Oplev historiens vingesus og kom helt tæt på Harald Blåtands ringborg. Guidede ture til alle behov. Vær med til en spændende intro og hør fortællingen om Harald Blåtand, hans krigere og borgens liv, imens du sidder mageligt på skind. Rundvisningen giver indblik i en tid, hvor der skete store ændringer i Danmarks historie og statsforhold.
Ved ankomst til museet kan bussen holde tæt ved indgangen, hvor der er tid til butik og toiletter. I mødes af vikinger og vi tilbyder rundvisninger i tilpassede gå-afstande, længder, tempi og mindre hold. Den lange borgtur er ca. 2 km. og varer en time. Den korte rundvisning begynder i museets udstilling og derefter går turen til det gamle langhus (ca,350m), hvor I bænkes og får en god historie rundt om bålet. Det er fast sti og det muligt at besøge langhuset med en rollator.
Kontakt museet ved specielle ønsker og formidlerner tager hensyn og tilpasser rundvisningen efter ønsker og jeres tempo.
Man er velkommen til at medbringe også egen mad og drikke og hold picnic ved de udendørs borde eller i langhuset. Kontakt os, hvis gruppen ønsker at få frokost fra museet. Café Trelleborg er ikke åben hele året. Der vil være mulighed for at tilkøbe kaffe og kage á 65kr pr. person eller 75kr. pr. person for kongekringlen.
Bemærk:
Entre á 85,- pr. person. Grupperabat er 70kr pr. person ved minimum 10 personer.
Praktiske oplysninger
Rundvisning: Hverdage: 900 kr. for 1 times rundvisning og 1250 kr for 1,5 times rundvisning.
Weekend- og helligdage: 1000 kr. for 1 times rundvisning og 1350 kr. for 1,5 times rundvisning.
Mjødsmagning: 50kr. pr prs. Behold vikingekoppen for 75 kr. Vikingesnack 25kr pr. prs. Varighed for mjødsmagning: ca.30 min
Kaffe og kage: 65kr pr. person eller 75kr. pr. person for kongekringlen.
Specielt til arrangører og busselskaber:
Kontakt os for særaftaler om besøg af flere eller større grupper. Der serveres altid gratis entre og frisk kaffe til buschafføren