Ungdomskultur og -oprør

Mere rigdom i Danmark gav de unge mulighed for at være unge i længere tid. Det blev starten på det, vi kender som en ungdomskultur.

Efter 2. Verdenskrig begyndte en ny ungdomskultur at tage form. Efter mange år med fattigdom i Danmark, kom der en bedre økonomi for en større del af befolkningen. Det betød bl.a., at de unge kunne vente lidt med at blive voksne og forsørge en familie. Unge fik pludselige mere tid til sig selv og flere penge på lommen. Det betød, at der kunne opstå en ny ungdomskultur som fik sit helt eget kulturelle udtryk med en særlig musiksmag, ny mode og andre (politiske) holdninger end deres forældres.

Opblomstringen af en ungdomskultur skete også i andre lande i Europa – og ikke mindst USA, som var idealet for mange unge i 1950’erne og op til slutningen af 1960’erne. Mange voksne var bekymrede. Flere mente, at den nye kultur var farlig, fordi de unge brød forældrenes regler og normer og ønskede at leve på andre måder. I stedet for at bo sammen i kernefamilier med far, mor og børn opstod nye måder at bo sammen på: kollektiverne.

Ungdomsoprøret i 1968 var et eksempel på hvordan en mindre gruppe unge gjorde op med samfundets normer. Igennem bl.a. kulturelle og politiske happenings og besættelser af huse kæmpede de unge for, at samfundet ikke skulle bestemme, hvordan de skulle leve deres liv. De unge var trætte af at få at vide, hvilket tøj de skulle gå i, hvem de skulle gifte sig og få børn med og hvilket slags job, de skulle have.