Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
I Krigsmuseets skatkammer kan du se sjældne og fascinerende krigsklenodier fra hele verden

Udstillingen 'Krigsmuseets Skatkammer'

Dyk ned i unikke militærskatte fra hele verden

Tusindevis af sjældne krigsklenodier samlet på ét sted

Sjældne sabler fra tsartidens Rusland. Smukke japanske sværd og samurairustninger. Kong Christian 10’s rideuniform fra besættelsestiden. Og et vaskeægte dansk operationsrum fra Camp Dannevirke hjembragt fra krigen i det tidligere Jugoslavien.

Udstillingen ’Krigsmuseets Skatkammer’ kommer vidt omkring med flere end 1.000 fantastiske, sjældne, særlige og imponerende genstande fra hele verden.

Fælles for dem alle er, at de er helt unikke og har en spændende historie at fortælle.

Krigsmuseets Skatkammer følger ikke nogen kronologisk orden, og genstandene er ikke udvalgt, fordi de tilsammen fortæller en historie om et specifikt slag, eller en bestemt krig. De er udvalgt for at imponere, for at skabe forundring, for at chokere og endelig for at pirre til nysgerrigheden.

Så dyk ned i den spændende koldkrigs-samling, den drabelige sanitetssamling, den omfangsrige samling af tyske genstande fra besættelsestiden. Og alle de andre fascinerende genstande i skatkammeret.

Udstillingen er finansieret med bevillinger fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden samt Knud Højgaards Fond.

I Krigsmuseets skatkammer kan du se sjældne og fascinerende krigsklenodier fra hele verden