Graven under kirkegulvet

Selvom man kalder Sydhøjen for en gravhøj, så har vi faktisk ikke fundet nogen grav i den. Nogle mener, at den findes derinde et eller andet sted, mens andre mener, der aldrig har været nogen grav. Måske kan arkæologerne i fremtiden finde svar på dette spørgsmål.

Under den ældste trækirke placerede man en grav i vikingetiden. Vi ved ikke, hvad der kom først, kirken eller graven? Det, vi ved, er, at manden, der blev begravet her, tilhørte overklassen. I hans grav fandt man nemlig guldtråde, som oprindeligt var vævet ind i de tæpper eller det tøj, han blev begravet i. Manden havde også fine sølvsmykker med i graven. Ved at se på mandens knogler og tænder kan man se, at han var omkring 173 cm høj og 35-50 år gammel. Den måde, skelettet lå på, da man åbnede graven, viste også arkæologerne, at kammeret under kirkegulvet var mandens andet hvilested. Knoglerne lå hulter til bulter. Det betød, at manden på et tidspunkt blev flyttet fra sin første grav til graven under kirken.

Dyrene på de sølvsmykker, man fandt i graven under kirken, ligner dyrene på det lille sølvbæger, man fandt i Nordhøjen. Tingene kommer derfor sandsynligvis fra samme værksted, og tilhørte muligvis den samme person. Det tolker nogle sådan, at manden fra kirken oprindeligt lå begravet i Nordhøjen.

Nogle mener altså, at den mand, der nu ligger under kirkegulvet i Jelling kirke, er den samme mand, som oprindeligt blev begravet inde i Nordhøjen. De mener endda, at de kan sætte navn på, hvem den mand var: nemlig Gorm den Gamle – Haralds far. Argumentet er, at Harald, efter han selv blev kristen, flyttede sin far fra den hedenske gravhøj til den kristne kirke. Om det hænger sådan sammen, ved vi ikke, men muligheden er der. Andre mener, at de to grave tilhørte to forskellige personer.