Ud af hjemmene: Kvinderne og arbejdsmarkedet

Efter 2. Verdenskrigs afslutning tog Danmark de næste skridt mod at blive et velfærdssamfund. De svage blev bedre sikret, og flere af de hjemmegående kvinder kom på arbejdsmarkedet.

Opbygningen af velfærdssamfundet var et politisk projekt, som især Socialdemokraterne stod i spidsen for. De ønskede, at de svage i samfundet var bedre sikret – noget der bl.a. kunne opnås igennem fri sygehjælp, bedre uddannelser, skoler og økonomisk hjælp i tilfælde af arbejdsløshed. Grundlaget blev lagt allerede før 2. verdenskrig med bl.a. socialreformen i 1933, men det var først efter Anden Verdenskrig og særligt i 1960’erne og 1970’erne, at velfærdssamfundet blev fuldt udbygget og havde sin storhedstid.

Opbygningen af velfærdssamfundet krævede, at flere kom i arbejde. Det startede med, at omkring halvdelen af de hjemmegående kvinder kom på arbejdsmarked. Senere inviterede Danmark også arbejdskraft udefra – de første gæstearbejdere.

Det var ikke kun fabrikkerne, der havde brug for ekstra hænder. I takt med at velfærdssamfundet blev udbygget, fik kvinderne også jobs som lærere, sekretærer, rengøringsdamer, kogekoner og sygeplejesker i f.eks. de offentlige skoler og hospitaler og i kommunerne. Mange af disse jobs har stadig flest kvinder ansat.

Størstedelen af kvinderne, der kom i arbejde i denne periode, var ikke gift og havde ikke stiftet deres egen familie endnu. Mange syntes stadigvæk, at det var finere at være hjemmegående og passe hus, mand og børn, end at arbejde udenfor hjemmet.