Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Brikvævning

Brikvævning er en særlig båndvævningsteknik, som anvendes til at fremstille både simple eller mere komplicerede bånd og kanter med mange forskellige mønstre og strukturer. Ved brikvævning benyttes små kvadratiske brikker med et hul i hvert hjørne til at kontrollere trendtrådene. Trenden trådes gennem hvert af de fire huller i brikken. Det antal brikker, der er nødvendigt for at opnå det ønskede mønster og den ønskede bredde på båndet, samles og stilles på højkant og udgør nu skellet i vævningen. I den ene ende er alle trendtråde samlet i et fast punkt, mens den anden ende fastgøres i væverens bælte.

De tidligste brikvævede tekstiler fra Danmark stammer fra ældre jernalder, og de er bevarede både i moser, i grave og i forbindelse med våbenofferfund. Det tidligste fund af vævebrikker er to træbrikker fundet i Dejbjerg Mose nær Skjern i Vestjylland. De er for nylig blevet dateret til det 1. til 3. årh. e.Kr.

Brikvævning

Vævebrikkerne her er fundet i Dejbjerg Mose, hvor også Dejbjergvognene stammer fra.

Brikvævning
Sådan væver man på brikvæven.
Brikvævning
Brikvævet bånd fra Corselitze Hovedgård, Falster, dateret til 200-400 e.Kr.