Fosies Malerier og cadettheater
Den 1. Januar 1754. Var ieg hos Hr. Fosie og saa en stor Mængde af hans Malerier, som var meget smukke, de fleste tegnet af hans yngste Daatter Jomfru I. Fosii - i Vandfarver.
Den 4. Januar 1754. Døde Hr. Nimb af et Slag paa Øster Gade havde prædiket kort tilforn.
Den 4. Januar 1754. Vagt.
Den 9. Januar 1754. Vagt.
Den 14. Januar 1754. Vagt.
Den 15. Januar 1754. Ansøgte Cadetterne Libert, Hoben, Printz, N. Ployart, H. Günthelberg, N. Arff, C. Bierck, og Lillienskiold, Commandeur Lützow om Tilladelse om at spille Comoedier paa Academiet, men blev nægtet, med mindre de ville opføre dem paa Fransk.
Den 19. Januar 1754. Vagt.
Den 23. Januar 1754. Cumuniserede ieg i Holmens Kirke.
Dødsfald – Rosenpalm, Holberg og Thilo
Den 24. Januar 1754. Om Morgenen blev Lieutenant v.d. Maase i Søe Etaten begravet – død d. 18. i sit 25de Aar.
Den 24. Januar 1754. Vagt.
Den 28. Januar 1754. Vagt.
Den 29. Januar 1754. Saa ieg Admiral Rosenpalm (der var død) paa Parade-Seng. Var død d. 18. i 76. Aar.
I Januar fik Officererne af Guarden til Hest og Fods, Grenader Chorets, samt Søe Officererne
Tilladelse til at tage til Apartement og Ball paa Slottet, hvilket Printz, Ferdinant havde forskaffet
dem, og havde Bording, Falsen og Basballe strax efter den Lykke i en engelskdans at dantze med den regierende Dronning.
Den 27. Januar 1754. Døde Baron Holberg i 70 Aar.
Den 5. Februar 1754. Om Morgenen saa Holberg blev bisat i Frue Kirke. Begravet eller bisat.
Den 20. Februar 1754. Februar modtog Liste paa Cadet Fr. v Bülows, og D. d. Günthelbergs Tøy, som laa paa mit Kammer, og eftersaa samme.
Den 14. Februar 1754. Døde Tycho Hofmann.
Den 16. Februar 1754. Døde Etatz Raad Heller.
Den 2. Februar 1754. Havde ieg Vagt.
Den 5. Februar 1754. Om Middagen døde Caroline Amalia Thilo, Premier Actrise ved Det Danske Theater, i sit 18de Aar af et Slag, etc.
Den 6. Februar 1754. Vagt.
Den 7. Februar 1754. Om Morgenen saa ieg Thilo lig til kartovs paa Kongens Nye Torv, hvor hendes skilderi i fuld Corpus stod ved Hovedet, der lo og lignede overmaade.
Den 8. Februar 1754. Om Middagen blev hun begravet paa St. Nicolai Kirkegaard indad mod Hvælvingen.
Den ene Fredag agerede hun paa theateret i de 2de Comoedier Livet er en Drøm, og den anden Fredag – paa samme Tid.
Den 11. Februar 1754. Vagt.
Den 18. Februar 1754. Vagt.
Den 20. Februar 1754. Var paa Comoedie de da opførte Den Tankefulde, etc.
Den 21. Februar 1754. Saa ieg om Morgenen en Fodgarder blev rettet ved Sværd paa Grønland – Oberst Hoben havde Commando.
Den 22. Februar 1754. Vagt.
Den 23. Februar 1754. Svarede P. Günth. paa hans Brev af Februar angaande et Vers som roullerede – først i Marts skrev han nok et til om det samme, etc.
Den 26. Februar 1754. Vagt.
Den 3. Marts 1754. Vagt.
Den 7. Marts 1754. Paa Opera da de opførte Zerepien og 2de Balletter.
Den 8. Marts 1754. Vagt.
Den 13. Marts 1754. Vagt.
Den 15. Marts 1754. Paa Comoedie da de opførte Den Generale Toldforpagter og Herremands Ven med Dantz og Sang 1ste Gang.
Den 18. Marts 1754. Vagt.
Afsked med Grolau
Den 20. Marts 1754. Om Eftermiddagen takkede Second-Lieutenant Grollou af fra Cadet Compagniet under Gewæhr hvorved han hidindtil havde været som Adjutant. Han havde været meget ilde lidt i Compagniet, for de Chikaner han tilføyede alle, men en Minjong af Schoutbynacht Fontenay der havde begiæret ham til Commandeur Lützow som tænkte anderledes, havde ingen Fortrolighed til ham, og kiendte hans Charachteer, ønskede at blive ham kvit. Han var flink nok i sine Academi Sager, tegnede og fægtede vel, men ingen Sømand. Admiral Suhm som ieg kiendte fra den Tid, ieg længe havde været Adjutant for ham, spurgte mig en Gang, hvor det kom sig at denne Grolau blev der saa længe som Adjutant, og lod sig fortrydelig derover.
Den 21. Marts 1754. Beviste ieg for Commandeur Capitain Weggersløff i Trigonometrien § 16, at i enhver skævvinklet Triangel er Siderne i samme Forhold til hinanden som deres overstaaende Vinklers sinus.
Den 22. Marts 1754. Vagt.
Den 22. Marts 1754. Beviste for Commandeur Weggersløff § 19 i trigonometrien, at i enhver skævvinklet Triangel, hvori er bekendt en Vinkel imellem 2 Sider er tangenten af den ½ sum af de 2de ubekiendte Vinkler i samme forholdt til Tangens af samme Vinklers ½ Forhold, som summen af de 2 ubekiendte Sider er til deres Forskiæl.
Den 26. Marts 1754. Vagt.
Den 30. Marts 1754. Vagt.
Den 3. April 1754. Vagt.
Den 6. April 1754. Blev G.W. Becker Second-Lieutenant i Søe Etaten efter en Kongelig Ordre, Moltke havde tilvejebragt dog, som mig blev lovet, uden nogen Prejudice for mig. Han var bleven Cadet 1749, og kuns lidet avanceret i sine Academi Sager.
Den 7. April 1754. Vagt.
Den 11. April 1754. Vagt.
Den 16. April 1754. Vagt.
Den 18. April 1754. Saa en Matros blev knebet fem Gange, og Haand og Hovet afhugget med Øxe paa Holmen.
Den 20. April 1754. Blev Cadetterne som i Sommer skulle med cadetfregatterne commanderede. Med Fregatten Christiansøe commanderet af Capitain C.F. Fontenay …
(Liste)
Den 21. April 1754. Vagt.
Den 24. April 1754. Paa Comoedie da de opførte Chapengs Skalkestykke og den forklædte Doctor med Sang og Dantz.
Den 26. April 1754. Vagt. Ordinans Dagen efter som sædvanlig.
Den 27. April 1754. Blev Second-Lieutenant Budde under Gewæhr om Formiddagen forestillet Cadetterne som Adjutant i Grolaus Sted.
I April copierede ieg et stort Kort for Capitain Fontenay paa 1½ Ark Realpapir fra Kullen til Stevns Pyndt.
Den 1. Maj 1754. Vagt.
Den 2. Maj 1754. Begyndte ieg at lære Fransk af Monsr. v. Aphelen om Morgenen fra 6 til 7 + tog Lection d. 2., 4., 9., 14., 16. Maj.
Den 5. Maj 1754. Vagt. Samme Dag Frantzen og Gerner arresterede for syg etc.
Den 6. Maj 1754. Var ieg til Bryllup til Professor Leths, da begge hans ældste Døtre paa engang om Eftermiddagen havde Bryllup, den ældste Judithe Leth med Hr. C.W. Conradi Sogne-Præst til Garnisons-Menigheden i Rendsborg, og Anne Sophia Leth med Hr. M.G. Kreidal Sogne-Præst til Engoms Menighed i Aarhus Stift i Jylland. Vielsen blev paa engang forrettet af deres Faders Capelan Hr. Boye. D. 8. igien i Brudehuset.
Exercitscommandoer
De almindeligste commandoord ved Cadetternes exercering paa dansk var saaledes 1754:
Giv Agt.
Gevæhr Høyt
Giør ier færdig
Læg an
Giv Fyr
Sæt af
Trækker hanen i hviile
Fatter Patron
Fængkrud paa Panden
Slutter Panden
Benytter Svinger ier at lade
Patronen i Løbet
Trækker Ladstokken ud
Ladstokken i Løbet
Ladstikken paa sin Plads
skuller Gevæhret
høyre om
igien stiller
Venstre om
Igienstiller
Høyer omvender
NB. Gevæhret hæves fre skuldrene i Vend-
ingen etc
Høyre igienstiller; da Ge-
væhret ligeledes hæves.
Gevæhret ved Venstre Fod.
Fatter Bagenetten
Bagenetten paa Gevæhret
Gevæhr Høyt
Fælder Bagenetten
Høyre omvender
Høyre igienstiller
Gevæhr høyt
Gevæhret ved Venstre Fod
Bagenetten paa sin Plads
Skuller Gevæhret
Gevæhret ved Foden
Lægger Gevæhret ned
Tager Gevæhret op
Skuller Gevæhret
Gevæhr for ???
Skuller Gevæhret
Presenteer Gevæhret
??? skuller Gevæhr.
Presenteer Gevæhret
skuller Gevæhret
Gevæhret ved Foden
Gevæhret i Venstre Arm
Gevæhret ved Foden
Den 10. Maj 1754 havde Vagt.
Den 11. Maj 1754 halede Christiansøe og Færøe ud af Bommen.
Theaterbilletter
Den 14. Maj 1754. Vagt. Havde siden efter hver Dag Vagt i Sommer, saasom ieg var den eneste Under-Officer som var hiemme, havde dog Tilladelse til at gaa hiem og spise om Middagen, og om Aftenen naar ieg ville. Kunne tage den ene Comoedie-Sæddel naar ieg ville.
Den 15. Maj 1754. Paa Comoedie da de opførte Den forklædte Doctor og Den første April med Sang og Dantz.
Den 20. Maj 1754. Flyttet ind paa Kammer no. 4 øverste Etage og tog imod Inventariummet derpaa af Gerner.
Den 20. Maj 1754. Var Kronprintzen paa Academiet og saa Landcadetterne excercere.
Den 20. Maj 1754. Paa Comoedie da de opførte Jeppe paa Bierget og Vulcanie Kiep.
Den 27. Maj 1754. Tog imod alt Tøyet i skabet paa den Store Sal af Soelberg, bestaaende af en Del Bøger, mathematiske Instrumenter, Korter etc. Saa og alt Inventariummet paa Salen.
Den 29. Maj 1754. Om Eftermiddagen var en Tour ude at krydse med Cadetterne med Cadet-Chaluppen, ieg styrede Chaluppen, var paa Prøvensteen.
Den 29. Maj 1754. Paa Comoedie da de opførte Jean de France og Det Tvungne Gifter Maal.
Den 31. Maj 1754. Gik Christiansøe og Færøe Seyl ad Øster Søen.
Den 31. Maj 1754. Paa Comoedie da de opførte Den Henrygte eller Den i sine Tanker Adspredte og Det Kort Befattede Landsby Indfald med Sang.
I Maj kopierede et stort kort for Capitain Fontenay paa 2½ Ark Realpapir fra Revel til Petersborg.
Den 7. Juni 1754. Paa Comoedie da de opførte Masqeraden, og Florentineren med Sang.
Den 12. Juni 1754. Paa Comoedien da de opførte Den Seendes Blinde 1ste Gang og Diderich Mensken Skræk.
Den 15. Juni 1754. Med Cadet-Chaluppen i Gyldenlund og Skovs Hovet.
Den 25. Juni 1754. Begyndte at sette Fransk over, strax efter formedelst ikke at have Tid, holdt op med det Franske. Tog Lection Juni d. 8. 11. 13.
Den 26. Juni 1754. Paa Comoedie da de opførte Christpæng Medicen og De 3 Gratier med Sang og Dantz.
Den 26. Juni 1754. Døde Etatz Raad Malling.
BORNHOLM og NELLEBLADET vender hiem
Den 28. Juni 1754. Kom Fregatten Bornholm paa 40 Canoner fra Ost Indien dens Cheff Capitain Sivers var død paa Reysen og Capitain-Lieutenant A. Fontenay antaget sig Commando som Cheff. Ligeledes var Orlog-Skibet Nellebladets Cheff, Commandeur Capitain Richart, død og Capitain Hansen igien som Næst-Commanderende Cheff. Richarts Søn som var Søe Cadet var og død.
I Juni havde haft hver Dag Vagt paa Academiet som Under-Officer.
Den 3. Juli 1754. Paa Comoedie da de opførte Zenopia en Tragoedie 1ste Gang, og Kilde Rejsen.
Den 4. Juli 1754. Kiørte ieg til Empstrup med v. Aphelen. Regn, etc.
Ture med Cadet-Chaluppen
Den 9. Juli 1754. Med Cadet-Chaluppen til Klampenborg, besaae Eremitatien indvendig.
Den 10. Juli 1754. Med Cadet-Chaluppen i Gyldenlund, stærk Regn.
Den 12. Juli 1754. Paa Comoedie da de opførte Tvilling Brødrene med Dantz.
Den 13. Juli 1754. Var med Cadet-Chaluppen i Klampenborg, haardt Veyr, udskrev Verset ved Kilden.
Den 17. Juli 1754. Paa Comoedie da de opførte Pluto.
Den 20. Juli 1754. Med Cadet-Chaluppen, var forbi Torbeck, og siden i Land i Gyldenlund hiemme var de hele Eftermiddagen uden Porten.
Den 24. Juli 1754. Paa Comoedie da de opførte Don Jean eller den Ugudelige med sine 4 Intermesser.
Den 24. Juli 1754. Havde Frøken Else Malene Junge Bryllup med den yngste Capitain Brøkmand.
Den 26. Juli 1754. Blev v. Aphelen Adjunctus Facult. Philosophie ved Kiøbenhavns Universitet, og at begyndte at docere i det Franske og tydske Sprog.
Den 27. Juli 1754. Var en Tour med Cadet-Chaluppen og krydset ved Revsalingen.
Den 28. Juli 1754. Vagt.
Den 30. Juli 1754. Vagt.
Exercits
I Sommer havde meget ofte exerceret Cadetterne, og lært Kiærulf, Joh. Akeleye, N.T. Ployart, A. Lützow, H. Lützow, Jens Akeleye, etc. Exercicien fra Begyndelsen af.
I Juli havde Vagt hver Dag til d. 28. da Under-Officer Wleugel var kommen hiem med Fregatten Bornholm fra Ostindien, som da giorde hver anden Dag Vagt: Siden efter, da Orlog-Skibet Nellebladet og kom hiem fra Ostindien, avancerede A. Bille, f. Heldt og B. Bang til Second-Lieutenanter og beholdt deres forrige Ancinitet. Saa og C. Lütken, saasom han ombord havde forrettet Lieutenants Tieneste. Paa samme Reyse var begge Chefferne af Skibene, Commandeur Capitain Reichardt og Capitain G. Sivers, døde, samt Lieutenant N.M. Stibolt og Cadet Reichardt – Nellebladet formedelst Manquement af Folk, etc. kom hiem i meget miserable Omstændigheder blev 12. ældste igien.
Den 1. August 1754. Vagt.
Den 2. August 1754. Paa Comoedie da de opførte Den Henrygte og Dantz.
Den 3. August 1754. Vagt.
Den 3. August 1754. Med Cadet-Chaluppen var paa Kalkbrænderiet og saa den uærlige Slave paa Stejle.
Den 5. August 1754. Vagt.
Fjerbold og underofficersgierning
Den 5. August 1754. Tog med en fjerbold 2119 Slag.
Den 6. August 1754. Tog igien 2988 Slag.
Den 7. August 1754. Vagt.
Den 8. August 1754. Tog med en fjerbold med den venstre Haand 1015 Slag.
Den 9. August 1754. Vagt.
Den 10. August 1754. Blev oplæst paa den Store Sal at ieg var avanceret til virkelig Under-Officer d. 9de. Ved saaledes at være Under-Officer ved Cadetterne forsinkes man overmaade i Academi Sagerne og næsten ingen mere Fremgang kan giøre deri, formedelst de mange Vagter og Ordinantzer, Exercering at lære de smaa eller u-øvede Cadetter, som og tilsyn med de Cadetter, man i Særdeleshed har under Opsigt, hvilket over alt naar der er en Haab smaa Cadetter som disse Aaringer, man derfor stedse maa være over, betager næsten al Tid til andet. Naar man har Vagt den ene Dag, og da stedse maa være paa den Store Sal, haves Ordinantz den anden Dag, og da maa have Opsigt med Cadetterne paa den Lille Sal, visitere de Cadetter som er syge i Byen, etc.
Den 10. August 1754. Var med Cadet-Chaluppen tillige med Wleugel ombord paa Snouven Færøe som samme Dag var kommen paa Reden og havde været i Øster Søen og igiennem Bælterne etc. Fik paa Hiemveyen med Chaluppen en svær Regnbøye som vi maatte give Seylene op for.
Den 11. August 1754. Vagt.
Den 13. August 1754. Vagt.
Den 16. August 1754. Cumuniserede ieg i Holmens Kirke.
På Togt med Snouven FÆRØE
Den 17. August 1754. Fik Skriftlig Ordre af Commandeur Lützow at fahre 2den Reyse med snouven Færøe, tillige med Cadetterne G. v. Hemert, Ramshardt, I. Akeleye, for at afløse Cadetterne, Lemvig, M. Bille, Briand, og Lillienskiold.
Da Wleugel som blev hiemme havde Vagt hver Dag.
Den 19. August 1754. Om Eftermiddagen Kl. 4 flyttede ieg ombord med mit Tøy, samme Snov som laa indenfor Trekroner var armeret med 6 4-pundige Canoner og bemandet prime Plan med 45 Mand, havde udtaget sin Storstang og sit Bougspryd. Seond-Lieutenant Collin var Næst-Commanderende.
Snouen Færøe havde alt været en Reyse med Cadetter i Øster Søen, for at øve Cadetterne i sømandskabet, komanderet af Capitain Giedde. Ieg laa i Lasten paa denne Reyse, da der ikke var anden Plads. Laa ved agter Luge.
Den 20. August 1754. Eftermiddag satte vi en nye Storstang op.
Hjemme var de i Dag. d. 20. hele Dagen i Gyldenlund.
Den 21. August 1754. Gik en russisk Orlogsmand Seyl som saluterede med 7 Canon-Skud og blev betakket af Vagtskibet med 7 do. Nogle Timer efter gik en anden russisk Orlogsmand Seyl og ligeledes saluterede. Samme Tid satte vi end en Lægter en ny Bougspryd ind, og vullet, laa da dybt agter 10 Favne 2 ¾ Tommer.
Den 22. August 1754. Satte Stænger og Raaer op, hvorved Fokke-Kordelen sprang, da Raaen var mest oppe, og Raaen kom igien ned paa Hovedet.
Den 22. og 23. August 1754. Satte Vant og Stag, da Iern-Beslaget paa en Jomfru om bagbord sprang i Stykker.
Den 24. August 1754. Kom Christiansøe paa Reden om Eftermiddagen Kl. 7½ havde været i Petersborg, Cronstad, Revel, etc.
Var der ombord om Aftenen med Cadet-Chaluppen.
Den 25. August 1754. Var i Gyldenlund tillige med Lethis.
Den 26. August 1754. Om Eftermiddagen Kl. 5½ sejlede vi uden for Tre Kroner.
Den 27. August 1754. Formiddag Kl. 8½ blev ført en Tønde ud tværs fra Skibet som vi først sigtet blindt efter, og siden Skud efter med Skarp, ieg Skud 2de Kugler efter den, hvoraf den sidste gik tæt oven over.
Kl. 3 Eftermiddag ved det 16. Skud traf Stockfleth den, blev i alles skudt 18 Skud efter den.
Den 28. August 1754. Exerceret Cadetterne sig i at sigte blindt efter Tønden med Canonerne og med at kaste Haandloddet.
Den 29. August 1754. Kl. 5 om Morgenen lettede og gik Seyl ad Øster Søen. Kl. 12 peylede Møen i SW½S, 2 2/3 M. Sejlede om Eftermiddagen langs med den skaanske Kyst 1 Miil fra Landet. Kl. 6 peylede Ydsted i NOtN 7 gr. Ø. 1½ m. Cadetterne tog Tegning af Ydsted, og begyndte Under-Officer strax at commandere al Manouvrering. Soelberg, ieg og Cadet Thaae skiftedes om at forestaa Qvarteererne, ieg fik i Nat Hundevagten, næste Nat Førstevagten og 3die Nat Dagvagten etc. Cadetterne og Folkene var kuns i 2de. Paa Kongens Qvarteer var Cadetterne Printz, Stockfleth, S. Akeleye, v. Hemert og I. Akeleye, Paa Dronningens Qvarteer C. Günthelberg, C. Birck, C.F. Tønder og P. Ramshardt. Dissuden paa Kongens Qvarter Styrmand Hans Luth, 2 Underofficer og 7 Mand. Paa Dronningens 2 Under-Officer og 8 Mand.
Den 30. August 1754. Om Morgenen Kl. 4 peylede NW-Kanten af Bornholm i SSO 1½ Miil. Kl. 8 begyndte Cadetterne at commandere over Stag, og stedse continuerede at commandere alting. Eftermiddag Kl. 7 peylede Christiansøe i StO ¾ M og Hammers Hus i WtS ¼ S: 2 ¾ M.
Den 1. September 1754. Commanderede ieg for og agter over Stag anden Gang efter Tour. Om Eftermiddagen Kl. 5 passerede os henved 30 Seylere som gik Øster paa.
Den 2. August 1754. Om Formiddagen kommanderte ieg at vende, samt at sætte Underseyl og Mærs-Seyl til, og igien at tage dem ind i, torebet Mærsseyls Kuling.
Den 3. August 1754. Eftermiddag Kl. 6 begyndte det at blæse en Storm af NOtN og NO med haarde Regn-Bøyer.
Strøg Bramstængerne, bjærgede Mærs-Seyl og Underseyl, og laa bi for Mesanen og Store-Stagseyl.
Den 4. September 1754. Om Middagen bedagede Veyret til Mærs-Seyl kulte, satte Underseyl og Mærs-Seyl til. Om Eftermiddagen exercerede Cadetterne sig i at beslaa Bramseylene paa Dækket, da Raaerne var nere.
Den 5. September 1754. Havde ieg Dagvagten, observerede Ydsteds Bugt.
Den 6. September 1754. Om Aftenen Kl. 9 kulede det op en Storm med haarde Bøyer af Westen, Indtog Underseyl og laa bi for Mesanen og store Stagseyl. Kulingen var saaledes tiltagen fra Torebet Mærsseyls Kuling tyk Luft med Regn-Bøyer. Om Eftermiddagen Kl. 4 havde pejlet Christiansøe i NNO½ Ø 1 3/4 M. Kl. 10 sprang Stroppen til Dirken.
Den 7. September 1754. Continuerede Stormen af WtS, WSW, WtN, WNW, NWtN. Kl. 4½ Eftermiddag kom et Coffardie-Skib os i Møde som laa med os hen, og som vi saa han med alt sit Mandskab ikke kunne give sin Mesan op for at holde af for os, maatte vi hastig opgive vores Mesan, hejste noget af en Klyver for at holde af for ham at han ikke skulle komme os ombord, havde Vagt samme Gang, laa ellers bi med samme Seyl som i gaar.
Den 8. September 1754. Continuerede Stormen af NWtW, WNW, Wester, SWtS, SW, Wester, WNW, Wester. Om Eftermiddagen tyk Luft med Regn-Bøyer. Kl. 12½ Eftermiddag sprang de 2 forreste pyttingbolter ud til storvantet om bagbord som var luvsiden, hvorfor vi maatte tage Cabel-Touge op om Toppen af Masten og igiennem Spygattet og Roerporten for at støtte Masten ved. Kl. 2 vendte Sydover, at de andre Bolter ikke og skulle springe ud.
Kl. 3 fornam vi at den forreste pyttingbolt om styrbord, ogsaa begyndte at begive sig. Kl. 6 blev klar med Cabel-Touget om bagbord, førte saa den anden Ende af Cabel-Touget op om Toppen paa styrbordssiden, saasom den næstforreste Pyttingbolt da og havde begyndt at begive sig paa samme Side, derefter drev 2de Koubeen ind i steden for Boltene om bagbord, at sammes Hovet-Touge kunne komme til at holde noget med. Pompede læns med 200 dobbelte Steeg. Kl. 9 tog Stormen haardere til af Westenvind, vendte Nordover og lod drive for Takkel og Toug, strax derefter strøg Underraaerne, derefter satte Cabel-Touget om styrbord, imidlertid blev stadig pumpet saasom vi fik en Haab Vand over os ind. Kl. 11 maatte sætte Mesanen til, saasom vi ikke kunne ligge bi foruden Seyl for Slingring og svær Søe.
Den 9. September 1754. Continuerede Stormen endnu haardt om Formiddagen af Wester, WtN, NW med svære Regn Bøyer Kl. 2 om Natten blev klar med Cabel-Touget. Kl. 2½ begyndte den 3 pyttingbolt at begive sig, satte stænge vindenreebs givepaa for at støtte noget. Pompede flittig da vi ved Slingring fik en Mængde Vand ind, Koefødderne om bagbord begyndte at gaa ud igien, saa det saa kuns slet ud med Masten. Folkene fik Smør og Brød saasom Kokken for svære Styrtninger og Overhalinger ikke kunne koge.
Kl. 12½ begyndte at tage Pertliner dobbelt ud af Roerportene og op om Toppen af Masten om bagbord for at støtte for det 3die Hovettoug da Bolten alt var mesten udtrukken. Kl. 4 blev klar dermed, pompet læns med 200 dobbelte Steeg. Kl. 5 Var det laber kulte af NW med stærk Sø, og da Skibet formedelst den døde Kuling og svære Sø slingrede overmaade, befandt vi, at de 2 agterste Pytting-Bolter om bagbord, begyndte at bevæge sig, tillige med bolten til takkelskinnen om bagbord, det begyndte igien at blæse en Storm af WtN Kl. 9 brast dirken, maatte da stryge Mesanen for at giøre den klar, stak med det samme et Rev i Mesanen. Om Middagen stod fra Christiansøe efter Bestikket OtN 17 ¼ Miil.
Den 10. September 1754. Underseyls kulte af WNW og Wester med klar Luft. Kl. 1 Formiddag hejsede gaffelen, pumpede 60 dobbelte Steeg og siden 120. Kl. 9 førte et Bøyereeb op om Toppen af Masten om styrbord, til at støtte noget med vantet, drev en anden bolt ind i steden for den forreste om styrbord som da var gaaet ud. Om Eftermiddagen drev Tømmermanden nok en bolt og Ko-Fødderne ind igien, satte siden efter Underraaerne op. Kl. 4 tog Store-Stagseyl ind og satte Fokken til, og Kl. 9 satte Stoer-Seylet til.
I denne Storm drejede ieg nogle Gange for Vinden om med Skibet for Store-Stagseyl.
Havde en Matros med paa denne Reyse navnlig Jaaris ved Capt. Holsts Compag. en Italiener, som sagde sig at have været Officer i maltesisk Tieneste, og som man holdt for ved Compagniet saaledes at skulle forholde sig rigtig. Han havde der giort et nederlag paa en Officer, og derfor var dømt til Landflygtighed i 20 Aar. Han havde været i Engelsk, svensk, hollandsk, etc. Tieneste, talte Italiensk, spansk, portugisisk, Engelsk, havde fahret med Admiral Anson, var med da den Spanske Sølvflaade blev tagen, hvor han fik en Del Prisepenge. Han var 36 Aar, den bedste Karl vi havde ombord, af en rolig og stille Charachteer, ofte sukkende især naar han stod ved Roret, havde megen lyst til og at commandere noget iblandt, han havde kun 4 Aar tilbage af sin Landflygtigheds Tid, da han ville Reyse hiem.
Den 11. September 1754. Formindskedes Kulingen til Mærsseyls og Bramseyls Kuling af Westl. og Sydl. Vind. Kl. 5½ Formiddag satte Mærsseylene til og siden flere Seyl.
Den 12. September 1754. Formiddag Kl. 9½ fik Øeland i sigte fra Toppen i NW.
Den 12. September 1754. Døde den gamle Grevinde Laurvig 64 Aar.
Den 18. September 1754 . Døde den gamle Greve Laurvig selv med i 66 Aar.
På Togt med Snouven FÆRØE - Christiansø
Den 13. September 1754. Formiddag Kl. 10½ kunne se Christiansøe fra storvantet i NW.
Den 14. September 1754. Eftermiddag Kl. 2 sejlede ind ad det Nordre Gab i Christiansøes Havn og ankrede der, for at blive repareret, hvor vi fik et nyt Storrøst, nyt Tømmer indsat i Skibet hvor det var raaddent, nye Bolte, etc. Cadetterne exerceret sig i splejsning og knobning, etc. i Havnen optog Christiansøes Havn.
Den 15. September 1754. Var ieg i Kirke paa Christiansøe og hørte Degnen Hr. Toksvær prædike. Gik rundt omkring Øen og besaa Fæstnings-Værkerne, etc.
Den 17. September 1754. Spiste om Middagen hos Commandanten Hr. Commandeur Capitain Stibolt. Havde og været hos Præsten, Forvalteren og rundt om paa de andre Øer, set Edderfuglene og deres Reder. Havde og besøgt Capitain Wolfsen. Commandanten havde en temmelig smuk ung Datter. Ieg syntes at finde det saa rolig og vel her, at ieg kunne forblevet her.
Den 21. September 1754. Formiddag Kl. 11 gik Seyl fra Christiansøes Havn. Krydsede siden efter i sigte af Bornholm, da Cadetterne exercerede sig i at commandere Manouvreringen.
Den 24. September 1754. Døde Generallieutenant og Commandant i Friderichstad Storm i Norge 68 Aar.
Den 26 September 1754. Eftermiddag Kl. 5 ¾ saa Møen fra Toppen i WtS.
Den 27. September 1754. Sejlede ind ad Kiøge Bugt, hvor vi disse Dage om Dagen exerceret os i at vende for og ved Vinden samt ankre og gaa under Seyl, om Aftenen ankret vi og laa til Ankers om Natten.
Den 29. September 1754. Havde stiv rebet Mærsseyls og Underseyls Kuling af NW, Laa samme Tid til Ankers paa en Grund i Bugten, hvor vi peylede Kiøge Kirke 74 gr. fra N til W, Walløe Kloster 65 gr. fra S om ad W og Frue Taarn i Kiøbenhavn 43 gr. fra N om ad Ø, havde Ostvart ud fra Skibet 4½, 4, 3½ favn og omtrent 2½ Kabel-Længde fra Skibet 20 Fod.
Den 30. September 1754. Fik Skriftlig Ordre fra Capitain-Lieutenant Giedde at besigtige tillige med Lieutenant Commin, Baadsmands-Math Jens Rasmussen og Skibmand Lorentz Hansen, en Del gammelt Tougværk, besigtiget det d. 1. Oktober og kasserede det til Baandgods. Vejede 3 skb. 6 pd. Begiæringen var indgivet af Peter Kylling, Baadsmand paa Skibet.
Hjemme igien
Den 1. Oktober 1754. Kantede op paa Kiøbenhavns Red af Hollænderdybet med en Norden i NNW Wind laber Kuling og ankret Kl. 12½ uden for Castels Pyndten.
Den 3. Oktober 1754. Førte Krudtet i Land samt slog Seylene fra og førte dem i Land.
Den 4. Oktober 1754. Kom Christiansøe paa Reden og gik til Ankers uden for Trekroner.
Den 6. Oktober 1754. Eftermiddag begyndte at varpe indefter til Bommen.
Den 7. Oktober 1754. Formiddag Kl. 10 halede vi ind af det nye Løb med Snouen. Kl. 3 Eftermiddag var vi fortøyet i Floden paa siden af Christiansborg. Kl. 4 strøg Stænger og Raaer og Folkene gik fra Skibet.
Tilbage på Academiet – mere Theater
Flyttede op paa Academiet paa Kammer No 2 øverste Etage hvor underofficerWleugel, Cadet Hans og C. Günthelberg laa – blev der liggendes hele Vinteren til midt i Januar Drak The samme Vinter
med Wleugel, O. Gerner og Cadet H.H. Stiboldt.
Den 7. Oktober 1754. Tog Christian fra Rente-Skriver Paus Contoir, ind i Rente-Skriver Wollers hvor Tausen var fuldmægtig.
Den 16. Oktober 1754. Vagt paa Søe Academiet som Under-Officer.
Den 22. Oktober 1754. Vagt.
Den 29. Oktober 1754. Vaa Comoedie da de opførte Den i sine Tanker indbilte Philosoph, og Oraclet.
Den 30. Oktober 1754. Vagt.
Den 3. November 1754. Vagt.
Den 7. November 1754. Vagt.
Den 12. November 1754. Blev Studiosus Delgast forestillet Cadetterne at skulle være Christendoms-Informator i Nannesteds Sted, der var bleven Provst paa det Kongelige Cumunitet og Regentzen.
Den 16. November 1754. Paraderede ieg tillige med Cadet-Compagniet paa Nye Holm for Kongen, da Orlog-Skibet Sejeren paa 60 Canoner og Fregatten Wildmanden paa 18 Canoner løb af Stabelen.
Den 22. November 1754. Havde den yngste Jomfru Collet Bryllup med den yngste justitsaad Eliesen.
Den 23. November 1754. Vagt.
Den 27. November 1754. Flyttede v. Lepzow ind paa Salen i Gotters Gade.
Den 29. November 1754. Paa Comoedie da de opførte Dobleren og en Italiensk Intermezze Porzjegnacco kaldet. Sujora Schalabrini. Var en stærk Trengsel da de ventede Kongen.
Den 2. December 1754. Vagt.
Den 4. December 1754. Paa Comoedie da de opførte Det Gavmilde Testamente, og den italienske Intermezze Porsugnacco, Kongen var der.
Den 5. December 1754. Om Morgenen Kl. 3 saa ieg Grevinde Schaks Palais paa Amalienborg brændte af. NB. Allarm med Arff, Arenfeldt, etc. Den unge Greve Holstein Lædreborg kom til mig og fulgtes med mig ved Ildebranden.
Den 10. December 1754. Vagt.
Den 18. December 1754. Vagt.
Den 19. December 1754. December, eftersaa Cadetternes Nytaarsstykker, da Cadetterne Gerner, Hauch, M. Bille, N. Arff, F. Bille, Stockfleth, F. Akeleye, v. Bülow, Frølich, Mecklenborg ikke havde samme færdige. Heller ikke Under-Officererne H. Arff og N. Frantzen..
Den 20. December 1754. Paa Comoedie, da de opførte første Gang Fusentasten og den italienske Intermezze Serva Patrona. Samme Gang giorde Jomfru Taasager første Gang Prøven som Actrise.
Den 22. December 1754. Vagt.
Den 23. December 1754. Paa Italiensk Opera da de opførte Den opdagede Cyrus, med 2de nye Balletter, den første en Pantomime med Bønder, den 2den en Pantomime-Comoedie med Harlequin, Pantolon og andre Masquer.
Den 26. December 1754. Vagt.
Anno 1754. Om Foraaret havde Frøken Kønnemand Bryllup med Enke-Dronningens Casserer Walter.
Anno 1754. Lærte ieg at Dantze Menuet af Dantze-Mesteren Brinkmand paa Academiet.
(Cadetternes Fordeling på Kamrene i om Vinteren 1754-55 er opført på s. 249 ff.)
Nytårstegning
Anno 1754. Havde ieg igien cartussen til Cadetternes Nytaarsstykker – som forestillede en antik Bygning ved Søen, som ovenpaa var begroed med grønt, paa Siderne saas Urner eller store Blomsterpotter, oven paa Huuset saas Kongens Navn og Krone med Guld, bag ved Bygningen i Søen var et stort Slag med Baade, paa den ene Side af Huuset der var en glat Steen var Skriften: Prøve Tegninger af de Kongelige Søe Cadetter for Aaret 1754, etc. Tegnet og skatteret med Pen.