Rundvisninger og foredrag

Her er hvad vi tilbyder

Rundvisninger foregår ude i monumentområdet på vandring mellem høje, runesten, skibssætning og palisade med fortællinger fra Jellings fantastiske fortid. 

En rundvisning varer normalt 45 minutter og koster 800 kr., men vi tilbyder også rundvisninger på 1½ time (dobbelt pris).

Priserne gælder for grupper på op til 25 - 30 personer.

For at give alle vore besøgende den bedste oplevelse tilbyder vi ikke rundvisninger i oplevelsescentret inden for normal åbningstid. I visse tilfælde kan vi dog lave rundvisninger i oplevelsescentret for grupper på op til 15.

Indendørs tilbyder vi foredrag for op til 90 personer ad gangen med billeder og fortællinger svarende til turen rundt i monumentområdet. Prisen er 1.000 kr. for en gruppe på op til 30 personer, 1.500 kr. for grupper på 30-60 personer og 1.900 kr. for 60-90 personer, og varigheden er 45 min. Er I særligt interesserede, kan I også bestille et foredrag på 1½ time (dobbelt pris).

Rundvisning i Jelling Kirke kan bestilles til kl. 13.00 hver dag. Prisen er 30 kr./person (fra 10 år). Varighed 30 minutter. Mindste betalende deltagerantal er 10.

Rundvisninger/foredrag uden for åbningstid tillægges 300 kr. pr. time.

Tillæg for rundvisning/foredrag på engelsk/tysk/hollandsk: 200 kr./stk.

Tillæg for rundvisning/foredrag på lørdage, søndage og helligdage: 200 kr./stk.

For booking kontakt Henrik Nielsen på 4120 6333 (hverdage 10-13) eller på mail

Del denne side