Anno 1756
Den 1. Januar 1756. Gik ieg første Gang med Søe Officers Mundering efter at ieg d. 25. December 1755 var bleven Second-Lieutenant i Søe Etaten.
Den 3. Januar 1756. Fik ieg Parolen. Saa deraf, at ieg var kommen til 4. Divisions 3. Compagni. Divisionen commanderedes af Hr. Commandeur Lützow og Compagniet af Commandeur Capitain Zimmer.
Den 4. Januar 1756. Var de nye Officerer hos Geheime-Raad Holst, Admiral Suhm, Hoppe, Fontenay, Schoutbynacht Rømeling, Fischer, etc.
Den 4. Januar 1756. Meldte ieg mig til Commandeur Lützow som divisionschef og til Commandeur Capitain Zimmer som Compagnichef.
Den 5. Januar 1756. Meldte ieg mig til Tieneste paa Admiralitetet og ved Divisionen.
Den 6. Januar 1756. Var ieg til Ball hos Capitain Akeleyes paa Christianshavn, hvor var Capitain Akeleye, Justitz Raad de Place, Ritmester Køpring, som havde været Søe Cadet, Capitain-Lieutenant Ulrich, Lieutenanterne Budde, Schiønning, I. Ployardt, H. Günthelberg, N. Arff, Stockfleth, S. Akeleye, cornet Bülow, Cadetterne Joh. Akeleye, I. Akeleye. Fruentimmer Frue Reichardt, Akeleye, de Place, Frøken Lützow, Akeleye, Reichardt, Esmarkerne, Holst, Jomfru Hviiderne, Brun, Akeleye, Kølmerne. Ieg dantzede især Menuet med de fleste.
Den 7. Januar 1756. Var paa Consert.
Den 8. Januar 1756. Døde Madam Lange om Morgenen Kl. 4. Aaskows Moder, tilforn Frøken Anna Maria Bruun, hun var smittet af sin Broder.
Den 9. Januar 1756. Var paa Comoedie, da de opførte Zeloide, en Fransk Tragoedie, Den nye Prøve eller Fruentimmer Prøven, Sicilianeren eller Kiærligheds Skilderen med vokal Musik af Sr. Scalabrini og en slaveballet, samt til Slutning en Maskeradeballet, begge dele stykket tilhørende. La Jalousie de Gralls e Moschetta, en Italiensk Intermezze.
Den 12. Januar 1756. Havde ieg første Gang Vagt paa Christiansholm, løste Soelberg af, Capitain Wodroff havde Vagt i Hovedvagten og Wleugel paa Bommen. Ordet var Næstved, Becker løste mig af næste Dag. Havde en Haab fremmede om Eftermiddagen og Aftenen, efter gammel brug især Officerer.
Rejste Waltersdorff og Bordig til Pommeren for at kiøbe og udsøge Tømmer til Flaaden.
Den 14. Januar 1756. Var paa Consert.
Den 15. Januar 1756. Blev Madam Lange begravet i Runde Kirke i de Lethers Begravelse.
Ordre til at fahre med Fregatten MØEN – Eqvipering
Den 17. Januar 1756. Fik ieg det Combinerede Admiralitets og General Commisarats Collegio Skriftlige Ordre at fahre med Fregatten Møen som commanderedes af Capitain Stephansen. Og skulle samme Aar en dansk Escadre af Orlog-Skibe og Fregatter udløbe i Søen som skulle commanderes af Schoutbynacht Rømeling, hvortil var udnævnt Orlog-Skibet Stormarn paa 60 Canoner som Flagskib, der skulle commanderes som Cheff af Capitain Mejer, der tillige var Flag-Capitain, Fyn, 50 Canoner af Commandeur Lützow, Delmenhorst, 50 Canoner af Capitain Wigandt, Slesvig, 50 Canoner af Capitain Willars, Møen, 40 Canoner af Capitain Stephansen, Wildmanden, 18 Canoner af Capitain-Lieutenant Arenfeldt, Hvide Ørn, 30 Canoner af Premier-Lieutenant F. Kaas.
Den 21. Januar 1756. Paa Conserten, da den yngste Jomfru Berg Sang Italiensk og spillede tillige paa Clavsumbalet.
Den 22. Januar 1756. Begyndte ieg at gaa ved Møens Eqvipering paa Nye Holm, som blev med meget faa Folk om Dagen eqviperet fra Kiølen af, Capitain-Lieutenant Arff skulle være Næst-Commanderende og stod for Eqviperingen, var siden efter stadig hver Dag ved Eqviperingen indtil den var klar, da ieg blev commanderet at være ved Provianten, etc.
Den 26. Januar 1756. Havde Vagt paa Christiansholm. Ordet var Mariboe.
Den 28. Januar 1756. Paa Consert da Cramer Sang Italiensk.
Den 30. Januar 1756. Da Guarden til Hest skulle om Morgenen ride over Holmens Bro gik den i tu under dem, hvorved 14 gardere med Heste faldt i Vandet og deraf tre Mand og fire Heste druknede. Roderigo biærgede nogle af Garderne med en liden Coffardie-Jolle.
Den 31. Januar 1756. Var første Gang i Combinerede Ret paa Divisionens Vegne, havde tre Sager, etc. Blev ellers samme Dag fri for landtieneste.
Var paa Opera, da den nye Opera Lucius Pepirius første Gang blev opført med mange nye Decorationer tillige med to nye Dantze, som forestillede en Hiortejagt og en Jægerballet. Kongen og Dronningen var der.
I Januar afsagde ieg Høffners Danske, Tydske og Maaneds Aviser og bestilte igien Den Hamborgske Upartiske Correspondent paa tysk som koster syv Rigsdaler aarlig.
I Januar blev Second-Lieutenant Stockfleth Eqvipage Mester paa Gammel Holm og Second-Lieutenant N. Arff ligeledes Interims Eqvipage-Mester paa Nye Holm.
I Januar tog Second-Lieutenant I.E. Falsen Afskeed fra Søe Etaten efter at han til Premier-Lieutenant var bleven foretrukken af fem, han gik til Land Etaten og fik et National Compagni.
Den 4. Februar 1756. Paa Conserten, da en af Operatriserne Sang Italiensk.
Den 5. Februar 1756. Røstet. Overtog 20 Canoner til øverste Batteri som var 12-pundige, der af nogle 8-pundige til Skandsen. Tog og 3 18-pundige over til underste Batteri, samt alle raperterne.
Den 6. Februar 1756. do. tog de andre 17. underste Batteris 18-pundige Canoner over.
Den 7. Februar 1756. Fik vores Rundholter og mærser ombord samt al vores Takellage overtaget i Skibet. Fik Garnerings-Brædderne, som var 16 Tylter, taget over. Samt leveret 300 Baglast Iern tilbage igien.
Den 8. Februar 1756. Søndag.
Den 9. Februar 1756. I Dag lagde Mærserne paa.
Den 10. Februar 1756. Blev Cadet N. K. Juul Second-Lieutenant efter at han var blevn klar med første Examen og beholdt sin Ancinitet som han tilforn havde, da han blev Officer fra samme Dato som de andre.
Tog Stængerne over og lagde Æselhovederne paa.
Den 11. Februar 1756. Helligdag.
Den 12. Februar 1756. Tog Mærseraaerne op og Mesans-Ruen over. Fik vores Vahre Gods i en lukt Baad. Fyldte Vand, etc.
Den 13. Februar 1756. Tog Underraaerne og de Vahre Rundholter over.
Den 14. Februar 1756. Lagde Vullingen og fyldte Vand.
Den 24. Februar 1756. Annammede ieg Fregatten Møens Stenkull, 72 Tønder, paa Gammel Holm.
Den 25. Februar 1756. Paa Comoedie, da de opførte Livet er en Drøm og Intermezze La Jalousie de Gralls e Moschetta og den Ballet, hvor han kommer med Lyren, etc.
I Februar fik Capitain Hochorst og Lieutenant Carlowitz, som havde duelleret og den første givet den sidste Stokkeprygl, deres Dom.
I Januar og Februar havde været ved Fregatten Møens Eqvipering fra Kiølen af samt været ved vandfyldningen, annammet 40 Favne brænde, 72 Tønder Stenkull, arkelimesterens Gods, etc.
I Marts fik Capitain Lieutenanterne Arff og Giedde, Premier-Lieutenant Collin, Second-Lieutenant Laub, Basballe og Becker Ordre til at gaa i Fransk Tieneste.
Den 3. Marts 1756. Hørte første Passions-Consert, Jomfru Riis.
Fregatten MØEN – proviantering
Den 4. Marts 1756. Blev commanderet til at være ved Fregatten Møens Proviants Annammelse. Annammede samme Dag i 10 adskillige Vægter 14 Skippund, 15 Lispund, 15 Pund Smør, som blev taget af ½-Tønderne og nedpakket i Iernbaands Fade, strøede salt paa begge Bundene og imellem hvert lag Smør, samt med Stødere pakket det ned, det fordærvede Smør ved Staverne blev skrabet af og som vi fik godt Smør i steden for.
Den 6. Marts 1756. Var Kongen paa Nye Holm, da Escadren blev eqviperet.
Den 8. Marts 1756. Halede Hvide Ørn og Wildmanden igiennem Bommen.
Annammede paa Proviant Gaarden 29 Skippund, 14 Lispund, 11 Pund Flæsk i 14 Vægter, som blev hugget i Stykker og pakket ned i store Iernbaands Fade med salt imellem, Skanker og Halse kom for sig selv.
Den 9. Marts 1756. Annammede Resten af vores Flæsk, som i alt var 32 Skippund, 14 Lispund, 12 Pund. Annammede og i Dag alt vores Oxe Kiød, som var 32 Skippund, 14 Lispund, 12 Pund i 17 Vægter, det blev nedsaltet og pakket i 23 Iernbaands Fade, Halser og Skanker for sig selv. Fadene blev to Gange fyldt med Lage og stod hver Gang en Nat og Dag og trækkede igiennem og saa spunset til.
Den 10. Marts 1756. Paa Comoedie da de opførte Menneskehaderen, Intermezze La Finte Tedesca og en Ballet.
Den 11. Marts 1756. Halede Orlog-Skibet Stormarn ud af Bommen. Annammede Resten af vores Smør i 10 Vægter, i alt 28 Skippund, 19 Lispund, 2 Pund. Annammede og vores salt, fire Tønder, 2 skæpper og 7 ottingkar, saa og vores lys, 23 Lispund, 12 Pund.
Den 12. Marts 1756. Annammede vores Islands Lammekiød i 30 Tønder og en Slump, hver Tønde blev taget for 16 Lispund uden vægt og gotgiort for Tønden 16 Pund tara, udgjorde tilsammen 24 Skippund, 11 Lispund og 1 Pund. Ærter 40 Tønder, 7 skæpper, 3 ottingkar, som var vores kvantitet. Saa og annammet af vores haarde Brød 16 Skippund, 4 Lispund, 5 Pund i 13 Vægter, for hver af de Sække, Brødet blev vejet i fik gotgiort tre Pund. En Tønde Brød regnes for 10 Lispund.
Den 13. Marts 1756. Annammede 12 Skippund, 18 Lispund, 10 Pund af vores haarde Brød. Brændevin i ni Fade og en Slump paa 115 Potter, Fadene indeholdt tilsammen 313 Fertler á otte Potter, hvilket tillige med de 115 Potter udgør vores Qvantum 2619 Potter, saa og vores Gryn, 77 Tønder bedste skibsgryn og 34 Tønder 6 Farkens(?) 6 ottingkar Kostgryn som tilsammen var vores Qvantum. Havde en lukt Pram og Galiot til Proviant.
Den 15. Marts 1756. Formiddag Kl. 11 halede vi igiennem Bommen med Fregatten Møen, Vinden var NW og Wester med Mærsseyls Kuling, Fregatten var armeret med 18-pundige 20, og 8-pundige 20. Bemandet prima Plan 253 Mand. Eftermiddag Kl. tre ankrede paa 17 Fod ved Kastelspynten og blev klar med Fortøyningen om Aftenen Kl. 7. Delmenhorst halede ud samme Dag. Gik fra Skibet om Aftenen for næste Dag at faa Provianten til Borde.
Den 16. Marts 1756. Eftermiddag Kl. 1 kom en lukket Pram, Skildpadden kaldet, til Borde med Proviant, Kl. 2 kom ieg til Borde med Galiothen med Provianten i.
Den 17. Marts 1756. Flyttede ieg ombord paa Møen med mit Tøy, fik Kammer paa underste Batteri, som yngste Søe Officer. Tog det bagbords ved Trappen som comodest.
Den 17. Marts 1756. Gik Wildmanden og Hvide Ørn Seyl, som skulle giøre en liden Beseyling paa Kiøbenhavns Red, etc. eller imellem Helsingøer og Kiøbenhavn.
Den 18. Marts 1756. Halede Fregatten Christiansø ud, som skulle være Vagtskib her paa Reden og commanderes af Capitain D. Bille, som var afgaaet fra Slesvig, da Capitain F.C. Kaas skulle som Cheff gaa med til til Marokko. Eftermiddag Kl. 7 kom en Pram ombord til os med Proviant, hvilket var Resten af vores haarde Brød, som ieg i Dag havde annammet, nemlig 79 Skippund, 19 Lispund, 9 Pund i 63 Vægter, havde da tilsammen faaet 109 Skippund, 2 Lispund, 8 Pund, skulle have 130 Skippund 19 Lispund, men i mangel af Rum maatte til videre lade Brød for en Maaned blive staaende, saa vi endnu fejlede 21 Skippund, 16 Lispund, 8 Pund.
Den 20. Marts 1756. Halede Bornholm ud af Bommen om Formiddagen Kl. 10. Eftermiddag Kl. 2 saa Wildmanden og Hvide Ørn kom sejlendes og gik til Ankers østen for Resalingen, Bornholm lagde sig imellem os og Stormarn.
Den 21. Marts 1756. Formiddag Kl. 7 lettede Wildmanden og Hvide Ørn igien og gik nordpaa, i Dag blæsede vi vores Canoner af.
Den 23. Marts 1756. Fik Chefferne Skriftlig Ordre fra Collegio at lægge sig under Schoutbynacht Rømelings Commando saa snart han hejsede sit Flag.
Den 24. Marts 1756. Cummuniserede ieg i Holmens Kirke, om Eftermiddagen var paa passionsconserten. 4. Grev Moltke, etc.
Eftermiddag blev Vant og Stag sat ombord efter den Commissions Tanker, som i disse Dage havde været sat derover af Chefferne og Eqvipage Mesteren, paa hvad Maade Vant og Stag bedst burde sættes, at Masterne ikke derved skulle faa bugt.
Den 25. Marts 1756. Eftermiddag Kl. 2 varpede snauen Færøe os forbi, som skulle ligge Vagtskib paa Bæltet, commanderedes af Capitain-Lieutenant F.W. Krogh. Samme Tid varpede Wildmanden inden for Trekroner, for at miste noget af sin Reysning, som var for høj.
Den 27. Marts 1756. Annammede ieg paa Bryggerset 50 farkens Øll til Møen, samt pa Gammel Holm alle Fregattens Seyl og kom ombord dermed om Eftermiddagen Kl. 6½ i en lukket Pram.
Eftermiddag Kl. 1 halede Fyen og Slesvig, samt Fregatten Samsøe der skulle være Vagtskib i Sundet og commanderedes af Capitain-Lieutenant Hejer igiennem Bommen.
Kl. 2 hejsede Schoutbynacht Rømeling sit Flag, som blev saluteret af hvert af Orlog-Skibene og Fregatterne med 7 Canon-Skud og som igien betakket dem med 7 do., der blev strax giort Signal for en Officer fra hvert Skib at komme ombord, som fik Signalbøger og Skibenes partikulære Signaler.
Den 29. Marts 1756. Om Morgenen hentede ieg paa Toldboden 29 Matroser ombord til Møen, med deres Tøy. Annammede om Eftermiddagen paa Bryggerset 24 Iernbaands Fade og 27 Træbaands Øll-Fade, som var det sidste, undtagen den Fierding eller 17 Potter, som manquerer paa hvert Træbaands-Fad, etc. Havde i Dag bekommet 22½ Tønde blødt Brød, 40 bløde Brød regnes for en Tønde, hvert Brød skal veje 5½ Pund. Testerede i Land for al Provianten.
Formiddag Kl. 11 saluterede Fyn, Slesvig og Samsøe Flaget med syv Canon-Skud og blev betakket med syv do., saasom de tilforn ey havde faaet Krudt i Skibet. I Dag fik Skibene Linie de bataille fra Flaget, som var Fyn, 50 Canoner, Formand af Escadren, dernæst Møen, 40 Canoner, Bornholm, 40 Canoner, Stormarn 60 Canoner, Slesvig 50 Canoner, Hvide Ørn 30 Canoner, Delmenhorst 50 Canoner, Agtermand. Siden efter i Maj kom Ditmarsken paa 50 Canoner og som commanderedes af Capitain Schindel i Slesvigs Sted som med Kaas skulle gaa til Marokko og gik fra Escadren.
Den 30. Marts 1756. Halede Wildmanden ind af Bommen, etc.
Den 31. Marts 1756. Ved Solens opgang hejsede Flagskibet alle sine Flag og glagrede hele Dagen saasom det var Kongen Geburtzdag, Kl. 12 skiød Flagskibet 27 Canon-Skud og hver af os andre 5 do. Samsøe gik Seyl paa samme Tid. Cheferne og Capitain Lieutenanterne spiste hos Schoutbynachten om Middagen.
I Marts sluttede Kongen af Danmark en stedsevarende Handlings-Tractat med Genua.
Den 1. April 1756. Gik Færøe Seyl ad Bæltet.
Den 2. April 1756. Satte vi Vant og Stag.
Blev paa Slesvig holdt Forhør over Lieutenant B. Bang, som havde haft misforstaelse med sin Cheff, Capitain Wigandt, samme Forhør bestod af Capitain Kaas, Premier-Lieutenant Lillienskiold og Second-Lieutenant Helmich.
Den 5. April 1756. Annammede fem Fade Øll, som var for de 17 Potter, som manquerede paa hver Træbaands Fad, havde nu faaet det altsammen, nemlig 74 Iernbaand og 79 Træbaands Fade. Annammede og vores Eddike 87 Potter, saa og 400 bløde Brød.
Den 6. April 1756. Eftermiddag Kl. 1 ¾ kom Admiralitetet ombord paa Flagskibet for at spise der om Middagen, blev saluteret med ni Canon-Skud.
Eftersaa Skibets Amning som laa dybt agter 17 Fod, 9 Tommer og for 16 Fod, 10 Tommer.
Ordre til at overgå til Orlog-Skibet FYN
Den 8. April 1756. Middag Kl. 12 fik ieg Skriftlig Ordre fra Schoutbynacht Rømeling at afgaa fra Fregatten Møen til Orlog-Skibet Fyn, som commanderedes af Commandeur Lützow og førte Stander, samme Skib var armerett med 8-pundige, 6, 12-pundige, 22, 18-pundige 22, bemandet prima Plan med 374 Mand. Og blev ieg commanderet i Lütkens Sted, der fra Fyn havde faaet Ordre til Wildmanden som Næst-Commanderende. Kl. to flyttede ieg fra Møen med mit Tøy ombord paa Fyn, hvor ieg som yngste Officer fik bagbords Kammer paa underste Batteri, tog strax i Land for at melde mig til Commandeur Lützow. Premier-Lieutenant L. Stalman af Land Etaten fik det styrbords Kammer.
Den 9. April 1756. Formiddag Kl. seks for Barkassen i Land med 11 Mand som efter Ordre afgik til handelscompagniets Skibe, da de, nu Kongen selv brugte sine Folk, ingen andre vidste at faa. I Eftermiddag slog vi Seyl under tillige med Flaget og hele Escadren.
Den 10. April 1756. Halede Wildmanden igiennem Bommen, Eftermiddag Kl. 3½.
Den 12. April 1756. Om Middagen kom den Franske Ambassadeur d’Ogier ombord paa Flagskibet, blev saluteret med 15 Canon-Skud. Delmenhorst og Hvide Ørn varpede ud i Renden.
Den 13. April 1756. Annammede ieg Fyns Krudt i en lukket Pram, paa 2de krudttaarne, og fik 61 Tønder paa 60 Fod, 61 paa 50 Fod, 58 paa 40 Fod og fem Tønder fint Krudt, hvilket altsammen først blev vejet. Kom ombord med det om Eftermiddagen Kl. 6.
Den 14. April 1756. Eftermiddagen Kl. fem mønstrede Slesvig for Admiralitetet og blev saluteret som ordinær, da de passerede os forbi med Flag paa Chaluppen, entrede vores Folk op paa Vant og Stag.
Imellem d. 14. og 15. om Natten var ved Fyns Krudtfyldning, da 331 12-pundige og 208 6-pundige Karduser blev fyldt, som giorde 22 Tønder Tomme.
Den 15. April 1756. Halede Stormarn og Bornholm ud i Renden. Om Eftermiddagen var Capitain Akeleye med hans Frue og Datter her ombord paa Fyn, dantzede, etc.
Den 16. April 1756. Varpede ud i Renden, om Aftenen Kl. 7 var klar med Fortøyningen, peylede Trekroner i W½S 3 á 4 Cabel-Længder fra os, havde de andre Skibe i Synder.
Den 20. April 1756. Formiddag Kl. 8½ kom Wildmanden ud paa Renden til os.
Den 24. April 1756. Formiddag Kl. syv gik Slesvig Seyl ad Marokko. Saluterede Flaget med syv Canon-Skud og blev betakket med syv do.
Den 25. April 1756. Var efter blødt Brød med Barkassen, tog fra Borde om Formiddagen Kl. 9½, var Underseyls Kuling med haarde Regn-Bøyer af SW, bovtede ind, havde nær kommen en Galiot for boven, da han ville vende for os, men skiød meget op i Vendingen, saa vi maatte holde plat af og effen slap fri, kom siden paa Grund paa Revsalingen, men kom strax af igien. Kl. fire om Eftermiddagen kom ombord med Brød, da det blæste en Storm, samme Formiddag kæntrede et Fahrtøy, og en Mand og Kone druknede. Stærk Søndenstrøm.
Den 28. April 1756. Satte vi Storevant og –Stag.
Den 1. Maj 1756. Om Morgenen tidlig tog i Land og hentede Fyns Soldater ombord med en sandbaad og Barkassen, 78 i Tallet og 2de Officerer, navnlig Capitain Brøjning og Premier-Lieutenant Stahlmand, kom ombord med dem Kl. 11 Formiddag, da det blæste en Underseyls Kuling af NW med Sne og Hagl-Bøyer. Samme Tid blev Stænger og Raaer strøgen, da de i morges Kl. fem var opsat.
Den 2. Maj 1756. Eftersaa Amningen, da Skibet laa dybt agter 19 Fod, 1 Tommer, for 17 Fod, 5 Tommer.
Den 3. Maj 1756. Formiddag Kl. 7½ Signal for at seyle, Kl. 9 lettede Anker, observerede samme Tid, at Ditmarsken halede igiennem Bommen, Kl. 10 Signal for 2den Ordre de Marche, Kl. 10½ ankrede for stille. Kl. 3½ lettet igien, og ankret igien Kl. 4½ Eftermiddag.
Den 4. Maj 1756. Formiddag Kl. 11 lettet og Signal for 3. Ordre de Marche, etc. Giorde adskillige Evolutioner og manoeuvrer med Escadren for at øve Mandskabet, og ankret igien om Eftermiddagen Kl. 3 ¼ uden for Torbeck.
Den 5. Maj 1756. Formiddag Kl. 7 lettet Anker igien med Escadren og giorde adskillige af de simple Evolutioner imellem Kiøbenhavn og Hveen, ankret om Eftermiddagen Kl. 2 igien, havde Sophienberg da i WNW.
Den 6. Maj 1756. Formiddag Kl. 10½ med Mærsseyls Kuling lettet igien med Escadren og manoeuvrerede som tilforn, ankret om Eftermiddagen Kl. 1 og havde da Trekroner i Wester, en Engelsk Orlogs-Fregat, som laa paa Kiøbenhavns Red saluterede Flaget med syv Canon-Skud og blev betakket med 5 do.
Den 8. Maj 1756. Formiddag Kl. 7 lettet igien og giorde adskillige Evolutioner, ankret om Eftermiddagen Kl. 5 ¾ og peylede Nivaa Bugt i WNW og Kronborg i NNO, ethvert Skib havde sin Lods ombord for at varsko for Grunden, om man ved Evolutionerne skulle komme dem for nær.
Den 10. Maj 1756. Formiddag Kl. 5½ lettet igien og giorde en Del Evolutioner og manoeuvrer, Eftermiddag Kl. 2 ankret paa Kiøbenhavns Red i Renden, vi havde Trekroner i Wester.
Den 10. Maj 1756. Blev Præsten paa Møen Hr. Bram gal og som man sagde af Chagrin, han blev strax afløst, etc. Samme havde Aaret tilforn fahret med Fyn ad Algier og havde stor Berømmelse.
Den 14. Maj 1756. Varpede Ditmarsken ud til os i Renden og saluterede Flaget med syv Canon-Skud og blev betakket med fem do.
Den 18. Maj 1756. Om Eftermiddagen var ieg hos Bergs i Læderstræde og saa den berømte Engelske ækvilibrist Michael Stuarts forunderlige Færdighed med at balancere adskillige Ting paa en slap Staaltraad, spille med fem Pomerantzer paa engang, etc. og en Del andre Kunster, om Aftenen var med Lous hos Jomfru Hüb. I L.. K. Gd.
Den 20. Maj 1756. Mønstrede hele Escadren for Admiralitetet. De blev ved Kommende og gaaende paa hvert Skib saluteret med ni Canon-Skud og Folkene stod nedenfor Vandterne paa Rælingen for dem. Kl. 10 Formiddag kom de her ombord, Schoutbynacht Rømeling tog med dem paa hvert Skib og var tilstede ved mønstringen, Officererne svarede til deres Navn med blot Kaarde, etc. om Middagen Alarm med Biørnsen.
Den 20. Maj 1756. Blev begyndt om Natten baade at roes runde og Patrol, da der tilforn alene var roet Patrol af en Lieutenant eller Brandvagt. Kl. 11 om Formiddagen blev gemeenlig giort Signal fra Flagskibet for at hente Parolen, hvilken en Second-Lieutenant fra hvert Skib faar ombord og hentede, da Premier-Lieutenanterne derfor var befriet, i Parolen blev nævnet Ordet, Feltgeschrey, Capitain Lieutenanten som skulle rundere og Lieutenanten som skulle patruljere, hvori holdtes en ordentlig Tour iblandt Capitain Lieutenanterne og alle Lieutenanterne. Patruljen roede fra vagtskuddet gik om Aftenen og til der igien om Morgenen blev skudt af Vagt.
Den 22. Maj 1756. Cummuniserede Schoutbynacht Rømeling, Chefferne, at Kongen havde tilladt, at de med Escadren naar Leylighed gaves maatte manoeuvrere, for at øve sig, og at Officererne derved kunne profitere
Den 24. Maj 1756. Formiddag Kl. 8½ lettede vi med Escadren og manoeuvrerede imellem Kiøbenhavn og Hveen, ankrede Eftermiddag Kl. 2½ udenfor Vedbæk.
Den 25. Maj 1756. Formiddag Kl. 8 blev alt Mandskabet taget i Ed.
Var ieg hele Dagen i Land paa Øen Hveen tilligemed en Haab andre Officerer. Var hos Præsten Hr. Fischer i Tøvvene. Paa Herre Gaarden Uranieborg, som var bygget til en af Kong Christian d. 4.s Maitresser, saa endnu Rudera af Thyge Brahes gamle Uranieborg, var nere i en Kiælder under Iorden, som først for 3 Aar siden var fundet af en Bonde, saa Mure af den bageste Del af Slottet, havde Trompetere i Land med.
Den 26. Maj 1756. Om Morgenen Kl. 8½ lettede Anker igien og manoeuvrerede imellem Kiøbenhavn og Helsingøer, ankrede Kl. 3½ Eftermiddag for Helsingøer.
Den 28. Maj 1756. Om Morgenen Kl. 7 lettede igien og gik Seyl, manoeuvrerede imellem Hveen og Helsingøer, saa Fregatten Docquen kom ind fra Sundet og havde været i Westindien, commanderedes af Capitain Fischer, havde været 13 Maaneder borte, Kl. 1 Eftermiddag ankrede vi imellem Hveen og Helsingøer. Kl. 1½ saluterede Docquen Flaget med 7 Canon-Skud og blev betakket med 5 do.
Den 30. Maj 1756. Om Eftermiddagen tog tværs i Land ved Snedkerstenen med Schoutbynacht og Commandeur samt en Del Officerer gik til Skoven. Saa paa en bakke Fregatten Christiansborg kom fra Sundet, som havde været i Westindien tillige med Docquen, commanderedes af Capitain Anton Fontenay, han saluterede Flaget med 7 Canon-Skud og blev betakket med 5 do.
Om Aftenen var ieg hos Stephansen, puns. Krieger Chto, Lütken og flere var der tilligemed, og da han havde kommet Bringebærsaft i den, fik nogle ondt af Punsen, men de fleste beskænket af dem, Sang og var brav lystige. God save The King. Uagtet ieg observerede, at Stephansen et par Gange havde skummet den til mig, fejlte ieg dog intet, indtil om Natten, da ieg fik ondt af den.
Den 31. Maj 1756. Formiddag Kl. 7 lettede som sædvanlig og manoeuvrerede, ankrede igien Kl. 1½ ved Vedbæk og peylede Frydenlund i WSW ¾ Miil.
Den 1. Juni 1756. Tog i Land om Eftermiddagen til Vedbæk, gik giennem Dyrehaven til Krudtmøllen og besaa den, derfra og til Papirsmøllen og besaa den, hvorledes de giorde Papir, besaa og den Engelske hvedemelsmølle paa samme Sted. Jomfru Drevesen var i Haven. Om Aftenen tog om Bord.
Den 2. Juni 1756. Formiddag Kl. 5½ lettede igien med Escadren da Fregatten Møen, som vi gik for over kom os saa nær, at han med sin Klyverbom ragede vores flagstok og ene kampagnelanterne i Søen. Evulerede som sædvanlig og ankrede Kl. 12 om Middagen paa Helsingøer Red, hvor der laa en Engelsk orlogschalup, som førte 14 Canoner og 14 Svingbasser, han skulle tage de Engelske Coffardie-Skibe, som kom fra Østersøen under sin Convoy tillige med et Engelsk Orlog-Skib og en Fregat, som ventedes.
Den 3. Juni 1756. Tog i Land ved Snedkerstenen, gik siden derfra til Helsingøer, besaa Kronborg Fæstningsværker og de nye Forværker, som bliver anlagt indad Landet til, spiste til Sprunks om Aftenen og tog om Bord Kl. 11.
Den 4. Juni 1756. Formiddag Kl. 9 lettede og gik Seyl. Kl. 12 Middag ankrede paa Kiøbenhavns Red ved Prøvensten, fortøyede for godt om Eftermiddagen, da vi laa sydligt.
Med Fregatten FYEN i Eskadre - Kongeligt Besøg på Eskadren
Den 8. Juni 1756. Var paa Prøvesten og besaa det, hvor man endnu kunne se 4 á 5 Vrag af gamle Skibe.
Den 11. Juni 1756. Eftermiddag Kl. 8½ passerede Wildmanden os og gik til Ankers imellem den S. Tønde af Middelgrunden og Kastrup, for der at ligge paa brandvagt.
Den 13. Juni 1756. Gik i Land i Kiøbenhavn.
Den 18. Juni 1756. Formiddag Kl. 11 gik Bornholm og Møen Seyl og nordpaa og lagde sig Kl. 5 ¾ til Ankers i NOtN ½ Miil fra os. Var paa Comoedie, da de opførte Pluto og dantzede en haveballet.
Den 19. Juni 1756. Kl. 4½ kom Cron Printzen i Escadren og tog ombord paa Flagskibet, der flagede og skiød ved hans Ankomst 21 Canon-Skud og vi andre hver 15 samt hele Escadren havde Folk paa vant og Stag. Kl. 5 blev giort Signal for Chefferne at komme om Bord. Kl. 6 skiød Ditmarsken, som laa nærmest, 21 Canon-Skud for en Skaal. Kl. 6½ for Printzen fra Borde, og roede Escadren rundt med 6 Chalupper i følge, hvert Skib, han passerede, skiød lidet i forvejen 15 Canon-Skud samt havde Folk paa Vant og Stag som raabte 9 Gange hurra, som af Printzen blev betakket med 1 Gang, soldaterne stod i Gewæhr paa Kobryggen og slog Marechal etc. Kl. 7 for Printzen i Land, Stormarn skiød ogsaa 21 Canon-Skud, da han tog fra Borde.
Imellem den 20. og 21. Juni 1756 om Natten roede ieg første Gang Patrol i Escadren. Ordet var Haag og feltgeshrey Flittig. Capitain-Lieutenant And. Fontenay roede rund.
Den 21. Juni 1756. Kl. 3½ gik Bornholm og Møen Seyl. Kl. 7 blev giort Signal for Fregatterne at nærme sig til Escadren. Kl. 8 kom begge Fregatter til Ankers hos os.
Den 24. Juni 1756. Kl. 3½ kom Wildmanden til Escadren.
Den 24. Juni 1756. Kom Admiral Suhm i Admiralitetet, Herbst i Norge blev igien Holmens Cheff og Zimmer kom igien til Norge i Herbsts Sted. Dette som var imod Suhm Villie var udvirket af Geheime-Raad C. Holstein og Admiralietetet for at Suhm ikke skulle faa F. Kaas til overEqvipage Mester eller Holmens Cheff, som var hans Agt ved Grev Moltke at faa i Stand, som han nu blev surpreneret i.
Den 27. Juni 1756. Om Morgenen Kl. 3 lettede og gik Seyl fra Prøvensten med Escadren, evolerede imellem Kiøbenhavn og Helsingøer, etc. Ankrede om Eftermiddagen Kl. 4 for Sophienberg, samme Dag gik Delmenhorstes Fore-Mærseraa midt over.
Den 28. Juni 1756. Eftermiddag Kl. 3½ kom Kongen fra Nivaa og tog ombord paa Flagskibet Stormarn, da han kom om Bord saluterede Stormarn med 27 Canon-Skud og vi andre hver med 15 do., raabte tre Gange hurra, kippede Vimplerne, Standerne og Flaget, slog Marche, etc. Stormarn flagrede samt saa snart Kongen var kommen ombord strøg Schoutbynachten Flaget og hejste Kongeflag paa Stoer-Toppen med Vimpel over, strax efter Kongen var kommet ombord blev Flagene igien strøgen og Kl. 4 lettede hele Escadren og skulle evuleret og gaaet Seyl med Kongen til Helsingøer, men formedelst det blev gandske stille, maatte ankre igien Kl. 4½, da Kongen tog imod en colation ombrod Ditmarsken og Bornholm, som laa paa hver sin Side af Stormarn alternerede de eter Signal fra Stormarn at skyde for Skaalerne, Kl. 5 fyrede Bornholm 27 Canon-Skud, strax efter Ditmarsken 9, 20 Minuter efter Bornholm 9 Canon-Skud, fem Minuter Ditmarsken 9, Kl. 5½ blev giort Signal for Chefferne at komme ombord, som drak Kongens Skaal, da Bornholm skiød 27 Canon-Skud. Kl. 7 ¼ for Kongen fra Borde, da under kippede Vimpler samme Honeurs blev giort som ved Kommende. Kongen tog i Land igien ved Nivaa. Tvende Engelske koffardiMænd som laa imellem os og Helsingøer fyrede ogsaa for Kongen. Kulingen vokste siden efter til rebet Merseyls Kuling med Regn-Bøyer, Kl. 7 ¾ om Aftenen lettede vi med Escadren og ankrede Kl. 9½ paa Disken ved Helsingøer.
Ved alle foregaaende sejladser og manoeuvrer havde det om Dagen været over alt baade med Officererne, Cadetterne og Folkene. Ieg var eellers fordelt til Kongens Qvarteer tillige med U. Kaas som commanderedes af Capitain-Lieutenant Krieger, efter Skiøtrullen var ieg i Tid af Batallie agter paa Skandsen hos Commandeur Lützow og hans Adjutant, etc. Premier-Lieutenant Bjørnsen forestod Dronningens Qvarteer og Soelberg paa samme Qvarteer.
Den 2. Juli 1756. Om Morgenen Kl. 6 ragede Møen i drift og drev ned paa os saa man kunne gaa der ombord. Lützow raabte til Stephansen, etc. Tog til Snedkerstenen, gik i Skoven og til Helsingøer, besaa Kirkerne der i Byen, spiste til Spätes om Aftenen.
Den 3. Juli 1756. Tog til Snedkerstenen, gik derfra til Lade Gaarden, om Aftenen tog om Bord.
Den 6. Juli 1756. Kl. 3½ lettede Anker med Escadren, maatte ankre for stille igien. Lettede igien Kl. 4 1/4, Flagskibet saluterede Kronborg med 3 Canon-Skud og blev igien betakket med 3 fra Kronborg og 2de fra Helsingborg. Kl. 11½ ankrede igien for stille. Eftermiddag Kl. 2½ lettede igien. Kl. 6½ peylede Kullen i OtS 3 Miil, fik 1stevagten.
Den 7. Juli 1756. Middag Kl. 12 peylede Anholt i W ¾ N 3 Miil, Kl. 4 peylede Varberg i NNO ½Ø 3 Miil.
Med Fregatten FYEN i Eskadre - Ankomst til Flekkerø – artillerikompagni
Den 8. Juli 1756. Formiddag Kl. 2½ fik Vingø at se i NOtO 3 Miil samme Tid havde en Del skiær fra os i øster, Kl. 4½ fik Marstrands Castel at se i Nord 4 Miil, Kl. 12 peylede Skagens Kirke i SW½W1½ Miil.
Den 9. Juli 1756. Formiddag Kl. 7 peylede Tromlingerne af Vardøe i NNW 5 Miil. Eftermiddag Kl.1 sejlede ind med Escadren ad østergabet til Flekkerø og ankrede i havne Kl. 2 paa 12 Favne, sandbund. Fortøyede Escadren med Touge i Land, da vi var kommen alle 8 til Ankers saluterede Kastellet Flaget med 9 Canon-Skud og blev igien betakket med 9 do.
Den 11. Juli 1756. Var i Christianssand, besaa Christiansholms Kastel, Kirkerne, Skoven og hele Byen. Spiste hos Beymands.
Den 12. Juli 1756. Var hele Dagen i Christianssand, om Formiddagen saa et artillericompagni der i Byen mønstre for General Major Seehsted, hvilket var Major Sandbergs, det skiød med musketter, gesvinte Skud med Canoner og skiød efter Skiven med Canoner, kastede med bomber efter Skiven etc. Major Witfelts Compagni mønstrede ogsaa, da der blev kastet en bombe ud af Søen tilmed sit fulde Krudt.
Var hos Commandanten Stock, Stift-Amtmand Adler, General Seehsteds, Biskop Paludan, etc.
Den 13. Juli 1756. Tog i Land paa Fastlandet, gik til Madam Suhms, om Aftenen Allarm med Brøjning og Biørnsen.
Den 15. Juli 1756. Var tvers i Land, var til Madam Suhms, var oppe paa den højeste Klippe, hvor Vandet kommer rindende fra Klipperne af, etc.
Den 16. Juli 1756. Om Aftenen Querelle med Kryger og Bjørnsen.
Den 17. Juli 1756. Om Morgenen Kl. 4 gik Hvide Ørn Seyl ud af Havnen, for at krydse uden for Havnen, for at give Raport om han saa fremmede Orlogsmænd eller den Svenske Escadre, vi var forventendes, som skulle conjungere sig med os for at krydse i Søen.
Den 17. Juli 1756. Hohlenberg og Soelberg i Duel ved Madam Suhms for, etc. som dog gik af uden Blod.
Den 19. Juli 1756. Om Eftermiddagen bovtede med Barkassen fra Flekkerø til Christianssand imellem klipperne, var oppe og besaa det Castel som ligger øverst paa en Klippe og skal demuleres og anlægges igien paa den vestligste yderste Holm, neden for samme Castel paa den anden eller sydlige Side er en Havn hvor Coffardie-Skibe ligger til Ankers.
Den 21. Juli 1756. Var paa ejlandet Flekkerøe, lagde til ved den nordre Side, gik søndenfjelds til Mæbye med Lous, og tilbages igien.
Den 23. Juli 1756. Var paa Fastlandet, var til Madam Suhms, etc. Stærk Regn.
Den 25. Juli 1756. Var paa Fastlandet, red til Major Biørns paa Fiskø.
Den 27. Juli 1756. Var paa Fastlandet, tog adskillige Prospekter op i Skoven, af de høye fjelde begroet med Træer og grønt.
Den 30. Juli 1756. Formiddag Kl. 8 gik Wildmanden Seyl at krydse uden for Havnen, Eftermiddag Kl. 8 kom Hvide Ørn ind igien.
Den 31. Juli 1756. Var paa Fastlandet, red til Major Bjørns. Besaa Kirkegaarden, hvor Skibene begraver deres Døde.
Imellem 31. Juli og 1. August roede ieg Patrol igien om Natten. Ordet var Fabrisius, og feltgeshrey Uforskammet, Capitain-Lieutenant Frisch runderede.
Den 2. August 1756. Var ude med Fyns Barkasse og proberede dens Sejlads med Stormarns Travallie Chalup og Jolle med en vestlig Vind, bovtede Vest opefter udenskiærs, Wleugel var med Chaluppen.
Den 4. August 1756. Var til Madam Suhms, red til Major Bjørns, saa Møllen.
Med Fregatten FYEN i Escadre - En Fransk Caper
Den 6. August 1756. Faldt Cadet von John overbord paa Hovedet i Vandet, blev strax bjærget.
Den 7. August 1756. Om Eftermiddagen Kl. 6½ kom en liden Fransk Caper herind i Havnen med et stort Engelsk tremastet Coffardie-Skib, som han havde taget. Samme Caper saluterede Flaget med 7 Canon-Skud, strøg sin Vimpel og raabte tre Gange hurra og satte paa sit topsejl. Han blev fra Stormarn betakket med tre Canon-Skud og gik til Christianssand med sin prise for at sælge den. Kaperen var fra Dünkircken, havde 4 Canoner og en Del Svingebasser og 45 Mand. Man sagde om ham, at hans Master var med Knæer, saa han kunne lægge dem ned. Laa saaledes og fiskede i Nordsøen og solgte Fisk til Coffardie-Skibe for at udforske deres Tilstand, da han efter Omstændighederne rejste sine Master og tog dem, havde i 10 Dage giort tre priser. Da han blev kaldet om Bord paa Flagskibet, leverde han sin Kaarde fra sig ved Falderebet.
Den 8. August 1756. Var paa Flekkerøe, skiød Fugle og til maals med Hr. Top og Lousen. Ieg ramte maalet første Gang.
Den 9. August 1756. Lagde vi vor vulling om, satte Fokke-Vandt og Stag, da stroppen om Bougsprydet til Fokkestag sprang, som der blev lagt en borg paa.
Den 10. August 1756. Var paa Flekkerøe, gik til Mæbye. Saa Wildmanden udenfor.
Den 11. August 1756. Eftermiddag Kl. 3½ kom Wildmanden ind og holdt det krydsendes i Bugten opefter til Christianssand, sendte Fahrtøy til Flaget og i Land, og gik Kl. 6½ til Søes igien.
Den 11. 12. 13. og 14. August 1756. Blev kalfateret baade uden- og indenbords da vi havde alle Tømmer-Mændene paa hele Escadren dertil og Formændene paa Stormarn stod for Arbeydet, ligeledes blev hele Escadren her i Havnen kalfateret.
Den 12. August 1756. Var paa Fastlandet og oppe paa det højeste udkikssted, hvor de Træer staar imellem en stor Bunke Steen som og en mærke for Lodserne til Søes. Om Aftenen Biørnsen, etc.
Den 14. August 1756. Eftermiddag Kl. 4 gik Hvide Ørn Seyl at krydse uden for Havnen. Kl. 7½ kom vores Kongebaad ind som havde været i Jylland at kiøbe Stude til Escadren, da her var intet Oxe Kiød at faa.
Den 15. August 1756. Eftermiddag Kl. 3½ kom Wildmanden ind.
Den 16. August 1756. Befalet i Parolen at ingen Honeurs maatte ske med Vagttromme eller Trompetter, et Glas ude efter Solens Nedgang.
Den 17. August 1756. Eftermiddag Kl. 12½ kom Hvide Ørn ind ey østerpaa, etc.
Den 19. August 1756. Bal paa Kongsgaard.
Den 20. August 1756. Bal paa Stormarn.
Med Fregatten FYEN i Escadre - En Engelsk Orlogs-Fregat
Den 24. August 1756. Formiddag Kl. 11 ¾ kom en Engelsk Orlogs-Fregat herind paa 14 Canoner og 10 Svingbasser, af det blaa Flag. Han saluterede Flaget med 9 Canon-Skud og blev betakket med 7 do., strax efter kom hans tender ind, en Engelsk Chalup som havde 20 Svingbasser og førte Vimpel, de ankrede begge her i Havnen. Samme tender brugte han især til at jage efter Seylere med, og som han da kastede en Haab Folk paa etc. Capitainens Navn var Ængel, han havde en Søe-Lieutenant, en marinlieutenant og 145 Mand ombord. Svalen.
Den 25. August 1756. Var Schoutbynachten paa den Engelske Fregat, Folkene stod paa Raaerne og raabte 3 Gange hurra.
Imellem 25. og 26 August 1756. Om Natten roede ieg Patrol i Escadren i Flekkerøe Havn. Ordet var Albanus, feltgeshrey Rotte, Haft runde Capitain-Lieutenant Kriger, skudt paa Vagt Kl. 9½ og af Kl. 3. Stærk Regn og paa Slutningen blæst.
Den 28. August 1756. Leverede 23 Iernbaands Fade til Wiborg i Christianssand, som vi skulle have Øll paa.
Den 29. August 1756. Var Schoutbynachten paa den Engelske Fregat at spise, der blev 4 Gange skudt for Skaaler, for hver 11 Skud af ham selv og 11 af hans Tender, da de skiød Skud om Skud imellem hinanden, da Schoutbynachten ved Solens Nedgang tog fra Borde, stod Folkene paa Raaerne, raabte 3 Gange hurra og skiød de da igien Skud om Skud med hinanden, hver 11 Skud etc. Han fortalte os, at det ved Lodkastning var decideret at den Svenske Schoutbynacht skulle i Aar have Commando over begge Escadrer.
Den 30. August 1756. Hentede ieg 35 Ølfade med Øll fra Christianssand med Barkassen, kom paa en klippe indenskiærs med 17 Fade Øll i Barkassen, kom strax af igien, etc. Samme Dag spiste den Engelske Capitain hos Schoutbynachten, da der blev skudt for en Skaal 27 Canon-Skud.
I August tegnede og malede ieg Flagene og Skibene i Fyens Signalbog, som var en af de signalbøger for 1716. Da vi benyttede os af disse med de Svenske, for at de ikke skulle blive vore nye Signaler bekendt.
Den 4. September 1756. Formiddag Kl. 8 tillige med Flag og Giøs blev hejsede Flagskibet alle sine Flag og flagede hele Dagen, da det var den regierende Dronnings Geburtzdag. Kl. 12½ skiød Flagskibet 27 Canon-Skud, og vi andre hver 15 do. De 2 Engelske orlogsfahrtøyer fyrede og sammetid Skud om Skud med hinanden hver 11 Canon-Skud. Schoutbynachten trakterede etc. Den Engelske Capitain tog paa Flagskibet for at gratulere til Geburtzdagen, etc.
Den 5. September 1756. Gik Hvide Ørn Seyl for at krydse udenfor, i Dag var 7 Drenge til Confirmation her paa Skibet.
Den 6. September 1756. Formiddag Kl. 10 gik den Engelske Fregat Seyl tillige med hans tender. Han saluterede Flaget med 11 Canon-Skud, og blev betakket med 9 do. Fra i Dag af blev ikke mere roet rund og Patrol.
Med Fregatten FYEN i Escadre - Den Svenske Escadre ankommer
Den 15. September 1756. Formiddag Kl. 10 kom Hvide Ørn ind og berettede os den Svenske escadres Ankomst. Strax efter kunne vi og fra Skibene paa Toppen se den.
Eftermiddag imellem 12 og 1 kom den længe ventede Svenske Escadre indsejlende, ad østerløbet, og ankrede her i Havnen. Bestaaende af 8 Skibe under Commando af hr Schoutbynacht Greve Taube. Kl.. 12 ¾ for Schoutbynacht Römeling og alle Chefferne paa hele Escadren ombord paa de s venske Flagskib. Kl. 1 for de fra Borde igien, da det Svenske Flag saluterede Römeling med 8 Canon-Skud strax efter saluterede det Svenske Flagskib vores Flag med 8 Canon-Skud og blev betakket med 9 do. Vi fik siden Signaler, findebrev, etc. fra den Svenske Schoutbynacht som havde commandoen, og blev Parolen hentet der ombord for nogle Dage af vore Flag-Capitain og saa udgivet paa Stormarn, som tilforn, ligeledes giorde Schoutbynacht Römeling de svenskes Signaler efter vores egen Signalbog, saa vi allene havde vores eget Flag at rette os efter. Stormarn rettede sig og efter det Svenske Flagskib med at tørre Seyl, hejse Flag og Giøs, hvilket de hejsede ved Solens opgang, da vi tilforn først plejede at hejse det Kl. 8. Stormarn skiød først paa Vagt om Aftenen, og de Svenske strax efter, da de igien skiød først af Vagt , og vi strax efter. Vi tog os gierne af koffardiMændenes Salut, især af danskes etc. De Svenske laa til Ankers paa den ene Side øverst i Havnen og vi paa den anden, etc.
Navnene paa den Svenske escadres Skibe (bestaaende af 6 Orlog-Skibe og 2 Fregatter)
Printz Carl Friderich, 70 Canoner
Adolph Friderich, 60 Canoner
Sparre, 50 Canoner
Bremen, 60 Canoner
Printz Wilhelm, 50 Canoner
Sophia Charlotta, 50 Canoner
Mercurius, 36 Canoner
Phoenix, 20 Canoner
(Efter hvert Skib angiver Schiønning Officererne om Bord – her udeladt)
Dissuden var en Del Land-Officerer og svensk adel, som for lyst og paa egen Bekostning giorde samme kampagne med.
Den 16. September 1756. Var de Svenske Commandeur-Capitainer og Capitainer og en Del af Land-Officererne her ombord og paa hele Escadren for at giøre Visiter.
Den 16. September 1756. Befalet ved Parolen at naar Schoutbynacht Taube passerede Escadren skulle Mandskabet staa langs med siden paa Rælingen. Mens gik han ombord paa noget Skib i Escadren, da skulle Vagten træde ud, Gewæhr presenteres og slaas 2 lange virvler. Naar han gik fra Borde skulle samme ske. Samme Honeurs skulle og ske for Schoutbynacht Römeling saa længe Conjungationen med begge Escadrerne varede.
Med Fregatten FYEN i Escadre - Der saluteres for skålerne
Den 17. September 1756. Eftermiddag Kl. 3 kom den Svenske Schoutbynacht ombord paa Stormarn med 2de af hans Capitain-Lieutenanter, alle de Skibe han passerede stod Folkene paa rælingerne for ham, da han tog fra Flaget blev han saluteret med 9 Canon-Skud, derfra tog han her ombord, og siden paa de andre Danske Skibe for at giøre kontravisit. Hvor han over alt skete den Honeurs som d. 16. var befalet, da Schoutbynacht Römeling ey var sket større Honeurs paa den Svenske Escadre.
Den 20. September 1756. Spiste Schoutbynachterne og alle Chefferne hos Commandeur Capitain Tersmiden (saasom Commandeur Kalling var stedse syg) der blev skudt for 4 Skaaler, for 2 hver Gang 16 Skud og for de andre hver Gang 8.
Den 21. September 1756. Spiste de allesammen her ombord hos Commandeur Lützow, da den Svenske Schoutbynacht kom ombord fik han 9 Canon-Skud. Der blev skudt for 3 Skaaler, for hver af de 2 første 27 Canon-Skud fra vores Flagskib, og 15 fra vores og hver af de Danske Skibe, for den 3die blev alene skudt 9 Skud fra os.
Den 22. September 1756. Spiste de alle hos Commandeur Capitain Falkengreen, da Schoutbynacht Römeling kom ombord fik han 8 Skud, der blev skudt for 3 Skaaler, for de 2 første for hver 16 og for den sidste 8 Canon-Skud.
Den 23. September 1756. Den Svenske Schoutbynacht, Commandeur Lützow og de Svenske Capitain-Lieutenanter ombord hos Schoutbynacht Römeling, der blev skudt for 2 Skaaler for hver 21 Canon-Skud. Samme Dag var bleven befalet i Parolen at Chefferne i den Danske Escadre, havde i Henseende til Honeurs for Schoutbynachterne at rette sig efter par. 884 i Søe Krigs Artikels Brevet.
Den 24. September 1756. Spiste Schoutbynachterne, Chefferne af begge escadrerne og de andre Officerer paa den Svenske Escadre af samme Rang som sædvanlig hos Commandeur Capitain Gramen, Römeling blev ved Ankomsten saluteret med 8 Canon-Skud, der blev skudt for 3 Skaaler, 16 for hver af de 2 første og 8 for den sidste.
Den 25. September 1756. Spiste de hos Capitain Schindel, da Schoutbynacht Taube kom fik han 9 Skud, der blev skudt for 3 Skaaler for hver af de 2 første 21 og for den sidste 9 Canon-Skud.
Var paa besigtigelse tillige med Lieutenant Bjørnsen, Under-Arkelimester Niels Mogensen og Constabel Jacob Olsen over 18-pundige Karduser 220, 12-pundige 240, 6-pundige 85, hvilke ved Krudt-Vendingen var befunden vaade og i Stykker, saa og 6 Haandspager som var gaaet i Stykker, hvilket alt samme blev kasseret, Karduserne kastet over Bord, og Haandspagerne brændt i vores paasyn.
Den 26. September 1756. Spiste de hos Grev Taube, der blev skudt for 2 Skaaler, for hver 16 Canon-Skud.
Den 27. September 1756. Formiddag Kl. 6 ½ giorde den Svenske Schouotbynacht foreMærs-Seyl los og begge Escadrerne tillige med ham, samme Dag spiste de ombord hos Capitain Willars og blev skudt som i overgaars hos Capitain Schindel.
Havde Førstevagten, antegnede nogle Stierner efter deres situation paa Himlen for at kende dem etc. Kl. 10 om Aftenen.
Med Fregatten FYEN i Escadre – Afsejling og broderlige feltråb
Den 28. September 1756. Formiddag Kl. 5 ½ skiød den Svenske Schoutbynacht et Canon-Skud og giorde foreMærs-Seyl los og hele Escadren tillige med ham, strax efer hejsede Römeling sejlflag. Kl. 7 ½ gik den Svenske Schoutbynacht sejl, Kl. 8 ½ vores, og Kl. 8 ¾ vi ud af Østerløbet. Kl. 12 peylede Bok Sten eller det Østre løb af Flekkerø i NWtN ½ N 3 ½ Miil. Commandeur-Capitain Tersmiden var med sit Skib bleven tilbage. Kl. 5 ½ peylede Gl. Hellesund i NNW ½ Miil fra Land. Om Eftermiddagen 3 rebet Mærsseyls Kuling af WNW, der blev stedse giort Signal at vende for Vinden om. Ieg fik Førstevagten om Natten, etc. Var stedse i 2det Qvarteer til Søes.
Havde mens vi laa her i Havnen haft Vagt hver anden Nat, og fri hver anden, da vi var 4 Lieutenanter til første- og Hundevagten (saasom Capitain-Lieutenant Krüger stedse havde Dagvagten) nemlig Bjørnsen, U. Kaas, Soelberg og ieg, havde haft en Nat første Vagten og den anden Nat Hunde Vagten, d. 27. September havde om Aftenen første Vagten, havde da d. 26. Haft Hunde Vagten, d. 24. Første Vagten, etc. Til Første Vagten hørte Formiddags Vagten, og til Hunde Vagten Efter Middags og Plat Foden, etc.
Mens vi laa her i Havnen havde den Svenske Schoutbynacht givet efterfølgende til Ord og feltgeshrey eller Løsenet som de kaldte det, Länge, Önskat, Lyckligt, Råkadt, Godt Möte, I god Hamn, Til Kärlig Förening, Imellem, Tvende, Goda, Grannar, Hwartill, Önskas , Alsköns, Lycka, Så Länge, Blått, Rödt, Witt, Gult, Wayer, Uti hvilke sidste Ord Wayer Uti var Ord og løsen Dagen førend vi sejlede.
Den 29. September 1756. Formiddag Kl. 8 peylede Bersøe i Nord ½ Ø 7 ½ Miil, da Lodserne gik fra Borde fra hele Escadren. Kl. 5 Eftermiddag peylede den vestligste af Tromlingerne i NtO og Hammersund i NtW 2 Miil.
Den 30. September 1756. Middag Kl. 12 peylede det høye Land af Christanssand i NWtN ½ N 6½ Miil. Kl. 1 Eftermiddag giorde den Svenske Schoutbynacht Signal for en af sine Fregatter at løbe ham agter om. Kl. 2 duvede samme Fregat op og sejlede for Vinden ad Flekkerø. I dette etmaal havde haft 3 rebet Mærsseyls Kuling af OtN Vind.
Den 1. Oktober 1756. Formiddag Kl. 9 satte vores Flagskib et Fahrtøy ud, den Svenske Schoutbynacht holdt ned til vores Flagskib og fahrtøyet for der ombord. Kl. 9 ¾ giorde den Svenske Schoutbynacht Separationssignal at vi kunne skilles fra hinanden, hvorpaa den Svenske Escadre holdt for Vinden ad Flekkerø og skiltes fra os. Kl. 12. havde Tromlingerne i NNW ¼ Miil fra Land, samme Formiddag giorde som en liden Prøve med Ditmarsken ved Vinden etc.
Besigtigede ieg tillige med U. Kaas, Peder Marcussen, Skibmand og Gunder Larsen, letmatrosmath et Flæskefad som var igiennemskaaren af Rotterne, og en Del Flæsk opspist, og uspiselig, det uspiselige og fordærvede vejede 1 Lispund 9 Pund, som blev i vores Overværelse kastet overbord, godtgjorde proviantforvalteren 2 Lispund, 7 Pund for det opædte, som i alt beløb sig til 4 Lispund
Den 2. Oktober 1756. Kl. 8½ Formiddag peylede Skagens Kirke i WSW ¼ W 3 Miil. Kl. 12 havde Killen i SOtO og den søndre Huk af Svederøe i StO.
Eftermiddag Kl. 3½ vendte fra Anholt da Hvide Ørn som var det nærmere giorde Signal for Grund og vendte, gik strax over Stag igien, saa som Flaget ikke vendte etc. Kl. 4½ vendte tillige med Flaget og peylede Anholt den SW Huk i WNW 2 mig og Kullen i SSO ½ Miil.
Den 4. Oktober 1756. Formiddag Kl. 4 havde Kullens Fyr i StO ½ Ø 1½ Miil, Kl. 8 peylede Gilleleje i SSW og Kullen i NNO, Kl. 10 ¼. Passerede Svineboeden, Kl. 11½ Lappen, Kl. 11 ¾ passerede Kronborg, Flagskibet saluterede med 3 Canon-Skud og blev betakket med 3 fra Kronborg og med 4 fra Helsingborg, Kl. 1 ¼ ankrede paa Helsingøers red, var da 3 rebet Mærsseyls Kuling af SW med haarde Bøyer, som tiltog til Underseyls Kuling, tyk Luft med Regn. Kl. 2½ var hele Escadren kommen til Ankers, undtagen Wildmanden, som var kommen af sigte ved Læsø, Møen og Bornholm var kommen Svenske Vallen for nær og maatte varpe derfra.
Med Fregatten FYEN i Escadre – Hiemkomst og en Ulykke
Den 6. Oktober 1756. Kl 11½ lettede igien og ankrede Eftermiddag Kl. 5 ¾ aa Kiøbenhavns Red.
Den 7. Oktober 1756. Om Formiddagen tog med Chef-Chaluppen i Land tillige med U. Kaas og Stahlmann, da det blæste en Underseyls Kuling som varierede fra SW til StW, ville roet til Kiøbenhavn, men som der tillige gik stærk sydlig Strøm og Kulingen tog til til en Storm med Regn, drev vi tværs ned i Læe, og som vi ikke kunne komme igien til Skibet, satte vi en rebet Fok til for at kunne faa Kalkbrænderiet fat, og ikke drive ad Søen til, Kl. 12 kom vi endelig til Kalkbrænderiet (efter at have været 4 Timer undervejs) hvor vi fik vores Klæder tørret etc. og gik til Byen, fokkemasten gik ved samme Leylighed i tu. Siden efter da quarteermesteren havde faaet fokkemasten i Stand, og han synes Veyret havde noget bedaget, ville han gaaet sajl til Kiøbenhavn og satte begge Seylene til med Rebene i, da Chaluppen kæntrede vores Kapper og balastjernene blev borte og Folkene endelig med stor nød bjærgede paa skibskølen af Chaluppen.
Den 8. Oktober 1756. Kom Fregatten Wildmanden paa Reden. Havde under Svenske Vallen ved Niddingen mattet ride en Storm af.
I Eftermiddag blev Folkene opmønstret og en conduiteliste forfærdiget over dem, eftersom de paa denne Reyse havde opført sig.
Den 11. Oktober 1756. Fik Commandeur Lützow Ordre saa og de andre Cheffer at hale inden for Bommen og indgive et sandfærdig Skudsmaal, Conduite og kapacitet paa enhver Officer og Cadet som havde fahret med dem. Samme Dag varpede vi inden for Trekroner og om Natten Kl. 12 strøg Schoubynacht Römeling sit Flag og blev hejst Vimpel.
Med Fregatten FYEN i Escadre – Aftakling
Den 12. Oktober 1756. Halede Wildmanden ind af Bommen med fuld takkelage, saasom den skulle ligge og flage og skyde, naar Skibene skulle løbe af Stabelen. Samme Dag begyndte vi at takle af, var om Aftenen aftaklet og havde faaet alle vores rundholdter langskibs.
Imellem d. 12 og 13. Oktober 1756. Om Natten var ieg med Fyns krudtstyrtning, og blev da fyldt 89 Tønder, indgav efter Ordre Skriftlig Raport derom til Commandeur Lützow, da der i Foraaret var befundet at være blevet Krudt i Slesvig fra sidste kampagne, og i hvilket gik Ild, da et ballastjerne faldt ned paa det ved Eqviperingen, og nær havde stukket Ild i Skibet.
Den 13. Oktober 1756. Styrtede vi Vand, førte Seylene, Krudtet, Tomme Vandfade etc i Land, hang Styk-Gier op etc. Samme Dag halede Hvide Ørn ind.
Var paa Comoedie, da de opførte Det Unge Menneske paa prøve og en Ballet kaldet L’Hopital de Fous.
Den 14. Oktober 1756. Kastede alle vores Rundholter som ikke var kastet over Bord, og førte i Land, samme Dag halede Møen ind.
Var ieg paa besigtigelse efter Skriftlig Ordre fra Commandeur Lützow, tillige med underarkelimester Niels Mogensen, Constabel Jacob Olsen, konstabelmath Johan Michelsen Frank over 18-pundige Karduser 580, 12-pundige 680, 6-pundige 220, 904 flintepatroner og 320 pistolpatroner, hvilke saasom de var fugtige i Stykker og ubrugelige blev kasseret og kastet over Bord.
Den 14. og 15. Oktober 1756. Førte vi alt vores arkeligods og Vahre Gods i Land.
Den 15. Oktober 1756. Halede Delmenhorst og Bornholm ind.
Den 16. Oktober 1756. Halede vi ind tililge med Ditmarsken, da vi ved Kastelspynten raged Ditmarsken ombord saa vi hang fast i hinanden, og vi maatte kappe vores ene vaterstag. Eftermiddag Kl. 3 halede vi igiennem Bommen, strøg Stander, Flag og Giøs, og slukte Kiøkkenet, men formedelst lægt vande kunne ey komme længere i Dag end til flydevagten, fortøyede der med øster- og vestertove.
Den 18. Oktober 1756. Formiddag Kl. 7½ gik vi i Værk med at varpe Skibet ind i Flaaden, Kl. 11 var klarr dermed, fortøyede Skibet imellem Delmenhorst og Laaland, oppe mod Christiansholm, Folkene fik i Dag koldt Kiøkken. Kl. 12 gik Folkene fra Borde, og ieg flyttede i Land med mit Tøy. Samme Dag halede Stormarn ind.
Med Fregatten FYEN i Escadre – Evaluering
Havde paa denne Reyse som yngste Officer lagt paa underste Batteri, været ved Proviantens uddeelelse til Folkene, saavel den raa som kogte, hver tredje Uge. Til Ankers giort hver fjerde Vagt Dag og Nat, Dagvagten fra 4 til8 om Morgenen undetagen, som Kriger stedse giorde i følge Krigsartiklerrne.
Havde paa denne Reyse været 40 Gange ombord paa Flagskibet efter Signal og for at hente Parolen og ordres, og givet det Skriftlig under mind Haand, som blev indført i en Protocol, og deri ogsaa underskrevet, til at hente ordrer og fahre ombord paa Flaget efter Signal alternerede, Kaas, Soelberg og ieg, saasom Bjørnsen fordi han forestod Qvarteer og var Premier-Lieutenant var fri derfor.
Den 18. Oktober 1756. Var ieg i Lundehuset, gik der tillige med I.L.S og C.S. Stephansen og Berg.
Den 23. Oktober 1756. Meldte ieg mig til Tieneste paa Admiralitetet.
Den 27. Oktober 1756. Var i Lundehuset, etc.
Den 29. Oktober 1756. Havde første Gang Vagt paa Bommen, Ordet var Freersløf, kaptjan Rumohr havde Vagt i Hovedvagten, Soelberg løste mig af, der udpasserede 7 og indkom 36 Skibe.
Den 1. November 1756. Afgik ieg fra 3. Compagni 4. Division, som Commandeur Capitain Carl havde faaet da Zimmer var bleven Commandant i Friederichsværn i Herbstes Sted, som var bleven Holmens Cheff i Admiral Suhms Sted, der var kommen i Collegio etc. og til 1 Compagni i samme Division som Commandeur Lützow havde.
Den 2. November 1756. Begyndte ieg lidet at lære mig selv til at spille Claveer efter noder, lærte tvende Stykker: ”Ak, min rose visner bort”, og ”Ak, ak, du liflig Sommerstide” holdt saa op.
Den 3. November 1756. Var paa Conserten, da Grodtschilling spillede en solo.
Den 9. November 1756. Vagt paa Bommen, Ordet Beinflet, Platou havde Vagt i Hovedvagten, Brøjning løste mig af, der gik 2 Skibe ind og 14 ud.
Den 10. November 1756. Paa Comoedie da de opførte Det aftvungne Samtykke, Florentineren og Serenaden, Intermesso La Vedov ingegnosa, og en murerballet med sin Consert og final samt en Pantomime som varede fra Begyndelsen til Enden e et sammenhæng. Var i Loge no. 27.
Den 14. November 1756. Kom tre Printzer af Hessen-Cassel for her ved Hoffet at opdrages, da deres Fader var overgaaet til den katolske Religion.
Den 22. November 1756. Blev der inkvireret hos alle kræmmerne her i Byen og funden over for 30.000 Rigsdaler kontrebandevarer.
Den 23. November 1756. Vagt paa Christiansholm, Ordet Struckhouasen, Capitain Huusmand havde Vagt i Hovedvagten, Hoben løste mig af. Kaas og Krabbe var nu hjemkomne.
Den 24. November 1756. Paa Comoedie da de opførte Oraclet, Zizilianeren eller Kiærligheds Skildreren med sin Sang, og en mohrerballet. Intermesso La Serva Padrona, og en Ballet L’Hopital des Fous, hvor enhver viser sit galenskab. Kronprintzen var der.
Den 25. November 1756. Leverede ieg min Journal for Møen og Fyen i Aar, ind i Collegio, saasom det i Parolen var bleven befalet at alle Lieutenanter som i Aar havde været til Skibs, der skulle forevise dam, og faa tegnet paa dem.
Ført. 50 s. p. G.H. etc.
Den 27. November 1756. Var ieg i Gewæhr paa Nye Holm tillige med 4. Division da Orlog-Skibet Cron Printzen paa 70 Canoner og Grønland paa 50 Canoner løb af Stabelen. Kongen var der. 1. og 4. Division var i Gewæhr.
Den 1. December 1756. Cumuniserede ieg i Holmens Kirke. F. Ak.
Den 6. December 1756. Om Aftenen Kl. 7½ var der Ildebrand i en Skorsteen til General Kalkenborgs, som var lige over for Nyegaards i Gottersgade, hvor vi boede.
Den 8. December 1756. Vagt paa Christiansholm, Ordet Fangel. Reiersen havde Vagt i Hovedvagten.
Den. 11. December 1756. Var paa Conserten i Knabrostræde til Rodes, hvilken skulle spilles til Opera. Cramer Sang diskant, Bredahl spillede paa clavsumbalet, til Bergs om Aftenen med Lachmann, hvor Jomfru Berg spillede paa clavsumbal.
Den 15. December 1756. Paa Comoedie da de opførte Den Stolte i 5 Akter første Gang. Intermesso La Finte Tedeska og en pantomimeballet.
Den 16. December 1756. Kom Walterstorph og Bording fra Pommern.
Den 20. December 1756. Læste ieg Sørøveren Norcross Historie igiennem i 8vo paa p. og udskrev noget deraf paa 4 Qvart-Sider.
Den 21. December 1756. Vagt paa Christiansholm, Schindel i Hovedvagten. Ordet Brenderup, Runden var der.
Den 22. December 1756. Paa Conserten i Raadhusstræde. Jomfru Berg Sang. Frøken Ak.
Den 28. December 1756. Var første Gang paa Politikammeret paa 2de matrosers Vegne. Om Aftenen med Frøl. ved Com. T. m. C.A.T. etc. [overstreget].
Den 29. December 1756. Paa Comoedien da de opførte Den Ugudelige med sine 6 Balletter, den første forestiller en matrosballet, den anden et Bondebryllup, den tredje Picmalions Historie, den fjerde Kokkeballet, den sjette Orphei Historie, hvoi Madam Como synger en arie, etc.