Enevælde (1660-1849)

Den danske enevælde blev indført ved et statskup i 1660 af Frederik 3. og afskaffet i 1849 ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død. Den enevældige konge havde stor magt, landets borgere var alle hans undersåtter, men de havde meget forskellige levevilkår.

Grundlaget for den moderne stat blev lagt under enevælden med opbygningen af et stort statsapparat med loyale embedsmænd, oftest jurister. Militærtjeneste og skattebetaling blev pålagt undersåtterne.

I 1660 blev enevælden indført i Danmark ved et statskup. Her fik kongen uindskrænket magt som enevældig konge af Guds nåde. 

Enevældens mennesker levede på vidt forskellige måder, og de havde meget forskellige livsvilkår afhængig af om de tilhørte adelen, var bønder eller borgere.

Alle undersåtter var i teorien ligestillet under den enevældige monark. Men i praksis var det danske samfund opdelt i stænder, hvor der var meget stor forskel på de enkelte gruppers levevis og muligheder.

Under enevælden var Danmark en af Europas mest militariserede stater set i forhold til størrelse. Samfundet var indrettet, så der var penge, forsyninger og soldater nok til at forsvare landet og opruste til krig. 

Mere enevælde?

Besøg udstillingen Danmarkshistorier på Nationalmuseet i København.