Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Danmarks Oldtid - undervisning

Stenalder - fra jæger til bonde

Stenalder - fra jæger til bonde
Skeletter fra stenalderen. Foto: Jacob Nyborg Andreassen

For 6.000 år siden skete der en revolution i Danmark! Jægerne blev bønder. Jægerne skiftede telt og spyd ud med langhus og ard, men hvorfor? Jægerne havde kontakt med de tyske bønder i 1.000 år, før de tog den nye kultur til sig. Vi ser på den sidste del af jægerstenalderen, Ertebølle-kulturen, og på de første bønders ”ankomst” til Danmark. Den nye livsstil påvirkede alt fra det, man troede på, til landskabets udseende. Kontakten til resten af Europa prægede hele bondestenalderen. Eleverne får mulighed for at røre originale genstande og prøve kopier af redskaber.

Læs mere om stenalderen her

Læs også det aktuelle Undervisningsmateriale ’Historier om Danmark’ - et samarbejde mellem DR, Nationalmuseet og Slots- og kulturstyrelsen støttet af Nordea-fonden.

Målgruppe: 3.-6. klasse
Varighed: 1 time
Fag: Historie
Max antal deltagere: 30
Pris: 500 kr.

Bestil via ONLINE BOOKING

Solvognen og Egtvedpigen

Solvognen og Egtvedpigen
3. klasse i bronzealderdragter. Foto: Jacob Nyborg Andreassen

I bronzealderens landbrugssamfund var man afhængig af, at årstiderne skiftede og at solen gik op og ned. Solen var den centrale guddom i bronzealderen, ikke kun i Danmark, men også i Europa og Egypten. Bronzealderen er også Egtvedpigens tid, og tiden med de store kultiske fester og kostbare moseofringer. Undervisningen foregår dialogisk, og har flere aktiverende elementer. Eleverne kan prøve kopier af dragter og redskaber fra perioden samt røre originale genstande.

Målgruppe: 3.-6. klasse
Varighed: 1 time
Fag: Historie
Max antal deltagere: 30
Pris: 500 kr.

Bestil via ONLINE BOOKING

Undervisningsmateriale: Bronzealder - Solen, spiraler og skibe
Undervisningsrollespil: Bronzealder
Undervisningsdokument i pdf: Himmelskiven og Solvognen

Danmarks Oldtid - Highlights

Danmarks Oldtid - Highlights
Foto: Jacob Nyborg Andreassen

Få en introduktion til Danmarks Oldtid gennem de mest spektakulære fund. Hør om stenalderen, bronzealderen, jernalderen og vikingetiden gennem bl.a. Uroksen, Solvognen, Egtvedpigen, moseliget fra Huldremose og Guldhornene. Forløbet giver eleverne et kronologisk overblik.

Målgruppe: 3.-9. klasse
Varighed: 1 time
Fag: Historie
Max antal deltagere: 30
Pris: 500 kr.

Bestil via ONLINE BOOKING

Læs mere om Danmarks Oldtid

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66