Englandskrigene 1801 - 1814

Englandskrigene består egentlig af tre separate dele: Slaget på Reden i 1801, Københavns bombardement i 1807 og den efterfølgende kanonbådskrig fra 1807 til 1814. Til trods for at alle tre dele primært blev udkæmpet i danske farvande, og med Storbritannien som fjenden, var det militære og politiske grundlag i alle tre tilfælde forskelligt.

Slaget på Reden - største danske søslag

Slaget på Reden blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde, anført af admiral Horatio Nelson, og en utilrigget dansk-norsk flåde opankret på Københavns red.

Slaget er det største, den dansk-norske flåde har udkæmpet, og trods indædt modstand lykkedes det Nelson at ødelægge en stor del af den dansk-norske flåde, og Danmark-Norge måtte accepterede en våbenhvile og trække sig ud af det væbnede neutralitetsforbund.

Flådens Ran og kanonbådskrigen

Efter den engelske erobring af flåden i 1807 beherskede englænderne de danske farvande, og man måtte fra dansk side sætte sin lid til små manøvredygtige kanonbåde, der i vindstille kunne erobre handelsskibe og mindre engelske flådefartøjer.

Under kanonbådskrigen blev der også udstedt kaperbreve til private skibe og både, der havde mulighed for at tage kampen op med fjendens handelsskibe.

Slut med Danmark som flådemagt

I 1801 var det britiske mål, at opløse det væbnede neutralitetsforbund, der eksisterede mellem Danmark-Norge, Rusland, Sverige og Preussen. Trods hårdnakket dansk modstand i slaget på Reden den 2. april, måtte man fra dansk side bøje sig for de britiske krav, og slaget kom til at markere afslutningen på firs års fred og gode betingelser for dansk skibsfart.

Revolutionskrigene og Napoleonskrigene indvarslede en ny periode i europæisk historie, og i den altomfattende krig mellem de europæiske stormagter var neutralitet ikke længere en mulighed. Med en fredsaftale mellem Rusland og Frankrig i 1807 kom den danske flåde inden for Napoleons rækkevidde og kunne dermed true de britiske interesser i Østersøen.

Fra 2.-5. september 1807 blev København bombarderet til overgivelse og den dansk-norske flåde blev britisk krigsbytte. I de følgende år var man henvist til at genere den britiske skibsfart fra små kanonbåde langs kysterne, og Danmarks status som nordisk og europæisk flådemagt var endegyldigt slut.