Dagmarkorsets historie
Dagmarkorset er et byzantisk reliviekors fra 1000-årene. Korset er udført af guld og dekoreret med emalje.
Dagmarkorset blev fundet i 1683 i en af de kongelige grave i Skt. Bendts Kirke i Ringsted. Da korset i 1695 blev indleveret til Det Kongelige Kunstkammer opstod den tradition, at korset havde tilhørt den folkekære dronning Dagmar, der døde i 1212. Men det er nok mere sandsynligt, at det har tilhørt kong Valdemar Sejrs søster Richiza, der døde i 1220. Begge deres grave blev ødelagt, så derfor er tvivl om, hvorvidt korset egentlig havde tilhørte Dagmar eller hendes svigerinde.
I 1863 blev en kopi af korset givet af kong Frederik 7. som bryllupsgave til den danske prinsesse Alexandras bryllup med den engelske tronfølger Edward 7.
Hvem var Dagmar?
Dagmar var prinsesse af Bøhmen i Tyskland, og blev gift med Danmarks konge Valdemar Sejr i 1205. Hendes rigtige navn var Margreta, men hun havde tilnavnet Dragimir. Derfor blev Dagmar hendes danske navn. Det betyder dagmø, den lyse og venlige kvinde.
Folkeviserne fortæller, at Dagmar var folkets dronning. Hun var smuk, god og mild. Folkeviserne er fortalt fra mund til mund og først skrevet ned i 1500-tallet, så de er derfor ikke troværdige kilder. Men de har alligevel gjort Dagmar til en af Danmarks mest kendte dronninger.
Reliviekors
Relikviekors er støbt i to dele med et hulrum i midten. I dette lille hulrum kunne man opbevare et relikvie, for eksempel en splint fra Kristi kors. På den måde var smykket ikke blot smukt, men tjente som en amulet med magisk beskyttelse. Ejeren må derved have følt sig værnet mod alverdens farer, og i sådanne tilfælde oversteg den åndelige værdi den rent materielle.
Læs mere om relikviekorset fra Roskilde.
