Den nære Orient - kulturens vugge

Landene ved det østlige Middelhav og øst for dette har til alle tider været kulturernes tumleplads. Et politisk brændpunkt og mødested mellem øst og vest. Men også arnested for nogle af de betydelige fremskridt i menneskehedens historie, der også satte sig spor i Danmark: landbrug, skrift og komplekse samfundsformer.

Det første agerbrug blev udviklet omkring 8000 f.Kr. i ”den frugtbare halvmåne”, der strækker sig fra oldtidens Palæstina og Syrien over det sydøstlige Lilleasien til floderne Eufrat og Tigris i Mesopotamien. Her opstod de første bysamfund ca. 4000 f.Kr., og skriften kom til små tusind år senere.

Den nære Orients kulturer påvirkede gensidigt hinanden, og grænserne var i konstant bevægelse. I bronzealderen, 3000-1200 f.Kr., blev samfundsformerne mere komplekse, og stadig større byer voksede frem med templer, paladser og vidt forgrenet handel. Ved bronzealderens slutning brød alt dette sammen, uden at det kan siges nøjagtigt hvorfor.
 
Nye stater og imperier opstod i jernalderen, 1200-330 f.Kr. I periodens første del herskede assyrerne over store dele af Den nære Orient. De afløstes omkring 550 f.Kr. af perserne, hvis rige blev erobret af Alexander den Store (356-323 f.Kr.). Området kom derefter under græsk dominans og overgik til romerne i århundrederne op til Kristi fødsel. Kristendommen bredte sig hurtigt i denne del af Romerriget og blev den fremherskende religion indtil islams fremmarch i 600-tallet e.Kr.