Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Snedker i arbejde. Mange af håndværkerne i Athen var indvandrere, metøker, som ikke havde del i borgerrettighederne. Figur af terrakotta med bemalingen bevaret. Fra Boiotien, 600-500 f.Kr.
Snedker i arbejde. Mange af håndværkerne i Athen var indvandrere, metøker, som ikke havde del i borgerrettighederne. Figur af terrakotta med bemalingen bevaret. Fra Boiotien, 600-500 f.Kr.

Den græske bystat

Jern, bogstaver og byer var de vigtigste elementer i den sene jernalder, 900-700 f.Kr. Jern afløste bronze til våben og redskaber. Alfabetet blev overtaget fra fønikerne i Den nære Orient, og de første egentlige bydannelser - bystater - opstod. En af de velkendte bystater er Athen.

Befolkningen i Athen var sammensat af frie borgere, fremmede og slaver. Borgerne ejede som regel en gård på landet og et hus i byen, hvor de boede med tjenestefolk og slaver.

Mændene deltog i byens politiske og religiøse liv, kvinderne stod for husførelse og børneopdragelse og forlod næsten kun huset ved religiøse fester. Når drengene kom i skole, blev de optaget i mændenes verden, mens pigerne blev i hjemmet, til de blev gift og flyttede til ægtemandens hus.