Antikvarisk - Topografisk Arkiv

Forud for besøg skal der træffes aftale med arkivpersonale.
Personalet kan kontaktes på tlf.nr. 41 20 61 18 / Mail ATA@natmus.dk
Antikvarisk-Topografisk Arkiv er et af Nationalmuseets centrale arkiver og landets hovedarkiv, hvad angår arkivalier og billeder af landets middelalderlige og nyere fortidsminder inklusive kirker og kirkeinventar.
Antikvarisk-Topografisk Arkiv er knyttet til enheden Middelalder, Renæssance og Numismatik under Forsknings- og Formidlingsafdelingen.
Det er opdelt i flere indbyrdes sammenhængende arkiver, efter materialets beskaffenhed. Alt materiale er placeret topografisk i sogne, herreder og amter efter Trap Danmarks 4. udgave.
Arkivet indeholder en stor mængde tegninger, akvareller og stik, henved ¼ mio. fotografier samt beretnings- og korrespondancemateriale. Arkivet omfatter ikke alene det nuværende Danmark, men har også materiale fra Færøerne, Grønland, Island, Skåne og Slesvig-Holsten.
Arkivet er et uvurderligt redskab for Museets medarbejdere, men er også åbent for offentligheden.
Hent vejledning til Antikvarisk-Topografisk Arkiv her: https://slaegtsbibliotek.dk/923607.pdf
Kontakt:
Middelalder, Renæssance og Numismatik Antikvarisk-Topografisk Arkiv
Frederiksholms Kanal 12
1220 København K
Tlf. +45 41 20 61 18
Mail - ata@natmus.dk