Frivillig i Slagløse

Vær frivillig viking på årets Vikingefestival. Oplev et fantastisk fælleskab.

I Vikingelandsbyen Slagløse er der dagligt prøv selv vikinge-aktiviteter for publikum. Som frivillig er du med til at afvikle publikumsaktiviteterne.

Aktiviteter for gæster i Slagløse har åbent hver dag fra kl. 10.00 til 16.00. En frivilligvagt varer 4 timer fra kl. 10.00-14.00 og fra kl.12.00-16.00. Du vælger selv antallet af vagter, dog mindst 3.

Museet forventer, at du har nogen kendskab til vikingetiden og det at formidle. Nye frivillige eller frivillige med lidt erfaring opfordres til at deltage i museets introdage i marts; "Trelleborg vågner" og øvrige arrangementer. På vores hjemmeside kan du læse mere om, at være frivillig på Trelleborg.

I begyndelsen af juli modtager alle tilmeldte frivillige en mail fra museet om aktiviteterne i Slagløse, samt oplæg til vagtplan, som tilpasses.

Tilmelding
Bemærk! Der er individuel tilmelding, da alle frivillige skal registreres. Børn under 15 år tilmeldes dog sammen med en voksen. Tilmeldingen lukkes, når museet har de folk, som vi skal bruge.

Forplejning
Dage, hvor du har vagt, får du alle måltider af museet. Spisning; morgenmad, frokost og varm aftensmad, samt møder foregår hver dag i Viking Loungen.

Morgenmøde kl. 8.45 og eftermiddagsmøde kl. 16.15.

Overnatning
Overnatning for frivillige kan foregå i vikingetelte og i museets huse; Hedebyhuset, Smedehuset, Uldalhuset, grubehuse og badstuen. Du kan også overnatte i plastiklejren i eget telt.

Hunde.
Hunde er velkommen, så længe de er i snor og under kontrol. Overvej om din hund kan klare ugens stressniveau med ca. 10 000 gæster på pladsen. Hunde må ikke være i løbetid. Husk at fjerne alle efterladenskaber med det samme.  Alle hunde skal føres i snor.

For spørgsmål vedrørende vikingefestivalen, bedes I benytte følgende e-mail: trelleborg-booking@natmus.dk

Del denne side