Krogagerfonden og Nationalmuseets Forskningslegat

Når steder migrerer: En kulturhistorisk undersøgelse af by-utopier om det perfekte samfund

Projektejer: Morten Nielsen

Etableringen af byer har til alle tider være påvirket af utopier om at skabe perfekte samfund. Med den øgede udveksling og bevægelse mellem byområder har også by-utopierne fundet vej til andre byer, hvorved nye forbindelseslinjer er opstået. Men vi har meget lidt viden om, hvordan disse bevægelser er fundet sted, og hvordan forskellige utopiske visioner har påvirket byudviklingen i konkrete byområder. Med projektet “Når steder migrerer” lukker vi dette videnshul og giver et nuanceret kulturhistorisk blik på den voksende globale urbanisering, der i stigende grad knytter steder, mennesker og ideer sammen. Med Krogager-legatet har vi udviklet et robust projekt-design, som bruges som afsæt for ansøgninger til Det Frie Forskningsråd og ERC.

At finde Danmarks næste moselige ved hjælp af sporhunde

Projektejer: Catherine Jessen

Det sidste velbevarede danske moselig, Grauballemand, blev fundet i 1952. Ligesom de andre moselige dukkede det tilfældigt op, da der blev gravet tørv til brændsel. Der ligger sandsynligvis flere moselige derude, men hvordan finder man dem, når traditionel teknikker, som f.eks. remote sensing ikke fungerer i moser? Vi har nu fundet frem til en metode som kunne lokalisere dem: 1) udpegning af moser, der har de bedste bevaringspotentialer til at indeholder moselig, 2) undersøger de udpegede mosers tilstand ved at dokumentere tørvelagenes bevaring med et net af 30 mm tykke boringer og 3) træne og bruge hunde til at lugte moselig ved boringerne i moserne.

Men kan sporhunde trænes til at skelne mellem tørv uden moselig og tørv med indhold af moselig, selvom moselig er bevaret af og i mosetørven? Med Kroager-legatet og hjælp fra Rigspolitiets Hundetjeneste har vi testet dette centrale spørgsmål og svaret er ja. Vi kan derfor nu gå videre med at søge midler til et stort projekt med egne hunde, som forhåbentligt finder Danmarks næste moselig.

Kilder til sølv i tidlig vikingetid

Projektejer: Helle Horsnæs

Danmark har ikke naturlige forekomster af sølv, så alt skal importeres. Arkæometallurgske analyser gør det i dag muligt give et bud på hvilke geologiske forekomster, der kan være kilder til sølvet. Takket være støtte fra Krogagerfonden blev det muligt at foretage analyser af hele 10% af mønterne fra Damhus-skatten, som blev fundet i 2018. Skatten består af bl.a. 258 mønter af den samme type, og de er sandsynligvis fremstillet i Ribe i 800-tallet. Analyserne, ved T. Birch, AU, viser, at metallet til fremstillingen mønterne stammer fra Nordvesteuropa. Mønter fra Frankerriget kan således være smeltet om og anvendt som råmateriale. Men der er ikke et fuldstændigt overlap, så sølvet fra det frankiske område er blandet op.

De foreløbige resultater af analyserne er fremlagt i populær form i artiklen Sølvet vender tilbage (ved Helle W. Horsnæs, Thomas Birch, Claus Feveile) i kataloget til Nationalmuseets udstilling Tag med vikingerne på togt (2021), og en videnskabelig fremlæggelse af arbejdet er på vej i internationalt peer reviewed tidsskrift.

Arbejdet har desuden dannet basis for en større ansøgning til DFF The beginning of money in Denmark, hovedansøger Thomas Birch. Fra Nationalmuseet deltager Helle W. Horsnæs og Mads Dengsø Jessen. I ansøgningen indgår et ph.d.-forløb med basis på Nationalmuseet.

Bronzealderens guld: rigdom, magt og tro.

Projektejer: Flemming Kaul

Guld har til alle tider fascineret mennesket, hvad enten man har set det som udtryk for magisk eller kultisk forbindelse til det overnaturlige, eller det har været et udtryksfuldt symbol på politisk magt. I bronzealderen, især mellem 1100-700 f.Kr. stiger mængden af guldgenstande markant, hvad der fortæller om styrkede forbindelseslinjer og forøget udveksling. Bronzealderens ledere bar tunge guldarmringe, og prægtige guldskåle blev brugt ved rituelle drikkelag.

Vi mangler dog viden om, hvor guldet kom fra, og om guldets veje til Danmark.

Med projektet Bronzealderens guld finder naturvidenskabelig og humanistisk forskning sammeni banebrydende og nytænkende tværvidenskab. Trin for trin vil guldets vej fra fjerne flodbredder følges til de steder, hvor ringe og skåle efter en tids brug blev fjernet fra menneskenes verden. Med Krogager-legatet er et internationalt samarbejde udviklet og forskningsnetværk etableret, hvor metalanalyser fortæller om guldets kilder, og hvor analyser af guldsmedens fremstillingsprocesser fortæller om forbindelser mellem herskernes guldsmedeværksteder. Denne udvikling bruges som afsæt til forskellige fondsansøgninger, herunder Velux-fonden.