Livet ombord på de store sejlskibe
Dagligdagen om bord på danske orlogsskibe i de store sejlskibes tid var præget af hårdt fysisk arbejde, sygdomme og ensformig kost. Til gengæld var der ofte mange besætningsmedlemmer om arbejdsopgaverne, så af og til var der mulighed for leg, sang og dans på dækket.
Meget lidt privatliv
De store sejlskibe var tæt pakket med mennesker. Besætningen på et 70-kanonersskib kunne være helt op til 681 mand. De arbejdede, sov og spiste på et skib, der var 48 m langt og 14 m bredt.
Der var ikke meget plads til privatliv, når der også skulle være plads til de tonstunge kanoner, madvarer og ekstra tømmer, sejl og tovværk fordelt på skibets tre dæk. På trods af de belastende forhold var det sjældent, der opstod konflikter blandt mandskabet, og hårde afstraffelser forekom ret sjældent.
Besætningen bestod af kontraktansat mandskab, håndværkere fra Holmen og udskrevne søfolk fra de danske og norske kystegne. Der var også soldater med om bord, som kunne bruges ved landgang samt til at betjene skibets kanoner. De mange menige søfolk og soldater stod under kommando af en lille gruppe officerer og underofficerer.
Maden på de store orlogsskibe
Maden om bord på de store sejlskibe var ensformig, men nærende. Folkene sultede ikke, men ved længere togter kunne de udvikle mangelsygdomme, da den oftest salte og temmelig fede mad ikke indeholdt de vitaminer, man har brug for. Surkål og peberrod blev medbragt for at afhjælpe problemet. Og ligeledes ferskvand i store tønder, der skulle holde i tre måneder. Men vandet rådnede og lugtede ofte, så mandskabet foretrak i stedet at slukke tørsten i øl og brændevin. Til hver enkelt sømands daglige forbrug var der rationeret med cirka 3 l ferskvand til henholdsvis madlavning, vask og drikke. Hertil kom 2,5 l øl og 6 cl brændevin. Til sammenligning brugte en dansker i 2014 106 l vand hver eneste dag i gennemsnit.
Forskel på officerer og menige
Officererne sad om et fornemt dækket bord og spiste god mad i messen hver aften. Resten af mandskabet spiste siddende på dækket eller ved klapborde mellem kanonerne. Besætningen var inddelt i grupper på otte mand, der spiste og arbejdede sammen. Gruppen kaldtes ”en bakke”; opkaldt efter den fælles spisebakke. Den, der skulle hente maden og vaske bakken op havde ”bakstørn” – et udtryk som fortsat anvendes om opvasketjansen om bord på Søværnets skibe den dag i dag.
Leg og spil på skibene
Det ensformige liv om bord tæt op og ned af hundredevis af andre søfolk var hårdt både fysisk og psykisk. For at få dagligdagen til at fungere, holdt officererne mandskabet i gang med arbejde i alle døgnets vågne timer. Så lidt lediggang som muligt ledte tankerne væk fra det hårde liv. Sang og musik under arbejdet hjalp mændene med at få tiden til at gå.
At spille spil var ligeledes en naturlig måde at fordrive tiden på. Men der var dog forbudt at spille om penge, da dette ville kunne skabe splid og uenighed om bord. I Søkrigsartiklerne stod, at de menige søfolk slet ikke måtte have kortspil og terninger! Men det havde de nok alligevel.
Officererne spillede mere sofistikerede kortspil og skak. Kort- og terningspil havde stort set de samme regler som i dag. Et andet spil, var ”skrabnæse”, der var en slags mikado, hvor man fiskede de små pinde eller nåle op for at score point. Når pindene rørte sig, gik turen videre. Den der havde færrest point, når spillet sluttede, blev skrabet på næsen af de andre med redskaberne.