Den Kolde Krig

Når man taler om Den Kolde Krig, handler det om de konflikter, som opstod mellem Sovjetunionen og USA i perioden fra 1945 til 1991. Konflikten bliver kaldt kold, fordi det aldrig udviklede sig til en direkte militær kamp mellem de to supermagter.

Jerntæppet sænker sig

Anden Verdenskrig sluttede i sommeren 1945, men freden var langt fra vundet. Uenigheden og mistilliden meldte sig straks i den alliance, som havde nedkæmpet Nazi-Tyskland. I 1949 blev NATO oprettet med USA som ledende magt. Som modsvar hertil oprettede Sovjetunionen Warszawapagten i 1955. Fronterne i Den Kolde Krig var trukket op.

Danmark som frontlinjestat

I den allertidligste del af Den Kolde Krig ønskede de fleste danske politikere at holde Danmark fri af de to blokke. Det viste sig dog at blive svært, i høj grad på grund af geografi: Danmark lå som stopbom i Østersøen, og Grønland lå midt mellem de to supermagter. På Bornholm stod sovjetiske ”befrielsestropper” indtil 1946 og truede med at overtage øen.

For regeringen var det svært at argumentere for neutralitet, fordi det ville gøre Danmark til et let offer, hvis krigen brød ud igen. Man forsøgte som alternativ at oprette et nordisk forsvarsforbund. Frygten for Sovjetunionen var dog for stor, og idéen blev droppet. En alliance med USA blev den eneste reelle mulighed, og i april 1949 blev Danmark medlem af NATO.

Oprustning og velfærd

Den nye rolle som frontlinjestat gjorde det nødvendigt at foretage en styrkelse af det danske forsvar. Forsvarsbudgetterne voksede i takt med spændingerne mellem Øst og Vest. Værnepligten blev udvidet, Hjemmeværnet blev oprettet, og det civile beredskab blev styrket. Civilsamfundet blev holdt på stikkerne med oplysningskampagner og ugentlige øvelser. Velfærdssamfundet blev udbygget og var med til at underminere de danske kommunisters sociale appel til arbejderklassen.

Udslettelsen truer

Der foregik en enorm oprustning og ophobning af kernevåben på begge sider. Selvom der aldrig blev krig i Danmark, levede mange danskere i frygt. Frygt for kommunisterne, men primært for at en kernevåbenkrig ville føre til verdens undergang. Ved flere episoder var Den Kolde Krig da også ved at blive ”varm”. Bl.a. under Koreakrigen og Vietnamkrigen, og særligt under Cubakrisen i 1962. Frygten for den totale udslettelse afholdt dog de to blokkes ledere fra at begynde en direkte, militær konfrontation.

Jerntæppet letter

Mens perioden fra midt i tresserne til sidst i halvfjerdserne var præget af relativ afspænding mellem de to blokke, blussede konflikten op igen i 1979. I midten af firserne begyndte dog en større opblødning af den sovjetiske politik. Da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991, var Den Kolde Krig endelig et overstået kapitel.