Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Græsk drikkeskål med satyrer og mænader omkring vinguden Dionysos, som holder et drikkehorn. 550-530 f.Kr.
Græsk drikkeskål med satyrer og mænader omkring vinguden Dionysos, som holder et drikkehorn. 550-530 f.Kr. (Antiksamlingen. Nationalmuseet)

Dionysos - vinens gud

Når græske mænd mødtes til symposion for at drikke sig fulde i vin, var guden Dionysos med som gæst. Dionysos, eller Bacchus, som romerne kaldte ham, var gud for vin og den rus eller ekstase, som vinen fremkalder. En af myterne om Dionysos fortæller, at han blev født ud af låret på Zeus og opdraget af nymfer og satyrer til at lære mennesker at dyrke og drikke vin. 

Dionysos ses ofte afbildet i selskab med satyrer. Satyrer var små festglade, gedeagtige mænd med hale og oprejst lem. De afbilledes ofte i vasemalerier side om side med Dionysos. Sammen med hans kvindelige tilbedere, mænaderne, udgjorde de den gruppe eller thiasos, der ifølge myterne rejste festende rundt i verden med Dionysos for at sprede det glade budskab og opfordre folk til at drikke vin og tilbede guden.

Ikke alle var dog lige begejstrede for den vilde gud. Da det især var byens kvinder, som han lokkede ud i bjergene for at drikke og danse og det, der var værre, var flere mænd ikke så overraskende noget skeptiske og forsøgte at lukke festen. I Euripides’ berømte tragedie Bacchanterne fortælles, hvordan kong Pentheus af Theben uden held forsøgte at stoppe Dionysos og hans mænader. Som straf gjorde Dionysos ham vanvittig og lod ham iklædt dametøj blive flået i stykker af sin egen mor og sine mostre, der alle havde givet sig hen til vinguden.