Dagtilbud - forløb

Undervisningen på Musikmuseet har elevernes sanseoplevelser, udforskning og aktive deltagelse som pædagogisk omdrejningspunkt. 

Undervisningsforløb skal bookes med min. 10 dages varsel. Et par dages ekspeditionstid må forventes.

Har I yderligere spørgsmål i forbindelse med bestilling af undervisning og for booking, kontakt da Nationalmuseets Undervisning:

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66
E-mail

En verden af klang – musik for de mindste

Målgruppe: 2-4 år
Maks antal: 8 børn
Varighed: 1 time
Pris: 500 kr.
Type: Workshop og udstilling

I dette forløb udforsker vi musikkens verden af instrumenter og lyde. Med hænder, ører og hele kroppen forrest spiller vi på alle mulige instrumenter, lytter til de forskellige klange, laver rytmiske danselege og prøver at se om vi også kan spille sammen.

Forløbet slutter med en kort skattejagt i udstillingen, hvor vi genfinder de forskellige typer af instrumenter, som vi lige har prøvet.

Forløbet i forhold læreplanstemaer samt praktisk information

Forløbet understøtter følgende læreplanstemaer:
Krop og bevægelse
Kulturelle udtryksformer og værdier

Faciliteter på Musikmuseet:
Mulighed for at spise medbragt mad (Bookes via mail til ulla.hahn.ranmar@natmus.dk )
Mulighed for toiletbesøg

Har du hørt min lyd?

Målgruppe: 4-6 år
Maks antal: 15 børn
Varighed: 1 time
Pris: 500 kr.
Type: Workshop og udstilling

I dette forløb skal vi udforske vores egne og musikinstrumenternes lyde. Gennem musikalske lege sætter vi fokus på instrumenternes lyde og familier. Vi sætter ord på det oplevede, og børnene får selv mulighed for at spille på forskellige instrumenter.

Med udgangspunkt de forskellige instrumentfamilier går vi efterfølgende på opdagelse med ørerne i museets udstilling og leder efter kendte og nye instrumenter.

Download før- og eftermateriale her

ONLINE BOOKING

Forløbet i forhold læreplanstemaer samt praktisk information

Forløbet understøtter følgende læreplanstemaer:
Krop og bevægelse
Kulturelle udtryksformer og værdier
Sproglig udvikling

Faciliteter på Musikmuseet:
Mulighed for at spise medbragt mad (Bookes via mail til ulla.hahn.ranmar@natmus.dk )
Mulighed for toiletbesøg

Musikkens fortællinger

Målgruppe: 4-6 år
Maks antal: 15 børn
Varighed: 1 time
Pris: 500 kr.
Type: Workshop

Musikken er fuld af fantastiske historier. En enkelt klang kan skabe en hel fortælling og med fantasien kan vi gennem musikken rejse helt ud i rummet til fjerne galakser. I dette forløb bruger vi musikkens toner og børnenes fantasi til at skabe fortællinger sammen.

Ved æstetiske læreprocesser, musikalske lege og sanseøvelser finder vi sjove udtryk og fortællinger i musikken. Og børnene skal afslutningsvis også selv skabe en fortælling sammen med museets underviser med brug af alverdens instrumenter. 

Forløbet i forhold læreplanstemaer samt praktisk information

Forløbet understøtter følgende læreplanstemaer:
Krop og bevægelse
Kulturelle udtryksformer og værdier
Sproglig udvikling

Faciliteter på Musikmuseet:
Mulighed for at spise medbragt mad (Bookes via mail til ulla.hahn.ranmar@natmus.dk )
Mulighed for toiletbesøg

Besøg Musikmuseet på egen hånd

Som daginstitution har I også mulighed for at besøge Musikmuseet på egen hånd. Alle fredage kl. 10-13 (undtaget skoleferier) holder vi åbent netop for jer, og besøget er gratis.

Læs mere herom her.

Del denne side