Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Krigere eller bønder?

Krigere eller bønder?
(Foto: Lars Bonde, © DR)

Hvordan ser en viking ud i dag, og for 300 år siden? Og hvorfor er vi så optagede af vikingekrigerne, at de har lagt navn til en del af Danmarks historie?

Måske har du prøvet at tegne en mand med horn i hjelmen? En rigtig viking. I hvert fald sådan som mange forestiller sig, at en viking så ud.

De mennesker, der levede i Norden i vikingetiden, kalder vi vikinger. Men var de nu også alle sammen det?

Ordet viking betyder én, der tager på togt. En viking er altså en kriger, der sejler på togt for at plyndre. Men det var langt fra alle mennesker i vikingetiden, der sejlede rundt og plyndrede. De fleste var faktisk bønder.

Det billede, vi kender af vikingerne i dag, blev udbredt i 1800-tallet. I 1700-tallet blev vikingerne tegnet som græske guder. Men i 1800-tallet blev vikingerne mere nordiske at se på. Det kan man for eksempel se, hvis man sammenligner to malerier, som forestiller den samme historie, men malet med 100 års mellemrum.

Det er historien om, hvordan vikingekongen Svend Tveskæg blev reddet fra fangenskab. Fjenden forlangte kongens vægt i guld, og derfor gav de danske kvinder deres smykker i bytte for kongen.

Se billede 2 og 3 i billedserien

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk