Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Væven

En væv består i sin enkleste form af en firkantet ramme af stolper og pinde, der enten kan placeres lodret eller vandret, hvortil trendtrådene er fastgjort. På en opstadvæv holdes trenden udstrakt ved hjælp af vægte, der fastbindes til bundter af trendtråde. Vægtene kan bestå af sten, eller de kan være fremstillet af ler, og de findes ofte bevaret i arkæologiske udgravninger. Vævevægtene kan fortælle os en hel del om håndværkstraditionen, hvilke stoffer, der blev fremstillet på stedet, og nogle gange hvor væven var placeret i huset.

Vævevægte kendes allerede fra bondestenalderen, hvor de af og til findes på bopladserne. Et par eksempler er udgravet på Limensgård på Bornholm i Østersøen, en boplads fra ca. 2000 f.Kr. Vævevægte er ikke lige jævnt repræsenteret gennem forhistorien, og det er ikke før den sene del af jernalderen, at vævevægte bliver almindelige på bopladserne. Vævevægtenes ujævne repræsentation kan skyldes, at en anden type væv end opstadvæven blev anvendt. De mosefundne tekstiler fra ældre jernalder, som f.eks. tekstilerne fra Huldremose (I og II) på Djursland, er tilsyneladende fremstillet på en tobommet væv, hvor der ikke blev brugt vævevægte.

Der er fundet mange vævevægte i vikingetidsbefæstningen Trelleborg ved Slagelse på Vestsjælland. Vævevægtenes vægt og udformning har betydning for, hvilke tekstilkvaliteter man har kunnet væve.

Væven
Skematisk fremstilling af en opstadvæv og en tobommet væv.
Væven
Vævevægte fundet på række i et hus fra Sorte Muld, Bornholm. Germansk jernalder.
Væven
Vævevægte af brændt ler fra Trelleborg, nær Slagelse. Vikingetid.