Udfører en søgningSøg
Borgfolket

Borgfolket

Borgfolket er frivillige, som er tilknyttet museet Trelleborg. De er enten aktive i formidlingen af vikingernes hverdag og publikumsformidling eller hjælper til med de praktiske opgaver bag om kulisserne. Har du lyst til at blive en del af Trelleborgs hverdag, deltage i praktiske opgaver, være en del af butikken eller formidlingen er der mange former for tilknytning til museet. Du kan komme i perioder, hvor der er ekstra brug for hjælp, under vikingesommeren i sommerferien, under Vikingefestivlen i slut juli eller være en del af holdet, der afvikler aktiviteter gennem årets forskellige ferier.

HVAD SKAL JEG LAVE?
Som helårsfrivillig hos os bliver du en del af en af vores arbejdsgrupper. Du vil kunne hjælpe med en række forskellige opgaver, herunder vedligeholdelse af borgens faciliteter, deltage i formidlingsaktiviteter, assistere ved særlige arrangementer og meget mere. Vi værdsætter din indsats og vil sørge for, at du bliver en del af et team, hvor vi sammen sikrer, at vores aktiviteter og driften af borgen fungerer optimalt. Herunder er der en kort liste med de forskellige muligheder ift. hvad du kan lave:

Det praktiske crew
Her har du mulighed for at hjælpe museet med alle de praktiske opgaver som skal klares inden sæsonstart eller under højsæsonen mv. Det kan være alt fra praktiske opgaver eller til at lave redskaber, som kan bruges i formidlingen. Trelleborg sørger selvfølgelig for indkøb mv. at de håndværksmæssige værktøjer til at kunne lave redskaberne.

Formidling
Her vil du typisk hjælpe med at assistere vores museumsformidlere i vikingelandsbyen ”Slagløse”, hvor du kan komme helt tæt på publikumsformidling.

Butikken
Her kan du hjælpe til i butikken med at sætte varer på plads eller eventuelt assistere med at betjene kunder i højsæsonen. Det kan også være at hjælpe med køen under Trelleborg Vikingefestival.

BONUS
Vi værdsætter vores frivilliges dedikation og bidrag til Vikingeborgen Trelleborg, og derfor tilbyder vi en række goder som en tak for jeres engagement. Kontakt museet for mere information.

NUL ALKOHOL
Vi har en nul-tolerancepolitik over for alkohol på borgen, når du udfører dit frivillige arbejde. Vi beder vores frivillige om at respektere denne politik og sikre, at vores gæster altid mødes af en professionel og sikker atmosfære.

BLIV EN DEL AF BORGFOLKET
Vi ser frem til at byde dig velkommen som en del af vores frivillige fællesskab på Vikingeborgen Trelleborg. Din indsats vil gøre en stor forskel for vores aktiviteter og vores gæsters oplevelser. Kontakt os gerne for at høre mere om, hvordan du kan blive en del af Borgfolket og bidrage til at bevare eller formidle vores kulturarv.

Hvis du har lyst til at være frivillig på Vikingeborgen Trelleborg, er du meget velkommen til at kontakte museet.
På mail trelleborg-booking@natmus.dk eller på tlf.: 41 20 63 99