efter gik dog Seletøjet bestandig itu, og den Hest, der blev løs derved, ville stedse løbe. Om Eftermiddagen Kl. 3½ kom ieg til Kiøbenhavn, hvor om Middagen til von Aphelens, hvor ieg spiste, Frøken Näglers Sundhed blev drukken. Skrev Capitain Nägler til endnu i Dag.

Besøg på Rosenborg

Den 25. Juni 1772. Saa Rosenborg Slot indvendig i Eftermiddag tilligemed von Aphelen, hans Kone, Christian, Anna Leth, etc. Riddersalen, hvis tapetserier indeholder den gamle Danske Historie og er af den gamle Kiøge-fabrique, meget smukke, Glas-Gemakket, de mange antique Bægere, besatte med udskaarne Ædelstene og Portraiter etc fra de gamle Romeres Tider etc. Røret, som naar man blot hvisker i det, høres det 2 á 3 Gemakker borte. Saa en Del Portraiter af Christian d. 4s Maitresser, som saavel som hans Gemalinde havde røde Haar, der skal have været hans Gout. Adskillige gamle Klæder, Stokke, Daaser og andre Precioser fra Kongerne og Printzerne, der har været noget særdeles ved, hvorfor de her opbevares, f.eks. det Tørklæde med Blod paa, Kong Christian d. 4. holdt for sit Øye, da han i Søe-Slaget mistede samme, de Klæder Frederik d. 5. havde paa, som blev svedne, da han saa Major von Steuvens gesvindte Skud, ved det en krudttønde sprang.

Blev Falkenskiold bragt ombord paa Skibet, han skulle gaa til Munkholm med, hans Bestalling, Kammer-Herre-Nøgle og russiske Orden var taget fra ham.

Den 26. Juni 1772. Besigtigede 300 Tønder Kiød paa Proviant Gaarden. Afleverede 2. Compagni i Dag til Schindel. Fik at vide i Dag, at M. Bille havde faaet den ommeldte enrolleringspost pa Falster, ieg havde søgt. Skrev Frøken Nägler til i Dag. Om Aftenen paa Fransk Comoedie, da man opførte Kong Henrich den 4.s Jagt og en Ballet. Commandeur Schindel gratulerede mig alt i Dag til at giftes, han havde som Jagt-Capitain haft med Dronningens Enbarqument i Sundet at giøre, og fortalte mig, at den Engelske Fregat hvorpaa Dronningen steg ombord, vel havde et kongeligt Flag paa Toppen, men hvori baade det Danske og Engelske Vaaben samlet var indvirket. Hun kaldtes nu simpel Dronning Mathilde, ikke Dronning af Danmark mere.

Den 27. Juni 1772. Vagt. Ordet Kiel. Gyldenfeldt paa Bommen. Falkenskiold var Aftenen tilforn bragt ombord paa et Skib, han skulle gaa til Trondheim med. Hans Dom sagde man var falden saaledes, at han skulle kasseres og have st Liv forbrudt, men forandret til, at hensættes paa Munkholm sin Livstid og anses som levende død. Hans Broder altsaa arve hans Midler, der var over en halv Snees tusinde Rigsdaler, nogle sagde de for det første skulle sættes i Kongens Casse (maaske var hans Boes lod da tilfaldet Kongen) dog skulle der af Renterne aarligt gives ham 100 Rigsdaler til Bøger og Instrumenter, etc. Han besværgede sig bitterlig over denne Dom, men gik med mod til Skibet. Skipperen ville og affektere, at være Patriot og have Ros ved denne Leylighed, ved at sige han ville gierne tage en saadan med sig endnu derhen uden Betaling.

Den 28. Juni 1772. Var hos Kølpin om Morgenen, som sagde ieg gierne kunne tage det af om Natten og Reyse frit med det saa meget ieg ville.

Den 29. Juni 1772. Besigtigede i Dag en Haab fustager Smør og 200 Sider Flæsk, etc. I Aften paa Fransk Comoedie da der opførtes Comoedien Le Maneshique, Oparet L’Avengel de Palmyre og en Ballet.

Den 30. Juni 1772. Kom Lieutenant Rømeling som ekspres fra Algier og berettede Freden med Algier var sluttet d. 15. Maj. Man sagde den havde kostet brav, og paa den Maade havde vi stedse kunnet faaet den.

Havde i denne Maaned haft Jouren og Inspection paa Proviant Gaarden.

Den 2. Juli 1772. Vagt. Ordet Christiansborg. Bommen Lieutenant Bülow. Skrev Frøken Nägler et helt Ark til i Dag.

Den 3. Juli 1772. Bad om Tilladelse at reyse 14 Dage paa Landet.

En Tour til Langebæk

Den 4. Juli 1772 Rejste om Morgenen Kl. 8½ til min Broder i Langebæk tillige med Anna Leth og Christian, vi havde taget en Caret til Køge, der kostede 8 rd. som vi  begge var halv om, saavel som om Bekostningerne paa hele Reysen. Bedet undervejs i Køge Kro, og spiste der om Middagen hos Suhslags. Kom dertil Kl. 3 og tog derfra Kl. 5½, kom forbi Caritze Kirke, hvor den gl. Moltke har et prægtig Begravelseskapel, saa det indvendig og hans første Kones prægtige Marmor Kiste. Kom om Aftenen Kl. 11 til Vindbyholt som er 4 Miil fra Kiøge og laa der om Natten, som ikke er af det bedste slags Herberger.

Den 5. Juli 1772. Søndag, tog om Morgenen Kl. 8 (med almindelige aaben Postvogne) fra Vindbyholt, saa paa Veyen overalt Bønderne og deres Fruentimmer pyntede at gaa til Kirke som havde noget indtagende, ofte sad de ned i store flokke for at hvile sig. Kom Kl. 12 til Langebæk Præste Gaard. Jørgen Leth var syg, dog ikke af megen betydelighed, saa den skiønne have etc. var og i Enghaven, Gammel Mark, saa kæmpe-Begravelserne der etc. Vejen fra Vindbyholt til Langebæk var omtrent 3 Miil.

Den 6. Juli 1772. Var om Formiddagen meget i Haven og i enghaven, saa i denne ved stubben af et stort fældet Træ som en snogerede, og hvor en Mængde snoge i middagstiden kom op, for at bade sig i Solen etc. Om Eftermiddagen gik vi alle samlet til Tiørne-Hoved Skov, og igiennem samme til Søen, hvor man kan se Møn, Langøen, Kallehauge Kiærke etc. Slog flade Steen langs hen med det øverste af Vandet, som da som bekiendt næsten saa langt man kunde Øyne løb hen over Vandet, der saa artig ud. Antraf en Hukker, at hukke i Skoven, som syntes ikke at vide at samme ikke var tilladt, da ieg talte til ham derom, etc. Denne store og skiønne Skov var foræret af Printz Georg til Præste-Gaarden, da han engang stod Fadder til en Præstes Barn, som til en Fadder-Gave, etc.

Blev Krabbe Etatz Raad og kom i Admiralitetet for med Ære at gaa fra Fabriquemesterskabet.

Den 7. July 1772. Gik vi alle om Formiddagen igiennem Mortens Skov til Søen. Om Eftermiddagen gik vi en smuk Vey hen ad mod Kallehauge til Søen og tilbage igien. Ieg logerede i den store Stue til Haven, der var den saakaldte Stoerstue og Stadsestue, der havde paa to Sider Vinduer til Haven, og paa den venstre Roser og Jasminer, lige paa Vinduerne.

Den 8. Juli 1772. Gik vi alle om Eftermiddagen til Kallehauge Kirke, den eneste Kirke som hører til kaldet, da det er fri for Annex, hvorfor han just vælgede dette foran for andre endnu bedre, men som dog blev regnet for at være imod 2000 rd. Kirken ligger mod ½ Miil borte, besaa samme Kirke med sine epitaphier. En Commandeur Capitain Lydersens var her bleven begravet i krigens Tid, udskrev hans Epitaphium, gik derfra til Færgestedet, hvor man oversættes til Møn. Var inde i Haven hos Færgekonen, der havde en smuk Datter, saa Lagustrum og andre Planter der, ieg ikke ret kiendte, man brugte det første til hukker og havde hvide Blomster, etc. Gik tilbage igien til Kallehauge Bye, var inde hos Degnen Husum, en ældgammel Mand, der endnu kunne erindre latinske Fraser af Horatius, og var ikke ilde studeret. Saa snart vi kom ind tog han sin Hue af og kastet bort, stod med sit gandske skaldede Hovet, og 2 á 3 Gange raabte, ”lille Kone min peruque”, som tog nogen Tid da hun var i en anden Stue. Gik derfra til Langebæk igien. Var stærk Blæst. Jørgen Leth var gemeenlig med naar vi saaledes spatzerede, ligesom og en Student navnlig Petersen han havde i Huuset, der kiendte Egnen godt.

Den 9. Juli 1772. Spatzerede om Formiddagen i de dejlige Skove omkring Præste-Gaarden, der støder lige dertil.

Den 10. Juli 1772. Var om Eftermiddagen hos Capitain Frydenreich, paa Langebæks Mølle som han havde kiøbt, han havde været hos os adskillige Gange om Formiddagen og spist Frokost og inviteret os. En habil Artillerie-Officer, men som bekendt fik Afskeed i Germains Tid, fordi han havde tagen en Graverdatter med mange Penge, hvis Fader strax paa hans Bryllupsdag gav ham 10000 rd. Han havde været i fremmed Tieneste og der i Krigen distingveret sig, havde skrevet C.5 Krigs-Historie etc. gav kuns den militære Etat og Regieringen liden Ære, som han havde Aarsag til etc. Saa Møllen overalt, der drives ved Vand, og han selv forestod. Saa og hans store have, han selv efter Engelsk Maade havde anlagt, der havde mange smukke Syner. smaa Grotter og anlæg, lave og høye Steder besat med Træer, men som var kostbar at vedligeholde, og naar samme ikke havde Sted, let kunne blive til et Vildrede, etc. Huset havde han og nyt opbygget med mange Værelser, ieg iagttog, der stod over Døren et hvers Brug, fr ex. Rustkammeret, Bibliotheket, Spise Salen, etc. Det havde dejlige Skove og Marker rundt om sig. Vi spiste der om Aftenen. Han havde en ung smuk og liden Kone. Hendes Faders Navn var Knudsen til Helliggeistes Kirke tror ieg. Det er en liden Spatzere-Vey fra Præste-Gaarden.

Den 11. Juli 1772. Gik mod Aften til Stensby, hvilken Bye alene er ¼ Miil lang, derfra til Stensby Mølle og besaa samme, tilbage igien over overdrevet, igiennem Skovstrædet, over Stensvig, forbi Langebæk Mølle, som var omtrent 1½ Miil, kom hiem om Aftenen Kl. 11½ Jørgen Leth var ikke med, men C.S. A Leth, ieg og Petersen.

Den 12. Juli 1772. Søndag var om Formiddagen i Kallehauge Kirke, og hørte J.L. messe og prædike. Vi kiørte dertil med J. Leths Caret, der var og kirkegangs komme, Daab etc. Om Eftermiddagen og Aftenen var Capitain Frydenreich og Frue hos os i Præste-Gaarden. J. Leth havde en meget god Husholderske en Jomfru Lexberg af god Familie, saa han stedse i Tilfælde kunne give meget Mad. Vi fik endog hver Formiddag nybagte Kringler, Brød, Kage, etc. til Frokost 3 a 4 retter lækker lavet Mad om Middagen, etc.

Besøg i Vordingborg

Den 13. Juli 1772. Tog om Eftermiddagen Kl. 2 alle med Careten til Vordingborg som er 1½ Miil derfra, for at besøge Procurator Schiønning, som der er boende. Saa hans smukke have med Buegange og Espalier-Gange i Mængde. Den er anlagt paa en høj Bakke, og gaar ned med Terassegange til 2de Sider. Man har der en dejlig Udsigt til Falster og flere Øer. Besaa og Rudera af Kong Waldemars 3 der forhenværende gamle Slot. Var øverst oppe i det høye deraf endnu staaende Taarn, som nu bruges til fængsel. Arestanterne sidde til dels forvarede i de tykke mure. Saa og ned i den saakaldte Putt eller Putten, hvor Arrestanterne hejses 10 Alen dybt ned, som da er langt under Vandet eller gravene om Slottet, der endnu er til. Det var i det man sagde kong Waldemar underholdt mægtige store Slanger, som Misdædere blev kastede til, og hvor havfruen skal have været etc. Udsigten var fortræffelig der øverst oppe. Kong Waldemar skal ofte selv af Frygt have opholdt sig i dette Taarn, saa at ingen egentlig vidste ret, hvor han var at finde etc. saa og Byen, Kirken, Skolen etc. Prospekten ved Vordingborg er overmaade smuk, og som bekendt kong Waldemar og ligesom var forhexet i. Kom hiem om Aftenen Kl. 11, saa paa Hiemveyen et Træ i Skoven som stod i Brand, endog hele stammen og for endel var udbrændt alt. Tog noget kalk af det gamle Slot med, der var Stene i.

Den 15. Juli 1772. Om Aftenen var i Gammel Mark og Synder Vænge.

Besøg på Møn – fyrstinden i Tugthuuset

Den 16. Juli 1772 om Morgenen Kl. 9 tog tillige med Jørgen Leth, Christian og Oetersen med 2 aabne Vogne til Kallehauge Færgested, og der med den store Færge, lod os oversætte til Møens Færgested, som er en liden Fierding-Vey tillige med begge Vognene og de 4 Heste. Da vi kom noget ud var der især en af min Broders Heste som stedse var urolig, denne begyndte nu at blive sky for Aarerne, giøre Caprioler i Færgen, Reyse sig paa Bagbenene og ved Forbenene at ville kaste sig over Rælingen af Færgen, hvor ved de andre Heste og blev gale og uregierlige, Færge-Folkene raabte at det gik aldrig godt, og da de ikke kunne tæmme dem ville gaaet tilbage. Ieg begyndte at raabe og skraale for dem, som man gør for gale Heste, som de syntes at agte, og da alle stemmede i tillige med, og de blev noget vandt til Aarerne, kom vi med nød over med dem, den gale havde alt engang faaet Forbenene over Rælingen hvorved Færgen mægtig krængede, og næppe skulle Hesten saaledes kunne sprunget ud, uden færgen havde kæntret. Vi kiørte fra Møns Færgested til Steege paa Møen, som er 1 Miil, kom forbi Bondebyen Koster, Tiørne Mark etc. Tog ind til Docter og Apotheker Makeprang og spiste der om Middagen, han havde 2de smukke Døtre, der just stod med en stor Mængde af Roser, og afpilte bladene til Apotheket etc.

Makeprang var en høj, habil og meget artig Mand, efter maaltidet viste han os om for at se Steges Merkværdigheeder. Vi var i det berømte Møiske Tugthuus, hvor den bekiendte Princesse sad, som havde givet sig ud for at være en Datter af C.6. og Fyrstinde af Ost Frisland, hvilken første hun lignede aldeles, som da ieg havde set ham, ieg heller ikke kunne sige andet end forholdt sig saa. Det er bekendt, at den Commission af Conseils Ministerne som blev sat derover holdt hendes Foregivende for falsk, hvorfor hun blev dømt til Tugthuus, men ellers i Almindelighed og især her i Byen blev det holdt for rigtig, ligesom og det skiøde for ægte, hun skal have haft af C.6. paa Brentved Gods, etc. Men da Fyrstinden som skal have været meget deylig, var en Søster til hans Gemahlinde Dronningen og Kong F.5. havde foræret Brintved til den Gl. Moltke saa kunne hendes Foregivende, om end noget saadant havde haft Sted, ikke være antagelig. Man ved ellers, at C.6. hvad saadant var angaaende, i Begyndelsen i høj Maade lignede sine høj kongl. Forfædre, indtil, som man sagde, at hans gemahlinde ved hans Liv-Medici formedelst Medicamenters Kraft fik denne stærke Passion dæmpet, der og havde udbredet sig til Cr. Pr af Wyrtenbergs Gemahlinde og flere, alt efter som Rygtet gik, men hvilket dæmpede, man vil paastaa, skal have kostet ham hans Liv og Sundhed.

Vi lod os ordentlig melde til hende ved Makepr. som var hendes Doctor og Medicus paa Hospitalet, hun lod os bede at opholde os lidet. Da vi kom ind, laa hun meget net klædt i en høj opredt Seng, i et Værelse for sig selv med 4 forskellige Hovet-Puder, den ene mindre end den anden, alt rent og net. Ieg spurgte hende, hvorledes hun befandt sig, hvortil hun svarede adskillige Gange: daalig, daalig, rejste sig noget op i Sengen og saa munter ud, hun havde Christian d. 6.s temmelig store Næse i høj Maade og meget lignende, saa temmelig vel ud, og saa ud til at kunne være mod 40 Aar, hun svarede stedse ved en Smil og skottende Øyne, saa det forekom som om hun endog vilde koquettere. Hun klagede stedse meget over de andre som vare i Tugthuuset, hvis arbejdsstue, var tæt ved hendes Kammer, og at hun ikke kunde taale at høre til dem, som var hende saa modbydelig.

Makeprang sagde at hun ifølge hendes Dom var der ikke paa bedre Fod end de andre, men at han lod hende have Sygestuen for sig selv, hvor hun kunne være afsondret fra de andre, ligesom og hele Byen giorde hende meget godt etc. Var og inde hos en Broder til Agent Ærboe der var forvildet i Hovedet, troede han af Keyserinden i Rusland var tilbuden en høj Militaire Charge og daglig mente at Uniformen eller Munderingen til samme. Makeprang extrerede i denne Discours med ham, som da og strax svarede ham derpaa. Han lignede meget sin Broder i Udseende, tale og alt, han var hos Arrest-Forvarereren, eller Stiftelsens Forvalter. Saa og Tøymester Spangers Kone, som han havde ladet sætte der for Druk og gemen Opførsel. Hun sad i en Forstue eller tæt over ved en Trappe og spandt, saa meget gemen ud i Klæder, sagde at have sat sig der, for at undgaaa at være iblandt de andre, hvilke, det er sandt, og alle saa meget ubehagelige ud, at være iblandt, og en skam og grusomhed af Sp. ikke at forskaffe sin Kone bedre Kaar, og hvis Characteer man let kiende deraf, naar man tillige ved den lumske Maade, han først lod hende sætte paa Lade Gaarden, etc.

Saa og Kirken, samt epitaphierne der, Etatz Raad Moltkes smukke Begravelse og Kister tillige med flere. Saa og de Hoveder af de indmurede i Væggen, som ville ladet det gl. Slot sprænge, hvor Lynilden slog ned, etc. Saa de gl. Volde fra den Tid af, Byen havde været en Fæstning, var inde hos Kiøbmand Jensen, hvis Datter. M. Bille havde haft, vi havde og set hendes Begravelse og Epith. i Kirken som havde Anseende af Storhed, og uden Tvivl M. Billes eget Paafund som Adelsmand. Da vi skulle betale Makep. vilde han ingen Betaling have, formedelst han kiendte J. Leth, uagtet vi selv efter hans Forlangende næsten havde ordineret alt, hvad vi havde faat, blandt andet en Kalkun stegt som gik i hans Gaard, da han paa ingen Maade ville sige noget, lagde vi saa mange Sædler som vi troede, det kunne være, i en bordskuffe, da vi vidste at man paa Apotheket tog imod Gæster for Betaling, og regnede 1 rd. per Person. Om Aftenen Kl. 7 kiørte til Færgestedet igien, og da den lille Færge just var der, gik vi over med samme, og siden efter Heste og Vogne med den store, hver Vogn kostet 2 sk. gik fra Kallehauge Færgested til Præste-Gaarden og kom hiem Kl. 10.

Den 17. Juli 1772. Var ieg endnu om Formiddagen igiennem Mortens Skov, som er smuk en lang Tour, til sidst. Ved nogen Tid at have været paa saadant et Sted og bleven noget bekendt med egnens smukke Steder , bliver de os stedse smukkere og indtagnere, og aldrig smukkere, end naar man da skal forlade dem, ieg  synes derfor at holde de for lykkelige her stedse kunne forblive, som just og var den Egn, ieg havde søgt at komme til, da ieg kunne opholdt mig paa Falster eller Møn ligesom ieg havde villet.

Hiem-Reyse

Den 18. Juli 1772. Rejste vi igien om Morgenen Kl. 3½ fra Langebæk med færdselsvognen. Kom forbi Langebæks V. Mølle paa venstre Haand, forbi Skuderup Gaard tilhørende Kammer Herre Lilienskiold paa V.H. igiennem Mæren Bonde By som har en Kirke, igiennem Allerslev B. By Kl. 5. hvor Junge er Præst, igiennem Amedrup, forbi Skævinge Kirke som ligge enlig uden for Byen paa V.H. kom og igiennem  Byen, forbi Tybeks V. Mølle paa V. H. forbi Beldringe Herre Gaard tilhørende Raben paa V. H. Kiørte ned ad Præstø til som er en kiøbstad der ligger herlig. kom tæt forbi Herre Gaarden Nysøe paa V. H. tilhørende Brokenhuus og ligger tæt ved Præstø, blev holdende for at se denne Bye som i sær kun bestaar af en lang Gade, i hvis øverste Ende Kirken er, hvor Byen har Vand paa begge Sider og Skov, etc. kom forbi Vildbane uset paa V. H. tæt forbi Herre Gaarden Lindesholm paa H.H. tilhørende Thot. Kom til Windbyholt Kl. 7 ¼ som er 3 Miil fra Langebæk, bedet der og fik ny Vogn og Heste. Tog derfra Kl. 8½ kom igiennem Oreke B. By, igiennem Tystrup, Hoby, igiennem Faxøe, som har Kirke. Forbi Herre Gaarden Jomfruens Egede paa v,. H. Tæt forbi Herre Gaarden Nyegaard paa H.H. igiennem B. Byen Carittse Kl. 10 ¾  som prunker med Moltkes kostbare Begravelses Capel for Enden af Kirken, og er en Bygning for sig selv med sit eget smukke tag, men dog formet med Kirken. Bedet i Karitze Kro som regnes for 2 Miil fra Vindbyholt Kro og ligger midt imellem dette og Køge. Tog derfra Kl. 11 ¼ , kom forbi Herre Gaarden Julinge paa H.H. tilhører Moltke, tæt forbi Herre Gaarden Trygevælde pa a v.H. forbi Taarnby i Stevns herred paa H.H. igiennem Haarløv By, der har Kirke, efter først at have passeret dens Vindmølle paa H.H. saa igiennem Taarnby som har Kirke, havde da 1 Miil til Køge. Kom dernæst Walløe By forbi, og Walløe Kloster paa venstre Haand. Kiørte igiennem Billesborgs Skov som er smuk, og igiennem Herre Gaarden Billesborg, igiennem en alle af piletræer ¼ Vey lang, kom derefter til Køge om Eftermiddagen. Kl. 1 3/4 , tog ind til Suslags igien og spiste der til Middag. Besaa Kirken, og Luxdorphs Grav, Ostens, etc. Familie Begravelser, tog fra Køge Kl. 4½ med en retour Chaise. Kom forbi paa v.h. Skillings-Kroen, Korporal-Kroen, Lopholts Kro, Kiøge Kro hvor det havde brændt om Natten, Flæske Kroen, Friederichsberg Slot, og kom til Kiøbenhavn om Aftenen Kl. 10½. Rejsen paa min Part kostede 14 a 15 Rigsdaler.

Den 20. Juli 1772. Var om Aftenen paa Fransk Comoedie, da der opførtes en Comoedie Ballet L’ecole Danoise og Oparet Les deux Avarre. Saa at den tripolitanske Gesandt sad i Loge hos de andre fremmede Gesandter.

Den 21. Juli 1772. Var efter Indbydning om Eftermiddagen hos Admiral Rømeling tillige med en Haab andre militaire og civile, for at være tilstæde ved en Visit den Tripolitanske Gesandt skulle aflægge der, at det kunde see brilliant ud.

Den 22. Juli 1772. Fik Lütken og Horst, Seyfarts og Schløyters Compagnier. Wichmand og Hammeløv arbeids Compagnierne, Krabbe var noget tilforn bleven etatz Raad og gaat ind i Admiralitetet tillige med Sevel. Moltke udgaaet deraf. Capitaine Lieutenant H. Gerner bleven fabrik Mester igien, da hans Skibe stedse havde vist sig bedre end Krabbes. Til Premier-Lieutenanter var i Dag avancerede Falsen, Grib, Dumreicher, Fogh, A.P. Stibolt, Hviid, Adler og Schultz. Stod Fadder i Dag i Holmens Kirke til et Matrosbarn af 4. Divisions 4. Compagni, som blev kaldet Kirstine, de andre Faddere vare Frue Krüger og hendes Datter, etc.

Den 23. Juli 1772. Vagt. Ordet Bornholm. Adeler paa Bommen. Skrev Frøken Nägler og Capitain Nägler til i Dag.

Den 24. Juli 1772. Paa Fransk Comoedie, da man opførte Les Originaux, en militair Ballet, og Oparet Seyeren.

Den 27. Juli 1772. Paa Fransk Comoedie da der opførtes L’Enfend Prodigue og en Ballet.

Den 28. Juli 1772. Da ieg saa, det nu kom mig temmelig nær til Compagni, skrev ieg Frøken Nägler til, om hun havde lyst til at holde Bryllup endnu før Vinter, saa syntes mig bedst derom. Fik Svar Ja.

Den 1. August 1772. Var paa Friederichsberg om Formiddag, gik ud af Nørre Port, igiennem Jagt-Alléen og ind igien af Vester Port og de Alléer. Skrev Nägler og hans Kone til.

Den 4. August 1772. Kiørte efter Invitation om Morgenen Kl. 8½ ud til Kammer Herre Schindels Lystgaard, Christine-Gaard kaldet, som ligger ½ Fierding-Vey fra Hirtzholm, og spiste der om Middagen tilligemed flere af Divisionens Officerer og Fruer. Ieg kiørte med R. Tønder og hans Frue, som boede i Nærheden af mig. I. Gerner og flere var der og. Denne Gaard, som var opkaldt efter hans sidst afdøde Frue, var smuk og ligger meget smuk, havde høye indrettede Steder i Nærheden, besatte med Træer, hvor Udsigten var herlig. Om Eftermiddagen kiørte vi alle til Hirtzholm og besaa Slottet og havde der indvendig, som er meget smukt, har et helt Speilglas-Gemak, som forestiller de smukke Udsigter der i det uendelige, at man finder sig halv forvildet og forlegen deri, førend man ret har iagttaget alt.

Ved det Schindel havde en Del endog voksne Børn især Døtre, iagttog ieg stedse var nogle af dem bestandig i visse stuer, uden Tvivl saaledes fordelt, at de ikke alle til hobe skulle synes paa et Sted. Han gav en Haab og god Mad.

Den 6. August 1772. Blev Premier-Lieutenant Rømeling Capitain i Søe Etaten fordi han var kommen som kurer fra Algier og medbragt Freden, der skulle anses for uventet.

Den 7. August 1772. Vagt. Ordet Langeland. Dam paa Bommen. Fregatten Møen som laa Quarantaine-Skib paa Reden ved Trekroner og for noget siden, uden Tvivl ved Folkenes forsømmelse at pumpe, var sunket der, blev i Dag ved 2 50-Canoners Skibe som blev lagt det paa Siderne, samt ved to Dunkræfter en agter og en for, lettet, underste Porte af Vandet og pumpet Vand ud, at underste Dæk var tørt. Havde 1000 Mand og mange pumper dertil. Næste Dage halede den ind.

Den 10. August 1772. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Les Faux infidele, en Ballet, Oparet Le Huron, man forestiller en bataille, skyder Canon-Skud, etc.

Den 11. August 1772. Vagt. Ordet Femern, Gyldenfeldt paa Bommen. Cadetfregatten Samsøe gik Seyl ad Østersøen i morges Kl. 7 , og Fregatten Christiansøe kom nordfra i Eftermiddag Kl. 6½ commanderet af Capitain Wleugel, som formodelst Capitain Arenfeldts uventede dødsfald som den ældste havde faaet samme Fregat. Dan havde været i Algier. Vi fandt en død Mand ved flydebroen, Frue Knudsen med handes Mand var her mod Aften paa Holmen, hun saa endnu ung og vel ud.

Den 13. August 1772. Var ved Kostens Uddeelelse til 1. Divisions Mandskab. Fyldte i Dag 40 Aar.

Den 14. August 1772. Afbetalte 6. Compagni i 1. Division. Eftermiddag paa Fransk Comoedie, da der opførtes Le Medicin, etc. Orlog-Skibet Wilhelmine kom i Dag og Chebekken Lindormen var for nogle Dage og ankommen, der førtes af Stokfledt, den havde 24 Canoner og Svingebasser.

Den 17. August 1772. Tog om Formiddagen Kl. 9 med diligiencen til Helsingøer, var alene i den, kom forbi Lyngbye, Hirtsholm, Nivaae, spatzerede i Hirtzholms have, saa det chinesiske, norske, etc. Hus. Kom til Helsingøer Eftermiddag Kl. 4, spiste til Näglers om Aftenen, logerede i det Norske Posthus i mellemste Etage som sædvanlig til Gaden.

Den 18. August 1772. Spiste til Middag hos Nägler, tog efter maaltidet det 1ste Kys af M.C.N.

Den 22. August 1772. Var om Eftermiddagen paa Marienlyst med Capitain Nägler.

Den 23. August 1772. Giorde General Hauch og Capitain Lütken Visit.

Den 24. August 1772. Paa Skydebanen, da der blev skudt efter Fuglen 1. Dag.

Den 25. August 1772. Ville reyst om Morgenen, men blev bedt endnu at blive i nogle Dage. Var om Formiddagen paa Marienlyst. Om Eftermiddagen gik til Klostervangen og tilbage igien om Aftenen med Nägler, hans Frue og deres Datter. I Formiddag blev Fuglen nedskudt ved Putscher for Printz Friderich. Fik at vide i Dag, at Kongen af Sverige havde giort sig selv for det meste suveræn, men tillige sagt, at han afskyede en fuldkommen Suverainitet.

Den 26. August 1772. Saa hun læste om Scarron, etc. Græd. Havde alle disse Dage i Almindelighed været hos Näglers fra om Formiddagen Kl. 11 og gemeenlig spist der til Middag og Aften og faaet mange Kys.

Den 27. August 1772. Var om Morgenen til Näglers for at tage Afskeed.

Kom til Kiøbenhavn om Eftermiddagen Kl. 4. Kiøbte endnu samme Eftermiddag 2 store og skiønne 

Commoeder med hvide italienske Marmors-Plader af Ortveds Arbeyde med 4 Skuffer i hver paa Hornbeks Auction for 36 Rigsdaler. De var af højeste Mode, prægtig finerede og forgyldte, staaende som paa Sokler, og derfor et meget godt Kiøb. Man paastod Ortved tog 80 Rigsdaler for saadanne. De fejlte nogen Forgyldning neden til, der var dunkel, som kostet 3 Rigsdaler 2 Mark.

Den 28. August 1772. Kiøbte en smuk Fruentimmer Guldring med ægte Torpases, en stor i Midten med mindre rundt omkring den for 9 Rigsdaler 3 Mark til at forære. Paa Fransk Comoedie om Aftenen, da man opførte La Babillart, en Ballet og Oparet Les deux Avarres.

Den 29. August 1772. Vagt. Ordet Rom. Bülow paa Bommen.

Bryllupsforberedelser

Den 31. August 1772. Indgav Ansøgning til Admiralitetet om mig maatte udvirkes Tilladelse at ægte Frøken Marie Christine Nägler, en Datter af Hr. Capitain von Nägler ved det Holsteinske gevorbne Infanteri Regiment, etc. Samme Fruentimmer havde vel ingen Penge, men var ung, smuk og indtagende. Havde talenter som saa vidt af en kun 17 aars Alder kunne iagttages. Spilte paa Claver og Sang vel, talte meget færdig Fransk og tysk, og skrev begge dele og temmelig vel, forstod hvad andre Fruentimmer-Arbeider, der hører til en god Opdragelse ligeledes vel – havde i 3 Aar været i Pension hos den Franske Madam Cardinal og lært alt saadant, der havde Berømmelse for at opdrage sine Elever vel. Var snaksom og utvungen. I sit Væsen og Opførsel fri og munter, just vel tilpas imellem det kunstige og naturlige, der Klæder bedst. Sund, af et sangvinsk Temperament med Rødme i Ansigtet der forhøjede hendes Skiønhed. Hun havde et dejligt og indtagende Smil, en smuk latter, hvor ved hun viste de hvideste og skiønneste Tænder, smukke Øyne der sagde meget, og beskrev hendes Passioner vel, som de hastig forandrede sig efter, mig syntes iblandt og at kunne mærke Traurighed i dem, og mulig hendes Temperament noget blandet med det melankolske, der ofte er til Fordeel naar det kun er i ringe Grad, for ikke altid at leve et rasende, dagdrivende og ueftertænksomt Liv. Hun var af middelmaadig Høyde, snarere lidet derunder, men ikke udvokset endnu, have mest castanie brun Haar, og lignende Øyne, danset vel, havde skiønne Gaver til at tale og fortælle med behagelige gestes og manierer, iblandt høj latter etc. Syntes naar hun ikke kom i slette hænder at kunne blive en overmaade god Kone, og mulig en  endnu bedre Moder, ville have meget omhyggelighed for begge. Gid dette da vil lykkes. Hendes dyd, naturlige stolthed og Ære synes stedse at vil kunne staa prøve; mere kan ikke forud iagttages.

Kiøbte i Dag et smukt Fruentimmer Guld Uhr i 2de Futeraler med 4re couleurer af Guld, eller saa kaldede quater Couleur, af den Franske Urmager Caliot, han nylig havde forskrevet, og som han forsikrede var af de mest moderne. Ieg ville vel haft af de emaillerede, man han sagde at emallieringen ved mindste stød og Uforsigtighed sprang af, og naar da dette havde Sted, saa det meget ilde ud, og her var da ingen i Landet som kunne sætte den paa igien, og de strax derved havde tabt deres Pris. Uret tillige med en moderne Staal-Kiæde og Brelotter kostede imod 100 Rd. Han forsikrede i Henseende til værkets Godhed, ikke  at have Mage til samme.

Var paa Fransk Comoedie i Aften da der opførtes la mere Confident en Ballet og Oparet les deux chasseur.

Den 2. September 1772. Sendte ommeldte Gulduhr og Guldring til Helsingøer til Gaver for Frk. M.C. Nägler.

Den 4. September 1772. Vagt. Ordet Dronning Juliane Marie, Søbødker paa Bommen, samme Dag laa en Kongelig Fransk Fregat paa Reden, en ligeledes Engelsk, 4 russiske og 4 Danske hvoraf den ene var Schebekken Lindormen.

Den 5. September 1772. Var hos Urmager Caliot, og gav 13 Rd. til bytte med mit Tombacsur, og fik igien et smukt  Fransk guldjagtur af Le Roys Arbeyde, i grøn Futerale, med Staal-Kiæde og adskillige stærk forgyldte Brelotter.

Den 7. September 1772. Paa Fransk komdie da der opførtes Comoed. Le Circul – en Balet og en Oparet. Man sagde dette var sidste Gang at fri Comoedie blev tilladt.

Den 9. September 1772. Kiøbte paa Eegholms Auction et nyt Porcelainsbakkebord for 5 Rd., 6 nye moderne røde damaskes Stole for 20 Sk. Stykket, En do. dertil hørende Canape for 14 Rd. 1 sk.

Den 10. September 1772. Var ved Kostens Uddeelelse til 1. Divisions søfolk. Om Aftenen spatzerede i Kongens Have i Maaneskin.

Den 11. September 1772. Kiøbte et par nyemodens Fruentimmer Sølv-Fløyels-Spænder med Pierdestals eller Christal Stene i futeral for 17 rd. 1 sk.

Den 12. September 1772. Vagt. Ordet Nyekiøbing, Riegelsen paa Bommen.

Den 14. September 1772. Afbetalte 6. Compagni.

Den 19. September 1772. Vagt, Ordet Randers, Pontoppidan paa Bommen.

Den 21. September 1772. Fik at vide min Permission til at giftes endelig var nedkommen, som det havde varet længe med.

Den 22. September 1772. Løste samme paa Klingbergs Contoir der kostede 12½ rd. Seglet 1 rd. aparte, det var en ordentlig Kongelig Concession under det Kongelige segl. Hun var alene der i kaldet Jomfrue, da Kongen ikke nævner endog de fornemste adelige ugifte Fruentimmer anderledes, selv ikke Blaae Ridderes Døtre, eftersom Klingberg strax sagde mig. Capitainer var de første som var nødt til at tage den Concession. 

Den 23. September 1772. Flyttede en Del af mit Tøy hen i mit nye Logement som var til Kræmmer Lorentzens paa Store Kiøbmagergade i 2. Etage.

Den 26. September 1772. Kom Jørgen Leth her til Byen fra Langebæk, og logerede denne Gang til von Aphelens.

Den 27. September 1772. Havde Vagt, Ordet Stege, Bülow paa Bommen.

Den 29. September 1772. Flyttet ieg fra Friderichsborggade til Kræmmer Lorentzen paa store Kiøbmagergade fra Amagertorv af paa venstre Haand, 3. Hus fra første Hiørne af Helliggeistes Stræde, i 2. Etage. Havde den store Sal til Gaden paa 4 Fag. og et smukt Sovekammer derved til Gaarden paa to Fag, dissuden to Værelser til Gaarden med Kiøkken, Spise-Kammer, Pulter-Kammer, Kiælder og Loft. Gav 60 Rd. i aarlig Leye. Laa der første Gang i Nat.

Den 1. Oktober 1772. Var om Eftermiddagen kiørende til Gyldenlund i 2 Vogne med Jørgen Leth her var inde, og dem alle sammen. v. Aphelens og    . Var i gaar i Parolen bleven commanderet til at sidde i Combinerede Ret i denne Maaned. Havde ldt. C.S. m. 100 ??? (forkortelser).

Den 2. Oktober 1772. Cumuniseredde i Holmens Kirke, havde Dagen før været til Skrifte hos Provst Hee. Fr. løste det saa kaldte Kongel eller Vielsebrev for Cancelliet til at kunne giftes, som kostede 12 rd. Var underskrevet af Luxdorph, Schumacher og mons. v. Aphelen og C.S. vare forlovere.

Den 3. Oktober 1772. Kiøbte 2 meget store og brede forgyldte Speyle af en aldeles ny moderne Facon hos Lund paa Østergade for 52 rd. og 2 par lysearme dertil aparte for 4 rd. 2 Sk.

Den 5. Oktober 1772. Kiøbte hos Colsmann paa Kiøbmagergaden en meget smuk Brude-Kiste, herlig malet med Guld og prægtig udskåren Elphenbeen, Brillianter til Nagler etc. for 9 rd. 3 sk. havde udsat 100 i Enke Kassen for det første.

Bryllup i Helsingøer

Den 7. Oktober 1772. Rejste om Formiddagen Kl. 11 i en Caret til Helsingøer tillige med v. Aphelen og Christian, der var begge inviterede til Bryllup, kom der til om Eftermiddagen  Kl. 4½. Logerede mig ind til Sprunks tillige med dem. Vi blev strax alle inviterede at spise til Capt. Nägler til Aften.

Den 8. Oktober 1772. Spiste til Näglers.

Den 9. Oktober 1772. Om Fredagen holdt ieg Bryllup i Helsingøer med Frøken Marie Christine von Nägler i Agent Godenius Gaard i Steengaden, næst ved det norske Posthus. Vielsen skete i den store Sal til Gaden i 2den Etage, og Bordet var i underste Etage. Til Brylluppet var Obriste v. Schulten som havde det derværende Regiment og hans Frue en Frøken Klaist, samt deres Datter. Orist Lt. v. Schach, Pr. Major Waldow, min Svigerfader og Svigermoder, med deres 2 Børn, Carl Ludvig og Christiana Barbara. Professor v. Aphelen og min Broder Christian  samt Regiments Qvarteer-Mester Lund ved Regimentet som Marechal. Vielsen som var smuk skete omtrent Kl. 7 af den tyske og Danske Guarnizons Præst Hr. Biørnsen paa Dansk. Skolen Sang som der brugelig. Min Broder var kørt med mig til Brudehuuset i Commissair og Hollandsk Consul van Deurs Vogn. Spiste i underste Etage til Gaden med tillukkede skodder og alle ovenmeldte tillige med. Brudesengen var i næste Stue ved Salen til Gaden i 2den Etage, kom til Sengs Kl. 1.

Samme Dag blev og Just. Raadinde Bluhme, hvis Mand nu var død, viet til Agent Godenius af samme Præst, vi blev viet først, da han strax tog fra os derhen i samme Ærinde, hvor han og forblev at spise.

Dette skal man og engang forsøge i Verden, stedse uvis paa, hvorledes det vil lykkes. Men Haabet er og til Nytte her. Forærede om Morgenen Frk. en Poquet.

Den 10. og 11. Oktober 1772. Tog imod Gratulationer, da alle af nogen Distingtion i Byen var at gratulere. I Dag d. 10. Eftermiddag rejste v. Aphelen og min Broder med en retour Chaise.

Den 11. Oktober 1772. Søndag holdt vi den saakaldte Kirkegang, som var en Confirmations-Søndag.

Den 12. Oktober 1772. Giorde i Dag Contra Visiter dog enhver for sig, min Kone kiørende, hun havde 22 Visiter at giøre, ieg 42. Om Aftenen saa vi et Fyhrværkeri blev afbrændt paa Skydebanen, alle var der.

Den 13. Oktober 1772. Var det første Markedsdag her i Byen. kiøbte et par smukke Ørenringe med Soldane garneret med Cristal Stene for 4 rd. og forærede min Kone, et do. og sold. forærede min Svigermoder. Om Aftenen efter Invitation spiste vi alle til Obriste Scholten, hvor der var stort Selskab, og hvor alt blev vel serveret.

Den 14. Oktober 1772. Var om Eftermiddagen begge paa Weigniens Consert, hvor der var en stor Mængde. Markedet vedvarede endnu i Dag.

Den 15. Oktober 1772. Giorde Capt. Nägler og Frue Nägler Afskeds Visiter. Eftermiddagen var alene hiemme.

Den 16. Oktober 1772. Var tillige med min Kone til et stort Ball i Helsingøer, som stod til Durings, alle de fornemste af Byen var der til som og andre fremmede, Obriste Roepstorff, etc. Min Kone danste meget, og blev meget varm. Det varede til Kl. 2½ om Morgenen.

Den 17. Oktober 1772. Om Middagen Kl. 12 rejste fra Helsingøer tillige med min Kone, en Pige og den lille Christiane til Kiøbenhavn med en Caret som kostet 9 Rd. 12 sk. Kom der om Aftenen Kl. 6½ da v. Aphelens, Christian, Anna Leth, etc. var i vores Værelser og tog imod os, der var Varme, en Del lys tændt og anrettet til et Aftensmaaltid. Min Kone syntes meget vel om de store forgyldte Speyle og Comoeder, som glimrede brav ved Lysene, etc. i den store Sahl. Der var og indkiøbt af alt hvad var fornøden til Huusholdningen for 3 a 4 Uger til at begynde med.

Den 18. 19. og 20 Oktober 1772. Tog imod Gratulationer i Kiøbenhavn. Foruden 2de trykte brudevers, som var blevet uddeelt bryllupsdagen, fik 4 forskellige in Manuscript. Et tysk af en som skrev sig C. v. H. et Dansk, som og et Fransk af Greg. Poulsen, Et Dansk af H.W. Hansen og et Do af I. Wedel.

Den 19. Oktober 1772. Spiste von Aphelens, Christian, hos os om Aftenen.

Den 20. Oktober 1772. Var til Bruns om Aftenen.

Den 21. Oktober 1772. Spiste til von Aphelens om Aftenen tilllige med Frue Flensborg, Frøken Flensborg og de andre. Den gamle Frue Flensborg bad om at tage lyset for ret at se min Kone.

Den 23. Oktober 1772. Var kræmmer Lorentsens, vores Vært, hos os til Aften, efter at have ladet sig melde.

Den 24. Oktober 1772. Stod Fadder i Holmens Kirke til Lars Løbers Barn af 1. Divisions 6. Compagni, som blev kaldet Friderich. Fru Lützow og Frøken Lützow, Capitainerne Frisch og Hohlenberg stod Fadder tillige med.

Den 25. Oktober 1772. Spiste vi Middag og Aften til von Aphelens.

Den 27. Oktober 1772. Vagt. Ordet Østerrige. T. Brun paa Bommen, Schumacher skulle rundere om Natten, der nu en Officer aparte blev commanderet til, og som tillige skulle have Inspection ved Hovedvagten og Bommens Vagt imedens Officererne paa samme Vagter  runderede, nemlig Capitain paa Hovedvagten imellem 9 og 11, Natte Runden selv, nemlig Schumacher, imellem 11 og 1, Lieutenant paa Bommen imellem 1 og 3, Obercanoneren paa Christiansholm imellem 3 og 5, som kuns kaldtes Patrol.

Den 29. Oktober 1772. Afleverede 6. Compagni i 1. Division nu igien til Commandeur Stephansen tillige med 90 Rigsdaler, som tilkom ham.

Den 31. Oktober 1772. Paa Fransk Comoedie tillige med min Kone, som var i Dame-Logerne i de hendes Rang tilkommende. Man opførte Disserteuren med Balletten.

Den 1. November 1772. Var til von Aphelens at  spise tillige med Näglers og Major Waldov, da Regimentet nu var kommen her til Byen for at ligge i Guarnison i Kastellet.

Den 2. November 1772. Giorde min Kone Visiter til 22.

Den 3. November 1772. Paa Fransk Comoedie med min Kone, da der opførtes Comoedien Les Casa d’Orlean. E Ballet og Oparet Les deux Avarez. Kongen, Enke-Dronningen, Cron Printzen, Printz Friderich, Printz Carl af Hessen med hans Gemahlinde og liden Datter var der alle.

Den 4. November 1772. Vagt. Ordet Venedig. Premier-Lieutenant Fogh paa Bommen, Second-Lieutenant Søbødker paa Christiansholm, Second-Lieutenant Ravn til Natte Runden. 2de Fregatter, Tranquebar, etc. laa færdige uden for Trekroner for at bringe Printz Carl af Hessen Cassel til Norge, commanderede af Capitain-Lieutenant R. Fontenay og H. Günthelberg. Trende bombarderGalioter var for kort siden gaaet til Friderichsværn, commanderet af Premier-Lieutenanterne M. Wigandt og Kølmer.

Den 8. November 1772. Søndag spiste hos os til Aften Näglers, Flensborgs, von Aphelen og Jomfru D.S. Leth, etc. i Tallet 15, etc. ligeledes christian og A. Leth.

Den 10. November 1772. Paa Fransk Comoedie med min Kone og Jomfru von Aphelen, som var begge sammen i damelogerne. Man opførte L’Auteur et son Valet. En Ballet og Oparet Le Roi et le Fermier.

Den 13. November 1772. Vagt. Ordet Turin. Premier-Lieutenant Arff paa Bommen, Søbødker paa Christiansholm, Second-Lieutenant Riegelsen til Natte Runden. Den Eqvipage Mester, som havde Dagen, spiste stedse som sædvanlig hos Capitainen, der havde Hovedvagten og om Helligdage gemeenlig den Vagthavende Søelieutenant paa Bommen.

Den 14. November 1772. Var paa Fransk Comoedie med min Kone og min Søster A. Leth. Der opførtes Le Glorieux, en Ballet og Oparet Isabelle & Gertrude Ffs. Ieg havde om Eftermiddagen efter ansigning i stadsmundering tillige med en Haab andre Officerer været til Greve Ostens, der var Minister for de udenlandske Affaires, for at bivaane den tripolitanske Gesandts Afskeeds-Audientz der, hvor Presenterne og var tilstæde. Ærboe var Tolk. Osten bedækkede sit Hovet som sædvanlig efter ceremonien, fordi Tyrkerne aldrig tager deres turban af.

Den 15. November 1772. Var vi til schoutbynachtinde Flensborgs Eftermiddag og Aften tillige med von Aphelens og de andre.

Den 17. November 1772. Paa Fransk Comoedie tillige med min Kone, man opførte Mahomet, en Tragoedie, en Ballet og Oparet Le Tonniere.

Den 21. November 1772. Paa Fransk Comoedie med min Kone. Der opførtes L’angloissen Bourdenax, en Comoedie og Oparet Le Jardinier de Sidon. Imod Sigende vedblev dog den Franske Comoedie endnu  denne Vinter som tilforn.

Den 22. November 1772. Søndag. Gik til og fra Kastellet tillige med min Kone for at giøre hendes Forældre en Visit der, hvor de logerede vel og var fornøyet, med Fødevarer undtagen, som saa langt fra skulle haves.

Den 24. November 1772. Vagt. Ordet Wiborg. Holstein paa Bommen, Ravn havde Natte Runden.

Den 28. November 1772. Paa Fransk Comoedie med min Kone, de opførte Oparet La Bonne Fille i tre Akter og en Ballet. Vi gik de fleste Tider til og fra Comoedien naar Veyret var nogenledes godt, som da var meget brugelig, og vi i sær kunne, som boede temmelig nær Slottet.

Den 29. November 1772. Søndag. Spiste tillige med min Kone i Kastellet om Middagen hos hendes Forældre. Var i Aften Sang der for at høre Bastholm, der prædiker meget vel. Saa Arrestkamrene, Struensee, etc. havde sat i.

Den 30. November 1772. Var om Formiddagen paa Asiatisk Compagnie for at faa tre Mand ud af Compagni med Capitain Dixen. Blev commanderet til i Dag at have Jouren ved 1. Division i næste Maaned.

Den 1. December 1772. Var paa Fransk Comoedie med min Kone og Jomfru von Aphelen, man opførte La Mere Jaloux, en Ballet, hvor den af et Menneske levende Støtte vises, etc. og Oparet Le Milicien.

Den 2. December 1772. Var igien paa Compagniet for at faa Folk ud.

Den 4. December 1772. Vagt. Ordet Gyldensteen. Premier-Lieutenant Günthelberg paa Bommen, Lieutenant Galderup havde Natte Runden.

Den 9. December 1772. n. ml. 10. K. sv.gn. [Natten mellem den 9. g 10. Konen svanger gn(?)]

Den 13. December 1772. Paa Fransk Comoedie med min Kone, man opførte Comoedien Le contre tes. En Tyrkisk Ballet og Oparet Le Marechal Ferrent.

Den 14. December 1772. Vagt. Ordet Oxendrup. Kløker paa Bommen, Natte Runden Hauch.

Den 15. December 1772. Paa Fransk Comoedie med min Kone, der opførtes en Comoedie, en Ballet og Oparet Le Hyron.

Den 18. December 1772. Kiøbte foerværk med ægte Maarskinds-Garnering til en meget lang moderne Fruentimmer-Kaabe for 25 Rigsdaler og himmelblaat Atlas deril for 15 Rigsdaler 4 Mark. Hvidt Atlas til muffen indvendig 1 Rigsdaler 8 Skilling.

Den 19. December 1772. Paa Fransk Comoedie med min Kone, da der opførtes Comoedien La Mere Confiden, en Ballet og Oparet Le Tableau Parlent.

Den 21. December 1772. Fik Budde Juuls Compagni, hvilken sidste havde taget sin Afskeed, som han sagde til mig af Misfornøyelse. Fasting fik igien Buddes Enrolleringspost i Bergen d. 31.

Den 25. December 1772. Spiste om Middagen tillige med min Kone i Kastellet hos Näglers, gik rundt om Kastelsvoldene og saa de nye opkastede Volde og Batterier.

Den 27. December 1772. Var med min Kone Eftermiddag og Aften til von Aphelens med Flensborgs og de andre. Søndag.

Den 28. December 1772. Vagt. Ordet Gurrebye. Paa Bommen Premier-Lieutenant O. Gerner, Natte Runden Lieutenant Fogh.

Den 29. December 1772. Paa Fransk Comoedie med min Kone, man opførte en Comoedie, Ballet la Fete de Village, Oparet Les doux Avare.

Havde haft Jouren ved 1. Division i denne Maaned.