Ægypten

Den ægyptiske kultur opstod for omkring 5000 år siden. Fra denne tid kendes de første konger, de første store bygningsværker og de første hieroglyftekster. Ægypten var en gave fra Nilen, en strimmel frugtbar jord langs floden, fra Aswan i syd til Middelhavet 1200 km længere mod nord. Nildalen syd for Kairo kaldes for Øvreægypten, og deltaet nord for Kairo, Nedreægypten. Landet havde naturlige grænser til alle sider: mod øst og vest den ugæstfri ørken, ved Aswan klipper i Nilen, som hindrede den frie sejlads sydpå, og ved Middelhavet deltaets uvejsomme sumpe.

Ved slutningen af forhistorisk tid, ca. 3000 f.Kr., bestod landet af en række selvstændige centre langs Nilen. I de næste 3000 år herskede konger, faraoner fra 30 dynastier, over det samlede land. Ægypten blev i år 30 f.Kr. en del af Romerriget.

Igennem handel, erobring og andre kontakter, var Ægypten i konstant udveksling med de andre kulturer omkring Middelhavet og i Mellemøsten. Det faraoniske Ægypten bestod dog i flere tusinde år som en selvstændig, sammenhængende kultur. Allerede i oldtiden var ægypternes kultur, religion og tekniske kunnen en kilde til stor fascination – som mange græske og romerske forfattere beretter om.

Ægyptens historie inddeles i dynastier af faraoniske herskere. Der bruges også nogle bredere tidsbetegnelser, som f.eks. Gamle Rige, ca. 2650-2150 f.Kr. og Ny Rige, ca. 1550-1080 f.Kr. De historiske perioder, som var præget af politisk uro, kaldes for “Mellemtiderne”. Alle årstal før 690 f.Kr. er omtrentlige.