Billedserie: Spor fra Velfærdssamfundet
Med velfærdssamfundet voksede en ny forbrugerkultur frem. Tv'et blev en del af mange danskeres hverdag, og siden kom computeren og mobiltelefonen til.
Klik på billedet herunder og gå med på opdagelse i velfærdssamfundets spor. Derefter kan i arbejde med spørgsmålene i denne artikel.
Film og tv fik fra 1950’erne en fremtrædende rolle som metode til at fortælle historier på - og også til at fortælle vores historie på.
Film, tv-serier og programmer bruger også historiske perioder til at formidle bestemte budskaber i samtiden. Hvem er skurkene, og hvem er de gode? Eller er der flere nuancer? Især Morten Korchs film blev populære i efterkrigstiden, og for mange blev de tæt knyttet til den danske identitet, som voksede frem efter afslutningen på 2. verdenskrig. Andre mente, at filmene var alt for nationalromantiske.
Allerede i 1935 kom danmarkshistorien på film med Poul Henningsens ”Danmarksfilm”, der blev skældt ud og censureret, fordi den udfordrede den identitet, som mange danskere følte sig forbundet med.
Efter 2. verdenskrig kom der film om besættelsen, der først heroiserede modstanden mod fjenden, men som siden er begyndt at vise flere nuancer om modstandsbevægelsen og krigen.
Debatten om DRs dramaserie om krigen i 1864 viser, at der er meget på spil, når det gælder filmatisering af historien. Her handler det om, hvordan danskerne gerne vil se sig selv, hvordan politikerne gerne vil fremstille historien, og hvordan fagfolkene, mener det gik til.
I billedserien finder du kilder fra 1950-2000; forbrugsgoder, reklamer, ny teknologi, en polsk Olsen Banden-plakat og et stykke af en atomreaktor.
Arbejdsspørgsmål til billedserien
Gå på opdagelse i kilderne, dyk helt ned i teksten og find svarene på spørgsmålene. Svar, der giver dig mulighed for at lære menneskene, der levede før dig at kende. Måske lærer du også dig selv bedre at kende?
- Hvordan kom der mere fokus på sikker sex fra 1950’erne?
- Hvad begyndte rockergrupper at gøre i 1980’erne?
- Har hashsalg nogen indflydelse på os i dag? Hvilken?
- Hvorfor demonstrerede kvinderne?
- Arbejderne? - Har du en sag, som du ville demonstrere for? Hvilken og hvorfor?
- Hvad fortæller det om Danmark, at det er et land, hvor man kan demonstrere frit?
- Har man samme muligheder for at demonstrere i andre lande?
- Kender du eksempler på demonstrationer, der er endt godt eller dårligt?
- Hvad, mener du, er det vigtigste for dit liv, der er sket inden for de sidste 50 år?
Svære ord
Poul Henningsen:
Poul Henningsen var arkitekt, lysdesigner af PH-lampen, samfundsdebatør.
Nationalmuseets Undervisning
Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66
Mail: undervisning@natmus.dk
Ekstramateriale til undersøgelse af kilder
Som ekstramateriale til undervisningsmaterialet er der udviklet et analyseværktøj til brug i undersøgelsen af kilderne i dette undervisningsmateriale. Brug arket til at gå i dybden med kilderne.