At skyde med kanoner

Wilh- Marstrands maleri af Christian den fjerde på Trefoldigheden — Et anskuelsesbillede, som viser situationen, hvor Christian den Fjerde blev ramt i øjet under søslaget på Kolberger Heide. men man ser også, hvor tæt kanonerne står, og hvordan dækket flyder med kanonkugler. (Billede fra Wikimedia Commons).

Søkrig foregik på ganske nært hold, for det meste mindre end 100 meters afstand. Betjeningen af kanonerne foregik ved håndkraft. De tonstunge kanoner måtte bakses ind på dækket, så krudtladning og kugler kunne langes ind forfra gennem løbet. Derefter blev kanonerne ”halet i borde”, så løbet stak ud gennem kanonporten. Ved affyringen udviklede sig store mængder røg, og bragene var øredøvende.

Dét skød man med:

Fuldkugle

Vægt: Op til 36 pund/18 kg

Formål: Ramme det fjendtlige skib i vandlinien

Fuldkugler blev gerne skudt i en lav vinkel hen over vandet, så de slog smut hen over bølgerne, før de ramte fjendens skib. På den måde var man sikker på at ramme skibet nær vandlinjen.

Granat

Vægt: Op til 200 pund/ 100 kg

Formål: Eksplodere ved anslag

Granater blev skudt i en høj vinkel, så de rammer målet oppefra. Anvendes ofte mod mål i land

Knippelkugle

Vægt: Op til 36 pund/18 kg

Formål: Beskadige fjendens sejl og rigning

Knippelkugler blev skudt i en høj vinkel op mod fjendens sejl, og kunne med deres bredde gøre stor skade på sejl og tovværk, som faldt ned i hovedet på det fjendtlige skibs besætning

Kardæsk

Vægt: Op til 36 pund/18 kg

Formål: At dræbe fjendens besætning

Kardæsk bestod af en sejldugspose fyldt med blykugler, der gik i opløsning i luften og regnede ned over den fjendtlige besætning.