Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Søværnet efter 1945

Søværnet efter 1945
Torpedomissilbåden Sehested. Sehested blev under den Kolde Krig betragtet som verdens ondeste krigsskib, der spækket med våben udgjorde Natos frontlinje mod Warszawa-pagten. I dag er det et museumsskib, som man kan besøge på Holmen.

Efter 2. Verdenskrig måtte den danske flåde genopbygges fra grunden. I efteråret 1945 blev to fregatter og én korvet indkøbt i England, og året efter blev der foretaget skoletogter for kadetter samt inspektionstjeneste i Grønland. Samtidig stod Søværnet over for store arbejdsopgaver med bl.a. rydning af miner, og i årene efter krigen blev ca. 20.500 miner desarmeret i de danske farvande.

Nye fregatter og ubåde

Efter Danmarks tilslutningen til NATO i 1949 blev der leveret skibe og udrustning fra USA, og genopbygningen i 1950’erne gik meget stærkt. I 1960’erne deltog Danmark i et NATO udgiftsdelings-program, det såkaldte costsharing-program, hvor USA betalte halvdelen af omkostningerne ved nyanskaffelser.

Fregatterne PEDER SKRAM og HERLUF TROLLE blev bygget i 1965-67 under disse forudsætninger, ligesom minelæggere af FALSTER-klassen og ubåde af DELFIN-klassen blev indkøbt i perioden 1957-62. 

Flåden under Den kolde Krig

Søværnets primære opgave under Den kolde Krig var at forsvare Danmark mod en invasion fra Warszawa-pagten. I tilfælde af krig ville dette inkludere minespærring af de danske kyststrækninger, Øresund og Storebælt samt angreb mod fjendtlige landgangstyrker, med hurtige motortorpedobåde og ubåde.

Efter Den kolde Krig stod Søværnet over for nye udfordringer, og med forsvarsforliget i 2000 blev det besluttet at udskifte de gamle skibe for at imødegå det nye trusselsbillede. Dette udmøntede sig i to nye skibstyper, de fleksible støtteskibe af ABSALON-klassen og fregatterne af IVER HUITFELDT-klassen.

Opgaver og operationer efter Den kolde krig

Søværnets ansvarsområder efter Den kolde Krigs afslutning inkluderer maritimt forsvar af de danske, grønlandske og færøske områder samt at bidrage med flådeenheder til internationale opgaver. Blandt Søværnets andre opgaver kan bl.a. nævnes farvandsovervågning, forureningsbekæmpelse, redningsopgaver til søs og at holde de danske farvande isfri.

Operationer:

1990-91: Operation Desert Shield/Desert Storm (Golfkrigen; embargo mod Irak): F355 OLFERT FISCHER (NIELS JUEL-klassen).

1993-96: Operation Sharp Guard (embargo mod det tidligere Jugoslavien): F354 NIELS JUEL (NIELS JUEL -klassen).

1999: Operation Allied Harvest (bomberydning i forb. med NATO's bombning af Serbien): N43 LINDORMEN (LINDORMEN-klassen).

2003: Operation Iraqi Freedom (Irakkrigen): S323 SÆLEN (ubåd, TUMLEREN-klassen), F355 OLFERT FISCHER (NIELS JUEL -klassen).

2003: Operation Active Endeavour STROG (eskorte af civile skibe igennem Gibraltarstrædet): P560 RAVNEN, P562 VIBEN (missilfartøjer, FLYVEFISKEN-klassen).

2006-07: UNIFIL (United Nations Interim Force In Lebanon): P557 GLENTEN, P560 RAVNEN og P562 VIBEN (missilfartøjer, FLYVEFISKEN-klassen).

2007: SNMG1 (Standing NATO Maritime Group 1, antipiratmission rundt om Afrika): F355 OLFERT FISCHER.

2008: DANNMARCON/WFP (ledsagelse af World Food Programme-chartrede skibe ved Afrikas Horn): F357 THETIS (THETIS-klassen).

2008: UNIFIL: F356 PETER TORDENSKIOLD (NIELS JUEL -klassen).

2008-09: Task Force 150: L16 ABSALON (ABSALON-klassen).

2009: Task Force 151: L16 ABSALON (ABSALON-klassen).