Anno 1769

Den 1. Januar 1769. Til Apartement hos Greve Laurvig.

Den 9. Januar 1769. Paa Italiensk Opera, da de opførte La Sposa Fidele.

Den 10. 12. 17. og 19. Januar 1769. Havde paa Hees Collegier om Refractionen, etc.

Den 12. Januar 1769. Fik Thaae Ordre til Orlog-Skibet Princesse Wilhelmine Caroline, det Commanderende Skib,og Wleugel til Orlog-Skibet Island.

Den 13. Januar 1769. Fik at vide, Thaae havde faaet Ordre.

Den 14. Januar 1769. Paraderede tillige med hele Marinen, da Kongen kom hiem fra sin udenlandske Reyse. Hele Byen var overalt her og der illumineret, og de Gader over alt, hvor Kongen kom igiennem. Min Post var omtrent ved Comoediehuset.

Den 17. Januar 1769. I Admiralitetet og talte om Thaae, var og paa Fransk Comoedie.

Den 21. Januar 1769. Begyndte i Algebra havde i Dag om digniteterne og irrationale tal.

Den 22. Januar 1769. Tale med Admiral Hoppe om at faa Vagtskibet paa Bæltet, der var min Tour, da ieg saa, ieg ikke var bleven udcommanderet, uagtet Thaae, som var min Eftermand, var det. Han sagde, ieg skulle give mig tilfreds, hele Udcommanderingen var ikke sket endnu, ieg skulle i alle maader faa min Tour. At Thaae var bleven først commanderet var en Følge af, at Chefferne havde lov til at begiære, og at Commandeur Hansen havde begiæret ham. Ieg var jo ikke derfor foretrukken, og at Collegierne nok skulle tilse, ieg ikke i noget skorte for nær. Da ieg ikke havde tro til Laurvig, som nu raadede for alt, og som havde en Haab Fipser af Officerer løbendes om sig, han stedse skulle bevise gracer, men af hvilke ieg hverken havde Lyst eller gav mig Tid til at være en, saa nødedes ieg til at passe nøje paa alt hvad mig tilkom, ieg frygtede ikke for, han kunne foretrække mig, eller sætte mig ned for nogen, men han kunne dog paa andre maader tiene andre paa min Regning. Thaae var en af de, som løb om ham, der tillige havde en stor patron i Admiral Fontenay, der logerede hos hans Moder. Men vist var det dog, at han var begiæret af Hansen, dog ikke egentlig af ham, men af Madam Tyrot, der som bekendt var hans Maitresse og hvis commissionaire, etc. Thaae var, som derfor meget ønskede at have ham paa Skibet, hvor hun meget og havde i sinde at opholde sig.

Den 24. 26. og 31. Januar 1769. Havde om Paralaxis, etc. I Dag d. 24. paa Fransk Comoedie, da der opførtes en Comoedie, Oparet Le Maitre en Droit og en Tyrkisk Ballet.

Den 28. Januar 1769. Havde atter om Digniteter og Irrationale Tal.

Den 29. Januar 1769. Blev Schoutbynacht Kaas Ridder af Dannebrog og Schindel fik ordenen de la Fidelitet.

Den 31. Januar 1769. Saa Stykkerne paa Charlottenborg, nemlig de bedste af de Malerier, som af professorerne i de sidste aaringer var forfærdigede.

Den 1. og 4. Februar 1769. Saa dem atter igien. A. Fontenay talt med der.

Den 2. Februar 1769. I Fropræken. I Dag blev Holmens Cheff Commandeur Capitain Kaas Commandeur og sprang 17 forbi. Capitain, Kammer Herre Juul Auscultant i Admiralitetet.

Den 4. og 11. Februar 1769. Havde om Newtons Regel at elevere og deprimere Digniteterne.

Den 6. Februar 1769. Paa Fransk Comoedie, da de opførte en Comoedie og Oparet, saa og en Møller-Ballet.

Den 7. og 9. Februar 1769. Havde endnu om Parallaxis.

Den 9. 14. og 16. Februar 1769. Havde om Venerii Giennemgang forbi Solen, efter Professor Horrebows Skrift, som roses meget.

Den 13. Februar 1769. Paa Fransk Comoedie, da de opførte en Comoedie, Oparet Ninette a la Cour og en Ballet.

Den 18. Februar 1769. Begyndte paa de koniske Sectioner, havde om Parabolen.

Den 20. Februar 1769. Lod mig første Gang aarelade af La Foret, var 36½ Aar, paa den venstre Arm. Blodet var efter Professor Henn. Sigende slimigt og slet.

Den 21. Februar 1769. Begyndte om Latituden, havde La Callies Regel ved tre Observationer af Solens Høyde imellem Kl. 11 og 12 at finde den Breede, man er paa.

WILHELMINE CAROLINE - Eqvipering

Den 22. Februar 1769. Mod Aften fik Ordre som Næst-Commanderende til Orlog-Skibet Princesse Wilhelmine Caroline paa 60 Canoner commanderet af Commandeur Capitain A. Fontenay. Samme Skib havde sin Last lagt, sine Touge inde og Rundholter overhidset. Læggerserne bortstuvet. Meldte mig strax til Fontenay, som boede paa Kultorvet i Nærheden af mig. Havde medicineret i Dag.

Den 23. Februar 1769. Var paa Nye Holm og besaa Skibet alle Steder og med de 16 faste Folk lod giøre adskilligt Arbeyde, satte Dreye-Rebene paa Underraaerne, indskar Kordeler, etc. Kongen var paa Holmen i Dag, en stærk Taage. Begyndte at holde Eqviperings-Journal i Dag og at indlevere en Skriftlig Raport til Fontenay hver Dag paa, hvad der var bleven bestilt. Lod bestille 80 Mand til i Morgen.

Den 24. Februar 1769. Fik paa Nye Holm 63 Mand, annammet vores Inventarie- og Vahre Gods, samt forrettet en Haab andet Arbeyde med Skibet. Regn.

Den 25. Februar 1769. Snefog hele Dagen, fik 75 Mand, taget imod alle vores Ankre i Dag, losset en Del af Inventarie-Godset og Varpe-Godset, Arbeydet Styk-Prammen til Christiansholm igiennem Iisen for at tage imod Canonerne, som forrettet en Haab Arbeyde ved Skibet, etc.

Den 27. Februar 1769. Fik 57 Mand, taget alle vores Svær- og Varp-Ankere over i Skibet i Dag. Losset Resten af Inventarie-Godset. Indtaget alle de underste Batteris Canoner i prammen paa Christiansholm, etc. med andet Arbeyde.

Den 28. Februar 1769. Fik 60 Mand. Det lyde af Arbeyde i Formiddag for Snee-Fog. Giort klart til at røste, fyldt Vand, begyndt at annamme Vahre Godset paa Gammel Holm, faaet Styk-Prammen til Borde, etc.

Først i Marts 1769. Blev sat en Commission af Rosenkrantz i Conseillet, Admiral Fontenay og Laurvig samt Skatmester Schimmelmand, etc. om Søe Etatens Forstørrelse, som Kongen af England skulle have raadet Kongen til, da han var hos ham.

Den 1. Marts 1769. Fik 126 Mand (Regn), overtaget 24 Raperter til underste Dæk og 15 af Canonerne, ettc. Paa Gammel Holm annammet Vahre Gods og fyldte 16 Fade Vand.

Den 2. Marts 1769. Fik 107 Mand. Overtaget de 9 resterende Canoner. Begyndt at takle, lagt Æselhovederne paa, etc. Udlosset en Del af Vahre Godset, fyldt 10 Læggerser Vand, etc.

Den 3. Marts 1769. Blev Hansen Schoutbynacht. Man sagde, han havde laant Laurvig 5000 Rigsdaler. I Dag fik ingen Folk paa nogen af Holmene. Med de faste Folk haver klædt Mærseraaerne, indskaaret Toplenter, Revtallier, etc. Lagt Perter, Braser, etc. paa Underraaerne. Arkelimesteren har faaet sit Arkeligods, Tallier, Broge, Hiul, etc. som er overtaget.

Den 4. Marts 1769. Fik 46 Mand, skudt Stængerne, opsat Bramstængerne, fyldt 14  Læggers med Vand, sat Brogene paa Canonerne, etc. Skibet laa dybt i Aften agter 18 Fod, 4 Tommer, for 11 Tommer. Over hele Livet 17 Fod, 1½ Tomme.

Den 6. Marts 1769. Fik 20 Mand, continueret Taklingen. Hejst krydsstangen og birgier raade (?), skudt Klyver-Bommen ud, najet Blokke, etc.

Den 7. Marts 1769. Fik 36 Mand, continuerede Taklingen. Læsset alt Vahre Godset, fyldt 36 Vandfade, najet Blokke, etc.

Den 8. Marts 1769. Fik 38 Mand, lagt Ankrene paa deres rette Steder og udkævet for dem, etc. Taklet, fyldt 24 Vandfade, lempet 100 Baglast Iern.

Den 9. Marts 1769. Fik 28 Mand paa Nye Holm og 30 Mand paa Gammel Holm til Provianten som Herbst var ved. Taklet, hejst Mærseraaerne over Æselhovederne og sat alt alle Steder i Stand. Indbandt stoppere og Svakken-Halse, etc. Arkelimesteren faaet sit godt af Trosser, Linier, etc. Paa Proviant Gaarden annammet  Dag alt Oxe Kiødet, 79 Skippund, nedpakket med Salt i 59 Iernbaandsfade, etc. Var nu for saa vidt tiltaklet og ikke agtet at begiære Folk mere, førend Vant og Stag skulle sættes, Stængerne proberes i Æselhovederne, etc.

Den 12. Marts 1769. Spiste om Aftenen hos Commandeur Capitain A. Fontenay. Den gamle Admiral Fontenay var der og, Frøken von Hemert, etc.

Den 14. Marts 1769. Var Passions-Consert paa Bryggernes Laugshus Sal. Havde i disse Dage med vores faste Folk forrettet et og andet smaat Arbeyde. Leveret alt Eqviperings-Godset, rakket Underraaerne, surret adskilligt, giort klar til at sætte Vant og Stag, etc.

Den 15. Marts 1769. Fik 61 Mand, satte i Dag Vaterstagene, Store- og Fokke-Vandt og Stag, samt Mesans-Staget, etc.

Den 16. Marts 1769. Fik 40 Mand, satte Mesans-Vandtet, taget Læe-Seyls-Spiirene op. Vævlet Fokke-Vandtet, nejet Kabelaringen, atte Pytting-Tougene paa, etc. Proberede Sprøyterne, hvis begge Slanger befandtes hullede, etc.

Den 17. Marts 1769. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Oparet La Closette. Engelskmanden giorde Kunster med Balancement paa den slappe Linie, som og med Straaet, etc.

Den 20. Marts 1769. Sværtet i Dag med vores faste Folk, og saaledes hver Dag forrettet et og andet Arbeyde med dem.

Den 21. Marts 1769. Paa Passions-Consert paa Bryggersalen.

Den 23. Marts 1769. Blev Lærke, Holm og Becker Commandeur-Capitainer og Budde Capitain.

Den 25. Marts 1769. Paa Passions-Consert paa Slottet til Ober Hofmarechal Molkes, hvor Operaisterne sang. Dronningen var der og.

Med vores faste Folk i Dag, sværtet i Vand-Gangen, lagt Vustene(?), etc. Sværtet Mundingen af Canonerne, indbundet Sværtovene d. 21. og 22.

Den 31. Marts 1769. Saa præmiestykkerne paa Charlottenborg, var Historien, hvorledes Moses slaar Vand af klippen. I disse Dage haver med de faste Folk fyldt Vand, læsset Stenkull, etc. I gaar med bradbænkens Folk opsat Stængerne og proberet dem, etc. Kongen var i gaar paa Holmen.

Sidst i Marts blev Schoutbynacht Hansen commanderet til Cheff over Escadren, som i Aar skulle ud, uagtet den yngste Schoutbynacht og Capitain Christopher Lütken den næstyngste Capitain blev hans Flag-Capitain.

Den 1. April 1769. Vævlet vores Stænge-Vandter og Pytting-Vandter overalt.

Den 3. April 1769. Indtaget alle vores øverste Dæks- Skandse- og Baks-Canoners Raperter og paasat deres Hiul, etc. Kalfateret og beget Skandse og Bak i Dag, strøget vore Stænger igien, etc.

Den 4. April 1769. Flyttede min Søster Anna Leth fra Professor von Aphelens, hvor hun hidtil havde været i Huuset, og hen paa Regensen i hendes Broders, provstens Værelser der, for at holde Hus for hendes Brødre der, Jørgen Leth og Christian. Ieg spiste der om Middagen og derfor betalte 6 Rigsdaler maanedlig.

I Dag kalfaterede uden- og indenbords, spiret Presenningen paa Hytten, indbandt Canoner, begge vore Vahre-Stænger blev kasserede i Dag, etc.

Den 5. April 1769. Sat Bram-Pyttingevanterne op. Skaaret Ratlinien om, sat Maste-Kraverne paa, indbandt Springlinien, lapsalvet, etc.

Den 6. April 1769. Lapsalvede udenbords, najet Gietovs-Blokke, indskaaret Halser og Skiøder, Gie-Touge, etc. kalfateret  Kulen, etc.

Den 7. April 1769. Cumuniseret i Holmens Kirke. Najet Gordings-Blokke og indskaaret Gordinger, etc. Slaget Dæksringe til Canoner, boret en Del Huller i Mærsene for Takkelagien, etc. da det var et nyt Skib og nu først skulle gøres, saa vel med Bolter som nere, som ieg maatte vise stedet til.

Den 8. April 1769. Fik de andre subalterne Officerer Ordre til Skibene. Premier-Lieutenant Knudsen, Ramshart, Johannes Akeleye og R. Fontenay blev som Maaneds-Capitain-Lieutenanter commanderede til at forrette denne Tieneste. Hos os paa Wilhelmine Caroline var nu commanderede foruden Cheffen, Capitain-Lieutenant Schiønning og Johannes Akeleye, Premier-Lieutenant Køningh, Second-Lieutenanterne Herbst, Dumreicher, Bildsøe og Lorentz Fischer.

Den 10. April 1769. Saa de nye forfærdigede Søkort imellem Kullen og Falsterbo og Smaalænderne ved Bælterne, etc. til Lousens, som havde forfærdiget dem. Fortalte om hans Trætte med Commandeur Capitain Akeleye i den Anledning, som og havde forfærdiget et Kort, læste Strids-Skrifterne, etc.

Paa Fransk Comoedie i Aften, da de opførte en Comoedie og Oparet Ninette a la Cour.

Den 13. April 1769. Opsat Noktaklerne, udtaget vores nye Vahre-Stænger af Mastehusene paa Gammel Holm og ført dem til Skibet. Paa Proviant Gaarden blev alle vore Proviant-Fade lagt i Galioten Giv Paa, annammet Fisk og Lys i Dag. Havde ellers i disse Dage stedse med vores faste Folk sat Stagsejls-Godset og Finkenetterne op, hentet Vahre-Planker og Spir ombord, opsat Gevæhr-Kister og Hønsehuse, efterset alle Pomperne og befunden en beskadiget, slaget Dæksringe, etc. Lempet Iern, efterset Sejl-Køyer og Proviant-Kamre og giort dem rene, etc.

Den 14. April 1769. Havde formedelst Flytning ingen Folk. Medicinerede i Dag.

Den 17. April 1769. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes en Comoedie og Oparet Le Sorcier. I Dag overtaget vores Vahre-Stænger og Spir, lapsalvede de Vahre Rundholter, etc. I løverdags d. 15. forfærdiget Storm-Læderne, giort Jomfruer til Finkenetterne, lapsalvet Granat-Kisterne, etc.

Den 18. April 1769. Paa Italiensk Opera, da de opførte Demetrius og en tyrkerballet.

Den 19. April 1769. I Dag og i gaar stroppet Baglast Iern, skrabet Cahyt og Kamrerene, sat Gallierne under de Vahre Rundholter, surret dem og giort Rendingen (?) til Chaluppen. Lempet Iern forefter, og da laa Skibet dybt som med stille Veyr blev observeret, agter 17 Fod, 5 ¼ Tomme, for 17 Fod, 1 ¼ Tomme, styrlast 2 Fod 4 Tommer. Vores Proviant var annammet undtagen 11 Skippund 12 Lispund 7 Pund Flæsk som endnu ikke kunne faaes, samt15 á 16 Tønder haard Brød som er bleven staaende for dem for at annamme blødt Brød. Proviantbaaden lagt ved Hønsebroen for at hale ud med os, etc. Da Skibet laa i Flaaden og blev eqviperet, saa plejede ieg gierne saa vel ved denne som andre Eqviperinger, naar Skibet laa saaledes, at lade mig saa vel Morgen som Eftermiddag sætte over fra Nyhavn med Færge-Jollerne til den lange Flydebro ved Flaaden og siælden gik til Nye Holm omkring ved Bommen, samt ligeledes at raabe til Jollerne for at hente mig igien Middag og Aften, iblandt lod ieg mig og sætte tilbage fra Christiansholms Vagt, naar Færge-Jollerne ey var tilstede, etc.

Den 21. April 1769. Begyndte Helena Dorethea von Aphelen at faa Kopperne.

Den 22. April 1769. Halede Orlog-Skibene Mars og St. Croix ud af Bommen, samt Fregatterne Christiansøe og Færøe, førstmeldte uagtet kuns 50-Ccanoner-Skibe, stod dog ofte paa Grund ved Udhalingen og ellers slæbede stedse med Grunden, ssa lægt Vande var det, og saa meget begyndte det og at opmudre.

Den 23. April 1769. Flyttede Folkene hos os ombord med deres Tøy til at hale ud i Morgen, hvortil vi meget længe hevde været klar. Havde af de 60-Canoners Skibe haft det mindste Antal af Folk til Eqviperingen i min Tid.

Den 24. April 1769. Halede ieg ud med Princesse Wilhelmine Caroline af Bommen. Kl. 5½ kom Folkene ombord. Amningen var agter 17 Fod, 7 Tommer, for 17 Fod, 3 Tommer, styrlast 4 Tommer. Vinden var SO med Mærsseyls Kuling. Kl. 8 kom igiennem Flydebommen, Kl. 9 ¾ kom igiennem Bommen. Continuerede hele Dagen med Varpningen, og som det var lægte Vande, maatte paa adskillige Steder med Force vinde os igiennem Mudderet. Orlog-Skibet Island halede i Dag ud tillige med os. Om Eftermiddagen gik Vinden til OSO med 2 á 3 rebet Mærsseyls Kuling. Aften Kl. 9 ¼ lod Daglig-Anker falde formedelst stiv Kuling, formedelst samme og lægt vande, kom ingen af os paa sin Plads i Dag.

Den 25. April 1769. Begyndte om Morgenen Varpningen igien. Kl. 11½ Formiddag var vi paa vores Plads, gik strax i Værk med Fortøyningen. Vi var den nordligste af Skibene og laa hen ad ved Trekroner. Eftermiddag Kl. tre var fortøyet. Dagligankeret stod paa Vestvallen, og Tøy-Ankeret paa Ostvallen. Ankrene stod NOtN og SOtS fra hianden med aaben Klyds for Kalkbrænderiet i NWtW. Vores Proviantbaad kom strax ombord.

I Dag halede Orlog-Skibene Sælland og Dronning Juliane Maria ud af Bommen.

Den 26. April 1769. Halede Norske Løve og Slesvig ud, begge Orlog-Skibe, det første kom til at staa paa Grund, ieg laante det vores Barkasse med Varpegods. Hang Styk-Gien op. Udlosset vores Proviant-Galioth i Dag.

Den 27. April 1769. Fyldte Vand paa Læggerserne, tog vores øverste Canoner over, mønstrede Folkene. Skibet var armeret med 24-pundige Iern Canoner 24, 12-pundige, 24, 8-pundige, 12. Bemandet prima Plan med 370 Mand.

Den 28. April 1769. Fyldte Vand, fik vores Krudt ombord og lossede samme i Nat.

Den 29. April 1769. Fyldte Krudt og Vand, satte Vant og Stag. Fik 70 Mand af de Enrollerede om Bord.

Den 30. April 1769. Satte Stænger og Raaer op, det. Canonerne i Borde, som blev ladte til Afblæsningen. Ieg inddelte og Mandskabet i Bakker i Dag.

Den 1. Maj 1769. Sendte Folk ind til Seylene og fyldte Vand i Dag, etc.

Den 2. Maj 1769. Skrabede Master og Stænger, samt Blokke og harpixede samme.

Den 3. Maj 1769. Eftermiddag Kl. 5 afblæste tillige med Escadren vores Canoner. Strax efter hejste Schoutbynacht Hansen sit Flag, som blev saluteret af os og hele Escadren med syv Canon-Skud og betakket med syv do. fyldte Vand i Dag, sendte Folk ind at hente Brænde, etc. I Aften Kl. 10 med 2 rebet Mærsseyls Kuling af nordlig Vind og stærk Strøm faldt en Mand over Bord af Schlesvigs District, Tønder Amt, Peder Pedersen Maan, Sæd. No. 274. Med al vores Møye blev han ikke bjærget, han kom ikke op, og med Hager ikke kunne findes, Strømmen har mulig malet ham under, maaske har han og været beskiænket.

Den 4. Maj 1769. Havde Fontenay fremmede om Bord, etc. Frue Favin og, etc.

Den 5. Maj 1769. Begyndte Johannes von Aphelen at faa Kopperne. Fik vores Galiot til Borde med Brænde i Dag. Begyndte at læsse samme.

Den 6. Maj 1769. Morgen Kl. 6 var Galiothen losset. Trerebet Mærsseyls Kuling og Underseyls Kuling med stive Hagl-Bøyer. Pumpede læns med 600 dobbelte Steeg.

Den 7. Maj 1769. Vedvarede samme Veyr med Sne til. Morgen Kl. 8 strøg Stænger og Raaer tillige med Flaget. Havde Prædiken i Dag.

Den 8. Maj 1769. Morgen Kl. 4 satte Stænger og Raaer op tillige med Flaget. Begyndte strax derefter at slaa Mærsseylene under. Om Eftermiddagen slog Under-Seylene under alt tillige med Flaget.

Den 9. Maj 1769. Formiddag Kl. 10 fik 75 Mand Enrollerede ombord, satte dem i løse Bakker for det første. Gik i Land nogen Tid i Eftermiddag.

Den 10. Maj 1769. Fik at vide, den gamle Admiral Fontenay var død i gaar meget hastig, 76 Aar, han var gaaet over Elephanten eller Broerne til Nye Holm, og da det blæste noget, da han gik tilbage af sydlig Vind befandt han sig strax ilde deraf, fik som et Slag og døde strax efter. Schoutbynacht Güldencrone kom i Collegiet, Hansen fik Division.

Den 12. Maj 1769.  Var paa den liden nyanlagte Øe Christiansø, maalte den med Skridt, den var omtrent 62 Skridt eller Alen lang og 22 bred. Commandeur-Capitain A. Fontenay havde hos Greve Laurvig og Admiralitetet bedt sig i nogen Tid aldeles fri for Skibet, formedelst hans Faders Faldet, og hvad med Stervboet kunne indtræffe. Laurvig efter som Fontenay selv fortalte mig, havde da spurgt hvem der var Næst-Commanderende, og da han havde nævnet mig, havde han sagt, at saa kunne det meget vel lade sig giøre. Men ieg tror dog ikke Laurvig eller hans Complimenter.

Skibet laa dybt i Dag agter 19 Fod 5 Tommer, for 17 Fod 7 Tommer. Styrlastet 1 Fod 10 Tommer. Over hele Livet 18 Fod 6 Tommer. Havde hver Dag fyldt Vand, gik i Dag 52 Fade Øll om Bord. Fik en Spil-Pram ombord, for i Morgen at lægge ud i Reden.

Den 13. Maj 1769. Morgen Kl. tre begyndte at lette ankre. Kl. 6½ havde dem begge for Kranen, Kl. 10 passerede Trekroner. Island og Sælland varpede tillige med uden for i Dag. Eftermiddag Kl. 6½ kom paa vores Vager eller Plads, begyndte strax at fortøye, da vi var fortøyet Kl. 8 stod Ankrene i OtN og WtS fra hinanden, havde 7 Qvart-Toug ude paa Daglig-Anker og 3½ Qvart-Toug paa Tøyet, aaben Klyds for nordlig Vind, Tøy-Ankeret paa Ostvallen. Peylede Prøvensteen i SSW, Christianshavn Kirke i SWtW og Kalkbrænderiet i WNW.

Den 14. Maj 1769. Forbandt Store- og Fokke-Vandtet, om Natten fyldte Krudt.

Den 15. Maj 1769. Begyndte at ro Rund og Patroulle. 2den Pintze-Dag, havde Præken.

Den 16. Maj 1769. Satte UnderVant og Stag for og agter.

Den 17. Maj 1769. Skrabede, lapsalvede og sværtede Skibet udenbords.

Den 18. Maj 1769. Exercerede Folkene med Canonerne i Kulen, etc. Vi gav Patroul i Nat med en Officer og en armeret Chalup, som kom ombord igien Morgen Kl. 2.

Den 19. Maj 1769. Pumpede læns med 800 dobbelte Steeg. Vi havde nu hver Dag Parolsignal om Formiddagen og Flaget skiød stedse paa og af Vagt Kl. 10 og 2.

Den 21. Maj 1769. I Formiddag tørrede alle Seylene paa en Gang og lagde Køyerne i Finkenetterne. Havde Prædiken og Altergang i Dag. Vores Præst hed Wiingaard, en Nordmand. Kl. 2 kom en Chalup ombord paa Flaget, som der blev saluteret med 11 Canon-Skud.

Den 22. Maj 1769. Tog i Land, saa Livvagten exercere for Kongen. Saa og i Eftermiddag Den Talende Seerinde og Tyrk, samt den mechaniske Vogn som kiørte af sig selv. Da ieg spurgte Seerinden om min Alder, sagde hun mig den temmelig akkurat.

Den 25. Maj 1769. Blev den Mængde Kister, Folkene havde bragt ombord, da hver Mand havde sin, saaledes formindsket, at 42 Tomme af dem blev bragt i Land, ved at en Del Kammerater godvilligt valgte at være to og to om en Kiste.

Den 26. Maj 1769. Satte UnderVant og Stag samt Stænge-Vandter og Stag. Gav Patroulle i Nat.

Den 27. Maj 1769. Eftermiddag Kl. 1 ¾ hejsede Flagskibet Dronning Juliane Marie alle sine Flag og flagede i Dag formedelst at Kongen og Dronningen skulle spise der ombord i Dag. Vi og Sælland havde faaet Ordre at skyde for Ankomsten og Skaalerne om hinanden, da Flagskibet ikke selv kunne for ikke at incomodere Dronningen. Signaler blev da giort fra Flaget hvem der skulle skyde og hvor mange Skud, da vi begge laa Flaget nærmest. Kl. 2 kom de ombord. Vi saluterede deres Ankomst i stedet for Flaget med 27 Canon-Skud og hver af de andre Skibe skiød 15 Canon-Skud alt under kippede Vimpler. Strax efter blev giort Signal for alle Chefferne at komme der ombord. Kl. 2½ skiød vi efter Signal atter 27 Canon-Skud, strax derpaa 21 do. Kl. 6 for Kongen fra Borde igien, da Flaget selv skiød 27 og vi andre hver 15 Canon-Skud.

Den 28. Maj 1769. Søndag. Satte UnderVant og Stag, samt Stængevandt og Stag til at seyle paa, da det var nyt Tovværk rækkede det sig stedse mere og mere  Varmen. Havde Præken i Dag.

Den 29. Maj 1769. Blev hele Mandskabet mønstret til Canonerne og enhver Mand til sin Post i Tid af Batallie, efter Skiøtrullen, som ieg nu, da vi havde faaet alle vores Folk, havde forfærdiget.

Den 31. Maj 1769. Formiddag Kl. 10 giorde efter Signal tillige med hele Escadren klartskib og bragte Køyerne i Finkenettet. Kl. 11½ blev Signalet strøgen igien. Folkene som sædvanlig exercerede i samme Tid bestandig med Canoner, Haandgevæhr, etc. I Eftermiddag Kl. 12 ¼ døde Matros Christen Hansen Winther af W.Jyllands Distrikt, pat. no. 133. Der blev strax giort Kiste til ham.

Den 6. Juni 1769. Exercerede om Eftermiddagen med Haandgevæhr paa Skandsen som iblandt.

Den 7. Juni 1769. Formiddag Kl. 8¾ blev giort Signal for at rangere med Chalupperne, ieg commanderede ogsaa en Chaluppe i samme Linie de Batallie, og var Agtermand i Avant Guarden, havde no. 5. Kl. 9½ gik Signal Skuddet for Flaget for at begynde Rangeringen, saa vel Barkassen som Travallie-Chaluppen satte da fra Borde, hvoraf Fontenay commanderede den første og ieg den anden. Vinden  var NNO med laber Kuling. Vi gik først i Linie de Batallie over bagbord, dernæst ved at vende ved Contra Marche i Linie de Batallie over styrbord, derfra til 2den Ordre de Marche, saa til 2de Linier, derfra til 2den Ordre de Marche over samme Boug, derfra til 5te Ordre de Marche over en anden Boug, ved at vende ved contra Marche 2 Gange. Derfra i Linie de Batallie over den anden Boug, derfra til Ordre de Retraite, da Commando-Flaget blev strøget, da Kl. omtrent var 1. Vinden varierede fra NNO til ONO med liden Laring, siden efter fra Kl. 12 med stiv Bramseyls Kuling. Dette var første Gang, ieg i Rangeringen havde selv commanderet Fahrtøy. A. Fontenay, der ligesom hans Fader regnedes for at være stærk i Søe-Taktikken, havde sagt i sit Fahrtøy, at ieg ingen Gang havde feylet i noget.

I Dag afgik den gamle Grodtschilling fra at være Tøymester og fik Commandeur Capitains Gage. H. Bille blev igien Tøymester.

WILHELMINE CAROLINE – operasangere om Bord

I Eftermiddag var de fleste af Oparisterne ombord hos os og spiste her til Aften, nemlig Leverati, Gambutzi, Minorelle, etc. Operatriserne skulle været med, men da der gik Sø af en frisk Nordenvind, turde de ikke. Det var Akeleyes bekendtskab. De spiste om Aftenen i øverste Cahyt. Fontenay var ey ombord. Ved Bordet var de muntre og sang herlig. Akeleye, som havde et Glas Vind (?) Sang og nogle Arier med en mægtig høy og grov Stemme, som man kiendelig kunne se deres Forlegenhed ikke at le ved, uagtet han dog ikke Sang ilde, men aldeles uden Kunst. De var meget artige og høflige.

Den 8. Juni 1769. Havde efter Signal klartskib, da Folkene 1ste Gang tillige med skiød med musketter.

Den 9. Juni 1769. Om Formiddagen blev Folkene første Gang øvede i at rebe Mærsseylene og beslaa dem paa sin bramseyls. Fik at vide, der laa en død Mand ved Kalkbrænderiet, da det mulig kunne være den, som faldt over Bord hos os inden for Trekroner, sendte nogle i et Fahrtøy, som kiendte ham, der befandt, det just var ham, som da blev giort Kiste til og begravet. Var i Land paa Kalkbrænderiet, og saa Under-Officer Morel endnu paa Steylen. Besaa og Søe Academiet overalt, og alle mine gamle Steder der, som nu stod til dels i Nedrivning eller dog gandske skulle forandres. Skrev Indfaldne Tanker derved. Var og paa Fransk Comoedie i Aften, da de opførte en Comoedie, Ballet, L’Infortune Cossaque 1ste Gang og Oparet Le Maitre en Droit.

Den 14. Juni 1769. Rangerede 2den Gang med Chalupperne, Formiddag fra Kl. 9 til Kl. 12½. Vinden var WNW og NW med Bramseyls Kuling. Gik i Linie de Batallie over styrbord, derfra ved at vende ved Contremarche til Linie de Batallie over bagbord. Derfra til 1ste Ordre de Marche ved Vinden, derfra i Linie de Batallie over bagbord. Derfra til 1ste Ordre de Marche ved Vinden, derfra til Linie de Batallie igien over bagbord, derfra ved at vende ved Contremarche til Linie de Batallie over styrbord. Derfra til 5 Ordre de Marche over den anden Boug, derfra vente i 5te Ordre de Marche over den anden Boug, nemlig styrbord, derfra til Linie de Batallie over samme Boug, derfra til 2den Ordre de Marche. Derfra til 2den Linier, derfr til 1 Linie, og derfra til 2de.

I Dag blev Greve Laurvig Intendant de Marine, etc. Tørrede alle Seylene paa en Gang i Dag, beslog dem alle paa engang. Eftemiddag Kl. 3 tillige med Flaget.

Den 15. Juni 1769. Formiddag havde klartskib og Exercering, som sædvanlig Kl. 1 blev holdt Forhør her ombord.

I Formiddag skiød Flagskibet, Dronning Juliane Marie efter Skiven.

I Eftermiddag rangerede 3die Gang Kl. 4 til 7. Vinden var NO og NOtN med Bramseyls Kuling og laber Bramseyls Kuling. Gik først i Linie de Batallie over bagbord, derfra vendte ved Contremarche til Linie de Batallie over styrbord. Derfra til 5te Ordre de Marche over bagbord. Derfra til Linie de Batallie over styrbord. Derfra til 3die Ordre de Marche. Derfra til tre Linier. Derfra til 3die Ordre de Marche. Derfra til Linie de Batallie over styrbord.

Man sagde, denne Rangering var Madam Tyrot til Ære, som var kommen ombord og stod i Vægtergangen og saa derpaa med Thaae.

Eftermiddag Kl. 7½ fik Lorrien med Skiven fra Flaget for i Morgen at skyde efter den.

Den 16. Juni 1769. Formiddag Kl. 9 ¼ bragte Lorrien med Skiven paa 1000 Fod tværs ud fra Skibet og fortøyet den. Skiød 27 Canon-Skud af 12-pundige med Skarp efter den, traf 6 i Skiven og 4 i Lorrien. Det ene i Skiven var i den midterste sorte Plet eller Centrum af Skiven af Under-Arkelimesteren. Folkene fik Premier eftersom de havde truffen til. Var Kl. Kl. 1 ¾ . repareret Lorrie og skive og bragte den til Sjælland, som i Morgen skulle skyde.

Den 18. Juni 1769. Skiød Orlog-Skibet Norske Løve efter Skiven. Eftermiddag afgik vores Præst fra Skibet.

Den 18. Juni 1769. Døde Kammer Raad og Rente-Skriver Jens Schiønning, 55 Aar.

Den 19. Juni 1769. Formiddag skiød Orlog-Skibet Slesvig efter Skiven, om Eftermiddagen Orlog-Skibet St. Croix. Eftermiddag Kl. 3 fik vi Præsten Hr.     igien ombord. Om Eftermiddagen i Land. Paa Fransk Comoedie om Aftenen, da der opførtes det Gavmilde Testamente og en Oparet.

Den 20. Juni 1769. Skiød Orlog-Skibet Island efter Skiven, men maatte siden ophøre dermed igien for Kuling. Mandskabet blev som sædvanlig exerceret med Haandgevæhr og tillige med at kaste med Haandgranater.

Den 21. Juni 1769. Skiød Orlog-Skibet Mars og Fregatten Christiansøe efter Skiven.

Den 22. Juni 1769. Lod oplæse Krigsartiklerne for Mandskabet. Fregatten Færøe skiød efter Skiven i Dag. Giorde Seyl los for at tørres. Kl. ½ giorde dem alle fast igien for rebet Mærsseyls Kuling. Tordenluft med lidet Regn.

Den 23. Juni 1769. Labsalvede og sværtede Skibet udenbords. Formiddag Kl. 9 giorde tillige med Flaget alle Seylene los for at tørres. Eftermiddag Kl. 6 alle fast.

Den 24. Juni 1769. Tog i Land med Fontenay til Kilden. Roede til Gyldenlund og saa den nye Bro der. Gik derfra til Klampenborg. Der var en stor Mængde Mennesker. Kom og i Selskab med C.F. Fontenay og flere og fulgte hans Frue. Kongen og Dronningen var der og. Roede fra Gyldenlund igien Kl. 8½ og kom ombord imod 11. Havde roet imod Vind og Strøm. Vinden var rebet Mærsseyls Kuling af SOtS. Orlog-Skibet Mars varpede sig i Dag ud af Linien sydefter for at gaa til Lybeck, og der afhente Dronningens Broder, Hertugen af Glocester. Fontenay fortalte mig, ieg i Aar havde været begiæret af 3de, nemlig af ham, Commandeur Capitain H. Frisch til Orlog-Skibet Sjælland paa 60 Canoner og af Commandeur Capitain Arff til Orlog-Skibet Slesvig, hvilken sidste ieg vidste nok om, som ieg før havde fahret med, og som selv havde talt til mig derom, og ieg helst havde fahret med, men han havde det mindste Skib paa 50 Canoner. Collegiet havde da sat mig selv til Wilhelmine Caroline som det største Skib og den ældste Cheff. Steffensen, Laurvigs største Minjong havde ieg og let kunnet blevet begiæret af, som ieg 2de Gange tilforn havde fahret med, men han vidste nok, ieg ikke skiøttet meget derom, og som ingen giorde. Han lod derfor Collegiet selv sætte sig en, som da satte Wleugel der var den ældste af os, min Formand.

Capitain-Lieutenant Thaae havde haft den Maleur ved Eqviperingen at faa en forsmædelig Gigt i Maven, saa at man kunne høre ham skrige hele Gaden over. Da nu Schoutbynacht Hansen ved den store Forandring med ham paa en kort Tid var afgaaet fra Orlog-Skibet Wilhelmine Carorline for til Flagskib at modtage det 70 Canoners Skib Juliane Marie med en Escadre, maatte Thaae med for to aarsagers Skyld, dels for Sygdom, dels og i sær fordi han endelig skulle fahre med Hansen, men da paa det Skib efter Reglement skulle en Capitain være Næst-Commanderende, maatte han gaa der ombord kuns som 3die Commanderende, hvor vi ofte i Sommer saa ham i Vægtergangen med Madam Tyrot.

Ieg havde ellers den Tilfredsstillelse, at Hansen en Gang i en Haab Officerers Overværelse giorde mig Undskyldning for, han ikke begiærede mig, sigende, han havde kendt Thaae længe, som havde fahret med ham, og som selv havde haft Lyst at giøre den Tour med ham, og at han (Hansen) ikke havde iagttaget han havde ældre for sig (thi han var og gaaet Wleugel forbi) da det ellers skulle været ham en Fornøyelse denne eller en anden Gang at fahre med mig.

Den 26. Juni 1769. I Dag til Middag spiste Grev Laurvig, Geheime-Raad Schack og hans Frue, Stampe, Bierregaard, etc. her om Bord. Fontenay sagde, han ikke havde bedt dem, men at Greve Laurvig saaledes iblandt inviterede sig selv med et Selskab ombord, som da ikke kunne afslaas, etc.

Eftermiddag Kl. 3 ¾ kom Hukkerten Amrom udsejlende og ankrede uden for Trekroner, den saluterede Flaget med 7 og blev betakket med 5 Canon-Skud.

Eftermiddag Kl. 7 afgik her fra Skibet Søe-Cadet C. Brabrand og ombord paa Orlog-Skibet Mars. Kl. 7½ gik Amrom Seyl sydpaa.

Den 27. Juni 1769. Formiddag Kl. 3½ gik Orlog-Skibet Mars Seyl sydpaa.

Den 28. Juni 1769. Tørrede Seyl og havde klartskib som sædvanling. Eftermiddag Kl. 5¼ giorde alle Seylene fast tillige med Flaget.

WILHELMINE CAROLINE – Kongen og Dronningen om Bord

Den 1. Juli 1769. Kom Kongen og Dronningen ombord paa Flagskibet for at spise der til Middag. Dronningen besvimede saa snart hun kom over af Søsyge, det var Mærsseyls Kuling af SO Vind. Kongen og de andre Hoffolk havde ogsaa ondt. Vi skiød 27 Canon-Skud til Salut for Kongen efter Signal i stedet for Flaget, som dets høye sekundant, og de andre hver 15 do. Siden skiød vi 2 Gange 27 Canon-Skud efter hinanden for Skaaler, og Sjælland, som venstre sekundant engang 15. Da de tog bort, blev skudt som sidst, stedse ved Kommende og gaaende under kippet Vimpel. Strax efter Kongen var kommen blev giort Signal for Chefferne at komme om Bord.

Den 4. Juli 1769. Fortøyede vi om, da Escadren blev lagt som i 3die Ordre de Marche eller Ordre de Retraite. Vore Ankere stod i OtN og WtS fra hnanden, og vi havde Flaget i NtW, havde aaben klyss med nordlig Vind. Der blev sat Vager for vores vestanker, paa hvilket vi fik 7 kvar og paa Tøyet 3½ Qvart. Havde Prøvensteen i SSW½S, Christianshavn Kirke i SWtW, Gentoftes Kirke i NWtN½N.

Den 6. Juli 1769. Formiddag gik Fregatten Christiansøe Kl. 2½ Seyl og lagde sig til Ankers ved Kastrup. Kl. 8 ¾ strøg Stænger og Raaer tillige med Flaget for en Storm af NNW og NtW, i hvilken Flaget og Sjælland drev, St. Croix ligeledes. Kl. 9½ kom en Finlapper drivendes os for Bougen og fiskede vores tøjtov med sit Anker, vi bragte ham et Cabel Toug at lade sig sakke agterud for os med amt stikke sit Anker fra sig, fiskede siden hans Anker og Toug og gav ham.

Den 8. Juli 1769. Formiddag Kl. 7 giorde Fregatten Christiansøe som laa ved Kastrup, Signal med Skud for Orlog-Skibet Mars’ Ankomst med Hertugen, som igien af Flaget blev besvaret. Kl. 8 opsatte Stænger og Raaer tillige med Flaget. Eftermiddag Kl. 3 kom Christiansøe igien til Ankers paa sin Post hos Escadren. Hertugen af Gloucester tog i Land Dagen efter om Morgenen til Amager.

Den 9. Juli 1769. Tørrede Seyl paa Escadren.

Den 10. Juli 1769. Eftermiddag Kl. 6½ kom Mars igien paa sin Post ved Escadren. I Eftermiddag fortøyede om med Dagligankeret for at komme nøje paa vores Plads. I Formiddag i Land, saa i Kongens Have de smaa Malerier i det ellers stedse tillukkede Lysthus i Enden af Kavallergangen, som Frederik d. 4. havde bragt hiem med sig fra Italien, de var næsten alle paa det skammeligste amoureuse, da alt for grove og naturlige, var dobbelte, det plumpeste indtryk.

Den 11. Juli 1769. Lapsalvet og sværtet Skibet udenbords. Eftermiddag fik ommeldte Cadet Brabrandt ombord igien fra Mars. Lettede Tøy-Ankeret og vandt ind til 5/4 paa Daglig-Tovet for at komme nøje i Linien, efter de andres Fortøyning.

Den 12. Juli 1769. Formiddag Kl. 10 ¾ blev giort Signal for Chefferne af de 60 Canoners Skibe at komme ombord paa Flaget, fik at vide, vi skulle seyle. Exercerede Folkene med at surre Canonerne. Aften Kl. 8 ¾ fik en meget haard Bøye af nordlig Vind med Underseyls Kuling med Regn. Vinden sprang i den 6 á 8 Streger. Slesvig og St. Croix dreve kiendelig, vi strøg strax alle Stænger og Raaer tillige med Flaget.

Den 13. Juli 1769. Havde Fontenay Fremmede ombord. Fru Fontenay, Jomfru Eurant, etc. Giorde alt klar til at seyle, klædte Portene, etc.

Den 14. Juli 1769. Morgen Kl. 5 ¾ satte Stænger og Raaer op tillige med Flaget. Spirede mameringerne paa udenbords. Satte UnderVant og Stag igien til at seyle paa. Fik 17 Tommer af Storestaget, 10 af Fokkestaget, fra 3 til 7 Tommer af Vanterne. Forbandt Brogen til Krydsstag, etc. Forbandt og store og Fokke-Pyttingvant, satte stængestag, vanter og Bardoner til at seyle paa.

Den 15. Juli 1769. Svigtede i Dag, derefter satte Stænge Vandterne igien. Fik 41 Fade med Proviant, 10 Tønder Brændeviin, 20 Fade Øll, Lysse-Kister, endeel Folk, fersk Kiød og grønt til Folkene, etc. Fyldte Vand.

Den 16. Juli 1769. Forbandt og Mesans-Pyttingvant og satte Kryds-Stængevant, lossede Proviant og Vand. Eftersaa at Takelagen og klædte hvor fornøden giordes. Krængede Skibet med Canonerne i Kulen og giorde det rent i Vandgangen. Det laa dybt agter 19 Fod, 4½ Tommer, for 17 Fod, 5½ Tommer, styrlastet 1 Fod, 11 Tommer.

WILHELMINE CAROLINE – Hertugen af Gloucester

Den 17. Juli 1769. Formiddag Kl. 8 giorde klarskib efter Signal fra Flaget. Kl. 8½ kom Hertugen af Glocester ombord paa Flaget for at se Escadren og modtage en Collation, hans Ankomst blev saluteret fra Flaget med 15 og fra hver af os andre med 9 Canon-Skud. Strax derpaa Signal for Chefferne at komme ombord. Escadren exerceret imidlertid som sædvanlig naar havdes klarskib. Kl. 9 ¾ for han fra Borde, da der blev saluteret som ved Kommende.

Den 18. Juli 1769. Formiddag Kl. 7 opsatte Stænger og Raaer tillige med Flaget og satte Stængevandt og Stag. Losset Proviant og Vand. Eftermiddag Kl. 1 begyndte at lette vores Ankere, da vi skulle beseyle imellem Kiøbenhavn og Helsingøer for det første tillige med Island og Sælland alle 60 Canoner Skibe, og hvoraf Island commanderet af Stephansen var det Commanderende Skib.

Kl. 7½ Eftermiddag havde sværankrene lettet, varpet os ud fra Escadren til Kl. 11 og saaledes at vi beqvemt kunde gaae Seyl, da vi lod ankre falde. Havde losset Vand, brænde, Proviant af alle fahrtøyerne.

Skibet laae nu dybt med Ankrene oppe agter 19 Fod 5½ Tommer, for 17 Fod, 11½ Tommer. Styrlastet 1 Fod, 6 Tommer. Lieutenant Kiøning var afgaaet syg fra Skibet og vi havde igien faaet Lieutenant Henri de Günthelberg.

Den 19. Juli 1769. Formiddag Kl. 4½ heiste Island seylflag. Kl. 6 ¼ lettet Anker og gik Seyl med liden Laring af OSO. Kl. 7 ¾ gik formedelst stille til Ankers for et Varp-Anker. Skibet laa dybt agter 19 Fod, 3½ Tommer, for 18 Fod, 2½ Tommer, styrlastet 1 Fod 1 Tomme. Begyndte at varpe og continuerede med samme til Kl. 11, Kl. 11 ¼ lettet Anker igien efter Signal og gik Seyl. Kl. 1 passerede Torbecks Revet, peylede Eremitagen i WtN½N. En dansk China Fahrer saluterede med 9 og blev af Island betakket med 3 Canon-Skud. Kl. 6 ankrede efter Signal, peylede Kronborg i NtO, og Helsingborg i NOtO. Den østlige Huk af Ween i StO½Ø.

Den 20. Juli 1769. Eftermiddag Kl. 1½ ankom Kongen paa Kronborg Slot, og blev saluteret med 27 Canon-Skud af Island og med 15 af hver af os andre. Kl. 2 ankom Dronningen og Hertugen der og blev samme Salut af os igien given. Kl. 2½ beslog alle vore Seyl paa stutgarn tillige med Island. Kl. 3½ Signal fra Island for at seyle. Kl. 5 ¾ samme Signal strøget og strax derefter hejset igien. Kl. 7 kom Kongen, Dronningen og Hertugen ombord paa Island, da vi saluterede deres Ankomst med 27 Canon-Skud og Sjælland med 15 do. under kippet Vimpel. Kl. 7 ¼ lættet Ankeret og gik Seyl tillige med Island, liden Laring af Nordlig Vind. Kl. 8 satte Bramseyl til, styrede Syd efter. Kl. 9½ indtog samme igien. Kl. 10 Signal for at ankre, lod anker falde paa 9 Favne. Kl. 10½ for Kongen, etc. fra Borde igien til Helsingøer, da for det stille Veyr intet kunne foretages. Island saluterede med 27 og hver af os andre med 15 Canon-Skud under kippet Vimpel. Det var da mørkt paa Batterierne og laternerne der blev udpustede ved skuddene, etc. Hvade observeret Skibets Amning i Dag Ed stille Vind og Søe, Daglig Ankeret med ½ Toug ude; som laae Agter 19 Fod, 6½ Tomme, for 18 Fod, Styrlastet 1 Fod 6½ Tomme. Middel Portens underkandt 5 Fod ¾ Tomme over Vandet. Læmpede 10 Stykker Baglast Iern fra Midtskibs og forefter.

WILHELMINE CAROLINE – Beseyling

Den 21. Juli 1769. Om Morgenen peylede Kronborg i NNO½Ø, Sophienberg i SW½W. Kirken paa Hven i SOtS ¼ S. Kl. 8 ¾ blev giort Signal for at seyle. Kl. 9 lettede Anker og giort Signal for luvholdningsprøven. Vinden var Østen og OSO, med Bramseyls Kuling og stiv Bramseyls Kuling med smaae Kast. Havde alle tre Merseylene, Fok, Mesan, Klyverterne, Store- Mellem og Bram Stænge Stagseyl, samt Kryss Stænge Stagseyl til. Kl. 9 ¼ Signal for at føre lige Seyl. Kl. 10 ¼ Signal for enhver at giøre sit Bæste. Kl. 10 ¾ Signal for at observere Distancen fra de ndre Skibe, Peylede Island 55 Grader fra S om ad Ø, 4 Cabel Længder og Sælland 56 Grader fra S om ad Ø, 2 Cabel Længder. Kl. 10 ¾  Signal for at observere Distancen fra Vandet op til Underkandten af den mellemste Styk Port i Læe paa underste Batterie. Befandt Underkandten af Porten 3 Fod, 1 Tomme over Vandet, altsaa krængede 2de Fod, 4 ¾ Tomme, kunde med samme skyde Vaterpass og 10 Grader over. Samme Tiid skralede Vinden 2 Streger, nemlig til OSO. Kl. 11 ¼ indtog store Bram Stænge Stagseyl formedelst Stangen ikke kunde taale det. Samme observerede efter Signal Skibets Fahrt, som var 4 Knob, afdriften var ½ Streg, Skibet førte Roret midtskibs.

Kl. 11½ observerede efter Signal Krængingen, havde Middel Porten 3 Fod, 5 Tommer over Vandet, krængede 2 Fod, ¾ Tommer. Kunde skyde 11½ Grad over Vatterpass.

Kl. 12 skrallede Vinden til SotO, samme Tid peylede efter Signal Island og Sælland over et 63 Grader fra  S om ad Ø, den 1ste 5 og den anden 3 Cabel Længder fra os. Kl. 12 ¼ vendte bagbord over og observerede vi var 4 Minuter i Vendingen. Kl. 12 ¾ skrallede Vinden til OtS. Kl. 1 observerede Krængningen efter Signal, havde Middel Porten 1 Fod 10 Tommer over Vandet, og krængede 3 Fod, 7 ¾ Tomme, kunde skyde 7 Grader over Vaterpass. Lidet der efter gik ved et lidet Vind Kast begge vores Stænger overbord, tillige med Bramstængerne og alt tilhørende. Toppen af Bramstængerne. Stoer Stangen i 3 og Forstangen i 2 Stykker. Det underste Bræk af Storstangen var 24½ Fod over Æsel Hovedet, det underste Bræk af Forstang 23 Fod over Æselhovedet. Strax derpaa blev giort Signal for at ankre, lod Tøy Ankeret falde paa 5½ Favne Sey Grund, stak paa Qvart toug. Peylede Eremitagen i SWtW ¼ W, den SO Huk af Ween  OtN, Christianshavn Kiærke i StW½W. Begge Salingerne vare i Stykker brækkede, etc. Ingen Mand kom derved i mindste Maade til Skade. Seylmagerne gik strax i Værk med at reparere Bramseylene, etc. Begyndte strax at bærge og rode op i den Mængde Takkelage, der laae i et utrolig Chaos og Vilderede, etc. Aarsagen til disse Stængers Fal var egentlig 2de store Rev i Bramseylene, dette nye Skib havde faaet, og som endnu intet Skib af Floden havde havt, men som man u vilde benytte som et Forsøg, men som ikke kunde bruges uden i meget got Veyr og Laber Kuling eller høyt Bramseyls Kuling, da Veyret nu var saaledes da Prøven begyndte, kunde vi ikke andet end sette samme til, da der blev giort Signal for enhver at giøre sit Bæste, vi burde da ikke spare noget Seyl, som paa den Tiid kunde bruges, og muelig være til Skibets Fordeel at vinde Prøven.

Der var Partier i Etaten hvoraf enhver Konstruktion havde sig af de forskellige Skibsbygninger, som nu var paa Beseyling med hinanden. Ikke alene var det vigtigt at faa sandheden ud, hvilken Construction der var den bedste og som der siden stedse burde bygges efter, men og kunne man faa en proces med det Parti, som troede at den Construction, det holdt for den bedste, var sket Uret, uden at tale om disputerne, der ville opkomme ved de Væddemaal, enhver havde giort for sin. Krabbe zittrede for denne Beseyling, det var mislykkedes med hans 70-Canoners Skibe, alt hans Haab var nu, at det skulle lykkes med de 60-Canoners Skibe. Den yderste upartiskhed burde derfor have Sted. Ieg paastod derfor at da der Kl. 10 ¼ blev giort Signal for enhver at giøre sit Bæste, burde vi og sette Boven Bram Seyl til efterdi de vare os medgivne for at bruges naar Veyret var der til, som det nu var, da det ellers ikke kunde siges vi havde giort dette, det giorde ikke til Sagen de andre ikke havde dem, da dette var en particulair Fordeel for dette Skib, som kunde føre dem, og der for ikke burde berøves dem naar det kom an paa at giøre sit Bæste, men vel tilforn, da vi kuns skulle have lige Seyl, men nu burde de bruges saa længe Veyret tillod det. Fontenay syntes til sidst dette var rigtig, ligesom Akeleye der og var Observateur ved Beseylingen strax biefaldt dette; og vandt Skibet meget ved disse store Seyl der næsten vare større end de underste Bramseyl. Men da nu Vinden omtrent noget over en Time derefter begyndte at friske, men endog at have smaae Bøyer eller Kast med sig, sagde ieg til Fontenay, at nu var vel ikke Bramstengerne meere at vove med de øverste Bramseyl, da i en Bøye eller om Vinden friskede, det vilde blive vandskelig at sende Folk saa høyt op for at bærge dem, hvor ved Bramtoppen vilde liide. Formedelst Skibet krængede temmelig i smaae Bøyerne, saae ieg og at Bramseylene baade de Underste og Øverste hengte meget paa Stangen, og denne altsaa ikke kunde have megen Nytte af Vandterne. Men Fontenay meente at Prøven snart skulle være forbie, og at de vel kunde staae saa længe, men ieg kiendte Steffensen alt for vel, at da han havde et Skib af den gamle Construction med kort Reysning og vel tænkte at tabe Prøven, skulle det være al hans Lyst om han kunde forcere os til med vores høye Reysning og store Seyl, at maatte bærge Seyl føren ham, som det dog ikke kunde siges fordie vi tog Boven Bram Seyl ind, som vi havde meere end han, og som ingen kunde forlange vi skulle kunde føre lige saa længe som han sine simple Bramseyl. Fontenay gik ind i Chahytten for der ved ligesom at overlade til mig at giøre hvad ieg vilde og som ieg og trode for at være udenfor om noget ubehageligt hendtes. Ieg varskoede Folkene i Merset at de skulde holde sig Luvart, og tage sig vare om noget skulle falde. Men da ieg havde sagt ommeldte til Fontenay og han uagtet i Cahytten dog ligefuldt kunde see alt i sin Vægter Gang, vilde ieg ikke tage dem ind, men blot lod nedhale Bramstenge Stagseyl for at soulagere Stangen, etc. Fontenay kom adskillige Gange ud men snart gik ind igien og blev ofte længe der inde for som han sagde der bedre i Vægtergangen at kunde iagttage de andre Skibe og giøre sine Observationer. Endelig engang da han just var paa Dækket og havde været der noget, kom der et Kast Kl. over Et, hvor ved alt faldt ned med Et, saa gevaltig som om det var hukket og skaaret ned, da de øverste Bramseyl alt havde staaet til i tre Timer, og det til sidst end og i stiv Bramseyls Kuling, alt saa intet rimeligere end at de i Begyndelsen med den skarpe Kuling burde settes til, i Fald de nogen Tiid skulle bruges i Skibet. Folkene paa Dækket havde ieg og stedse ladet holde sig til Luvart, saa ingen fik Skade, uagtet det i Begyndelsen saae ud som der aldrig kunde hittes Reede i alt dette da Takkelage og Seyl var snoed ind og imellem hinanden sammenvildtret, saa fik vi dog snart den meest i Veyen liggende Takkelagie bærget og Seylene beslaaet, som vi arbeydede bestandig med; saa at vi endnu samme Aften satte vores Vahre stoer Stang op, eftat at Takkelagien var klaret, Bramstænger og Raaer, samt Merse Raaer var taget over. Af Bramstængerne var brækket ½ Fod af Toppen. Kl. 8 ¼ kom Travallie Chaluppen ombord med 2de Stykker Ege Barconer til Salingerne som vare brækkede, fik de andre skibet TømmerMænd ombord til at forfærdige Salingerne. Tog de afbrudte Stænger ned, etc. Arbeidede heele Natten der med. Kl. 12 fik Folkene Extra Brændeviin. Havde og strøget Under Raaerne, etc.

Hvad Prøven er angaaende, da kan ikke reflecteres paa ndet end Krængningen, formedelst Strømmen, og Prøven ey kom til Ende, hvilken Krængning dog ey er noget tilforladelig, som det ene Skib havde smaae Kast fra Hveen, da de andre i samme Tiid ey havde det. Første Gang ved Signal krængede Wilhelmine 7 ¼ Tommer meere end Island, og 2 ¾ Tommer meere end Sælland, og Sælland krængede 4½ Tommer meere end Island.

Den 22. Juli 1769. Formiddag Kl. 2 stak paa halv Toug, da Kuling friskede. Opsatte vores Vahre Forstang og tidlig om Morgenen, men maatte bie efter Salingerne, som ganske nye blev forfærdigede. Taklede der efter strax til, satte Mærseraaerne i Mærset, og Bram Stængerne op. Vi mistede intet af takkelagien, et Talliereeb undtagen, ingen af Rundholterne, uden de 2 i Stykker gaaede Stænger, ingen Seyl spolerede. Eftermiddag Kl. 6 bragte de laante TømmerMænd fra Borde igien. Seylmagerne reparerede Mærsseylene lidet her og der. Kl. 7½ satte Stængerne op. Kl. 9 satte vore Underraaer op.

Til ommeldte 22. July bleve Geheime Raad Grev Reventlow, Admiral Grev Laurvig og Gehejme Raad Rosenkrantz Riddere af Elephanten. Kammer Herre Commandeur Rumohr, Holstein, Stiftamtmand Scheel, Conferentz Raaderne Stampe og Braëm, Riddere af Dannebrog. Major Woss, Commandeur Capitain Grev Moltke Kammer Herre.

Den 23. Juli 1769. Formiddag Kl. 3½ satte Bram Raaerne med Seylene op. Kl. 5 gik i Værk med at slaae Merseylene med smae Seylene under. Kl. 6 førte vores afbrudte Stænger til en Konge Baad, som tog dem med i Land. Gik i Værk med at sette Stænge- samt Bram Vandter og Bardoner.

Kl. 7 ¾ satte Cheff Chaluppen ind. Kl. 8½ var seylklar igien, lættet Ankerr og gik Seyl til de andre, som vare 2 á 3 Cabel Længder fra os, satte Bramseylene og alle smaae Seylene til for at komme længere ud i Fahrvandet. Kl. 1 ¼ lod Varp Ankeret falde formedelst stille og for at stoppe Strømmen. Lod Bramseyl og Mersseyl løbe, og tog Revet i Bramseylene. Eftermiddag kl. 3 ¾ kom en liden Laring af Nordlig Vind, Signal fra Island for at seyle. Kl. 4 blev givet Signal for at vende glassene og legge sig paa perpendicul af Vinden, samt forhen for Luvholdings Prøven, med laber Bramseyls Kuling af Nordlig Vind. Merseylene, revede Bramseyl, Fok, Mesan, Stagseyl, Kl. Ventde adsillige gange. Kl. 5½ giorde Sælland Signal for Grund, da Island giorde Signal for at vende og Prøven at ophøre, etc. Udi denne Prøve kunde ikke reflecteres paa andet end Krængningen, og som dog ikke er meget Efterrettelig, da snart det ene, snart det andet Skib krængede meere end det andet. Hvilket saa vel i dette Tilfælde som i flere og næsten i alle Prøver har Stæd paa Beseylingen imellem Kiøbenhavn og Helsingøer formedelst Strøm Kast fra Landet og ulige Kulikng efter det Stæd et hvert Skib befinder sig paa. Eftermiddag kl. 6 Signal for Prøven 14 Streger fra Vinden med laber Bramseyls Kuling og liden laring af NotN og NO Vinde. Coursen StW og forrige Seyl. Kl. mod 8 Signal for Prøven at ophøre. Udi denne Prøve havde det ene Skib ikke nogen Fordeel for det andet, da et Skib imellem haver havt sterkere Strøm end de andre, og der ved haver af og til halet ind paa hinanden og igien sakket. Kl. 10 ankrede alle efter Signal paa Kiøbenhavns Reed.

WILHELMINE CAROLINE – Avancement

Den 24. Juli 1769. Morgen Kl. 4½ lættet igien oog kl. 5½ lod Daglig Anker falde paa 4 Favne, hvor vi nu laae bedre, havde Flagskibet i SWtW½W 5 Cabel Længder fra os. Gik i Værk med at skrabe Stængerne, forbandt Bardonerne agter og for. Kl. 10 afgik igien Cadet Brabrandt til Orlog Skibet Mars. Satte og i Dag under Vandterne, forbandt Stænge Vandterne, satte dem tillige med Bram Vandt og Bardonerne. Harpixede og Stængerne og blev klar med det alt. Nogle Finkenet Zeptere som fik Skade da Stængerne fald, bleve i Dag igien i stand satte.

Capitain-Lieutenant Fontenay kom her obor i Dag og spiste her til Middag. Han fortalte følgende Avancement som var skeet i Søe Etaten til Dronningens Geburz Dag d. 22. July. Tobriørnsen Vice Admiral, Fischer Schoutbynacht, D. Bille, Stephansen, A. Fontenay vare bleven Commandeurer, Seyfart, Ellebracht og Lous Commandeur Capitainer, Wleugel, Schiønning og Thaae Capitainer, Joh. Akeleye, Ramshart, R. Fontenay, Capitain Lieutenanter tillige med C. Bierk, Hammeløv og Knudsen, hvilke 3de sidste nu vare nedsatte for de 3 første som de stedse tilforn havde havt Encinniteten for; Meyer, Norum, Usler, Wolf, J. H. Lützow og Herbst vare bleven Premier-Lieutenanter, Moltke i Søe Etaten var bleven Kammer Herre, Rumohr faaet Dannebrog Ordenen, Laurvig Elephant Ordenen, etc.

Ieg tillige med Wleugel og Thaae, havde ved den Leylighed forbi sprungen Phil. Schultz, C. Wosbein, Harboe og Lund. Forbie Springen i den Militaire Etat maae iblandt saa vel som alle andre Stæder af Nødvendighed have Stæd, og man maae da efter en saadan Tiid, vel ikke giøre sig megen Regning til nogen vigtig Tieneste af saadanne Officerer, uden de først blive tilfredsstillede igien. Men at lade endeel avancere sammen og til en og samme Grad, og dog sette nogle af dem efter got Befindende op og andre ned, uden at give nogen Aarsag derfor, som man dog stedse maae naar foretrekning har Stæd, det synes ieg nu at kunde falde paa som kiender den Militaire Etatz Natur og point d’honeur, bedre kan have Stæd i Skolerne og ved Børn, end ved alt til Alder kommende Mænd, der giver en aabenbar Foragt til kiende, og næsten haver noget meere ubehageligt end Foretrekning selv, der ikke altiid er et Tegn paa aabenbare Inhabilitet frem for de andre som dette synes at være, men og kan have andre Aarsager. Ere de Nedsatte derimod værdige til, til paa samme Tiid at faae lige Grad med hinanden, saa skulle man og synes til at beholde deres Encinnitet uden hvilken de nu ikke meere kan tiene med Ære. Knudsen vidste man intet paa at sige, men holt for hans K. engang havde forseet sig paa et Ball med L. Hun var smuk. Han saa mager og usel ud, men som vel dog ikke kan have været Aarsagen, etc. Endnu som Capitain-Lieutenant at beholde sin Encinnitet. Men usselt er det naar en Militaire Etat skal dirigeres paa den Maade.

Maskerade i Friederichsberg have

Den 25. Juli 1769 Formiddag Kl. 11 bragte et Varp ud mod West Vallen, lættet svær Ankeret, og vandt en Cabel Længde ind paa Varpet, for at komme længere fra Grunden i dybere Vande, ankrede saa igien paa 6 Favne sey Grund.

Tog i Land om Aftenen og Kl. 8 gik til Friederichsberg for at se en Maskerade og Ball der i Haugen som nu til sidst var givet Hertugen af Glocester til Ære. Hele Haugen var herlig illumineret med Lamper, som iblandt de grønne og dunkle Træer gav et herligt Syn, da det blev mørkere. Ieg mødte strax i Gangene hele Grupper  af Masker, hvoraf adskillige kiendte mig, nævnede mit Navn og tog mig i Haand, men da de forvendte deres Stemme, kiendte ieg dem i Almindelighed ikke, heller ikke altid gav sig til kende, som kom mig artig for, da ieg ikke tilforn havde været paa nogen Maskerade. Ieg havde ikke kunnet faa Tid til at Leye nogen Masque, som og vare meget vanskelige at faa, hvorfor ieg blot havde taget min blaa Ridingot, stærkt besat med Guld-Galoner tilknappet hen ned om mig og gik uden Maske, som der var mangfoldige og nok de fleste, der ligeledes var uden Maske. Min Broder, v. Aphelens etc. var der ligeledes uden. Foruden Herskabet og de fornemste som især dantzede i det store Lysthus i Midten af Haugen, var der og opbygget lange Huse til at Dantze i, alle lyse og illuminerede.

Maskerede og umaskerede dantzede iblandt hinanden, de fleste med Domino. Et skiønt Fyhrværkeri blev og afbrændt. Ieg gik ind igien om Morgenen Kl.3.

Den 26. Juli 1769. Gik Hertugen igien ombord paa Orlog-Skibet Mars for med samme at gaa igien til Lybeck.

Den 27. Juli 1769. Formiddag Kl. 8 blev giort Signal fra Island for Chefferne og Observateurerne ved Beseylingen at komme der ombord for at conferere med hinanden om Prøverne ved beseylingen, og der i at give en beslutning. Eftermiddag Kl. 7½ kom en russisk Vimpelmand sydfra, som saluterede med 7 Canon-Skud, og blev betakket med 5 do. han gik til Ankers paa Reden.

Den 28. Juli 1769. Formiddag Kl. 8 Signal for at seyle, men Kl. 9 ¾ strøgen igien. Det var dobbelt rebet Mærsseyls Kuling med Regn Bøyer, som tiltog til trerebet Mærsseyls Kuling med stærke Regn-Bøyer. Eftermiddag Kl. 12½ tog barcassen ind for at hente vore vahrestænger, der ikke endnu havde været færdige. Kl. 5 ¼ kom Barcassen med dem, som strax bleve overtagne.

Den 29. Juli 1769. Eftermiddag Kl. 5 ¾ lættet Anker efter Signal og gik Seyl nordpaa, ankrede om Aftenen Kl. 8½ igien, omtrent noget forbie Torbek. Havde da rebet Mærsseyls Kuling med Regn-Bøyer, som tiltog og til trerebet Mærsseyls Kuling med svære Bøyer og vedvarede Dagen efter, saa at Stænger og Raaer maatte stryges.

Den 31. Juli 1769. Satte Stænger og Raaer op igien. Kl. 10 ¼ lættet Anker efter Signal, med Rebet Mersseyls Kuling af Norden Vind, havde forud taget et Rev i Mersseylene. Skibets Amning var d. 29 med got Veyr observeret at været, efter alt Vandet var fyldt og Øllet indtagen Agter, 19 Fod, 3½ Tomme, For 18 Fod, ½ Tomme. Styrlastet 1 Fod, 3 Tommer. Middelportens underkandt over Vandet 5 Fod, 5 Tommer. Man havde samme Tiid alle Fahrtøyerne ude, samt daglig Anker med ¼ Toug. Kl 10 ½ Signal for at begynde Luvholdnings-Prøven, der nu  var den 4 Beseylings Prøve. Vinden var Revet Mersseyls Kuling og Mersseyls Kuling med Vind fra Nord og til NNW. Vi vendte 2de Gange efter Signal, hvilke begge Gange Island nægtede. Kl. 12.27 Min. blev giort Signal for at Ankre og Prøven at ophøre. Vi førte Roret stedse midtskibs og ½ slag til Luvart i Prøven. Om Eftermiddagen gliv giort Signal ofr Cheffen og begge Observateurerne som var Akeleye og mig for at komme ombord tillige med Officererne fra Sælland, paa Island at conferere om Prøven, man tog da i saa Fald den Skriftlige Protokol med, som stedse under Prøven blev holt paa et hver Skib, der stedse for hver Prøve blev underskrevet strax af Cheffen og begge Observateurerne, og blev da afgiort af os alle 9. At denne Prøve var alleene at reflectere paa i Henseende til Krængningen. Man vilde ikke ret ud med det, men som ieg dog tydelig kunde i agttage at Wilhelmine ikke var bedre end de andre, at den endog i almindelighed krængede meere, men der imod bar sit underste Batterie 1 Fod høere over Vandet, men formedelst dens gierne meere Krængning dog ikke altiid kunde skyde længere Vatterpass eller høyere der over end de andre, iblandt end og i dette tabte lidet for Island. Island kunde skyde med sin Canon i Middelportet naar den er dompet i Raperten, og ligger paa ret Kiøl 10 Grader over Vatterpass. Vi og Sælland der imod kuns 15 Grader. Wilhelmines Construction kostede dog som sagdes 1/3 meere at bygge, end de andres, der havde meere lavere Reisning og mindre Seyl.

Satte Stænge Vandt og Stage, samt Bardoner, tillige med Bram Vandt og Bardoner. 

Den 1. August 1769. Giorde 5te Beseylingsprøve, som var om Luvholdningen, som var med Laber Bramseyls Kuling, variabel og meest stille, Vinden NNO og NtO. Eftermiddag kl. 3 lættet Anker. En Mand faldt samme Tiid ned fra Mesans Ruen paa Hytten og slog sig meget. Kl. 3½ begyndte Prøven. Vi nægtede 2de Gange formedelst stilte og Strøm at Vende, den sidste Gang dreyede for Vinden om. Det var for stilte intet Veyr at beseyle i. Kl. 6½ blev giort Signal for at Ankre. Beslutningen blev saaledes: At i denne Prøve blev intet at reflectere paa, saa som det bev meest stille, med sterk Strøm, saa at Skibene imellem ikke kunde lystre Roret.

Den 2. August 1769. Giorde 6. Prøve, som var 8te Streger for Vinden, der var WSW Merseyls Kuling og stiv Merseyls Kuling, graae Luft med Bøyer. Havde Merseyl, Kryss Seyl, Bramseylene revet, begge Klyverne, Store Mellem og Kryds-Stagseil, samt Fok og Mesan til. Havde i Gaar med stille Veyr med Bagbords Anker ude, op og ned, og Cheff Chaluppen inde, men de andre Fartøyer ude, observeret Skibets Amning, som var: Agter 19 Fod, 3 Tommer, For 18 Fod ½ Tomme, styrlastet 1 Fod 2½ Tomme. Over heele Livet 18 Fod, 7 ¾ Tomme, havde Middel Porten over Vandet 5 Fod, 6 Tommer. Kl. 6 ¾ Signal for at begynde Prøven, og enhver at giøre sit Bæste. Vi giorde samme Prøve ned ad Helsingøer til. Kl. 7 observerede at Island havde og Bramstænge Stagseil til, men som vi frygtede at Bramstangen i Bøyerne ikke kunde taale det, og som samme ikkun hialp meget lidet til Fahrten, blev det strax igien nedhalet, Sælland havde heller ikke sit til. Kl. 8 timer, 7 Minuter Signal for at høve Prøven. Beslog saa Bramseylene, halte ned mellem Stagseil og Bøyten Klyveren og lidet derefter stak bie. I denne Prøve haver efter vores Gissning Island vundet i Farten ½ Cabel Længde fra os, vi og Sællandt omtrent holt det med hinanden. Efter at have stukket bie med ommeldte tilbage bleven Seyl, blev kl. 8 timer, 14 Minuter giort Signal for at vende bagbord over, vendte vi i 2 timer, 8 Gange med Merseyl i Top, i stiv Merseyls Kuling med Bøyer, for med den Westlige Vind at komme Ween for over, men som vi alle tabte, blev Kl. 10 ¾ giortSignal for at ankre, da vi ankrede paa 10 Favne Vand. Nogle Gange blev giort Signal for at ovservere Kringningen, etc. Skibet var 3½ á 4 og 4½ minut i Vendingerne, og skiød stedse op i Vendingen uden at tabe Fahrten, fra Roret gik i Læe, indtil Skibet var kommen til Vinden igien. Det syntes Stephansen i begge disse Prøver gierne vilde havt vores Stænger ned igien, eller og forceret os til at mindske Seyl, da han med sit stumpede, dybgaaende og stive Skib forcerede Seyl, alt hvad han kunde, og meere end Veyrliget med rette tillod, formedelst de ofte sterke Bøyer, Men uagtet vores Reysning var meget høyere, og vi krængede meere, hvorved alt kom til at hænge meere paa Stængerne, saa at naar han kuns havde stiv Merseyls Kuling, have vi meere end Revet Merseyls Kuling, saa holt vi det dog bestandig med ham, med Merseyl i Top og samme Seyl som han. En gang i en Bøye havde Stænger nær gaaet alle, formeente og dette og hastig retirerede op til Luvart, og hvilken Bøye vi fik sterkere end de andre, ieg havde og alt Raaberen for Munden for at vilde lade Merseylene løbe, men da det formedelst Peylingen som skeete iblandt kunde ansees som en Prøve, lod ieg dog staa til, for ikke siden at faae Disputer. Fontenay var da ikke paa Dækket. Dog tog vi efter at have vendt 4. Gang et Rev i Kryssseylet, formedelst dette ikke stod Kandt men var for dybt. Satte siden efter Stænge Vandt og Bardoner, samt Kryss Stænge Stag og Vandt, tillige med Bramstag, Vandt og Bardoner.

Den 3. August 1769. Giorde 7de Prøve, som var Rumskiøds 10 Streger fra Vinden. Vinden NWtW og WNW med stiv Merseyls Kuling, blandet Luft med Bøyer. Med Merseyl, Kryds Seylet, Fok og Store-Stænge-Stagseil til. Formiddag Kl. 8 t, 24 min. begyndte Prøven og enhver at giøre sit Bæste. Fik siden Revet Merseyls Kuling. Denne Prøve gik fra Helsingøer op ad Kiøbenhavn til. Kl. 9 ¼ Signal for at ophæve Prøven; siden revede og stak bie op ad Reeden til og Kl. 10 ¼ ankrede alle tre ved Escadren.

Eftermiddag Kl. 2½ Signal fra Island for at komme der ombrod for at conferere om Beseylingen, der var da en torebet Merseyls Kuling af NNW. I denne sidste Prøve havde vi omtreent vundet ½ Cabel Længde fra de andre.

Conclusionen over heele Beseylingen blev ellers: At paa samme 7 Prøver var ikke noget at reflectere, uden alleneste paa Krængningen, som dog ey var tilforladelig, allerhelst da man har erfaret, at et Skib haver havt imod det andet ulige Krængninger, i samme Prøve og Kuling, og der af erfaret at det ene Skib haver havt Kast fra Landet, da de andre Skibe i samme Tiid ikke haver havt dem. Hvad Fahrten angaar, da har man ey kunde seet nogen synderlig Forskiæl imellem alle tre Orlog Skibene, da snart den ene haver havt liden Fordeel, og snart igien den Anden. Alle tre Skibe lystrer Roret, styrer og vender meget vel, saa vidt man ved disse foranførte Prøver har kunde skiønnet.

Den 4. August 1769. Lagde vi os ind paa vores Plads i Escadren igien og fortøjde, begyndte derpaa om Morgenen Kl. 4½ og var klar dermed Eftermiddag Kl. 1½. Havde da Prøvensten i StW1/4W, Christianshavn Kirke i SWtW ¼ W, Kalkbrænderiet i NWtW½W og Flagskibet i NtW.

Den 5. August 1769. Sejlede Mars, som var ankommen til Dragør, op til sin Plads ved Escadren og ankrede der Formiddag Kl. 10. Hertugen havde haft Modvind og derfor taget i Land ved Rostock. I Eftermiddag kom Cadet Brabrandt her ombord igien fra Mars. Vi gav Patrol i Aften.

Den 6. August 1769. Formiddag Kl. 10 gik begge Fregatterne Christiansøe og Færøe nordefter for at beseyle med hinanden imellem Kiøbenhavn og Helsingøer.

Den 7. August 1769. Saluterede en dansk Ostindiefahrer, som i Eftermiddag kom nordfra, Flaget med 13 Canon-Skud og blev betakket med 3 do.

Den 9. August 1769. Tørrede Seyl tillige med Flaget og Escadren.

Den 10. August 1769. Formidddag Kl. 6½ begyndte at sætte UnderVant og Stag og at forbinde Stænge Vandterne, samt Kryss-Pyttingvandter, blev klar al Vantstag og Barduners sætning i Dag. Nogle Folk blev for Agterudsejling og Forsømmelse som satte i Bøyen afstraffede for Canonen, en i tre Dage i Rad.

Den 12. August 1769. Tørrede Seyl igien tillige med Escadren. Eftermiddag Kl. 2½ kom en russisk Orlogsmand sydfra, som saluterede med 7 og blev betakket med 5 Canon-Skud.

Den 13. August 1769. Gav vi patrulje om Aftenen. Fyldte i Dag 37 Aar.

Den 14. August 1769. Gik om Morgenen til Lundehuset, var inde igien Kl. 12½, drak stedse Caffe, hvilke Steder uden Porten, ieg saaledes gik ind i. Om Aftenen var paa Fransk Comoedie, da der opførtes en Comoedie, Ballet L’infortune Cossak, Oparet Issabell og Gjertrude. Flagskibet skiød efter Skiven i Dag.

Den 15. August 1769. Om Aftenen hørte paa Consertsalen i Raadhusstræde de tre Venetianske Virtuoser, hvoraf den ene, som kaldte sig Rossinnol efterabede med sin Stemme Nattergalens og alle slags fugles Sang meget naturel. Han holdt et Stykke Træ i sin Haand, dannet som en Phiol tillige med en Bue, som han fingerede at benytte sig af, udentvivl for at give det Anseende, af han ikke mere stod med ledige hændere end de andre i Conserten, men alt skete dog alene med Munden eller Halsen. Den anden spillede herlig paa Zitrink, den 3die ligeledes og Sang tillige.

I morges Kl. 8 kom begge ommeldte Fregatter her tilbages igien fra Beseyling.

Den 16. August 1769. Tørrede Seyl. Fontenay havde Fremmede i Dag. Frøken von Hemert, Jomfru Wfl., etc. Eftermiddag Kl. 3 gik ommeldte russiske Orlogsmand Seyl igien nordpaa, saluterede og blev betakket som ved Kommende.

Den 19. August 1769. Forbandt og satte igien Undervandtet samt Stængevandt og Bardoner. Eftermiddag Kl. 1 kom en russisk Orlogsmand nordfra, som saluterede med 7 og blev betakket med 5 Canon-Skud. Han gik til Ankers østen for Escadren.

Den 20. August 1769. Eftermiddag Kl. 2 ¼ strøg Stænger og Raaer for Underseyls Kuling af syden med Regn.

Den 22. August 1769. Formiddag Kl. 6½ satte Stænge Raaer op igien, havde bestandig siden haft haard Kuling iblandt svære Bøyer af Hagl og Regn tillige. Tørrede og alle Seylene i Dag. Satte Stænge Vandterne, etc.

Den 23. August 1769. Formiddag Kl. 11 gik i Værk med at krænge Skibet med Canonerne bagbord over, og lempede Baglast Iern bagbord over i Lasten, ligeledes havde Folkene paa Nokkerne af Raaerne om bagbord, befandt da at Skibet krængede 3 Fod bagbord over. Lod da en 24-pundig Canon paa samme Side paa underste Batteri dumpe i Raperten, der var ladt med Skarp og afskiød samme, for at iagttage om Canonen ved Indløbningen ville beskadige den øverste Del af Porten, men den tog alene en træflise deraf, og løb ikke med Mundingen helt ind. Dette var et befalet Experiment som Cheffen og ieg ligeledes maatte være til stede ved, tillige med Schoutbynachten og Tøymesteren, som derfor og var komne her ombord. Giorde Skibet rent i Vandgangen tillige med. Eftermiddag Kl. 1 rettede Skibet igien. I Aften tog i Land og ombord igien d. 25. om Aftenen.

Den 24. August 1769. Eftermiddag Kl. 2 kom 3de russiske Orlog-Skibe nordfra, som ankrede Norden for Escadren, den ene saluterede med 7 og blev betakket med 5 Canon-Skud. Medicinerede i Dag i Land.

Den 25. August 1769. Var om Formiddagen paa Friederichsberg, fik stærk Regn. Om Eftermiddagen paa Fransk Comoedie, saa de fire første Akter af Tragoedien Adelaide. Tog ombord.

Den 26. August 1769. Kl. 8 Formiddag kom alle Escadrens TømmerMænd tillige med deres Qvarteer-Mand for at kalfatere os uden- og indenbords, hvorpaa blev begyndt udenbords om styrbord. Hele Escadren blev saaledes i denne Maaned kalfateret, hvortil da ethvert Skib gav sin Tømmermand til det Skib, der saaledes var for turen. De kom i Almindelighed Kl. 5½ om Morgenen og blev afhentede igien om Eftermiddagen Kl. 6.

Den 27. August 1769. Continuerede med Kalfateringen. Formiddag Kl. 10 var de klar udenbords om styrbord. I Aften Kl. 11½ og siden efter om Natten Kl. 12½ saa i østen noget neden for Syvstjernen en stor komet noget dunkelt, som var mig og os alle aldeles ubekendt at samme havde været synlig, intet, det ieg ved, var bekendtgjort derom fra vores Observatorium.

Den 28. August 1769. Formiddag Kl. 8 blev oplæst en Kongelig Befaling for Under-Officerer, etc. I Dag blev kalfateret paa Skandse og Bak, etc. og blev klar med Kalfatering.

Den 29. August 1769. Skrabede og lapsalvede, samt sværtede Skibet udenbords.

Jørgen Leth bliver Præst i Kalvehave og Langebæk

Den 31. August 1769. Fik at vide, min Broder Jørgen Leth, efter egen Forlangende var bleven Sogne-Præst for Kallehauge og Langebæks Menigheder i Sjælland, som regnedes for at Kald imod 2000 Rd. hvorfor der og var lagt en afgift paa det af 300 Rd. aarlig, men som nu for ham var afgaaet. Af 3de store Kald som paa den Tid var ledige, var det ham af Geheime Raad Thott forelagt at vælge hvilket han vilde, de 2de andre vare Ny Kirkens Kald i Bergen og Mariager Sognekald, men han ønskede at være paa Landet og vælgede dette. Det var uden Annex i en dejlig Egn i Nærheden af Vordingborg omtrent en halv Snees Miile fra Kiøbenhavn. Han havde da været Alumnus paa Cumunitetet i 4 Aar, Decanus der i ni Aar, og Provst der i 11 Aar, men havde ikke længere Lyst at være ved Academiet, eller Professor Theologie ved samme. Da der var Trætte imellem Theologie der, mest foraarsaget af Professor Holm, der ville fortsætte sine Meninger, nu efter at Professor Rosenstang var død, der havde været ham imod, og hvortil han nu og havde vælget en Magister. Stutzgaard, han med sin indflydelse havde faat til at være Professor Theologie, som derfor nu stedse i alt skulle være enig med ham. Da min Broder nu derved led og var bleven prejudiceret, ønskede han helst at leve i rolighed, og ikke at have med disse lærde keglerier at bestille, og Holms særheder.

WILHELMINE CAROLINE – Capitainsbestallingen indløst

Den 1. September 1769. Løste ieg Capitains Bestalling paa Cancellie Comptoiret med 113 Rigsdaler, 2 Mark, 8 Skilling, og 4 Rigsdaler i Douceur, samt læste og underskrev Capitains Eden. Besaae Regentz Kirken i Dag. Paa Fransk Comoedie i Aften da der blev opført L’Homme du Jour en Comoedie, og Ballet Le Prince Tyran.

Den 6. September 1769. Blev giort Experiment paa Orlog-Skibet Norske Løve paa 70 Canoner at afskyde en Canon, naar den ligger paa bunden af Raperten, baade til Luvart og i Læe. Skibet var derfor bleven krænget tre Fod. Der blev skudt tre Skud i Læe med Skarp, og et til Luvart, i Overværelse af Schoutbynacht Hansen, Tøymester Bille og alle Chefferne som i en Commission. Canonen giorde ved Indløbningen ingen Skade paa Porten, og til Luvart kunne man ved indløbet i tallierne temmelig stoppe canonens tilbageløb. Samme Tid blev fastsat, at kørelinerne paa Canonerne bør kuns være en Tomme lavere end midt i Porten, og derefter raperterne indrettes, etc. 

WILHELMINE CAROLINE - et skænderi om høflighed

Ieg spiste i Dag til Middag og Aften ombord paa Orlog-Skibet Slesvig hos Commandeur Capitain Arff, Schoutbynachten, alle Chefferne og Capitainerne i Escadren spiste der og, som og Commandeur Reiersen og Tøymester Bille. De Russiske Officerer var og bedt, men kom ikke. Der var nær kommen trætte imellem Schoutbynacht Hansen og Arff i Dag, thi da Arff gierne er for at sidde tre á fire Timer ved Bordet, og Hansen ikke kunne finde sig i dette, stod han op som for at stjæle sig bort, som Arff blev vred for, og da Skibets Officerer stod op med, for at ville give Hansen sin honeur ved hans bortgang, befalede han, de skulle blive siddende, som han selv og med giorde, saa at Hansen selv maatte se at faa sit Fahrtøy opholdt, og gaa bort uden Honeurs. Vi kom ikke om Bord igien førend om Natten Kl. 1.

WILHELMINE CAROLINE – den russiske flåde

Den 7. September 1769. Kunne om Formiddagen se fra Toppen en Haab russiske Orlog-Skibe med et Admiral og viceadmiralsflag, holde ind af Køge Bugt. Eftermiddag Kl. 7 ¼ strøg Stænger og Raaer med Flaget for Underseyls Kuling af OSO.

Den 8. September 1769. Sejlede 2 Skibe paa hinanden her paa Reden i en trerebet Mærsseyls Kuling af østlig Vind, de var sammen i ½ Dag, den ene kom derved paa Middelgrunden og slemt havde taklet hinanden.

Den 9. September 1769. Eftermiddag saa den russiske Flaade igien at gaa Seyl ud af Bugten efter der at have redet den østlige Underseyls Kuling af. De ankrede om Aftenen i Fahrvandet. Eftermiddag Kl. 6 satte vi Stænger og Raaer op, etc.

Den 10. September 1769. Saa ieg om Morgenen fra Stoer-Mærset den russiske Flaade under Seyl op til Reden, ieg kunne tælle 15 Vimpler foruden Admiral- og viceadmiralflagene. Kl. mod 12 kom den sejlende herind, igiennem Yder- eller Hollænderdybet. Den saluterede vores Flag med 7 Canon-Skud og blev betakket med 7 do. Vinden var OSO med laber Kuling. Den bestod af 10 Orlog-Skibe, hvoraf viceadmiralsskibet og nok et til var tredækkere, 2 Fregatter, 4 pinker, 1 snov uden Vimpel og 1 krydserbaad. Admiralen saluterede selv vores Flag først og fik kuns lige Skud igien, etc. Alt ifølge traktaten. Efter at denne Salut var sket, saluterede et af de 4 her liggende russiske vimpelMænd deres Flag med 11 Canon-Skud og blev betakket med 7 do. Kl. 1½ gik Flaaden til Ankers i Hollænder Renden langt ude, alle 18. Schoutbynacht Hansen sendte strax da de var komne til Ankers, en Officer til dem for at komplimentere Admiralen og Vice Admiralen, og hver af disse sendte siden igien en Officer til Schoutbynachten for at giøre en contre-compliment, etc. Fortoningen paa deres Skibe var malet grøn, Portene indvendig høyrøde, de fleste af dem havde Trommestokke oppe, men Skibene saa ikke smukke ud, ved Indsejlingen og Ankringen holdt de og kuns liden Orden og Distance. En Fregat var allerførst. Admiralen var den 5. Samme var en indfødt Rus og hed Spiritoff. Viceadmiralen var en Engelskmand og hed Anderson, man paastod ikke egentlig at vide deres Bestemmelse, nogle mente, de skulle conjungere sig med os, som dog ingen Rimelighed havde. Vi tørrede Seyl i Dag.

Den 11. September 1769. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Le Pere de Familie og Ballet L’Esprit Follie.

Den 12. September 1769. Formiddag Kl. 7½ kom endnu et russisk Orlog-Skib herind paa 66 Canoner, der var Admiral-Skibet, det havde mistet en Mast, men faaet en igien i Reval. Det saluterede vores Flag med 7 og blev betakket med 5 Canon-Skud, der efter sit eget Flag med 11 Canon-Skud og betakket med 9 do. Ieg var hele Formiddagen i Kongens Have. Om Eftermiddagen talte vi med 2de Bønder fra Langebæk, hvoraf den ene Christopher Løve var en renomist der.

Den 13. September 1769. Giorde Schoutbynacht Hansen med sit Flag for paa sin Chalup i følge af alle Chefferne med deres Chalupper og Flag den russiske Admiral og Vice-Admiral den første Visit, Schoutbynachten fik ved Kommende 7 Canon-Skud og ved gaaende 3 Gange hurra.

Ieg var hele Formiddagen i Friederichsberg have og om Natten Kl. 3 øverst paa Runde Taarn for at se Kometen i Kikkert, men som for Skyer da ikke blev synlig, etc. Jørgen Leth og Christian var med. Talte med Professor C. Horrebow, der da var paa Taarnet, men som bekendt ellers næsten aldrig.

Den 14. September 1769. Ved dagningen observerede, at der i den russiske Flaade var i Nat bleven hejset et Schoutbynacht-Flag, samme Schoutbynacht skulle hedde Elmanof. Om Formiddagen giorde ommeldte Schoutbynacht i følge af 11 Chalupper med Officererne vores Schoutbynacht igien en contre Visit, han fik ved Kommende Folk paa Rælingen og 7 Canon-Skud, ved gaaende tre Gange hurra og Folk paa Rælingen. Spiste i Dag til Middag og afften paa Fregatten Christiansøe hos Capitain Hans Arenfeldt tillige med alle Chefferne og Capitainerne.

Den 16. September 1769. Og flere Dage hjalp vi og hele Escadren den russiske Escadre at faa sit Vand fyldt og for Hastværks Skyld ofte leveret dem vores fyldte Fade, og igien tog deres Tomme tilbage.

Den 18. September 1769. Spiste om Middagen paa Flagskibet Dronning Juliane Marie, hos Schoutbynacht Hansen, Greve Laurvig, Rømeling, etc. spiste der og, og blev ved Ankomst saluteret med 15 Skud, alle Chefferne ligeledes, etc.

Den 19. September 1769. Satte Storevandtet og svigtet paany, ligeledes satte Stængevandt og Bardoner.

Den 20. September 1769. Lettede vores Tøy-Anker formedelst dets Bøye var sunket og satte en ny Bøye paa det igien.

Den 21. September 1769. Formiddag Kl. 10½ gik den russiske Admiral Seyl med en Del af Flaaden nordpaa, han saluterede os med 7 Canon-Skud og blev igien betakket med 7 do. Admiralen skulle gaa ad Middelhavet imod Tyrkerne. Viceadmiralen krydse i Østersøen, som endnu ventede Schoutbynacht Elvenstund med flere Skibe. Vi tørrede alle paa Escadren Seyl i Dag.

Den 23. September 1769. Havde stedse fyldt Vand for Russerne til i Dag, som nu ikke behøvede mere.

WILHELMINE CAROLINE – en faldulykke

Den 24. September 1769. Formiddag Kl. 10½ kom en russisk Orlogsmand sydfra, som saluterede Flaget med 7 Canon-Skud og blev betakket med 5 do. Vi havde Prædiken i Dag.

Eftermiddag Kl. 4 faldt ieg ned i agterlugen fra underste Batteri af, da ieg ville gaa tværs over fra styrbords Side til bagbords, som kom sig deraf, at der var temmelig mørkt, og dissuden stod en lang Kiste lige ved Lugekarmen og tæt indtil den, hvorved den aabne Luge ikke kunne ses, hvilken Kiste ieg da steg op paa for at springe over den, da ieg derved paa den anden sden af den, sprang lige ned af den aabne Luge med det samme. Eg stødte det høire Ben og Arm temmelig, kom ellerts til at falde siddende for det meste i Lasten paa noget brænde, som bag et mægtigt sæt i hele Kroppen, at ieg i det Øyeblik vidste som intet af mig selv eller hvad mig var hændtes. Uagtet dog en stor dybde, mærkede ieg dog ikke til nogen Skade, men stod strax selv op og gik op af lugen førend nogen kunne komme mig til hjælp, hørte og det skrig af de Folk, som saa det og strax løb til for at ville hjælpe mig. Doctoren paa Skibet kom strax og ville undersøge mig og give mig noget ind, men ieg ville intet have, han holdt stedse Øye med mig og forsikrede, ieg ikke de første 24 Timer kunne være sikker for, om noget indvendig derved havde faaet Skade, og som i saadan en Tid endnu kunne vise sig. Om Natten noget efter Midnat vaagnede ieg op og havde ondt, som Begyndelsen til en besvimelse, og var meget ør i Hovedet tillige, men som efter et Qvarteer ved en stærk sved gik over. Om Formiddagen tog ieg i Land uden at kiende til nogen videre Uleylighed.

Den 25. September 1769. Kom den russiske Vice-Admiral Anderson ombord paa Flaget, fik ved Kommende 11 Canon-Skud.

Den 26. September 1769. Kl. 5 faldt en Mand overbord fra Barkassen og blev borte, hans Navn var Peder Andersen Warde af Wester Jyllands Distrikt, patent no. 198. Om Aftenen Kl. imellem 7½ og 8½ observerede paa Skibet en Del overmaade skiønne Nordlys paa himmelen. En Del ildrøde, andre klare og lyse som Maanen, andre hvide, etc. der blussede og Fløy omkring paa hele Himlen, de røde stod mest stille. Vinden var da gandske stille.

Den 28. September 1769. Eftermiddag Kl. 3¾ kom en svensk orlogshukkert sejlende sydfra og gik nordpaa, som saluterede med to Canon-Skud og blev betakket med et do. Vi fyldte Vand, fik Øll og Proviant ombord i disse Dage, da vi fik at vide, vi tillige med Escadren skulle seyle.

Den 29. September 1769. Formiddag Kl. 7½ strøg Stænger og Raaer for Underseyls Kuling af SSO, Regn. Eftermiddag Kl. 5½ satte dem op igien, satte Stænge-Vandter og Bardoner.

Den 1. Oktober 1769. Skiød alle de russiske Skibe en Salut for Storfyrstens Fødselsdag. Formiddag Kl. 8¾ strøg vi Stænger og Raaer for haard Kuling af østenvind. Havde om Aftenen og Natten stiv Underseyls Kuling af ONO.

September lært nogenledes vel at spille skak-spil af Joh. Akeleye.

Den 2. Oktober 1769. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes L’Ecole des hommes, Ballet L’Inforutne Cossak. Oparet Lyran. Der var da giort den Forandring, at de tre første Classer gik i parterret, de andre i Enfie-Theater.

Den 3. Oktober 1769. Gav Russerne en Salut for en sejr, de havde erholdt. Formiddag Kl. 11½ satte Stænger og Raaer og igien, satte Stængevandt og Bardoner.

Den 4. Oktober 1769. Surrede Canonerne paa underste Batteri.

Den 5. Oktober 1769. Slog Island andre Seyl under. Vi confererede vores minutglas, Kompasser, logline i Eftermiddag ombord paa Flaget, da Escadren skulle beseyle med hinanden i Østersøen. I Eftermiddag afgik vores 4.Styrmand Friderich Scheen herfra, fik igien i hans Sted Jens Werlauff af Kiøbenhavns Distrikt. Havde stedse fyldt Vand og provianteret.

Den 6. Oktober 1769. Formiddag Kl. 6½ kom quarteermanden fra Flaget her ombord for at sætte Mærker paa siden af Skibet, krængningen kunne observeres ved.

Den 8. Oktober 1769. Havde Prædiken og Confirmation. Tørrede Seyl i Dag. I Eftermiddag ansatte Stængestag, vanter og Bardoner overalt.

Den 9. Oktober 1769. Formiddag lagde pligtankeret paa Rælingen og surrede det, foran de agterste Bardoner. Lettede Daglig-Ankeret med Skibet, da bøjerebet ikke ville holde, og vandt ind paa Tøyet til stagsvis. Eftermiddag Kl. 5 satte Barkassen ind. Lempede Baglast Iern i Skibet, og da det var meget stille tog selv Amningen fem Gange i Dag for at faa den akkurat. Efter at der var vejet Brød ud til Folkene i Dag for otte Dage, kom Skriveren op og meldte til mig, vi havde kuns Brød nu i Skibet for otte Dage til, da han dog skulle have mere. Vi fik om Natten Brød til laans hos nogle af de andre Skibe.

Den 10. Oktober 1769. Morgen satte krydsstængevant, stak et 36 Favne bøyereb paa Ankeret. Mønstret Mandskabet. Bragte en syg Mand af civisionen i Land. Kl. 7 Signal for at seyle, men det var gandske stille, pompet lentz med 500 dobbelte Steeg. Tog selv Amningen i Dag tre Gange ved gandske stille Veyr. Eftermiddag sorrede Portene paa underste Batteri. Kl. 2 fik Lods ombord. Kl. 2 ¾ satte bramræerne op. Kl. 3 ¼ gik den russiske Escadre Seyl sydefter, som saluterede med syv Canon-Skud. Den gik siden til Ankers ved den sydre Tønde. Amningen som blev taget i Dag og Skriftlig indgivet af cheffen til Flaget, var agter 19 Fod, 4 Tommer, for 18 Fod, 1½ Tommer, styrlastet 1 Fod 2½ Tomme. Inderkanten af middelportens bøssebænk var 5 Fod, 7½ Tommer over Vandet, med blot styrbords Anker ude og op og ned, samt begge Chalupperne ude. Beseylingen skulle egentlig kuns have til Hensigt at probere enhver Caliber Skibe imod hinanden, saasom de 60, de 50 ja endog de 70 Canoners Skibe, saavel som Fregatterne imod hinanden, men dog forblev Escadren tilsammen.

Beseylingslinien var Juliana Maria, Norske Løve, Island, Wilhelmine Caroline, Sælland, Schlesvig, Mars, St. Croix. Fregatterne Christiansøe og Færøe lægger sig en Distance ned i Læe, og den sidste repeterer Flagets Signaler. I denne Orden søger Skibene deres Post, efter Signalet paa perpendiculairen af Vinden, etc. Island laa dybt agter 20 Fod, 5½ Tommer, for 18 Fod, 9 ¾ Tommer, Bøssebænken 4 Fod, 8½ Tommer over Vandet, Sælland agter 19 Fod 5½ Tommer, for 17 Fod, 6 Tommer, Bøssebænken 4 Fod, 5 ¾ Tommer over vanndet. Beseylings instructionen var  som ellers i Almindelighed.

Den 11. Oktober 1769. Formiddag Kl. 6 satte bramvantet igien. Kl. 6 ¾ Signal for at seyle, satte Cheff Chaluppen ind. Kl. 7 ¼ Signal for en Officer fra hvert Skib at komme ombord, samme Tid gik den russiske Escadre Seyl. Kl. 8 surrede Stængerne, satte borg paa Underraaerne, satte Faldereebs-Trappen over. Kl. 9 ¾ kom Lieutenant Schindel her ombord. Kl. 10 lettede efter Signal med Bramseyls Kuling af NNO. Eftermiddag Kl. 12½ havde passeret Dragøe Tønde. NB bøyereebet kappet, etc. Kl. 1½ Signal for at seyle i 1ste Ordre de Marche i Flagets kiølvand, etc. Kl. 5½ tog 3 Reb i mærsseylene, etc. Peylede Falsterbo Kiærke i NOtO 2 Miil, Møens sydlige Huk i SSW 3 ¾ Miil. Kl. 6½ tog Krydsseylet ind, etc. Det kulte temmelig i Aften og i Nat, og havde Vandskelighed at holde os fri for hinanden her paa denne Side af Bornholm, hvor der ikke var Plads nok dertil, Fahrvandet for ængt, og Strømmen for stærk, og ieg tror ikke Schoutbynachten havde Tilladelse til at løbe paa den anden Side af Bornholm, som med disse lange Nætter og mange Skibe dog kunde været fornøden for i Tilfælde at have nogenledes rom Sø for sig. Vi vendte adskillige Gange i Nat.

WILHELMINE CAROLINE – prøver om Luvholdningen

Den 12. Oktober 1769. Giorde 1ste Prøve, som var om Luvholdningen, med 2 Rebet Mærsseyls Kuling og Mærsseyls Kuling af NOtO og ONO. Med Mersseylene med 2 Rev i, Kryss Seylet med 1 Rev i, Stoer Seyl, Fok og Mesan, samt store Stænge Stagseil, og Bimme Klyveren til. Formiddag kl. 9 Signal for at begynde Prøvem og enhver at giøre sit Bæste. Kl. 10½ Signal for at vende bagbord over, Vi, Norske Løve og Mars nægtede at vende, de andre vendte. Strax der efter vendte vi ved Vinden om heele Vendingen i 6 Minuter, Norske Løve vendte og men Mars nægtede endnu anden Gang, dreyede derfor, for Vinden om. Eftermiddag kl. 2 ¼ Signal for at Peyle sidste Gang, og observerede, hvem der havde havt Fordeel i denne Prøve, og samme da med det samme at ophøre. Havde i Morges Kl. 8 Peylet den i W ¾ N 4 ¾ Miil. Kl. 12 peylede den i W ¾ N 4 ¾ Miil. Saa vidt ieg ved denne Prøve kunde i agttage, som dog ikke har gandske Sikkerhed fordi Vinden rummede i Prøven, til Fordeel for en og til Skade for en anden, etc. Saa vandt Sælland lidet for os, Island vandt lidet i Fahrten, men kunde dog ikke gaae os for over. Norske Løve, Mars og begge Fregatterne vandt og noget fra os. Vi vandt der imod fra Juliane, Schlesvig og St. Croix. Fregatten Christiansøe var den Bæste af os alle og ingen at ligne ved, Juliane Marie syntes at være den sletteste. Naar man undtger disse 2de, saa kunde alle vi andre næsten regnes for at være Lige. Mars mistet sin Kryss Raae i denne Prøve. Eftermiddag kl. 4½ passerede Pyndten af Falsterboe Rev. Kl. 5 ¾ ankrede efter Signal i Kiøge Bugt paa 9 Favne sand Grund, og heele Escadren tillige med. Peylede Falsterboe Kiærke i Ø ¾ S, Stevens sydlige Huk i SW½W. Satte Stænge og Bram Vandt og Bardoner. Rebet Mersseyls Kuling af ONO.

Den 13. Oktober 1769. Giorde 2den Prøve om Luvholdningen. Med stiv Bramseyls Kuling og laber Bramseyls Kuling. Vinden variabel fra NNO til Øster. Med tre Underseil, tre Mersseyl, begge Bramseylene, begge Klyverne og Storestænge Stagseil. Eftermiddag kl. 1 3die Signal for at begynde Prøven og enhver at giøre sit Bæste, satte saa alle ommeldte Seyl til. Kl. 3, 5 Minuter efter Signal vendte ved Vinden Bagbord over i 5 Minuter. Kl. 4 Signal for at Peyle sidste Gang, og i agttage hvem der havde vundet og tillige Prøven at ophøre, etc. Peylede da Falsterboe Kiærke i NtO½Ø, Møens Sydlilge Huk i SW. Holt der efter med Flaget ind ad Kiøge Bugt. Peylede Solen i Nedgang 4 Grader fra W ad N, Kl. 6½ Peylede Falsterboe i NOtO ¼ Ø. Kl. 7 ankrede efter Signal i Bugten med Escadren paa 10 Favne sand Grund. Vi syntes i Dag ikke at have slet saa megen Fordeel som i Gaar, Sælland vandt noget meere fra os, Iisland vandt og lidet fra os, for Resten var det næsten ligesom i Gaar. Juliane syntes at være noget bedre i Dag, etc. Sclesvig mistet sin Klyver Bom i Prøven. For Resten baade rommede og skrallede Vinden i Prøven, og meget derved usikkert.

Den 14. Oktober 1769. Formiddag Kl. 5 satte bramstængevant og Bardoner, peylede Solen i Opkommende 26 Grader fra ost ad syd, og derved, ved Aften og Morgen peyling befandt missvisningen at være 15 Grader nordvestring. Kl. 8 ¼ Signal fra Flaget for at conferere om beseylingen. Vinden var øster med torebet Mærsseyls Kuling. Vi var ombord paa Island formedelst enhver caliber Skibe skulle conferere for sig selv, etc. Eftermiddag Kl. 6½ giorde alle tre mærsseylene løse og tog alle revner i dem og beslog dem. Fik en ny beseylingslinie for luvholdningsprøben og Fahrten ved Vinden som var saaledes: Norske Løve, Juliane Marie, Sælland, Island, Wilhelmine Caroline, Mars, Schlesvig, St. Croix.

Den 15. Oktober 1769. Søndag. Giorde 3die Prøve om Luvholdningen. Med stiv Bramseyls og Mersseils Kuling. Vinden OtN, til OSO. Men Mersseylene og Kryss Seylet hver med et Rev i, Underseylene, begge Bramseylene, Storestænge Stagseil, Kyssstænge Stagseil og Bøyten Klyveren paa halv bom. Før denne Prøve begyndte blev lempet 20 baglas Jern midtskibs fra og for efter. Kl. 11t 2 min. Signal for at begynde Prøven og enhver at giøre sit Bæste, satte saa ommeldte Seyl til. Kl. 11 ¾ beslog Bramseylene tillige med Flaget og de andre. Kl. 12 T 4 min. vendte ved Vinden efter Signal, vi var 1ste til Vinden kom for ind, og 3die til den kom til vinden igien over den anden Boug, i alt 4 min. og skiød got op i Vendingen. Observerede at Island nægtede at vende og derfor vendte for Vinden om. Kl. 1 T, 9 min vendte efter Signal styrbord over, vendte i 5 min. Kl. 2 T 46 min. vendte Bagbord over og var 4 min. i Vendingen. Kl. 2 T 50 min. Signal for at ophøre Prøven. Vi vandt i denne Prøve 1½ Cabel Længde fra Island, og 2de fra Sælland. Kl. 3 Signal for at formere Beseylings Linien. Kl. 5 havde passeret Falsterboe peylede samme i ONO1½ Miil. Kl. 6½ ankrede igien efter Signal paa Kiøge Bugt paa 8 Favne haard Grund. Tog alle Revene i Mersseylene. Peylede Falsterboe i OSO.

Den 16. Oktober 1769. Formiddag Kl. 7 forbandt store brambarduner og satte dem. Kl. 10½ efter Signal var ombord paa Island for at conferere, etc. Conclusionen blev at vi havde vundet i luven 1½ Cabellængde fra Island, og 2de fra Sælland. Island havde vundet 1½ Cabellængde fra Sælland.

Den 17. Oktober 1769. Formiddag Kl. 6½ Signal for at seyle. Kl. 10½ lættet efter Signal og faldt styrbord over, havde taget revene af mærsseylene. Kl. 11 Signal for ankre igien, ankret paa 8 Favne haard Grund.

Den 18. Oktober 1769. Om Morgenen ansatte nogle spænd af Mesans-Vandtet om styrbord, samt krydsstængevant. Kl. 10 ¾ fyldte efter Signal 24 ledige Fade med saltvand, og laa Skibet derefter med et Anker ude med ½ Toug paa, samt Travallie Chaluppen, dybt agter 19 Fod, 3 Tommer, for 18 Fod, 1 Tomme, styrlastet 1 Fod 2 Tommer, middelporten 5 Fod, 8 Tommer over Vandet, som er dens rette dybgaaende, den bør ligge.

Den 19. Oktober 1769. Formiddag Kl. 7 Signal for at seyle. Kl. 7½ Signal for at vende glassene. Kl. 11½ blev seylflaget strøget. Røgede i Dag om Læe, da vi havde en Del syge.

Den 20. Oktober 1769. Formiddag Kl. 7 ¼ Signal for at seyle. Kl. 7½ for at vende glassene. Kl. 10½ blev seylflaget strøget. Eftermiddag Kl. 3  kom en Kongebaad fra Kiøbenhavn til Escadren, etc. Blev giort Signal for en Officer fra hvert Skib.

Den 21. Oktober 1769. Giorde 4de Prøve, som var at seyle Romskiøds 10 Streger fra Vinden, men da Vinden skrallede var det for en halv Vind med stiv Bramseyls og Bramseyls Kuling med smaae Bøyer og beblandet Luft. Vinden var fra WtN til WtS. Med tre Mersseyl, tre Underseyl, begge Bramseylene, begge Klyverne, storestænge, Mellemstænge, Kryssstænge Stagseyl til. Formiddag kl. 6½ Signal for at seyle. Kl. 10 lættede Anker og faldt bagbord over, havde stukket Revene af Merseylene. Eftermiddag kl. 12-5min Signal for at begynde Prøven og enhver at giøre sit Bæste. Satte saa ommeldte Seyl til. Kl. 1 T 11 min. var Farten 8 Knop, 2 Favne, Kl. 1 og 28 min var den 10 Knop 5 Favne. Observerede at Sælland havde indtaget sin ene Klyver, tog da og vores ind, da Kulingen tog til, og Stængerne ikke vel kunde taale den, indtog og Mellem Stænge Stagseil, satte begge siden til igien, da Kulingen mindskede. Kl. 2, 20 min. stak bie, og Kl. 2, 26 min. vendte ved Vinden om i 5 min. Kl. 3 Signal for at hæve Prøven. Havde peylet Møens Klindt Kl. 2½ i W½S 3 Miil. Kl. 5 ¼ ankrede i Søen med got Veyr uden for Revet af Falsterboe med daglig Anker paa 13 Favne sand Grund. Peylede Falsterboe Kiærke i NOtN½N, Møens Sydlige Huk i SW. Kl. 8 stak paa ¾ Toug. I denne Prøve var vi, Island og Sælland lige. Norske Løve bedre end Juliane, Schlesvig bedre end Mars, og denne bedre end St. Croix, men over alt ikke stoer Forskiæl, Christiansøe undtagen.

Den 22. Oktober 1769. Formiddag Kl. 1 stak til paa 5/4 Toug. Vinden var til Kl. 1 gaaet om fra Westen til Nord med Laber Kuling, da den med Et kom som ud af en Sæk med Østen Vind, Regn og en Tre Revet Mersseyls Kuling. Kl. 2½ brasede Raaerne langskibs. Kl. 3 stak paa 6 Qvart Toug da Kulingen tiltog, tillige med svær Søe. Kl. 3½ stak paa 6 Qvart Toug da Kulingen tiltog, som Lieutenant Fischer der havde Vagt kom ind og varskode mig, da ieg var paaklæd gik ieg strax ud paa Dækket, da han alt var os temmelig nær, ieg bad Fischer og sige det til Fontenay, som nognet efter og kom ud. Ieg lod legge Øxe paa Touget og en sikker Mand derved, samt giøre Forestænge Stagseyl loss. Men Skibet tørnede strax der efter op for sit Anker temmelig nær ved os, det kom mig og for som han kunde drevet os fri. Det havde en hob Lyss, vi kunde grandt høre dets Raaben og Allarm. Skiøns Agter ud for os havde vi atter 2de Skibe, som vi ved at kappe kunde frygte for ad drive paa, etc. der gik en Hob Søe, i reed brav op, men dog magelig, saa at det var rart at noget faldt om som stod paa Bordene.

Kl. 6½ blev giort Signal med et Skud for at seyle, samme Tiid strøg Bram Raaerne og Bram Stængerne, beslog alle tre Mersseylene som alle Revene vare i paa Stutgarn, satte stænge Bardonerne Agter og For. Peylede Møens Sydlige Huk 38 Grader fra Syd ad West. Falsterboe Kiærke 23 Grader fra N ad Ost. Kl. 8 ¾ havde Flagskibet kappet og gik Nord paa, vi giorde os al Umage for at kunde vinde i det ringeste det halv Toug ind, som dog havde store Vandskeligheder og stod Fare for iblandt at miste det alt, men som dog lykkedes. Efter Flaget havde kappet, kappet og Norske Løve, Island, Schlesvig, Christiansøe, da vi havde faaet Splesingen satte de to Mersseyl med tre Rev i til, heiste dem noget, samt Fokken, faldt for Forestænge Stagseil. Siden satte Store Seyl til og holt efter Flaget. Efter os kappede Sælland, St. Croix og Mars. Færøe som liden syntes at have faaet det meeste af sit Toug ind, i det ringeste paastod Basballe dette. Vi holt alle efter Flaget forbie Falsterboe Rev og ind ad Kiøge Bugt til. Gik Strax i Værk med at stikke det kappede Toug i Læggeren og giorde Sorringen loss for at henge den under Kranen om Bagbord. Kl. 12 passerede Falsterboe Rev. Fra kl. 9 var Kulingen nu tiltaget til Underseyls Kuling af ONO med Bøyer og Regn. Eftermiddag kl. 1½ gav Storseyl op og beslog fore Mærsseyl. Kl. 2 lod fore Mersseyl løbe og gav Fokken op, giorde samme tillige med Stoer Seylet, log Tøy Ankeret falde paa 7 Favne sand Grund. Stak paa heelt Toug, Splesingen uden for. Beslog Seylene bedre. Peylede Falsterboe i SO. Dragøe Lund i NNO, Stevens i SW¼S, Flagskibet i OtN½N 6 Cabel Længde. Tog Borgen af Under Raaerne og strøg dem. Bougede Leggeren af og fik den for Kranen. Kl. 6 ¾ strøg Stængerne. Det kulede heele Natten og til næste Morgen kl. 6 Under Seyls Kuling og Storm Bøyer af OtN Vind. Aftog da til trerebet Mersseyls Kuling. 

Den 23. Oktober 1769. Eftermiddag Kl. 2½ bragte køyerne op paa Dækket, og blev giort rent om Læe. Satte Kryss-Vant og Bardoner. Der blev røget og stænket med Ædike om Læe som ofte saaledes havde Sted.

Den 24. Oktober 1769. Om Morgenen Kl. 8 var vi alle ombord paa Flaget for at afgiøre om Prøven for en halv Vind. Beslutningen blev, at der ey havde været kiendelig Forskiæl imellem de tre 60-Canoners Skibe, men at de havde hold det egal med hinanden. Og hvad krængningen var angaaende, da havde Wilhelmine Caroline 1. Gang krænget 6½ Amning mere end Island og 2 ¼ Tomme mere end Sjælland, og Sjælland krængede 4½ Tomme mere end Island. 2. Gang krængede Wilhelmine Caroline 9½ Tommer mere end Island. Samt at Wilhelmine Caroline Natten efter Prøven under Falsterbo havde vendt meget magelig uden at støde stærkt i Touget.

Om Eftermiddag og Aftenen havde Underseyls Kuling og Storm af vesten, da vi drev nogle Gange for 5/4 Toug.

Den 26. Oktober 1769. Formiddag satte Stængerne omhog, satte stængestagvant og Bardoner, havde hidtil bestandig haft Kuling og haardt Veyr. Befandt en pyttingskinne og en Hage brækket, hvorfor nye blev indsatte.

Den 27. Oktober 1769. Eftermiddag kom fem Kongebaade til Escadren med Proviant.

Den 28. Oktober 1769. Formiddag Kl. 7 døde en Matros af W-Jyllands District No. 18, Thomas Mietersen, hvis efterladenskab blev registreret, etc. Kl. 8½ satte Underraaerne op. Den døde blev i Formiddag kastet overbord. Røgede i Eftermiddag om læe og stedse saa ofter Ober Mesteren begiærede det.

Den 29. Oktober 1769. Formiddag Kl. 2 døde atter en Matros af W-Jyllands Disrict No. 4 Ole Madsen. Kl. 6½ Signal for at seyle. Kl. 7 ¼ lættet efter Signal Kl. 7½ Signal for aftermanden at seyle foran. Vinden var Mærsseyls Kuling af OSO Kl. 7 ¾ vendte for Vinden bagbord over. Kl. 10 passerede Castrup. Ankrede noget efter, efter Signal paa 5½ Favne. Peylede Prøvensteen i SSW ¼ S, Kalkbrænderiet i WNW½N. Eftermiddag Kl. 2½ blev den døde bragt i Land og begravet. Kl. 8½ strøg Stænger og Raaer efter Signal for haard Kuling af SSO.

Den 30. Oktober 1769. Formiddag Kl. 11 satte Stænger og Raaer op tillige med Flaget. Kl. 12½ for en Kongebaad fra Borde med 25 syge som afgik fra os, nogle til Qvæsthuset, andre til Divisionens sygestuer. Samme Tid kom tre russiske Orlog-Skibe sydfra og gik nordpaa, de saluterede med 7 Canon-Skud og blev betakket med 7 do. Orlogsskibene Slesvig, Mars, St. Croix og begge Fregatterne seylede indenfor Trekroner.

Den 31. Oktober 1769. Formiddag Kl. 8 lettede Anker og for foremærsseyl og krydsseyl, seylede ind til Trekroner, lod Anker falde, og gik strax i Værk med at varpe indenfor det værste af Trekroner. Vinden var Mærsseyls og Bramseyls Kuling af StO med stærk Regn og Taage. Eftermiddag Kl. 3 strøg Stænger og Raaer. Kl. 6 lod Daglig-Anker falde paa 4 Favne. Fortøyede med Varp. Lempede i Skibet.

Oktober 1769 flyttede Jørgen Leth, Christian og Anne Leth fra Regensen til Hørkræmmer Hullegaards paa Kultorvet, efter at Jørgen Leth nu var bleven Præst og Decanus Magister Seydelin nu igien Provst paa Cumunitetet i hans Sted.

WILHELMINE CAROLINE - aftakling

Den 1. November 1769. Formiddag Kl. 9½ lettede Anker og gik i Værk med at varpe ind til Kastelspynten til vores Sted. Eftermiddage var ved vores Vager. Gik strax i Værk med at fortøye, da vi var færdig peylede vi Kalkbrænderiet i NNW, det nye Værk i OtN. Stærk Taage.

Den 2. November 1769. Formiddag Kl. 8 ¾ afgik endnu otte syge i Land fra os. Tog ladningen fra Canonerne. Kl. 10 faldt en Mand ned fra Mesans-Ruen. Tørrede en Del smaasejl og slog dem fra. Udskar en Del af dett løbende Reedskab. Stak pligttovet ud. Tørrede Mærsseylene og Under-Seylene. Pumpede læns. Saa i Eftermiddag ved Rysenstens Bolværk den Engelske berider Bates Kunster med at ride paa tre Heste, da han og i galop snart sprang af dem, snart paa dem igien, etc. Med en Frøken Pe. S.

Den 3. November 1769. Om Formiddagen saa Jørgen Leth blev ordineret til Præst i Frue Kirke af Biskop Harboe tillige med syv andre, af hvilke han var den øverste. Tre missionærer deribland. Han havde forhen prædiket for Demitz den 20. Oktober under Professor Holm og faaet bedste Charachteer.

Om Eftermiddagen slog Resten af vores Seyl fra. Tog Bramstængerne ned og Klyver-Bommen ind, lagde krydsraaen i mærset, strøg Stangen og tog bergineraaen ned. Taklet krydsgodset af, og en Del af det andet Reedskab. Styrtet saltvand. Hængte toprebet og stykgien op. Kl. 9 gik i Værk med at styrte og losse Krudtet.

Den 4. November 1769. Formiddag var Krudtet losset og baaden med det lagde fra Borde. Kl. 8 bragte baaden med Krudtet i Land. Continuerede aftaklingen. Lagde mærseraarne langskibs i Mærsene. Bragte en Mængde Tomme Proviant-Fade i Land. Eftermiddag tog Stænge Vandterne af agter og for. Kl. fem flammede Canonerne af. Bragte storeraaen langskibs og surrede den til Masten.

Den 5. November 1769. Kl. 6 begyndte at afrøste øverste Batteris Canoner samt Skandse- og bakscanoner med Raperter. Eftermiddag Kl. 1 kom en russisk Orlogs-Fregat sydfra, som saluterede med fem Canon-Skud og blev betakket med fem do. Kl. 2 bragte Styk-Prammen med ommeldte i til Sjælland. Bragte Fokke-Raaen langskibs og surrede den.

Den 6. November 1769. Formiddag bragte Folk i Land til Krudtet og en Haab ledige Proviant-Fade. Eftermiddag blev styrtet Læggerser. Kl. 1 tog Finkenetterrne af, blinderaaen ind. Lempede Baglast Iern i Skibet. Kl. 2½ afgik syv syge til Quæsthuset. Lossede brænde og vore Seyl i baade. Holdt besigtigelse over baadsmandens og arkelimesterens Gods. Kl. 5 førte vore Seyl fra Borde tillige med flagKisten og kompasKisten.

Den 7. November 1769. Førte med vore baade brænde, Øll og Proviant i Land. Folk i Land til at losse Seylene, brænde, provint, etc. Kongebaaden fik og Brød, Gryn, ærter, Brændeviin, etc. i Land med sig. pumpede læns med 800 dobbelte Steeg.

Den 8. November 1769. Saa Orlog-Skibet Elephanten paa 70 Canoner løbe af Stablen paa Nye Holm. Kongen og Printz Friderich var der. I Dag halede Slesvig og Christiansø und af Bommen. Fra Skibet Formiddag Kl. 6 sendte 30 Mand i Land til Canonerne at levere, samt 30 do. til Provianten og brændet. Bragte fem syge til Quæsthuset, bragte 50 Iernbaands Fade, Stenkull, medicinKisten, etc. i Land. Fik spilprammen ombord. Eftersaa Skibets Amning, som var agter 18 Fod, for 16 Fod, 7 Tommer. Styrlastet 1 Fod, 5 Tommer. Eftermiddag giorde svigtingerne løse. Kl. 4 for Konge-Baaden i Land med Vahre Godset.

Den 9. November 1769. Iagttog om Morgenen, at Schoutbynachten havde strøget sit Flag om Natten og ligeledes Norske Løve sin Stander. Formimddag Kl. 10 lettede vores Tøy-Anker og bragte Varp ud for at hale ind af Bommen. Fik 19 Mand til hjælp fra Mars. Men da Kulingen mod Middag tiltog til stiv rebet Mærsseyls og 2 rebet Mærsseyls Kuling af NNW, tyk Luft, maate opholde med Varpningen, da varpet gik med. Kl. 1 sendte de laante Folk fra Borde, fortøyede med et Varp-Anker og to Kabel Touge paa Ost-Vallen. Sjælland, som skulle og hale ind i Dag, maatte ligeledes ophøre. Fregatten Færøe som laa nær inde kom ind førend Kulingen tiltog. Ieg var temmelig syg i Eftermiddag med samme kendetegn til Forraadnelses-Feber, som ieg havde fornummet 1762, da det var atter den Sygdom, som i Aar gracerede hos os, og paa flere Skibe af Escadren. Over 100 Mand hos os var syge af samme, og en Del foruden havde den i Blodet, med Mattighed og kede til alt, saa vi ikke engang kunne katte vores Anker. Cadet Obelitz, Oberstyrmanden, Oberarkelimesteren, begge Baads-Mændene, Skibmanden, en Skibsmandsmath og en Qvarteer-Mester var af Under-Officererene alt syge af den. Da ieg fornam Begyndelsen til den, precaverede ieg mig strax ved brækning, som skal være det bedste, men blot med en pennefjer i Halsen.

Den 10. November 1769. Formiddag Kl. 6½ med Mærsseyls Kuling af NO begyndte igien med Varpningen og at lette Daglig-Ankeret og Varpankeret, fik en Del Mandskab fra Escadren  os til hjælpe. Kl. 9 fik Daglig-Ankeret for Kranen og begyndte med Varpningen. Eftermiddag Kl. 4½ var vi i Bommen, da vores Varp med en bøje just sprang i Bommen, bragte strax et andet ud igien. Continuerede Varpningen, men da vi skulle ligge høyt oppe i Flaaden forbi flydevagten, kunne vi ikke komme igiennem flydevagten Kl. 10, med vester og øster-Touge og blev der liggende Natten over. Sjælland, som kom et Stykke bagefter, giorde det samme. Veyret havde ellers nu bedaget det var laber Kuling af nordlig vinnd med Maaneskin.

Den 11. November 1769. Formiddag Kl. 6 gik i Værk med at hale igiennem flydebroen, strax forbi flydevagten ved Nord Stjernen, maatte formedelst lægte vande med Force vinde os igiennem Mudderet og over pladerne der. Sjælland kom og ind i sit hul. Eftermiddag Kl. 2 var klar med Fortøyningen i Flaaden. Strøg Vimpel, Flag og Giøs, da Folkene flyttede i Land med deres Tøy, ieg tog og strax efter i Land med mit. Havde ingen Appetit og mod Aften stedse fandt knug af Feber, som ved en stærk og gevaldig Gang syntes mig at give noget efter. Vi havde 60 Mand til hjælp fra Escadren. Meldte indhalingen, etc.

Den 12. November 1769. Halede Mars og St. Croix ind.

Den 13. November 1769. Halede Dronning Juliane Marie og Norske Løve ind.

Den 14. November 1769. Halede Island ind. Var i Aften paa Conserten paa Bryggernes Laugshus. Ieg havde endnu adskillige Gange benyttet mig af brækning og syntes nu lidet eller intet mere at finde til aftenfeberen.

Den 15. November 1769. Paa Italiensk Opera, da der opførtes myndlingen og sladderen, samt en ny Ballet.

Den 16. November 1769. Paa Conserten i Raadhusstræde.

Den 17. November 1769. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes en Tragi-Comoedie, hvori en giftdrikken forekommer. En ny Ballet første Gang, hvori par forliber sig, etc. Nu var giort den Forandring, at tillige med de tre første Classer, som gik paa Parterre, og nu kaldte Parterre noble, gik og af de militære etater til søcapitainer og Majorer inclusive.

Den 20. November 1769. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes det samme som den 17.

Den 21. November 1769. Paa Conserten i Bryggernes Laugshus.

Den 22. November 1769. Spiste om Middagen hos Commandeur A. Fontenay tillige med en stor Del andre.

Den 23. November 1769. Var ved Betalingen, da Wilhelmine Carolines Folk paa Gammel Holm fik deres tilgodehavende Penge.

Den 26. November 1769. Havde ieg fremmede, von Aphelens, J. Leth, Christian Schiønning, Anna Leth, etc. Schocoladebiskop, Svdp. Etc.

Den 27. November 1769. Paa Fransk Comoedie, da de opførte en Comoedie og Oparet Le Maitre en Droit. Laurvig talte meget med mig paa Comoedien og spurgte mig meget om Skibets sejlads, Sygdommen der ombord, hvorledes den var, etc. Ved i Dag udstak sværtovenen, leverede de resterende 10 Fade Øll, en Del Tomme Vandfade, skiød Varpegods ned, etc.

Den 28. November 1769. Udtog en pramfuld af arkeligods, førte proviantbaaden til Proviant Gaarden og leverede øllet . Pumpede seks Læggerser ud, afstak bøjereb, etc.

Den 29. November 1769. Blev igien i Aar commanderet i Parolen til at gaa som fast auditores paa Professor Hees mathemathiske Collegier, tillige med Capitain-Lieutenant Grev Reventlow, Lieutenanterne Falsen, Smidt, Fischer, Reiersen.

Den 30. November 1769. Formiddag, da ieg var paa Nye Holm ved Skibet, observerede, at Vandet var 45 Tommer over daglig vande. Vandet flød ind i Christiansholms Vagt. Det blæste en Underseyls Kuling af nordenvind.

Sidst i November fik højbaadsMændene i Søe Etaten Tilladelse til at gaa med Kaarde og guldgalloneret Hat.

Den 1. December 1769. Rejste Jørgen Leth om Morgenen Kl. 8 til Langebæks Præste Gaard i følge med Provst Colstrup der i herredet, for efter al formodning der at have mange rolige og gode Dage. Han kiendte Colstrup fra den Tid, han havde logeret hos os.

Den 4. December 1769. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes en Comoedie, Balletten Pan som forelsker sig i en Nymphe og Oparet Le Maitre en Droit.

Den 5. December 1769. Paa Hees Collegier, havde om den 1. balancement, der iblandt om det mechaniske paradoks, etc. Havde og om bismeren, kofødder, haandspager, kilen, etc. Alt henhørende til Mechaniken.

Meldte mig til Tieneste i Dag, havde hidindtil været ved Skibet.

I Aften paa Conserten paa Bryggernes Laugshus.

Den 7. December 1769.  Havde endnu om balancement, etc.

Den 8. December 1769. Paa Fransk Comoedie, da de opførte en Comoedie, en Ballet og Oparet Le Tonniere.

Den 14. December 1769. Paa Hees Collegier, begyndte paa om et Hiul om sin aksel, etc. Havde om muddermaschinerne, etc. I Dag blev Capitain Wintherfeldt Grev Laurvigs Adjutant med 200 Rigsdalers aarligt tillæg.

Den 15. December 1769. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes L’Ecole des Homme, og Oparet Le Soldat Magigiens.

Den 20. December 1769. Cumuniserede ieg i Holmens Kirke.

Den 22. December 1769. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes en Comoedie, en Oparet og blev danset.

Den 23. December 1769. Stod Fadder i Holmens Kirke til en tømmermands Barn, navnlig Kirste, tillige med Frue Reiersen, Frøken Reiersen, capitainløjntnant Hammeløv. I Formiddag blev Anne Leths finger opskaaret af La Foret og Resten af benet i det yderste led taget ud. Hun havde faaet det saakaldede æder i det, med stor Piine, han havde længe gaaet til hende og ikke kunnet faa den lægt, da benet alt var angrebet. Omsider sagde han, der ikke var andet for end denne operation, da hun ellers kunne miste nok et led til. Dog blev ikke Kiødet borttaget eller fingeren mindre, men kuns lidet tykkere i Enden, mente han, og intet ville hindre hende i klaverspillen.

Den 28. December 1769. d.p.o.s.a.i.S.

Den  December 1769. Blev Kammer Herre Moltke i Søe Etaten generaladjudant.

Den 29. December 1769. Paa Fransk Comoedie, da de opførte en Tragoedie og Oparet Le Petit Maitre de Provence.

Den 31. December 1769. Søndag. Havde ieg første Gang Vagt i Nye Holms Hovedvagt. Ordet Bom. J. Bille havde Vagt paa Bommen og O. Lütken paa Christiansholm. Ieg runderede om Aftenen til alle vagterne.