Banketten i Middelhavsområdet

I Middelhavsområdet er banketterne kendt fra de fleste kulturer. Ved banketterne spiste og drak ligestillede personer, de kunne enten ligge på kliner eller sidde på troner og stole. Særligt elitens banketter er overleverede til os i dag enten som arkæologisk materiale eller som litterære værker.  At spise sammen med ligestillede var for eliten vigtigt af flere årssager: De velstillede dannede og vedligeholdt alliancer og viste de inviterede, hvor magtfulde og rige deres familier var, og så var banketterne ofte en rituel praksis – for både levende og døde.

Fra Assyrien ses eksempelvis kong Assurbanipal og hans dronning til banket i en kongelig have. Kongen ligger på en kline, og hans dronning sidder, mens tjenere vifter med vifter for at køle regentparret og holde insekter væk fra deres kopper, som er fyldt med rituel vin. 

Også fønikerne og grækerne er kendt for at afholde banketter. Og i 700-tallet f.Kr. øges deres kontakt til andre Middelhavskulturer som etruskerne. Grækerne og fønikerne rejste til etruskernes kyster som handelsmænd, de var særligt interesserede i metallerne, som Etrurien var rigt på.  De rejste dog ikke kun med handelsvarer, for de bragte også nye skikke med sig – eksempelvis banketten. Etruskerne kunne enten ligge ned eller sidde op ved banketterne. Og i modsætning til i Grækenland deltog kvinderne.

I Etrurien har arkæologerne kunnet spore banketterne i de levendes verden bådei paladserne og beboelsesområderne. Men det er typisk i elitens grave, at banketten er særlig synlig. Her ses store mængder af service på borde og på vasestativer. Og rigt dekorerede vægmalerier af banketter udsmykker elitens kammergrave. I langt de fleste tilfælde skal vi forestille os, at karrene har været fyldt med rituel mad og drikkevarer til livet efter døden. I etruskiske grave er der fundet rester af dyreknogler, fisk, figner, æbler, druer, nødder, æg, honning, vin og meget andet.