Første Englandskrig - Slaget på Reden

Første Englandskrig er mest kendt for Slaget på Reden – det heftige og intense søslag mellem Storbritannien og Danmark-Norge på ankerpladsen ud for København. Men hvorfor angreb briterne Danmark 2. april 1801? Et par nøgleord til forklaringen er: grådige købmænd, stridslystne stormagter og et væbnet neutralitetsforbund.

Neutralitet og grådighed, købmænd og konvojer

Danske og norske købmænd og skibsredere havde kronede dage i slutningen af 1700-tallet. Krigene mellem Frankrig og Storbritannien gav dem mulighed for at tjene mange penge, da de under neutralt flag kunne sejle med varer for begge de krigsførende magter. I 1798 blev der dog sat en stopper for denne indtjeningskilde, da det lykkedes Storbritannien at vinde søherredømmet i hele den kendte verden. Nu behøvede de ikke længere acceptere, at de neutrale landes handelsskibe udnyttede situationen.

Danmark-Norge insisterede stædigt på sin ret til at sejle ud fra devisen ”frit skib – fri ladning”: så længe et skib sejlede under neutralt flag, vedkom det ikke andre, hvad lasten bestod af, eller hvor den skulle hen. Det passede absolut ikke briterne. De ønskede at stoppe alle varer, der kunne gavne Frankrig, og de var ikke bange for at ty til vold. Derfor begyndte danske og norske handelsskibe fra 1798 at sejle i konvoj eskorteret af orlogsskibe, som skulle afvise britiske forsøg på at kontrollere ladningerne. Det medførte episoder, hvor danske orlogsskibe kom i direkte kamp med britiske.

Det væbnede neutralitetsforbund

I december 1800 indgik Danmark-Norge i et væbnet neutralitetsforbund med Sverige, Preussen og Rusland. Det var en klar udfordring af det britiske søherredømme. Danmark-Norge havde længe spillet højt spil ved at sejle i konvojer, men denne aggressive politik var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Briterne sendte en stor flåde til Østersøen for at opløse neutralitetsforbundet med magt. I spidsen var Sir Hyde Parker og hans næstkommanderende, den garvede kriger Lord Nelson.

Under truslen om krig

Den danske regering og flådens ledelse forventede, at briterne ville sende en flådestyrke i det tidlige forår 1801. Man planlagde og klargjorde derfor forsvaret af København i godt tre måneder. Man kunne ikke nå at rigge hele flåden til og møde briterne på åbent vand. I stedet besluttede man at ankre en række af tungt bevæbnede fartøjer op på en linje i Kongedybet. Man håbede, at denne forsvarslinje, sammen med søfortet Trekroner kunne afskrække briterne. Forsvarslinjen blev bemandet med 5.234 matroser, soldater fra hæren og frivillige.

Slaget på Reden

Skærtorsdagsslaget 2. april blev uhyre blodigt. Om bord på skibene herskede et sandt inferno. De kæmpende befandt sig i en regulær kugleregn, og det kolde vand gjorde det umuligt at flygte fra kampen. Som kampen skred frem, blev flere af de dansk-norske skibe nedkæmpet og kappede ankertovene for at drive ud af linjen, væk fra faren. I alt blev der afgivet omkring 15.000 skud på de godt fire timer – næsten ét hvert sekund! Til sidst sendte Nelson en forhandler i land. Han medbragte truslen om, at man ville brænde de erobrede skibe uden at tage hensyn til deres besætninger, hvis ikke Danmark-Norge overgav sig.

Briterne overtager magten I Østersøen

Det britiske angreb tvang Danmark-Norge til at opgive væbnet neutralitet. Handelsmændene måtte optræde mere varsomt. Storbritannien havde nu magten til at bestemme, hvem der måtte fragte hvilke varer på verdenshavene.