Farao Merenptah
Den røde granitstatue forestiller farao Merenptah, som var Ramses II's trettende søn. Han var den ældste overlevende søn, da Ramses II døde, og formodentlig selv en ældre mand.
Merenptah er her vist med et kort skørt, et bælte, hvorfra der hænger et løvehoved, mens han i venstre hånd holder en stav, der oprindeligt ville være kronet med billedet af en gud (kun staven er bevaret).
Statuen er opstillet på 2. sal, foran museets elevatorer (indgang fra forhallen). Fra 19. dynasti, ca. 1213-1203 f.Kr.
Se kort og billeder fra Merenptahs grav på hjemmesiden Theban Mapping Project (på engelsk).