Store Nordiske Krig

Året er 1700, og vi befinder os i København. Tæppet går op for den første aktør: den danske kong Frederik 4. Med hermelinskåben slynget om sig og allongeparykken fint friseret, planlægger han et opgør med arvefjenden Sverige. Timingen er umiddelbart på hans side. Alle anser Sverige for fjende nr. 1. De har sat sig tungt på Østersøregionen og udgør en trussel for naboerne Danmark-Norge, Rusland og Polen-Sachsen.

For Danmark er truslen endnu større. Sverige har nemlig allieret sig med Danmarks gamle torn i øjet, hertugdømmet Gottorp. Frederik 4. sender sin hær mod syd for at få gjort en ende på gottorperne.

Krigerkongen Karl den 12

Næste aktør træder nu ind på scenen: den purunge, livskraftige svenske konge, Karl 12. Han er kun 18 år gammel, men skal ikke undervurderes trods sin unge alder. Han er en ægte krigerkonge. Karl går i land med sin hær nord for København og angriber, mens den danske hær er i Gottorp. England og Nederlandene bakker ham op, og Frederik 4. må øjeblikkeligt opgive sit forehavende og trække sig ud af krigen. Englænderne og nederlænderne er tilfredse, og Karl 12. forlader nødtvungent Sjælland igen.

Peter den Store

Danmark er dømt ude de næste ni år, men krigen raser ufortrødent videre. Krigens tredje store aktør er zar Peter den Store. Han er i sandhed en stor mand med sine 204 cm. En handlekraftig og stærk leder. Næste kampscene står mellem Karl og Peter. Sverige sætter et storstilet felttog ind mod Rusland, som kulminerer i Slaget ved Poltava i 1709. Sverige lider et knusende nederlag. Karl 12. må, lettere såret, flygte i eksil i Osmannerriget, hvor han bliver i fem år.

Invasion og hestemassakre

Tæppet går nu op igen for Frederik 4. Han vender tilbage til krigen efter en lang ferierejse til karnevalsbyen Venedig. På vejen hjem har han mødt sin allierede, August den Stærke af Polen. De er blevet enige om at genoptage krigen mod Sverige. Med Karl 12. ude af billedet, kan Frederik generobre de tabte provinser Skåne, Halland og Blekinge. I november 1709 går en dansk hær i land ved Råå.

Til alles overraskelse lykkes det Skånes guvernør, general Magnus Stenbock, at få samlet en ny, stor hær. 10. marts 1710 mødes de to hære i et stort slag ved Helsingborg. Det bliver den danske hærs store nederlag. Danskerne trækker sig ind i Helsingborg by, hvor en af krigens mest grusomme scener udspiller sig. De brænder, hærger og ødelægger svenskernes huse og forsyninger. Derefter slår danskerhæren sine 6.000 heste ihjel og spreder ligene ud over hele byen.

Tordenskiold og krigen til søs

Også til søs udvikler krigen sig. Efter det mislykkede felttog i Skåne bliver flådens rolle at blokere de svenske besiddelser i Nordtyskland. En række succesfulde søslag sikrer dansk søherredømme i Østersøen. Søkrigens skueplads flytter sig til den svenske kattegatkyst.

Her træder den dansk-norske søhelt Tordenskiold frem i rampelyset. Han foretager en række dristige angreb på svenskernes forsyningslinjer og befæstede anlæg. Dermed er han med til at sabotere Sveriges forsøg på at erobre Norge.

Sejr for Frederik den 4

Til lands har Frederik 4. rykket slagmarken til Nordtyskland. Med hjælp fra sine allierede, Peter den Store og August den Stærke, er det lykkedes ham at erobre de svenske besiddelser Bremen og Verden. Også general Stenbock er fulgt med til den nye kampscene. Han har slået danskerne ved Gadebusch i 1712 og er trængt videre op i Holsten.

Ved gottorpernes fæstning Tønning lykkes det endelig for den danske hær at tvinge Stenbock og hans hær til overgivelse. Det er en enorm sejr for Frederik 4. Ikke bare er svenskerne blevet jaget ud af Nordtyskland – det er også lykkedes ham at fjerne ærkefjenden Gottorp fra Slesvig.

Karl den 12 dør

I 1718 går tæppet ned for altid for krigerkongen Karl 12. I et forsøg på at indtage fæstningen Frederikssten i Norge, bliver han ramt i hovedet af et projektil. Herefter ebber krigen langsomt ud. I 1720 slutter Sverige fred med Danmark-Norge og med resten af sine fjender i 1721. Efter 21 år er Store Nordiske Krig endelig slut.