Udfører en søgningSøg
Krigsjournalister

Krigsjournalister

Med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger om krig diskuterer og definerer vi krigens væsen. Dernæst taler vi om mediernes dækning af krig og hvordan man forholder sig kildekritisk til et moderne mediebillede.

Eleverne sendes herefter ud i udstillingen Danmarks Krige, hvor de blandt 500 års danske krige skal finde en krig, de vil rapportere ”live” fra og selv udarbejde et ”tv-indslag”. Eleverne låner iPads på museet. Der er frit valg blandt danske krige fra Slaget ved Ditmarsken til Stormen på Dybbøl i 1864 eller Danmarks engagement i Afghanistan i nyere tid.

Eleverne skal selv undersøge, hvem krigens parter er, hvad konflikten handler om, hvordan genstandene kan være med til at fortælle krigens historie, men også selv beslutte, hvordan vinklen på ”tv-indslaget” skal være. Hvilke historier vil de fortælle og hvilke fravælger de - valget er deres. Slutteligt reflekterer vi i fællesskab over elevernes rolle i Danmarks deltagelse i krig.

Efter forløbet sender vi et link til at hente elevernes film, så klassen kan arbejde videre med dem.

Det er en fordel, hvis klassen på forhånd er inddelt i grupper a 4-5 elever per gruppe, maks. 8 grupper. Hvis klassen ikke på forhånd er inddelt i grupper, gør vores underviser det.

Undervisningsforløbet falder i tre dele

  1. Hvorfor krig? Her taler vi om elevernes egen viden og forestillinger om krig.
  2. Krigsjournalister i aktion! Her arbejder eleverne kildekritisk med krigens genstande på "live"-optagelse med iPads.
  3. Vi slutter med en refleksion om elevernes egen rolle i Danmarks deltagelse i krig.

Ungdomsuddannelser

Fag: Historie og dansk

Understøtter kernestof i:

Historie:

  • Indsamle og systematisere information om og fra fortiden.
  • Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Dansk:

  • Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen.
  • Analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier.

Fakta om undervisningsforløbet:

Målgruppe:Ungdomsuddannelserne
Varighed: 1½ time
Max antal:28 elever + 2 lærere
Fag:Historie og dansk
Pris: 750 kr.

Book et undervisningsforløb:

Mail:krigsmuseet@natmus.dk
Tlf.: 41 20 60 80

Oplys venligst skolens navn, klassetrin, antal elever, dato og tidspunkt for det ønskede forløb.