Fra runer til latin - det skrevne ord i middelalderen
Med indførelsen af Kristendommen fra slutningen af 900-tallet bliver Danmark inddraget i den europæiske skriftkultur, hvor kirken skriver på latin. Det er i begyndelsen kun manuskripter - ordet betyder, at det er skrevet i hånden. En overgang kan man finde både latin og runer i den samme tekst f.eks. i inskriptioner på smykker.
Kirkens skriftsprog
I begyndelsen af middelalderen er det udelukkende kirken, der anvender skriftsprog. Men efterhånden bliver flere og flere områder af samfundet baseret på skrift. Omkring kongen opstår en administration, og på den måde kan flere og flere uden for kirken også læse og skrive. Vikingetidens religion er baseret på mundtlig overlevering, hvor Kristendommen bygger på Biblens skrevne ord. Med religionsskiftet får skrift derfor en helt ny betydning i Danmark. Allerede i middelalderen er kirken en verdensomspændende organisation, der er nødt til at have en måde at kommunikere på. Dette gør skriften helt nødvendig og det foregår på det fælles sprog: latin.
Administration og bogtrykning
Formidlet af kirken får skriften også stor betydning i det øvrige samfund. I løbet af middelalderen vokser en civil administration frem. Den gør brug af det nye skriftsprog til at nedskrive lov, domme, testamenter, regnskaber m.m. Fra 1300-tallet vandt dansk og tysk frem i stedet for latin. Religiøse tekster beregnet for andre end kirkens folk bliver oversat til dansk hen mod middelalderens slutning. Bogtrykkerkunsten, der bliver opfundet i midten af 1400-tallet, fører til en eksplosiv vækst i mængden af skriftligt materiale. Bøger, der indtil da havde været håndskrevne og derfor meget kostbare, bliver nu billigere og derfor tilgængelige for langt flere.