Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Krigen mod Algier

Krigen mod Algier
Udsnit af et algiersk søpas. Danske og norske handelsskibe havde en underdel som, den, der ses på billedet. De algierske kaperkaptajner medbragte toppene. Ingen af parterne kunne tale sammen eller læse hinandens sprog, men når passets to dele passede sammen, kunne skibet sejle videre. (Statens Forsvarshistoriske Museum).

I 1769 erklærede Algier krig mod Danmark-Norge. Algier var indtil 1800-tallet berygtet over det meste af Europa. De såkaldte Barbareskstaters sørøvere hærgede Middelhavets handelsruter, og næsten en million europæere endte deres dage som slaver på Barbariets Kyst. Danmark-Norge betalte hvert år Barbareskstaterne for at lade danske skibe være i fred. I 1769 ophævede Algier denne aftale, og krigen brød løs.

Sørøvere, slaver og tributter

I midten af 1700-tallet var den dansk-norske handel i Middelhavet stærkt tiltagende. For at beskytte den indbringende forretning mod sørøveri, måtte Danmark-Norge sikre sig en fred med staterne på Barbariets Kyst. Man betalte hvert år en personlig gave til de enkelte herskere og derudover en årlig betaling, en såkaldt tribut, til selve staterne.

I 1766 fik Algier en ny hersker, dey Baba Mohammed ben-Osman. Han krævede, at Danmark-Norges årlige betaling skulle forhøjes, og han ville have nye gaver. Svaret var nej. Kort efter kaprede algierske sørøvere tre dansk-norske skibe og lod besætningen sælge som slaver. Freden var forbi.

Krigen begynder

Nu skulle Algier have en lærestreg. Krigsskibe lastet med krudt og kugler stævnede ud fra København. De skulle enten true algiererne til en ny fredsaftale på danske præmisser eller bombe hovedstaden sønder og sammen. Men Algier lod sig ikke skræmme, og det dansk-norske bombardement gik slet ikke efter planen.

En stor del af besætningen var ramt af alvorlig sygdom. Der var tyfus i udbrud, og en tung stank af død og elendighed rev i næsen på alle ombord. Skibene kunne desuden slet ikke holde til at affyre de store, tunge morterer. Det knagede og bragede voldsomt i hele skroget for hvert skud, så skibene næsten gik fra hinanden. Det lykkedes kun at kaste cirka 75 bomber mod Algier by, inden angrebet måtte opgives. Uden resultat vendte de slukørede angribere hjem. Togtet havde været en total fiasko.

En dyr fred

Krigen blev dyr for Danmark-Norge. I 1772 blev en delegation sendt til Algier, og efter fem dages forhandling blev en ny fred indgået. Algier tog sig godt betalt for den nye fred. Desuden måtte Danmark-Norge frikøbe hver enkelt slave, som var blevet taget til fange under krigen. For de danske og norske slaver, som var solgt videre til private slaveejere, måtte man individuelt forhandle om prisen for deres frikøb. Det blev absolut ikke en fred på danske betingelser.