Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Anno 1800

Den 5. Februar 1800. Hørte, at den gamle, smukke Kone, her solgte baand og kram-vare om Vinteren, var funden død og ihjelfrossen paa en afsides Vey imellem Lyngby og Jægersborg med sin kram-kurv hos sig, nogle Rigsdaler i lommen, men øjenene udhugget af ravne og ansigtet forhakket. Hun havde forvildet sig i Snee-Fog.

Den 11. Februar 1800. Tirsdag, kom min Kone alene kiørende herud i Caret Kl. 11 om Formiddagen og viste mig, hvad Schlegel havde ladet indføre i ”Astrea” mig angaaende, og som man siden sagde, efter en Audientz hos Kronprintzen etc. Ieg kiørte ind med hende Eftermiddag Kl. 5 og kom ind Kl. 8. Saa, at Heiberg ifølge Hof- og Stadsrettens Dom, som han ikke havde villet appellere til Højesteret, nu maatte rømme, at hans Venner og en stor Mængde Folk havde fulgt ham et langt Stykke ud paa Veyen. Professor Rabek sagde man endog havde sat i kareten hos ham tillige med politiet, at man havde villet spændt Hestene fra Vognen og trukket ham, men at han havde staaet ud og bedt dem, de for deres egen velfærds Skyld dog ville afstaa derfra.

Den 13. Februar 1800. Var min Broder hos mig om Formiddagen. Ieg sagde for det første at ville lade mig uvidende om alt, da ieg ikke endnu vidste, om det ikke var en faldstrikke, der af Printzens Raadgivere skulle lægges for mig for at irritere mig, at man kunne faa mig til at forløbe mig i noget, eller dog at man kunne noget udtolke dertil. Han sagde at ville tale med Schlegel i Eftermiddag. Man sagde, at Colbiørnsen alt var kedsommelig ved sin Post i Højesteret, og at han gabede saa høyt, saa at han vaagnede Sporon.

Den 14. Februar 1800. Var Christian Schiønning her Formiddag, sagde, Schlegel var villig til at tage alt igien, bad, han maatte se akterne, da han ville anføre saa meget af Dommen, som kunne være fornøden. Min Broder fik akterne med til ham, men bad ham sige, han ikke skulle indføre noget, da hele Sagen nu nok siden skulle komme i trykken, naar Tiden tillod det.

Den 16. Februar 1800. Claus havde leveret Schlegel akterne, som havde sagt, det giorde ham meget ondt ikke ret at være vidende om Sagen; men denne lumske crabat havde Ordre og Mand for sig og vidste nok, hvad han turde og skulle giøre for ved dette som saadant mere at giøre sig Lykke og sætte sig i sin naadige herres Grace, der ikke var førte Gang, han havde paa saadanne maader stræbet efter samme.

Fik at vide, at alle akterne i min Sag skulle vare i sin hele Fuldstændighed i Admiral Lous’ stervbo, som en af skiftekommissærerne eller fuldmægtig Saxe havde sagt.

Den 17. Februar 1800. Claus var her om Eftermiddagn, som ieg havde bedt nærmere at erkyndige sig om akterne i Lous’ stervbo for især at kunne faa kopi af den Kongelige Cabinetz Ordre og det deraf, som ey fandtes i Greve Bernstorffs stervbo; men fuldmægtig Saxe skulle nu have sagt, at de skulle i Stykker rives og ikke behøvedes at henligge, som, i Faldet saa var, synes at have været en meget dristig streg af en skifteret.

Min Kone fyldte 45 Aar i Dag.

Den 21. Februar 1800. Formiddag kom Assessor Bärens med mit store pro memorie til Kronprintzen, som han havde haft at læse, han hovede det meget vel og sagde, ieg endelig maatte give det i trykken, da det just var tvært imod, som Rygterne havde gaaet, eller det Regieringen havde ladet udsprede, og paastod, der var intet i, som kunne støde eller lægges Sag for. Fik at vide, at Kammer Herre, Baron Wedel skulle i en Audientz hos Kronprintzen sagt, at det vel ikke var ham bekendt, at Printzen skulle have uvenner, som han ikke troede, men at han fordristede sig til at sige ham, at han i Almindelighed heller ingen Venner havde.

Kl. imod 3 kiørte ieg hiem til Bagsværd i en overmaade stærk frosttaage, som satte sig alle Steder, Hestene blev strax mægtig overpudrede, min Hat og Klæder ligeledes.

Den 4. Marts 100. Da Schlegel saa meget havde ønsket at se mit Forsvar, sendte ieg ham det i Dag ind, for saa vidt ieg havde det.

Den 25. Marts 1800. Meldte man mig, den gamle Frue Heuser her i Byen var død temmelig hastig.

Den 3. April 1800. Pigen drukken igien, høj Maade.

Den 4. April 1800. Saa den gamle Frue Heuser blev begraven om Formiddagen paa Bondevis, baaret til Graven af Bønder og fulgt af imod 100 saadanne. En sortmalet Kiste. Capitain Heuser og en gartner gik sammen i første par, skolemesteren og bødkeren i andet.

Den 5. April 1800. Brev, at Akterne nu endelig var erholdte fra Schlegel, efter at han 3 á 4 Gange havde undskyldt sig med ikke at have haft Tid til endnu gandske at eftersee dem; det var ikke mulig at faa dem fra ham uden at love ham, at han siden skulle faa dem igien.

Den 15.April 1800. I Dag fik Greve Knuth de belovede valnøddetræer 3 Aar gamle, 267 Stykker i Tallet. De var i Almindelighed i alt en Mands Høyde, men de største en Del højere.

Den 23. April 1800. Kom min Kone, Datter og Weisvoigts uventet herud Formiddag Kl. 10, spister her til Middag og kiørte ind Kl. 7, blev inviteret af Weisvoigt at spise hos ham paa Søndag, da han den 27. skulle have 35 til bords. Undskyldte mig.

Den 2. Maj 1800. Havde observeret i disse Dage, at en dejlig toppet andrik, udlagt og opfødt af en høne, betiente alle hønsene i Gaarden tillige med sin and ligesom en anden hane, som samme og var særdeles villige til.

De Æg, Hønsene kastede derefter, var blaa-agtige og lignede mere ande- end hønseæg. Udlægning af dem ville i Aar ikke lykkes.

Den 9. Maj 1800. Eftermiddag Kl. 1 kom min Kone og Datter herud for at forblive her med alle i Sommer.

Den 10. Maj 1800. Besaaede Haven i Dag med 8 slags kiøkkenurter eller frø. Havde 2 italienske bjørnetrækkere her udenfor i Dag ved Haven, som lod en 3 aars gammel bjørn og en abekat Dantze. Pigen eller Jomfru Smidt bort i Dag.

Den 12. Maj 1800. Formiddag Kl. 11 kom alle Weisvoigts her, spatzerede i Skoven, spiste her til Middag og Aften og kiørte ind Kl. 8½. Vores nye holstenske Vogn med 3 sæder kom her og tillige med den graa Hest, 5 Aar gammel, der trak den og dertil skulle bruges.

Den 14. Maj 1800. Sagde min Kone ved Bordet: gierne ville ieg dø.

Den 16. Maj 1800. Weisvoigts, den lille bestandig med, kom herud i Dag og spiste til Middag og Aften. De havde en kusk med, de havde haft i Commission at skaffe, og min Kone kiørte derpaa en Tour om ad Lyngby første Gang med egen Hest og Vogn, hun havde længtes efter.

Den 3. Juni 1800. Saa, hvorvidt Schlegel i hans nu udkomne efterfølgende hæfte af Astrea havde ignenkaldet hans impertinente snak i det foregaaende, og var i det ringeste nu det tvetydige deri hævet.

Den 6. Juni 1800. Efter Invitation var min Broder og Søster og hans 5 Børn her tillige med Weisvoigts 4 i Tallet, samt von Aphelen at spise til Middag. Vi var 17 ved obrdet foruden 5 domestikker og 2 Koner i Kiøkkenet.

Den 8. Juni 1800. Søndag Kl. 11½ kiørte vi alle til Greve Knuth paa Mørkhøy, den gamle Nägler med, til en dechine. Saa hans lund, som nu er herlig, hans skiønne Marker og alt.

Den 26. Juni 1800. Var Greve Knuth her om Eftermiddagn. Han bragte os stedse Aviserne for en Uge eller mindre Tid, alt som han fra sin Gaard ved Gladsaks iblandt red en Tour hertil.

Den 4. Juli 1800. Hørte, et stort og blodig Slag var forefaldet ved Maringo i  Italien imellem de Franske og Østrigerne, hvori de sidste aldeles var slagne.

Kildemarked i Dyrehaven

Den 5. Juli 1800. Kiørte ieg tillige med min Kone og Datter Eftermiddag Kl. 1½ til Dyrehaven igiennem Lyngby, som var i kildetiden for at se de fremmede dyr der med mere. Saa i 3 Værelser en stor Del Vox-Postyrer, hvoriblandt Buonaparte, hans Kone og nogle Venner, den sorte General paa St. Domingo Toussaint, L’Ouverture, etc. Historien om Cam etc. Dette var at se hos Comoglio.

Saa et rart monstrum af Menneske i spiritus, der var født og havde levet nogen Tid med 2de Hoveder, Kroppen sammengroet, en fuldkommen kort dyrerumpe bagtil. Man mente ikke dets lige fandtes i noget naturcabinet. Det var 1 Alen høyt, hvade 2de adskilte Hoveder, det ene større end det andet med nogle lange Haar. Det havde  3 Arme og 4 hænder, født af en borgerkone i Neapel, beundret af alle.

Saa og hos Rivalda en stor og dejlig hvid kamel eller drommedar med en mægtig stor og  høj pukkel. Dens Anseende var venlig og indtagende. Naar man kom ind, lod den synke sit Hovet noget og giorde virkelig venlige miner af sig selv til de indkomne, thi de tvungne og lærte med at knæle med forbenene, vil ieg ikke regne. En bjørn var der og at se. Saa et andet Sted 3 kameler af en mørkere farve, men som kom intet i Skiønhed og klogskab mod den ommeldte. Saa og et Italiensk Selskab af 22 Personer, Fruentimmer og Mandfolk, selv et lidet pigebarn der iblandt 7 á 8 Aar gammel, som alle giorde Kunster med at Dantze paa Linien, giøre mægtige Spring, som og til sidst at opføre en liden komisk pantomimecomoedie. De var næsten alle store kunstnere i at springe og i springet at vende sig nogle Gange omkring. Fruentimmerne saa vel som Mandfolkene, selv Barnet dantzede og sprang meget skiønt for hendes Alder og vækst paa Linien. De giorde og død-springet (salto mortale).

Deres Comoedie var og overmaade morende. De var under Regolis Direction og havde gemeenlig hver Dag ny Forandringer.

Saa og Leonhardis vilde dyr, som var det mærkværdigste af det alt. 1) En stor bredStribet Kongelig tiger fra Bengalen af en Størrelse, som endnu aldrig havde været at se i Europa, ligesom heller ikke nogen af den art. Saa vild og grum den var, kunne dens vogter dog stikke sin Haand i dens gab. Den aad hver Dag 20 Pund Kiød. 2) En ung Africansk løve, hvis Størrelse og Skiønhed siælden her var set. Dog havde den ingen manke endnu, som først kommer, naar den er 3 Aar. Den var saa tam, at den paa sin vogters Befaling lagde sig ned aabnede sit gab og lod sin tunge trække frem af Halsen. Den aad 12 Pund daglig. 3) En spættet hyena fraa Africa. Den havde længere for- end bagfødder, lange ører, et næsten firkeantet Hovet, Øynene lig en hunds og i samme stilling, haarene dunkelgraa med brunagtige og sorte ophøjede pletter. Af de firføddede dyr er dette det eneste, som paa for- og bagbenene kuns haver 4 klør. Ingen er set af dette slags i Europa. Den æder daglig 8 Pund Kiød. 4) En leopard fra Asien af en skiøn Udseende, dens skind ligner den fineste fløjl og saa skiøn tegnet, at enhver erkiender den derfor. Dette dyr er i sit fædreland saa grumt, at det hverken sparer Mennesker eller dyr, men anfalder alt og sønderriver det paa stedet, og lader ey heller noget Menneske komme til sig uden naar den største hunger tvinger dertil. Det æder daglig 10 Pund Kiød. 5) Den Familie Magor fra Africa. 6) Et pindsvin fra Africa. 7) En hvid cakadu fra ostindien med gul krone.

[derefter dyrenes fodring vel beskrevet...]

Vi drak Caffe med mere i teltet hos Carlsen og kom hiem Kl. 10. Var og neden ved kilden. Det var ret lystigt derude overalt ved den Mængde Mennesker og det meget, der alle Steder var at se. Man havde og en skiøn slynge der med indelukkede sæder, og hvis Bevægelse især var op og ned, abekatte som dantzede, perspektiver, skiønne kobber-Stykker med meget andet var over alt at se.

Den 11. Juli 1800. Grev Knuth var her i Formiddag. Man fortalte, at Kronprintzen skulle have været i Dyrehaven den 8. og set saa surt, at ingen havde talt til ham, og han heller ikke til nogen, man vidste ey hvorfor.

Den 23. Juli 1800. Min Kone havde ladet sig poussere i Vox af den nylig fra Tyskland ankomne Kunstner Lode.

Den 14. August 1800. Min Kone havde sit voksportræt med, der af Lode var forfærdiget med Kunst, klæderne fortræffelige, det lignede og meget, men havde dog tillige noget sot eller ligesom enfoldigt og fremmed ved Øyet. Kostede med ramme og Glas 10 Rigsdaler.

Den 20. August 1800. Fik at vide, en Engelsk Flaade, man sagde 30 Krigsskibe, var ankommen til Sundet med transportskiben og ladningstropper, da englænderne ansaa det for, vi havde brudt vores neutralitet og deklareret dem krig formedelst den affære med Fregatten Freya og de ordrer, som var dem givne med Magt at sætte sig mod Visitation.

Den 1. September 1800. Morgen Kl. 8½ hørtes med en østlig Vind en mægtig skyden fra Kiøbenhavn, hvorved hele Byen kom i den Tanke, at englænderne havde giort et angreb. Oxholm galloperede strax ind. Formodentlig har det været det 6 udlæggende Skibe, som paa en Gang har afblæst deres Canoner, men man kunne da meget tydelig høre ethvert Skud uagtet kuns med ¼ Ladning. Grev Knuth var her i Formiddag, han havde maattet presse Folk til Skibene i disse Tider i alle kiøbstæderne i Sjælland, i landsbyerne, paa Veyene endog, og en Haab jøder der iblandt.

Den 2. September 1800. Man sagde Oxholm havde solgt sin Gaard Aldershvile.

Besøg i det genopbyggede Ordrup

Den 10. September 1800. Eftermiddag Kl. 3 kiørte tillige med de andre til Ordrup igiennem Jægersborgs Allé og saa de der nyopbyggede Huse efter branden, eller Lystgaarde, af hvilke adskillige var ret smukke for Exempel Kyls, Prams etc., og synes denne Bye omsider at ville blive lige saa smuk som Lyngby. Drak The i Kroen, som er ny og vel opbygget med 2de Etager, en meget stor Sal i 2den Etage som til Ball med en Haab Enkelte Værelser ved for logerende samt domestikkamre og der hos. Den er opbygget af en Enke, og man bliver vel beværtet der. Vi gik Byen alle Steder om. Kiøbmanden lod og opbygge en Gaard og havde anlagt en sneglebakke der. Kiørte derfra Kl. 6, ieg gik et stort Stykke igiennem alléen, kiørte tæt forbi Bernstorffs Gaard, der nu var bleven pallie-opmalet, over Fazan Gaarden og igiennem Gentofte, der og havde faaet nye Bygninger.

Den 11. September 1800. Var Greve Knuth her om Formiddagen, spatzerede i Skoven, talte om at spise her for 100 Rigsdaler maanedlig. Hørte de Engelske var sejlet den 7. og at alt nu skulle være i Stand for det første, ey just til Fordeel...

Den 15. September 1800. Var et lidet Fyhrværkeri tillige med Ball og Musik hos Skibsted med en Haab fremmede fra Kiøbenhavn, da det var hans Kones Geburtzdag, man Sang viser paa Marken hende til Ære. De opstigiende raketter kunne ieg se i mit Vindue, de gik meget høyt. De brillianterende var af en særdeles blaa-agtig Klarhed, som et svagt Øye næppe kunne taale.

Den 17. September 1800. Reiste ieg om Morgenen Kl. 9 med min Datter til Kiøbenhavn, da min Kone var bleven syg der, og proffessor Bang kom hver Dag til Heede. Detvar Gigt, brystkrampe og nervetilfælde. Ieg fandt hende i Dag dog oppe og meget bedre, men havde været slet. Ieg var i Kongens Have og eftersaa det Stykke, som skulle gaa fra den til at bebygges, som, saa vidt ieg med Skridt kunne maale, omtrent ville gaa til Myndte-Gaden, hvor lige for Gaden mulig ville blive. Var paa Børsen. Til Weisvoigts, han fyldte i Dag 37 Aar.

Den 1. Oktober 1800. Spatzerede i Maaneskin i Haverne imellem 11-12. Formiddag min Kone i en skræksom Furie med Marie Christine, forbandet bleven Moder.

Den 2. Oktober 1800. Kom det til Attaque mellem Kronprintzens Tropper og Printzen af Württembergs her uden for paa Marken mod Hiortespring eller ved malerens Gaard, de canonerede og skiød en Haab, da det ene Parti flygtede til Kiøbenhavn. Der var en Del baade kavalleri og infanteri. I min store Kikkert kunne ieg se alt paa det herligste og for det meste kende enhver.

Den 4. Oktober 1800. Kom artillerilieutenant Hafner her om Formiddagen for fra Kronprintzen at bestille indquarteering i min Gaard for 2 Generaler, 4 Adjudanter, 6 á 8 Mand og 12 Heste. De skulle overnatte her imellem den 5. og 6. Generalerne var Greve Ahlefeldt og Carstenskiold. Hovedquarteeret skulle være her i Byen, og Kronprintzen ville være hos Madam Svendsen, hvor der var stor beleylighed. Carstenskiold var Commanderende General for kavalleriet. Ahlefeldt bivaanede samme med efter persvation af Kronprintzen blot som liebhaver. Ieg svarede, at da adskilligt alt var indflyttet til Kiøbenhavn, tvivlede ieg om at kunne tage mere end 4 Officerer. Han svarede, Kronprintzen ville anse det med gunst, at man modtog saa mange som mulig. De kom i Morgen Kl. 9. Om Eftermiddagen fik at vide, at Ahlefeldt ikke havde lyst til at bivaane alle disse lystlege, havde meldt sig syg, saa ieg fik kuns Carstenskiold og 2 Officerer.

Den 5. Oktober 1800. Søndag om Formiddagen kom General Carstenskiold med en Adjutant samt Capitain Hafner af Artilleriet tillige med 10 Mand og 12 Heste. Carstenskiold fik det lille Sovekammer og den grønne Stue, Hafner den blaa tæt ved og adjudanten Salen oven paa. Hafner var generalquarteermester, hans Broder Lieutenant ved hans aide. Soldaterne fik borgestuen etc. strøet med halm og Klæder. Hestene stod dels i vognskuret og Officerernes i stalden. Officererne spiste hos Kronprintzen om Middagen, her til Aften og drak The. Folkene fik Brændeviin og Brød etc. En Officer, som holdt uden for vores Port med et lidet korps, hvor han havde Post og ikke endnu om Eftermiddagen havde spist noget hele Dagen, blev presenteret smørrebrød, Kage, Vin etc., som han paa sin Hest spiste med megen Fornøyelse, ligesom hans Soldater Brændeviin etc.

Den 6. Oktober 1800. Om Morgenen Kl. 5 var alle Folk og Heste alt igien borte og Byen ryddelig, da skulle ad Friderichsborg til, hvor atter skulle være en attaque.

Den 10. Oktober 1800. Om Formiddagen fik uventet indquarteering igien af Printzen af Württembergs armé. En artillericapitain Much, en Capitain Jørgensen og en Lieutenant, 2 Mand og 2 Heste. Officererne spiste her til Middag og Aften. Printzen af Württemberg, som var til Svendsens, lod spille en smuk janiskarmusik her i Byen om Aftenen efter retræte. Om Morgenen Kl. 5 var de ligeledes borte igien.

Den 14. Oktober 1800. Hørte en af Major Bendsens tvillingedøtre var død 15 Aar, hun havde nylig været herude og hele Sommeren her.

Den 21. Oktober 1800. Formiddag Kl. 9½ rejste min Kone, Datter og Svigerinde til Kiøbenhavn for at istandgøre til Vinteren. Klaveret kom og ind i Dag.

Den 29. Oktober 1800. I Aften mistet en af de 4 midterste nederste fortænder.

Den 3. November 1800. Fik Greve Knuth her af min have til Foræring 170 blomme- og 69 Æble-Træer, i alt 239 Stykker alle opvoksede af gode frugtkærner, ieg selv havde nedlagt.

Den 4. November 1800. Reiste min Kone, Datter og Svigerinde til Helsingøer om Formiddagen Kl. 10 efter deres Faders indstændige Begiæring, han ville endelig haft, ieg skulle kommet med, men ieg frygtede gigtens Magt derved, som ieg i forrige Vinter paa en Gang ikke alene havde haft i Ben, Knæ og mave som alt længe, men og i Hænderne med, der alt og begyndte igien.

Den 7. November 1800. Eftermiddag Kl. 3 kom de alle tilbage fra Helsingøer. De havde været paa den Svenske komdie der, hvor der spilles vel.

Den 10. November 1800. Eftermiddag Kl. 3 kiørte min Kone og Datter ind til Kiøbenhavn med alle for i Vinter. Min Kones Søster blev her i Vinter ude som tilforn.

Den 15. November 1800. Havde om Natten haft en mægtig Piine i den inderste af de 4 midterste fortænder ved den venstre Side, som længe havde sat løs, saa ieg ikke kunne røre tungen for den, førend ieg fik benovelser og smerter endog i mave og bryst med blodets opstigning i Hovedet. Ieg trak den da ud, da alt var forbi, som var den sidste af ommeldte i 4 fortænder, ieg nu havde mistet, alle hele og fejlte intet.

Den 6. December 1800. Saa, at en Kongelig dansk skonnert, som commanderes af Lieutenant Fedder er kommen i fægtning med en Engelsk Caper, der ikke ville forevise sine pairer, hvorved Lieutenant Fedder og 3 Mand satte Livet til. Kaperen sejlede derpaa sin Vey. Det er, som nogle unge Herrer kalder at være tapper og forsvare Flagets værdighed, og hvorfor de skal belønnes. Kanske var der nogle, som turde tage sig den Friehed at holde for, at i Henseende til Flaget, var det noget, som var tvært imod, men dersom man vil have det, kan man gierne faa en saadan hanekyllingslagsmaal til at vedvare, saa længe det skal være.

Den 15. December 1800. Saa i Dag, Steen Bille havde faaet en gulddaase til forærendes af Kongen for sin tjenstiver, at det var vist med neutralitetstraktatens fornyelse imellem de 4 nordiske magter, at orgelværket nu og maatte bruges i alle Kiærker i fasten.

Den 22. December 1800. Hørte, at den afskedigede Husar hos Peer Olsen havde hængt sig under hanebjælken, man var strax blevet det var, men uagtet Madam Lund ville skaaret ham ned, ville der dog ingen af de andre være hende behjælpelig dertil.

Den 28. December 1800. Søndag Formiddag Kl. 11 rejste ind til Kiøbenhavn med min Kones Søster, som ikke var gandske vel, havde over i 8 Dage hverken kunne sovet eller spist, saa meget ilde ud og havde lidet krampagtig indvendig.

Den 29. December 1800. Var om Formiddagen til Weisvoigts, var og paa Børsen, hvor Bøger, Kobbere og alt var borttaget og nytaarsvers alle Steder igien udlagt og ophængt, som unge og gamle Fruentimmer og Mandfolk i stor Mængde alle Steder stod og læste paa og udsøgte sig Vers af...

I Dag var det 20 Aar siden, ieg havde den Rencontre med de 3de Engelske Fregatter i Westindien.

Den 30. December 1800. Formiddag spatzeret rundt i Byen og saa de nye opbyggede og til dels smukke Huse, paa Vandspringet, ved Stranden etc. Saa og, at Muren og Træerne nu var borttagne paa det Stykke af Kongens Have, som nu skulle afgives til at bebygges, man havde alt for det meste sat Plankeværk op og begyndte at grave i Iorden, alt kunne man gaa den nye Gade ud, som løb lige til Sølvgaden.

Den 31. December 1800. I Aften eller Nat Kl. 12 hørte det mærkværdige 12 Slag af 2de Klokker, som ikke alene bortslog et Aar af Tiden, men endog et helt aarhundrede, det mærkværdige 18. secul, et 12-Slag, ieg ikke havde ventet at skulle høre.