Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Anno 1763

Den 5. Januar 1763. Døde Justitz Raad Sonne i 59 Aar, han var nylig bleven byfoged i Kiøbenhavn.

Den 6. Januar 1763. Døde gehejmeraadinde Rosenkrants i 63 Aar, hun var Iver rosenkrants frus.

Den 29. Januar 1763. Kiørte første Gang ud, efter Sygdommen en Tour omkring paa Gaderne, for at vænnes til Luften. Nær besvimet.

Den 1. Februar 1763 døde Professor v. Aphelens sidstefødte Datter Chatrine Pauline igien om Aftenen Kl. 10½ af et stærkt Slag, og blev begravet i Begravelsen i Runde Kirke d. 4. do.

Den 5. Februar 1763. Meldte ieg mig frisk paa Admiralitetet, efter at have været syg i    Uger. Om Aftenen var paa Italiensk Opera, da de opførte Dido Abbandonata, eller den forladte Dido. Efter stykket kaldtes Licenza, hvor Bierget Parnasso vol forestilles, og 2de Balletter.

Den 16. Februar 1763. Om Formiddagen talte med Rosencrantz, Admiral Hoppe, Fontenay, etc. at den hollandske Officer Johansen, der var bleven Capitain-Lieutenant i Søe Etaten ikke ved Avancement maatte blive mig til Prejudice, som de svarede nej til, etc. Besaa Marmor Kirken, som stod i Bygning.

Den 17. Februar 1763. Havde Vagt paa Bommen med Krogh. Ordet Oddum.

Den 19. Februar 1763. Paa Opera da de opførte Didone Abbandonate og Licenza med 2de Balletter.

Den 23. Februar 1763. Cumuniserede ieg i Holmens Kirke, efter d. 22. at have været til Skrifte.

Den 24. Februar 1763. Avancerede 19 Søe Cadetter til Second-Lieutenanter i Søe Etaten, nemlig ... [Liste]

Den 1. Marts 1763. Vagt paa Bommen med Wodroph. Ordet Sælland.

Den 2. Marts 1763. Stod Fadder i Holmens Kirke til Matros-Barn af 3. Divisions 3. Compagni [tomt] som blev kaldet Mariane, tillige med Majorinde Bülow, Jomfru Trante, Lieutenant Nissen, Pontoppidan. Om Eftermiddagen paa fasteconsert i Raadhusstræde.

Den 3. Marts 1763. Avancerede 13 Premier-Lieutenanter til Capitain-Lieutenanter, nemlig J. Gerner, U.W. Roepsdorph, Lund, C.U. Kaas, Wintherfeldt, Horst, A. Bille, H. Bille, C. Lütken, Budde, Wleugel, Schiønning og Thaae. Hvilke alle fik ancienniteten for Johansen, som Aaret tilforn var bleven det, og blev tillige 10 foretrukken. Ligeledes avancerede 16 Second-Lieutenanter til Premier-Lieutenanter, som begyndte paa M. Bille og saa efter ancienniteten, til Koster, som var den sidste, da de 4 ældste blev foretrukken.

 

Avancement til Capitain Lieutenant

Den 3. Marts 1763. Avancerede ieg til Capitain Lieutenant, fik Ancinitet for Johansen og sprang 10 forbi.

Den 7. Marts 1763. Paa Opera, hvor de opførte Il Narciso, Drama Pastorale med 2de Balletter, den første forestillende Historien om Daphne og Apollo, etc. Den anden af lystige Personer, man dantzede i et Kors.

Den 12. Marts 1763. Paa Opera, hvor de opførte samme Opera og Ballet som ovenfor er meldt. Como og hans Kone dantzede sidste Gang i Aften, da de havde taget deres Afskeed.

Den 18. Marts 1763. Vagt i Gammel Holms Hovedvagt, første Gang som Capitain Lieutenant. Ordet Taasinge. der var 35 Arrestanter, hvoriblandt Fruentimmer paa Livet, og 11 i Iern, 24 foruden Iern.

Den 21. Marts 1763. Var alle de Søe Officerer, som var avancerede paa Slottet, for at takke Kongen, vi stillede os alle i en Rad i Forgemakket, da Kongen om Middagen kom ud af sit Gemak for at spise, havde Dronningen Juliane Marie ved den høire Haand og Princesse Charlotte Amalia ved den venstre, som han saaledes fulgte til Taffels. Admiral Hoppe forestillede os. Kongen hilste os og saa mildt til os, men i Særdeleshed og Dronningen. De gik igiennem samme Gemak og ind i det næste for at spise, vi fulgte bagefter og blev staaende derinde, en Page læste høyt til bords, da Kongen havde taget til sit Glas for at drikke, gik alle.

Den 30. Marts 1763. Paa Conserten i Raadhusstræde. Jomfru Berger.

Arff og Basballe med fransk orden

Den 5. April 1763. Vagt paa Gammel Holm. Ordet Flensborg. Arff og Basballe som nylig var komne fra Frankrig var inde i Vagten i Formiddag. De havde faaet den Franske militaire Orden for Protestanter, som bæres i Knaphul paa kjolen, tillige med Becker, som hver til Devise, pro virtute bellica, er en liden Stierne, som bæres i et blaat Baand.

Den 6. April 1763. Paa Comoedie, da de opførte Landsbye Poeten og en Ballet.

Den 9. April 1763. Paa Opera, da de opførte Andromace, og til Efter-Stykke La Ritornata di Londra. Indkomsterne var for Jomfru Galiotterne og kapelmester Sarti.

Den 14. April 1763. Havde Commando ved en Execution paa Gammel Holm da en Kone navnlig Lisbet blev knebet samt Haand og Hovet afhugget med Øxe. De andre Officerer var Commandeur Capitain Holst, der havde Commando, Capitain Risbrich, Capitain-Lieutenant H. Bille, etc.

Den 16. April 1763. Saa Orlog-Skibet Princesse Sophia Magdalena paa 60 Canoner løbe af Stabelen paa Nye Holm.

Den 23. April 1763. Vagt paa Gammel Holm. Ordet Crempe.

Den 6. Maj 1763. Flyttede ieg fra Store Kannike Stræde hen paa Kultorvet i 2den Etage i Hørkræmmer Hullegaards Hus, hos Professor von Aphelens.

Den 9. Maj 1763. Vagt paa Gammel Holm. Ordet Vordingborg.

Den 10. Maj 1763. Saa Falke-Jagten udenfor Nørre Port paa de store Marker ved Falkoner Gaarden og ved Wibens Hus, da Falkene tog 3 Harer, nogle Skader og Duer, som blev løsladne, etc.

Den 13. Maj 1763. Begyndte igien at lære Fransk af Professor von Aphelen om Formiddagen fra 9 til 10 Mandag, Onsdag og Fredag. Især at skrive det.

Den 17. Maj 1763. Gik om Morgenen tidlig ud til Lundehuset.

Hees Collegio – eksperiment med dampkraft

Den 19. Maj 1763. Saa et Experiment paa Professor Hees Collegio, hvorledes angen af Vandet, naar dette sidste koger under lukket laag, kan tvinge Vandet til at springe i Veyret af et rør, hvilken anges Force man derfor og betiener sig af ved ildmaschinerne, da man ved en stor keddel som koger kan drive en hel maschine, etc. Saa og hvorledes en klokke taber lyden under glasklokken, naar Luften er pumpet ud, og hvorledes en fjer falder lige saa tungt ned, hvor Luften er borte, som en dukat. Saa og hvorledes Raaberen kunne forbedres Ven en elipse og en parabol, etc. Samme Dag blev opholdt med disse Collegier for i Sommer.

Den 24. Maj 1763. Tredie Pintze-Dag. Vagt paa Gammel Holm. Ordet Lovisenborg. Gehejmeraadinde Rosencrantzes lig blev udtaget af Holmens Kirkes Kapel i Dag og ført ombord paa et Skib.

Den 30. Maj 1763. Var vi alle i Dag fra om Morgenen tidlig uden Porten i 2 Vogne. Kiørte først til Friderichsdal og gik i Skoven der igiennem. Saa Grevinde Schulins smukke lyststed, etc. Kiørte derfra igiennem Lyngby til Dyrehaven. Drenge gik endnu igiennem Skoven udpyntet for at synge majvisen, Sang samme for os, tillige med 2de Koner siden, etc.

Den 11. Juni 1763. Vagt paa Gammel Holm. Ordet Veile.

Den 14. Juni 1763. Blev første Gang rangeret paa Reden med 9 travaillechalupper, som blev førte af de 9 ældste Capitainer, under Commando af Commandeur Flensborg og Admiral Fontenays Direction. Cheferne havde faaet Skriftlig Ordre dertil, hvori var anført at det var efter Kongelig Befaling, paa hver Chaluppe var dissuden en Capitain Lieutenant, en premier- og en Second-Lieutenant, hvilke alle vare af de ældste. Schønnebøll var repetiteur. Rangerdagene var Tirsdag og Fredag fra Kl. 8 til 3 a 4 om Eftermiddagen.

Den 18. Juni 1763. Fik en ny galoneret Hat med mahr. galon.

Den 25. Juni 1763. Vagt paa Gammel Holm. Ordet Grinde.

Den 26. Juni 1763. Gik Kastelsvoldene rundt med Capitain-Lieutenant Bjørn, da ieg kom af Vagt, som kom til Vagten og hentet mig dertil.

Den 28. Juni 1763. Vagt paa Gammel Holm. Ordet Holbeck. Var taksigelse for Freden. Havde byttet med Basballe. Var lidt inde i Kirken, etc.

Den 29. Juni 1763. Besaa Galejen Moss, som var bygget i Friderichsværn i Norge paa 40 Aarer, førtes af Capitain H. Frisch og skulle besejles, han var nedsejlendes med den fra Norge og var efter Krabbes tegning.

Den 5. Juli 1763. Var ude med Chalupperne, som ragerede, paa Admiralens venstre sekundant, førtes af Kriger, den gamle Lodde var og ude med paa et Fahrtøy, samme Dag. Ordenerne var mest i Dag fra 1 til 2 Linier og fra 2 til 1, etc. Kom til at staa med vores Fahrtøy paa Trekroners Pæle.

Den 10. Juli 1763. Søndag. Gik om Morgenen tilig med von Aphelen til Lundehuset, derfra og ind i Ravnsbergs Hauge, besaa samme, spiste Jordbær med Fløde, drak Vin, etc. Gik hiem igien efter Høymesse.

Den 1. Juli 1763. Gik om Morgenen Kl. 5 til Lundehuset, etc. tillige med von Aphelen og Frue, Jørgen Leth, Christian, Anne Leth, Hans Leth, men da Veyret op ad Dagen blev meget varmt, lod hente en Vogn fra Byen, og kiørte ind Kl. 12½ igien. Saa derude de 3 Galejer beseyle paa Reden, Moss paa 40 Aarer, commanderes af H. Frisch, Friderichshald paa    Aarer, commanderet af Capitain Arff, og [tomt] commanderet af Capitain Ellebracht, Capitain L. Laub, som havde fahret med maltesiske Galejer, var Næst-Commanderende paa Moss, paa hver af de andre en Premier-Lieutenant. Moss syntes at have Fordelen.

Den 16. Juli 1763. Halede disse Galejer ind igien af Bommen, var udhalede d. 9. Moss havde haft Fordelen baade i sejling og roning.

Den 18. Juli 1763. Besaa opbygningen af Friederichs Stads Kirke, var og inde i Thots sig tilkiøbte palæ paa Kongens Nye Torv paa Hjørnet af Breedgaden, som han lod ombygge og giøre indretninger i til sit store Bibliotek, Rustkammer, etc. Lod opbygge et Observatorium, etc. Var i Haven som ved Siderne havde smukke Alleer.

Den 25. Juli 1763. Vagt paa Gammel Holm. Ordet Turin.

Den 28. Juli 1763. Gik om Eftermiddagen Kl. 3 først til Gyldenlund, derfra og til Skovshoved, drak Caffe og The der, og til Kiøbenhavn derfra Kl. 7½.

Den 29. Juli 1763. Blev sidste Gang rangeret med Chalupperne.

Den 31. Juli 1763. Var i Koret i Frue Kirke og saa Hr. Arent blev viet til Biskop over Bergens Stift af Harboe, hvor Cron Printzen og Printz Friderich og var for at se samme.

Den 11. August 1763. Vagt paa Gammel Holm. Ordet Bergen.

Den 13. August 1763. Spatzerede til Friederichsberg med Jørgen Leth og Christian.

Lieutenant Bjørns død

Den 15. August 1763. Døde Capitain-Lieutenant Bjørn paa Hospitalet i sit Alders 35 Aar af en hidsig Sygdom, som de sidste Dage slog ud med hvide frisker, der slog ind igien Natten førend han døde, som var Kl. 12 om Middagen, han var blev syg d. 29. Juli. Ieg havde været hos ham for faa Dage siden paa Hospitalet, da mig syntes han næsten gandske var vel, sagde ellers han meget havde chagrineret sig over, han var bleven forbigaaet til Vagtskibet paa Bæltet, som han paastod Admiral Fontenay, der var hans fjende, var Skyld i, da samme Skib efter hans Ancinitet dog havde tilkommet ham. Han var en excellent Sømand, talte en Del Sprog, som han stedse med liden Møye strax kunne lære. Havde en Haab vittighed og present d’esprit, stor elsker af Selskab, i Særdeleshed var han meget for Fruentimmer og engelskMænds Selskab, hvilken sidste Nation han meget elskede. I Selskab var han overmaade munter, saa at man ofte regnede dette til en Forvildelse, naar man ikke desto bedre kiendte hans levende og muntre naturel. Han var submiss mod sine Over-Mænd, høflig mod alle, oprigtig og giorde meget af alles Venskab.

Den 16. August 1763. Gik til Gyldenlund og Skovshoved om Eftermiddagen med Christian og hiem igien om Aftenen.

Den 19. August 1763. Blev salig Biørn begravet paa Holmens Kiærke Gaard.

Den 21. August 1763. Blev bekendtgjort ved Parolen, at d. 18. August var Commandeur Flensborg avanceret til Schoutbynacht, til Commandeur Capitain B. Grotskilling, F.Reiersen, D.C. Bille, Stephansen, A.N. Fontenay, A.G. Schultz, H. Frisch og J.G. Arff, til Capitainer Lous, T.E. Stibolt, U.C. Kaas, H. Arenfeldt, Bording, F. Grotschilling, Schiønnebøll og Basballe.

Den 24. August 1763. Stod Fadder i Holmens Kirke til et Matros-Barn af 4. Divisions 10. Compagni, kaldet Karen, tillige med Frue Risbricht, Jomfru Werring, Second-Lieutenant Fontenay.

Den 25. August 1763. Vagt i Gammel Holms Hovedvagt. Ordet Munkholm.

Den 7. September 1763. Vagt. Ordet Stockholm.

Den 20. September 1763. Vagt. Ordet Dublin.

Den 26. September 1763. Havde Professor Christian Langemach Leth Bryllup med Frøken Christine Estenberg fra Sverige, hvis Fader havde været prossor theol.  i     . Hun var     Aar gammel, havde en ugift Søster, og en gift med Major Kyl i Kongelig dansk Tieneste. Og var dette Professor Leths 3die Giftermaal.

Den 27. September 1763. Var vi der alle at gratulere.

Den 28. September 1763. Gik om Formiddagen Kl. 10 uden Porten til Gyldenlund først, derefter strax til Dyrehaven, var ved Kilden og Eremitagen, spiste ingensteds, men drak Caffe, kom hiem om Aftenen Kl. 7.

Schiønning vil ikke bo i samme hus som Madam Tyrot

Betalte tobaksbinder Søegaard paa Kultorvet 1 fjerdingaars Leye for nogle Værelser i et Hus paa samme Torv, som ieg ikke ville have, da Madam Tyrot boede i 3die Etage. Hansen, etc. Commandeurer i Søe Etaten kommer der stedse.

Den 1. Oktober 1763. Holdt op med at lære Fransk.

Den 4. Oktober 1763. Om Morgenen saa en bøsseskytte, navnlig Niels blev halshugget med Sværd paa Gammel Holm.

Vagt paa Gammel Holm. Ordet Wedelsborg.

Den 10. Oktober 1763. Flyttede ieg fra Hørkræmmer Hullegaards, og til Hørkræmmer Svanes, ligeledes paa Kultorvet, paa Hiørnet af St. Gertrudsstræde, havde paa et kammers nær hele anden Etage, bestaaende af 3 Værelser, alt til Gaden, foruden Kiøkken, Spise-Kammer, brændekammer, uden Møbler og Opvartning, gav 50 Rigsdaler aarlig.

Den 14. Oktober 1763. ........... s.h.M.a.L.B.s.r.h.L.s.A.s.s.e.h.R.o.p.m.R.o.L.n.i.sk.h.o.L.m.k.p.s.h.o.p.R.

Den 18. Oktober 1763. Begyndte Professor Hees mathemathiske Collegier igien, som i Aar skulle handle om Optikken, Catopriken, Dioptriken og Astronomien.

Den 21. Oktober 1763. Vagt paa Gammel Holm. Ordet Marsellienborg.

I Oktober Maaned havde siddet i Combinerede Ret tillige med Commandeur Capitain Holst, der var Preses, Assessor Capitain F. Grodtschilling og Schiønnebøll, Capitain-Lieutenant Wleugel, Premier-Lieutenant Koefod og Arendorph, Second-Lieutenant Lütken, Bülow og Pontoppidan. I denne Maaned blev Matrosen som havde skaaret Baadsmanden Sorte Christen, dømt til at kattes med 150 Slag i 3 Dage og 1 Aar i Kastellet med 6 vota, de 5 ville alene have ham kattet.

Den 6. November 1763. Vag. Ordet Holstein.

Den 7. og 11. November 1763. L.a.L.m.---o.p.m.i.---b.--.s.b.h.k.e.s.

Den 9. November 1763. Løb Fregatten Als paa 20 Canoner af Stablen paa Nye Holm.

Mærkelige musikinstrumenter

Den 17. November 1763. Hørte paa en Consert paa Comoediehuset holden af brødrene Colla, bestaaende af vokal- og instrumentalmusik, tillilge med 2de ubekiendte Instrumenter, udentvivl af dem selv opfundne, hvoraf det ene kaldes Calascioncino, og det andet Calascione, og var ommeldte 2 Personer de næste som for nærværende Tid i hele verden spiller paa dem. Prisen var som til Opera. De spillede med stor adresse, men instrumenterne syntes mig ikke havde noget særdeles angenehmt, dog var deres lyd dus og smuk.

Den 18. November 1763. ................ [Kodeskrift]

Den 22. November 1763. Vagt, da Wleugel var bleven syg. Ordet Arenberg, var 57 arresterede.

Den 28. November 1763. EnkeDronningens Geburtzdag. Var til Apartement paa Slottet før Taffelet.

Den 1. December 1763. Døde Hans Mathias von Leth, Second Major ved Livdragonerne om Morgenen af et Slag som pludselig kom ham paa efter nogle Dages liden Sygdom, var nylig kommen til Byen og logerede til Gieslers ved Kræmmercompagniet ved Stranden. Skulle været generaladjudant, Kammer Herre og haft esquadron. Havde været i vores Hus.

Den 1. December 1763. Døde den gamle organist og tegnemester F.[sic!] Fosie hastig af alderdom, over 80 Aar.

Den 5. December 1763. Blev Leth begravet i Nicolai Kirke, omtrent midt i Kirken, som hans Broder ved Livvagten besørgede.

Den 11. December 1763. Vagt. Ordet Scotland.

Den 14. December 1763. Cummuniserede i Holmens Kirke. d. 3. havde været til Skrifte.

Samme Dag havde Capitain-Lieutenant I.P.Wleugel Bryllup med Frøken Schumakker.

Den 28. December 1763. Vagt. Ordet Corsica.

Den 31. December 1763. Blev fra 10. Compagni ved 4. Division igien placeret ved 4. Divisions 8. Compagni som Commandeur Capitain O. Stephensen havde.