Viser mobilmenuFold ud

Fællesskaber 1660-2000

"Det sidste Læs". Ved hjem kørslen af det sidste læs fra marken stod "kællingen" - det sidste neg - på læsset. Maleri af H.J. Hammer, 1844.
"Det sidste Læs". Ved hjemkørslen af det sidste læs fra marken stod "kællingen" - det sidste neg - på læsset. Den, der blev sidst færdig med at høste, fik "kællingen". I dyrkningsfællesskabets tid var det vigtigt at blive færdige samtidigt, så man kunne "opgive ævred", dvs. åbne vangegærderne og lade kvæget græsse frit. Maleri af H.J. Hammer, 1844.

Her kan du læse om forskellige former for fællesskaber, der har eksisteret i Danmark gennem de sidste 350 år. I enevældens Danmark var man automatisk medlem af flere fællesskaber. Man blev født inden for en bestemt stand med dertil hørende pligter og rettigheder. Landboer var med i et landsbyfællesskab; i byerne var håndværkere medlemmer af lav, der organiserede produktionen. Disse fællesskaber udgjorde datidens sociale sikkerhedsnet. Enevældens fællesskaber var enten påbudt eller tilladt af kongen, mens grundloven af 1849 garanterede foreningsfrihed. Det gav grobund for nye folkelige fællesskaber: Højskolebevægelsen skabte bevidsthed hos en ny tids bonde, andelsbevægelsen effektiviserede og demokratiserede landbruget. Fagbevægelsen sørgede for byernes voksende arbejderklasse. I velfærdssamfundet dannedes nye fællesskaber, ofte samlet om fritidsinteresser og enkeltsager. Nye ord som bofællesskab og græsrodsbevægelse vandt indpas.

Det er udvalgte genstande i museets samling, der danner grundlag for historierne. Genstandene er alle udstillet på Nationalmuseet i udstillingen Danmarkshistorier 1660-2000.

Mere om fællesskab historien?

Besøg udstillingen Danmarkshistorier på Nationalmuseet i København.

Luk overlayLuk
Del denne side