Danmark - Mode og Krop
Skeletfund fra Danmarks ældre jernalder har vist, at befolkningens gennemsnitlige legemshøjde var 161,7 cm for kvinder og 174,3 cm for mænd. De rige mennesker var i gennemsnit lidt højere end resten af befolkningen. Det skyldes at de havde bedre livsvilkår og kost. I ældre romersk jernalder var middellevetiden for kvinder 37 år og for mænd var den 39 år. I 2005/2006 var middellevetiden for kvinder 80,4 år og for mænd 75,9 år. I gravene ser vi, at der var lige så mange rige kvinder, som der var rige mænd. Kvinderne beholdt deres status livet igennem, mens mændene sandsynligvis mistede den i alderdommen. Gravene viser os også, at man allerede i en alder af 13-14 år blev anset for at være voksen. Hvornår synes du, man er voksen, og hvorfor?
Hvornår synes du man er voksen, og hvorfor?
Nationalmuseets Undervisning
Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66
Mail: undervisning@natmus.dk