Udfører en søgningSøg

Sexhundredetallet - historien om dit og mit begær

Podcast: Sexhundredetallet
Podcast: Sexhundredetallet
Lyt til Sexhundredetallet i din podcast app

1: Den nøgne powerkvinde

Podcast: Sexhundredetallet

En ny generation af unge kvinder vil befrie deres kroppe og begær, men fra hvad? I allerførste afsnit af ‘Sexhundredetallet’ hopper journalisten Louise nøgen i Karlstrup Kalkgrav sammen med Louise Kjølsen aka Twerk Queen. Udflugten danner ramme for en samtale om slutshaming, luderstigma og det at bruge sin krop som et politisk værktøj.

2: Beskidt browser

Podcast: Sexhundredetallet

Vi blev i Danmark internationalt berømte for vores seksuelle frisind, da vi frigav pornoen i 1969. Men hvad blev der egentlig af det, frisindet? Journalisten Louise Lindblad undrer sig over, at pornovaner er så skamfuldt at tale om i sin egen generation. I andet afsnit inviteres filmanmelder- og filmproducent Nicolas Barbano med på Statens Museum for Kunst for at tale om hvorfor.

3: En rigtig mand

Podcast: Sexhundredetallet

I et rum på Nationalmuseet har kulturhistoriker Mette Byriel-Thygesen fundet en bog frem fra 1941, der viser en illustration af, hvordan en mands erektion fungerer. Hans krop er fyldt op med vandrør, knapper, fjedre og mekaniske dimsedutter. Én knap og så ‘tændes’ han, forstås det. Journalist Louise Lindblad og museumsinspektør Mette Byriel-Thygesen besøger mandeterapeuten Jakob Kærgaard for at tale om de stereotype forestillinger, der stadig i dag er knyttet til den mandlige seksualitet.

4: Kærlighedskontrakten

Podcast: Sexhundredetallet

Det er som om, at når det kommer til kærlighed, så har journalisten Louise fulgt en eller anden drejebog, hun aldrig har læst, men som hun alligevel altid har kendt til. Drømmen om ‘den eneste ene’ stammer helt tilbage fra barndommen, kan hun huske, og hvorfor egentlig? I fjerde afsnit fortæller det unge, polyamourøse par, Romeo og Sarah, hvorfor de har valgt at udfordre den måde, vi kulturelt har tænkt kærlighed og parforhold.

5: I et kirkerum

Podcast: Sexhundredetallet

Kirken har haft stor betydning for vores syn på sex, lyst og skam. I det her afsnit danner Stefanskirken rammen for en meget personligt interview med cellospilleren Matias, der fortæller, hvordan det har været at vokse op i et kristent miljø som homoseksuel.

Om Sexhundredetallet

Journalist Louise Lindblad undersøger, hvordan hendes generations forhold til sex, seksualitet og skam er blevet formet til, hvad det er i dag. Sammen med kulturhistoriker Mette Byriel-Thygesen tager hun på opdagelse i nutidens seksuelle fænomener og vender bladene i seksualitetens kulturhistorie.

Find også episoderne, hvor du plejer at finde dine podcasts.

Produceret af Louise Lindblad for Radio Loud og Vores Tid, Nationalmuseets digitale medie.

Podcast: Sexhundredetallet