Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Frivillige på Trelleborg

Frivillige på Trelleborg

Er du en viking?
Bliv medlem af en eller flere af Trelleborgs frivillig-grupper. Borgfolket er en gruppe af frivillige, der hjælper Trelleborg med at løse nogle af museets mange praktiske opgaver - i forbindelse med vedligeholdelse af museets rekonstruktioner eller i forbindelse med formidling til større arrangementer f.eks. den årlige vikingefestival. Mange frivillige er medlemmer af Trelleborgs Venner og organiseret i laug, bue, tekstil, træ, smede og farvelaug

Vikingeborgen Trelleborg og Trelleborgs Venner afholder laugsdage, den første lørdag i måneden og arrangerer løbende kurser og workshop for alle vikinger i forskellige vikingetidshåndværk, hvor der er tid og plads til fordybelse og erfaringsudveksling.

Hvis du har lyst til at være frivillig på Vikingeborgen Trelleborg, er du meget velkommen til at kontakte museet eller Trelleborgs Venner. Du er velkommen til at deltage, som frivillig i dagtimerne alene, men der er også mulighed for at opholde sig på Vikingeborgen Trelleborg i flere dage og at bo i husene.

Er du interesseret kontakt venligst museets på trelleborg@natmus.dk eller på tlf.: 41 20 63 99