Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Scener fra et symposion. Mændene danser mens en sanger med lyre underholder. Drikkeskåle, kylix, af Brygos-maleren. 500-470 f.Kr.
Scener fra et symposion. Mændene danser mens en sanger med lyre underholder. Drikkeskål, kylix, af Brygos-maleren. 500-470 f.Kr. (Antiksamlingen, Nationalmuseet)

Fester for guder og mennesker

Som alle andre mennesker elskede grækerne fester. Nogle blev holdt i familien ved bryllup og begravelse, ved andre lejligheder festede hele byen for en gud som ved Dionysos-festivalerne i Athen, hvor der blev opført komedier og tragedier. Hertil kom de panhellenske sportskonkurrencer som De Olympiske Lege, hvor grækere (og kun grækere) fra de forskellige bystater mødtes og kæmpede om ære og prestige i en kæmpefest, der strakte sig over en måned. Fælles for disse fester er, at de følger faste mønstre, hvor deltagerne forventes at gøre og sige bestemte ting på bestemte tidspunkter – fuldstændig som vi gør, når vi inviterer eller bliver inviteret. 

Således er et symposion en særlig slags fest med helt egne regler for deltagerne. Vi kender det bedst fra Athen, men symposiet har været kendt i hele den græske verden fra Sortehavets kystbyer til Sicilien og Sydfrankrig. Den mest kendte originale beskrivelse af en sådan fest har vi overleveret i den græske filosof Platons værk, som ganske enkelt hedder Symposion.