Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Billedserie: Spor fra vikingetiden

Vikingerne har efterladt sig spor både i jorden og på store sten. Vikingerne skrev med runer på runesten. 

Klik på billedet herunder og gå med på opdagelse i Vikingetiden. Derefter kan i arbejde med spørgsmålene i denne artikel.

Billedserie: Spor fra Vikingetiden
Klik på billedet og gå på opdagelse i kilderne fra Vikingetiden.

Vikingerne efterlod spor i jorden efter sig. Disse spor kan arkæologerne i dag grave frem, og på den måde får vi viden om, hvordan livet var i vikingetiden. Også på vikingernes runesten kan vi lære lidt om tiden. Her har vikingerne skrevet korte tekster i runer, som var deres bogstaver.

Vikingerne selv skrev ikke bøger, men det gjorde mange af deres naboer. Tyskerne og englænderne har for eksempel skrevet om vikingerne. Vikingerne var tit i krig med deres naboer. Derfor bliver vikingerne også tit beskrevet som blodtørstige vildmænd.

De nordiske guder kender vi bedst fra de islandske sagaer. Det er digte og historier, som blev skrevet ned i Island, flere hundrede år efter vikingetiden var slut. Historierne er gået i arv, fra mund til mund, og derfor kan vi heller ikke regne med, at alt der står i sagaerne er sandt.

 

Arbejdsspørgsmål

Gå på opdagelse i kilderne, dyk helt ned i teksten og find svarene på spørgsmålene. Svar, der giver dig mulighed for at lære menneskene, der levede før dig at kende. Måske lærer du også dig selv bedre at kende?

  • Hvilke guder troede vikingerne på?
  • Hvordan skrev vikingerne?
  • Hvorfor tror du vikingerne byggede Trelleborg?
  • Hvad gjorde vikingerne med de døde?
  • Hvordan tror du vikingerne så ud?
  • Hvad ville du have svært ved, hvis du levede i vikingetiden?
    • Tror du, at du kunne rejse væk fra din familie?
  • Hvad synes du er det mest spændende fund fra vikingetiden? Og hvorfor?

Svære ord

Runesten:
Vikingerne brugte runer i stedet for bogstaver. Runerne huggede de for eksempel ind i store sten. Disse sten kalder vi for runesten.

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk

Ekstramateriale til undersøgelse af kilder

Som ekstramateriale til undervisningsmaterialet er der udviklet et analyseværktøj til brug i undersøgelsen af kilderne i dette undervisningsmateriale. Brug arket til at gå i dybden med kilderne.