Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Vikingernes Jelling

Vikingernes Jelling
Jelling set fra oven. Foto: Vejle Museum. Du kan også se Jelling-monumenterne fra luften her: www.google.dk/maps

Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid, og der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er.

For det første er de to gravhøje Danmarks største.

For det andet nævner to runesten i monumentet to danske vikinge-konger, nemlig Harald Blåtand og Gorm den Gamle.

Jelling-monumentets udvikling

Gorm den Gamle rejste en lille runesten og en stor skibssætning til minde om sin Dronning Thyra i første halvdel af 900-tallet.

Nordhøjen med kammergraven i midten blev bygget omkring 958/959 e.Kr.

Nordhøjen blev åbnet eller måske plyndret på et tidspunkt mellem år 970 og 1015 e.Kr.

Harald Blåtand rejste sin runesten, Danmarks dåbsattest, omkring 965 e.Kr.

Jelling's første trækirke blev opført omkring 965 e.Kr.

Sydhøjen blev bygget engang mellem 970 og 980ۥerne.

I anden halvdel af 900-tallet rejste Harald Blåtand et massivt hegn rundt om det vi i dag kalder Jelling-komplekset. Langs hegnet har man også fundet huse, magen til dem der blev bygget på ringborgene.  

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk