Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Det visuelle udtryk

Tekstilforskeren skelner i sin analyse og karakteristik af tekstiler mellem forskellige fibermaterialer, vævninger, trådtæthed, tråddiameter, snoning osv. Men tekstiler med de samme tekniske karakteristika kan synes og føles ganske forskellige, mens tekstiler med forskelle i den tekniske beskrivelse kan synes og føles meget ens. Samtidig ved vi, at to tekstiler, der er fremstillet af tråd med forskellig spinderetning, umiddelbart kan se ud til at stamme fra den samme vævning. Dette fænomen skyldes, at de tekniske data, som arkæologerne registrerer, hverken tager højde for de to- og tredimensionelle forhold mellem trådene, vævningens overfladebehandling (f.eks. filtning) eller råmaterialets egenskaber.

Det visuelle udtryk

To tekstilfragmenter med hver deres spinderetning. Trådene i tektilstykket fra Bredmose i Himmerland er S-snoet (spundet mod uret), mens trådene i tekstilstykket fra Haraldskær ved Vejle er Z-snoet (spundet med uret). Alligevel giver det samme visuelle udtryk. Forskellen i spinderetning er ikke synlig på overfladen men vidner om forskellige håndværkstraditioner. Læs mere om spinding her.

Det visuelle udtryk
Det visuelle udtryk

Vævningens overfladebehandling betyder meget for det visuelle udseende. Øverst ses et kraftigt filtet stykke tekstil fra Ømark i Nordjylland med en trådtæthed på 4-5 tråde pr. cm. Her ses et stykke tekstil fra Fræer Mose i Nordjylland med en trådtæthed på 3-5 tråde pr. cm. Teknisk set er stykkerne næsten ens, men visuelt er de vidt forskellige.