Viser mobilmenuFold ud

Pels i oldtiden og antikken

Mennesket har brugt pels og skind til dragter, genstande og boligindretning i mange tusind år. Pelsdyr er blevet jaget eller fanget i fælder, eller opdrættet som tamdyr. Anvendelsen af pels har ændret sig gennem tiderne, ligesom måden man har forarbejdet og anvendt skindene på. I stenalderen var pels det eneste tilgængelige råmateriale til beklædning i Skandinavien. Alt arbejde foregik i hånden og med enkle redskaber. Høj kvalitet var en betingelse for overlevelse.

Efterhånden som tekstilproduktion blev mere og mere almindelig, ændrede holdningen til pels sig. I Middelhavslandene kunne pels både signalere fattigdom og utrolig rigdom. I Skandinavien blev man ved med at anvende pels, men til mere specifikke formål, såsom kapper, sko, tæpper, poser, punge, skeder til redskaber og våben, reb, snore og remme.

I vikingetiden var pels fra vilde dyr en vigtig eksportvare. Pels fra zobel, hermelin, ræv, mår og bæver var særligt eftertragtede. Til gengæld fik vikingerne perler, sølv, guld og silke.

Vores oldtid rummer mange spændende og overraskende eksempler på hvorledes mennesket har skaffet og anvendt pels gennem tiden.

Køllepil fra bopladsen Holmegård IV på Sydsjælland.
Køllepil fra bopladsen Holmegård IV på Sydsjælland. Pilen er dateret til 6500. f.Kr.
Tre kranier af mår.
Snitsporene i panderne viser, at dyrene er blevet pelset. De er fundet ved Agernæs på Fyn, og er dateret til 4000. f.Kr.
Fragment af pels dekoreret med tekstiler i guld, sølv og silke.
Stykket er fundet i en rig kvindegrav, Hvilehøj i Østjylland, og er dateret til Vikingetid.
Urokseknoglen fra Ryemarksgård
Med de fem indridsede menneskefigurer er dette det ældste bevis for, at vores forfædre gik klædt i pels. Knoglen er dateret til 8000 f.Kr.
Luk overlayLuk
Del denne side